Prognose for kvægbrugets økono- miske resultater ... - LandbrugsInfo

Prognose for kvægbrugets økonomiske
resultater 2010-2012
September 2010
1 / 12

Indhold
SAMMENDRAG ................................................................................................................................................. 3
RESULTATOPGØRELSE ................................................................................................................................. 4
INVESTERINGER, GÆLD, FINANSIERING OG AKTIVER ............................................................................. 7
FØLSOMHEDSBETRAGTNINGER .................................................................................................................. 7
BILAG 1: PRISFORVENTNININGER OG FORUDSÆTNINGER ..................................................................... 8
2 / 12

SAMMENDRAG
Kvægbedrifterne fik, som det er blevet omtalt flere gange tidligere, et ualmindeligt dårligt økonomisk resultat i 2009.
Heldigvis er der udsigt til markante forbedringer i indtjeningen i 2010 og også i 2011, om end i noget mindre grad.
Udsigterne for 2012 er meget usikre, men forventninger om et stigende renteniveau sætter bedrifternes indtjening
under pres.
Trods markante forbedringer i indtjeningen forbliver niveauet utilfredsstillende lavt for gennemsnittet af bedrifterne
med 80-160 køer og ikke mindst for gennemsnittet af de store bedrifter med 240-320 køer. De mindre bedrifter får
akkurat indtjeningen i plus i 2010 og årene frem mod 2012, mens de store bedrifter ser ud til i de kommende år at få
negativ indtjening. Prognosen viser således, at der er et meget stort behov for at forbedre indtjeningen på disse bedrifter
set som gennemsnit.
Som noget nyt er der også lavet prognose for indtjeningen på gennemsnittet af den bedste tredjedel af bedrifterne.
Prognosen for disse bedrifter viser særdeles pæne indtjeningsniveauer fra 2010 og frem efter, uanset om bedrifterne
tilhører den store eller lille størrelsesgruppe. Det vidner om, at der er bedrifter med sund og robust økonomi,
som vil have muligheden for at udvikle fremadrettet, og det vidner om et meget stort potentiale for at forbedre indtjeningen
på mange bedrifter – ikke mindst store bedrifter. Udfordringen for erhvervet er at udløse dette potentiale.
De vigtigste forudsætninger for prognosen er, at mælkeprisen fastholdes på det nuværende niveau frem til og med
2012. Derudover forventes generelt stigende foderpriser frem mod 2012 men derefter et mindre fald, og endelig et
meget lavt renteniveau inklusive bidrag i 2010, som stiger svagt i 2011 og noget mere markant i 2012.
Resultat efter finansiering, 1.000 kr.
500
0
-500
-1000
-1500
-2000
-2500
-3000
Figur 1. Resultat efter finansiering for mindre bedrifter (80-160 køer) og store bedrifter (240–320 køer) i 2009 samt
forventninger til 2010, 2011 og 2012.
KONTAKTPERSON:
2009 2010 2011 2012 2009 2010 2011 2012
Navn Chefkonsulent Susanne Clausen Konsulent Jannik Toft Andersen
T +45 87 40 53 07 + 45 87 40 53 05
M +45 30 92 17 15
80-160 køer 240-320 køer
Resultat efter finansiering, uden konjunktur Konjunktur
E suc@vfl.dk jta@vfl.dk
3 / 12

