Materiale om studieteknik - Thisted Gymnasium og HF-Kursus

undervisningen, som netop ikke kun er overhøring/kontrol, men en bestemt måde
at lære på, hvor lærer og elever samarbejder om at komme så langt i forståelsen
af stoffet som muligt. I denne proces er spørgsmål lige så vigtige som svar.
Øvelse 4
Aftal sammen med en lærer, at der i alle timerne i en bestemt uge skal være
fokus på spørgsmål.
Opgaven til lektien skal lyde på at stille spørgsmål til alt, som I ikke har forstået
100%, eller ønsker uddybet. I timerne skal der ligeledes fokuseres på spørgsmål,
også når en af kammeraterne udtaler sig uklart.
Diskutér når ugen er gået, hvad I har lært af øvelsen.
Mundtligt oplæg eller foredrag
Til denne undervisningsform er der 2 roller: Oplægsholderens rolle og tilhørernes.
Oplægsholderen:
At kunne formidle fagligt stof, så det er værd at høre på, er en kunst, men det er
en kunst, der kan læres. Og lærer man som elev nogle gode teknikker til mundtlig
formidling, dvs. retoriske virkemidler, er det ikke kun en fordel, når opgaven lyder
på at holde et oplæg for klassen, det er også en meget stor fordel i de fleste andre
former for klasseundervisning, hvor den enkelte elev skal tage ordet, og alle de
andre lytter og kigger. At kunne formidle mundtligt er ikke mindst en kompetence,
som er helt central til eksamen. Med andre ord, det skal læres.
Arbejdet vil normalt starte med bearbejdelse af stoffet og udarbejdelse af en disposition.
De enkelte fag har forskellige metoder og normer for, hvordan det gøres, men
måden, oplægget bliver præsenteret på rent fysisk (tale-og kropssprog) og med
hvilke hjælpemidler ( tavle, power-point…), er ikke afhængig af fag. Her virker de
samme teknikker i alle fag. Nogle af disse teknikker er følgende:
• at virke engageret og velforberedt. Det er vigtigt at gøre sig sin position
klar i forhold til tilhørerne. Man skal spille oplægsholderens rolle, og den
rolle indebærer engagement og velforberedthed. Overhol-
der man ikke spillereglerne for rollen, mislykkes oplægget. Man
må aldrig opfatte de andre i klassen som en slags kontrollører
eller censorer. Tværtimod skal man forestille sig, at de andre har
hårdt brug for at få det at vide, man som oplægsholder har forberedt.
• at bruge talesprog og ikke læse op af manuskriptet
• at tale højt og tydeligt og variere sin stemme
• at have øjenkontakt med tilhørerne – ikke kun med læreren
• at præsentere én tanke ad gangen og give eksempler, evt. læse op
• at gentage vigtige pointer
• at holde pauser, så tilhørerne kan stille spørgsmål