RESULTATOPGØRELSE
Tabel 1 viser det opnåede resultat efter finansiering for 2009 samt forventningen til 2010, 2011 og 2012 for
de mindre bedrifter (80-160 køer).
Tabel 1: Resultatopgørelse for bedrifter med 80-160 køer
Produktion:
2009 2010 2011 2012
Årskøer 122 124 127 129
Mælkeydelse pr. årsko 8.875 9.008 9.166 9.349
Hektar 120 122 125 127
1.000 kr.
Bruttoudbytte 2.735 3.331 3.481 3.677
Stykomkostninger -1.621 -1.612 -1.733 -1.761
Dækningsbidrag 1.115 1.719 1.831 1.916
Kontakte kapacitetsomk. i alt -1.064 -1.077 -1.108 -1.147
Afskrivninger -425 -410 -392 -376
Resultat af primær drift -374 232 331 286
Afkoblet støtte 421 421 421 421
Finansieringsomkostninger i alt -840 -616 -655 -803
Resultat efter finansiering -794 37 97 10
Heraf konjunktur -303 31 0 0
På bedrifter med 80-160 køer ventes indtjennigen at blive markant bedre i 2010 i forhold til 2009, men indtjeningsniveauet
er fortsat lavt, idet indtjeningen ventes at blive 37.000 kr. (inklusive konjunktur på 31.000
kr.) og 6.000 kr. (eksklusive konjunktur). Det er først og fremmest en højere mælkepris og et lavere renteniveau,
der forklarer fremgangen i indtjeningen. De to forhold bidrager tilsammen med knap 540.000 kr.. Den
resterende del af fremgangen i indtjeningen forklares ved, at der i 2009 var store negative konjunkturændringer
på både grovfoder og besætning, mens der for 2010 ventes en mindre positiv konjunkturændring på
grovfoder og ingen ændringer på besætningen for nærværende 1 .
I 2011 ventes indtjeningen at blive forbedret yderligere, primært forårsaget af en forventning om en højere
mælkepris i forhold til 2010. Det antages således, at det nuværende prisniveau kan fastholdes i hele 2011.
Stigningen i mælkeindtægten opvejes imidlertid i nogen grad af stigende stykomkostninger og stigende finansieringsomkostninger.
Stykomkostningerne stiger især som følge af højere priser på foder, mens finansieringsomkostningerne
stiger som følge af forventning om en stigning i renteniveauet inklusive bidrag i sidste
kvartal i 2011. Bedrifternes gældsniveau forventes derimod ikke at stige.
1 Der er ikke taget stilling til konjunkturændringer på grovfoder og besætning i 2011 og 2012.
4 / 12

Prognosen for indtjeningen i 2012 er selvsagt usikker som følge af, at det er svært på nuværende tidspunkt
at forudse prisudviklingen. Desværre tyder noget på, at indtjeningen igen bliver presset som følge af et stigende
renteniveau.
Tabel 2 viser udviklingen i indtjeningen for de store bedrifter (240-320 køer).
Tabel 2: Resultatopgørelse for bedrifter med 240-320 køer
Produktion:
2009 2010 2011 2012
Årskøer 274 279 285 291
Mælkeydelse pr. årsko, kg EKM 8.934 9.068 9.227 9.411
Hektar 225 230 234 239
1.000 kr.
Bruttoudbytte 6.089 7.522 8.089 8.346
Stykomkostninger -3.653 -3.624 -3.874 -3.941
Dækningsbidrag 2.436 3.898 4.215 4.405
Kontakte kapacitetsomk. ialt -2.451 -2.483 -2.557 -2.646
Afskrivninger -1.042 -917 -873 -833
Resultat af primær drift -1.057 325 785 927
Afkoblet støtte 755 754 754 754
Finansieringsudgifter i alt -2.718 -1.579 -1.689 -2.116
Resultat efter finansiering -2.480 -328 -150 -435
Heraf konjunktur -652 73 0 0
De store bedrifters indtjening forbedres med 2,152 mio. kr. fra 2009 til 2010. Ligesom for de små bedrifter,
skyldes det stigende mælkepris kombineret med et fald i renteniveauet. De to forhold alene forklarer godt 1,3
mio. kr. af stigningen. Forskelle i konjunkturændringer på grovfoder og besætning forklarer den resterende
del af fremgangen i indtjeningen fra 2009 til 2010 på disse bedrifter. Til trods for den markante forbedring
opnår disse bedrifter ikke en positiv indtjening i 2010. Resultatet efter finansiering forudses således at blive
minus 328.000 kr. inklusive positiv konjunktur og minus 401.000 kr. eksklusive konjunktur.
I 2011 er der udsigt til yderligere fremgang i indtjeningen på 251.000 kr. og dermed et resultat efter finansiering
på minus 150.000 kr.. Ligesom for de mindre bedrifter skyldes fremgangen en stigende mælkepris fra
2010 til 2011. I 2012 kommer indtjeningen under pres som følge af et stigende renteniveau, som får den
gennemsnitlige forrentning af gælden til at stige med knap 1% i forhold til året før. Den almindelige produktivitetsudvikling
er utilstrækkelig til at opveje effekten af det højere renteniveau. Og derfor fordrer det en ekstraordinær
indsats fra bedrifternes side, dersom effekten af et stigende renteniveau skal imødegås.
5 / 12

Det forventede resultat for de store bedrifter er væsentlig lavere end det resultat, som vi forventede ved den
seneste prognose. Det skyldes ikke væsentlige ændringer i vores forventninger, men desværre en regnefejl,
hvilket selvsagt er meget beklageligt.
Regnskaberne viser år efter år, at der er en meget stor forskel i bedrifternes opnåede indtjening. De gennemsnitlige
resultater dækker derfor over en meget stor variation. En variation, som stiger med stigende
bedriftsstørrelse. Med henblik på at illustrere variationen i bedrifternes indtjening og betydningen af denne i
forhold til de fremadrettede forventninger, er indtjeningen for den bedste tredjedel af bedrifterne fremskrevet.
Resultatet er vist i figur 2.
Resultat efter finansiering, 1.000 kr.
1000
800
600
400
200
0
-200
-400
-600
-800
-1000
-1200
Figur 2. Prognose for indtjeningen på den bedste tredjedel af bedrifterne.
Den bedste tredjedel af bedrifterne i gruppen med 80-160 køer formåede at opnå en positiv indtjening i
2009, når der ses bort fra negative konjunkturændringer på grovfoder og besætning i dette år 2 . Det formåede
den bedste tredjedel af bedrifterne i gruppen med 240-320 køer ikke. Selv gennemsnittet af den bedste tredjedel
af bedrifterne i denne gruppe fik en negativ indtjening i 2009. Begge grupper har imidlertid udsigt til
pæne indtjeningsniveauer fra 2010 og fremefter. Figur 1 viser således, at der er både store og små bedrifter
med en robust og sund økonomi. Det er denne gruppe af bedrifter, som har muligheden for at agere i den
nuværende finansielle situation, hvor flertallet af bedrifterne er mere eller mindre fastlåste. Og det er denne
gruppe, som de øvrige bedrifter skal lære af, når resultaterne skal forbedres. Figur 2 viser sammenholdt med
figur 1, at der er meget store forbedringer at hente på mange bedrifter.
2 Eksklusiv konjunktur lå indtjeningen på 179.000 kr., og inklusiv negativ konjunktur var indtjeningen -
112.000 kr.
2009 2010 2011 2012 2009 2010 2011 2012
80-160 køer 240-320 køer
Resultat efter finansiering, uden konjunktur Konjunktur
6 / 12

INVESTERINGER, GÆLD, FINANSIERING OG AKTIVER
Investeringerne er holdt på et absolut minimum, hvorfor afskrivningerne ventes at falde svagt for begge bedriftsstørrelser,
ligesom det heller ikke antages, at der sker yderligere gældsopbygning på bedrifterne.
Tabel 3 viser gælden på de to bedriftsstørrelser i 2009.
Tabel 3: Gældsforholdene på bedrifterne i 2009 og fremefter
80-160 køer 240-320 køer
Gæld i alt, 1.000 kr. 17.789 46.236
Gæld pr. ko, kr. 145.811 168.744
FØLSOMHEDSBETRAGTNINGER
Kvægbedrifternes indtjening er følsom overfor ændringer i mælkeprisen og ændringer i renteniveauet. Det
sidste som følge af en meget stor gæld, hvoraf hovedparten er variabel forrentet. Indtjeningen er derudover
også følsom overfor ændringer i foderpriserne. Da 50-60% af foderet er hjemmeavlet grovfoder, er kvægbedrifterne
dog mindre følsomme overfor ændringer i foderpriserne end brancher, som køber hovedparten af
foderet ind. Tabel 4 viser betydningen af ændringer i forudsætninger omkring: Mælkepris, foderpris og renteniveau
for bedrifternes indtjening.
Tabel 4: Følsomhed for bedrifternes indtjening i 2010
80 – 160 køer 240 – 320 køer
Rentestigning på 1 procentpoint -146 -412
Mælkeafregning ændres 10 øre/kg +/- 112 +/- 253
Foderpriser ændres med 10 procent +/- 106 +/- 256
En ændring i renteniveauet på 1% reducerer de store bedrifters indtjening med 412.000 kr. For at opveje
dette skal mælkeprisen stige med godt 16 øre pr. kg EKM, eller også skal bedrifterne reducere omkostningsniveauet
med et tilsvarende beløb pr. kg EKM. De mindre bedrifter er lige knap så hårdt belastet af gæld,
hvorfor mælkeprisen på disse bedrifter ”kun” skal stige med 13 øre pr. kg EKM for at kompensere for en
rentestigning på 1%.
7 / 12

BILAG 1: PRISFORVENTNININGER OG FORUDSÆTNINGER
Tabel 5: Prisforventninger
Mælkeproduktion
2009 2010* 2011* 2012*
Mælkepris (kr/kg EKM) 2,00 2,25 2,36 2,36
Mælkeydelse pr. ko (stigning i pct. pa.) 1,00 1,50 1,75 2,00
Planteproduktion
Foderhvede (kr/hkg) 91 97 112 102
Foderbyg (kr/hkg) 91 92 112 102
Maltbyg (kr/hkg) 117 98 129 122
Raps (kr/hkg) 222 232 255 250
Kartofler, konsum (kr/hkg) 95 107 120 110
Foder mv.
Soyaskrå (kr/hkg) 235 231 240 240
Foderhvede (kr/hkg) 98 106 124 114
Rapsskrå (kr/hkg) 141 168 180 180
Gødning (kr/hkg) 172 162 170 161
Brændstoffer (indeks) 148 186 192 195
* Prognose fra Videncentret for Landbrug samt Landbrug & Fødevarer
Salgspriser
Mælkeprisen er steget jævnt gennem første halvår af 2010. Den gennemsnitlige mælkepris på 2,25 pr. kg.
EKM i 2010 er baseret på, at det aktuelle prisniveau holdes resten af året. Mælkeprisen forventes at holde
sig omkring det nuværende niveau i hele prognoseperioden. Dette er behæftet med stor usikkerhed, da det
generelt højere prisniveau på verdensplan fremmer producenternes incitament til at øge produktionen med
risiko for, at prisen kommer under fornyet pres. På den anden side opleves der for tiden stigende efterspørgsel
fra Fjernøsten, hvor blandt andet Kina har øget opkøbene.
Købspriser
Sommeren 2010 bød på kraftigt stigende kornpriser på grund af tørke og brande i Østeuropa og vejrmæssigt
ugunstige forhold i flere andre regioner. Det har medført et træk på lagrene. I resten af 2010 og i 2011 forventes
korn- og foderpriserne generelt at forblive på et forholdsvis højt niveau. I 2012 forventes korn- og
foderpriser at falde tilbage på et mere gennemsnitligt niveau. Prisen på sojaskrå og raps forventes dog at
forblive høje. Samlet set ventes foderomkostningerne at stige med tre procent i 2010 og falde med 11 procent
i 2011 i forhold til året før.
Prisen på kunstgødning ventes at holde det nuværende forholdsvis høje niveau frem til midten af 2011. Det
skyldes en forventet fortsat høj efterspørgsel og stort set uændrede energipriser. Herefter forventes et fald i
takt med kornpriserne og øget produktion af gødning.
Priserne på bekæmpelsesmidler, energi, reparation og vedligeholdelse samt tjenesteydelser forventes generelt
at følge den almindelige prisudvikling i prognoseperioden.
8 / 12

Renter
Den finansielle og økonomiske krise i 2008-2009 har medført lav vækst og lav inflation. Med udsigt til fortsat
sparsom vækst og fravær af inflationspres samt lave centralbankrenter i en længere periode forventes finansieringsrenterne
at forblive lave i 2010 og hovedparten af 2011.
Såvel Den Europæiske Centralbanks ledende rentesatser som de korte danske renter er sat ned til et historisk
lavt niveau, og markedsrenterne er fulgt med nedad. Først mod slutningen af 2011 og i løbet af 2012
forventes renterne at trække opad – den korte rente lidt mere end den lange rente. Rentestigningen vil ske i
et forholdsvis langsomt tempo.
Tabel 6 viser hvilke renteniveauer, prognosen bygger på.
Tabel 6: Renter, inkl. bidrag mv.
2010* 2011* 2012*
Realkredit, fast, dkr. 5,05 5,10 5,25
Realkredit, flex, dkr. 2,30 2,45 3,45
Realkredit, fast, euro 4,95 5,00 5,15
Realkredit, flex, euro 2,10 2,35 3,35
Finanslån, valuta 1,90 2,10 3,15
Kassekredit, dkr. 5,30 5,45 6,45
Banklån, dkr 4,40 4,55 4,85
* Prognose fra Videncentret for Landbrug samt Landbrug & Fødevarer
Udviklingen på de finansielle markeder vil på kort- og mellemlangt sigt fortsat være præget af et usikkert
konjunkturbillede og statsgældsproblemer i en række sydeuropæiske lande. Som en af de mere robuste
økonomier nyder Danmark godt af investorernes ”flight to security”, der medfører indstrømning af kapital og
lave renter.
Som følge af den europæiske gældskrise og en midlertidig vækstafmatning forventes et lidt lavere renteniveau
i forhold til prognosen fra juni samt lidt senere påbegyndte rentestigninger.
Datamateriale
Resultaterne er vejede, så de er repræsentative for alle heltids konventionelle malkekvægsbedrifter (over
1665 normtimer) med henholdsvis 80 -160 årskøer og 240 -320 årskøer landbruget i henhold til den seneste
landbrugstælling fra Danmarks Statistik. I gruppen med 80-160 årskøer indgår der 875 bedrifter i analysen,
hvis resultater er vejet op til 1.287 bedrifter, der var i denne gruppe i 2009. I gruppen med 240-320 årskøer
indgår, der 115 bedrifter, hvis resultater er vejet op til 169 bedrifter. Årsrapporten skal derudover indeholde
privatøkonomiske data før at bedrifterne er taget med i datagrundlaget.
Indkomstprognoserne for 2010, 2011 og 2012 er lavet på baggrund af regnskaberne i DLBR’s regnskabsdatabase
samt prognoser for salgs- og købspriser, hvor baggrunden for prognoserne fremgår af Landbrug &
Fødevarers publikation ”Konjunkturnotat – Prisudvikling for landbrugets salgsprodukter og driftsmidler”.
Definitioner
”Alle bedrifter”: Inkluderer alle bedrifter over 10 ha. eller med et standard-dækningsbidrag over 60.000 kr.
9 / 12

Afkastningsgrad: Resultat af primær drift plus afkoblet støtte minus ejeraflønning, divideret med landbrugsaktiver
(gennemsnit primo og ultimo). Viser forrentningen af landbrugsaktiverne.
Investeringskvote: Investeringer i alt divideret med aktiver i alt. Udtrykker investeringsniveauet i forhold til
produktionsapparatets størrelse.
Lønningsevne: Driftsresultat før renter plus afkoblet EU-støtte minus forpagtningsafgift og minus 4 pct. forrentning
af landbrugsaktiver (gennemsnit primo og ultimo) divideret med antal normtimer (dog reduceret med
timer aflønnet af maskinstation). Viser mulighed for afkast til kapital og arbejde.
Soliditetsgrad: Egenkapital ultimo minus hensættelser til skat i procent af samlede aktiver ultimo.
Gældsprocent: Gæld (ekskl. hensættelser) i procent af samlede aktiver som gennemsnit af primo og ultimo.
10 / 12

11 / 12