Økonomi i naturpleje Faktaark - LandbrugsInfo

FaktaarkDecember 2013Økonomi i naturplejeFør man går i gang med naturpleje, er der flereaspekter i forhold til økonomien, som man bør tage ibetragtning:• At der er store individuelle forskelle på økonomiskeindtjeningsmuligheder på forskelligebedrifter.• At nogle landmænd er tilfredse med deresindtjening fra naturpleje, men at modelberegningermed faste satser for forrentning ogtimeløn viser, at der reelt er tale om underskud,der kun i nogle tilfælde kan modsvares af detilskud, man kan opnå for pleje af arealerne.• At nogle af de vigtigste økonomiske faktorer inaturplejen er afsætningspris, tilskud til pleje,pris for vinterfoder, staldomkostninger og størrelseaf driftsenhed. Desuden i hvilket omfangarbejdet med naturpleje passer med eventuellesideløbende aktiviteter.• At det er vigtigt, før man går i gang, at lave engrundig økonomisk og arbejdsmæssig analysemed inddragelse af de data, der er gældende forens egen bedrift og arbejdstid.I Danmark er der behov for naturpleje i størreomfang, end hvad der kan klares under kategorien”fritidsinteresse”. Derfor har flere instanser arbejdetpå at afdække, hvordan økonomien i naturpleje kanoptimeres, og om nogle naturtyper, produktionsformereller bestemte arbejdsgange i naturplejen ermere givtige end andre. Her er listet nogle af resultaterne.Økonomiske analyser af naturplejeRapport fra Fødevareøkonomisk InstitutFødevareøkonomisk Institut har i 2012 udarbejdetRapport 211 ”Økonomiske analyser af naturplejemetoderi beskyttede områder”. Rapporten indeholder enrække kalkuler, der tager udgangspunkt i scenarier medforskellige naturtyper, forskellige typer græsningsdyr ogforskellige foldstørrelser.Figur 1. Underskud kr./ha (2009-priser) ved forskellige græsningsdyreller slæt, uden tilskud, foldstørrelse 15 ha. Naturkvæg er ekstensiveracer, der helårsgræsser.Af figur 1 fremgår det, at uanset hvordan naturtype oggræsningsdyr kombineres, giver afgræsning underskudunder de givne forudsætninger. Underskuddet beregnespr. hektar som bruttoindtægterne fra salgsprodukterminus samtlige variable og faste omkostninger,herunder forrentning af kapital og aflønning af bådeansatte og ejer, men uden jordleje eller forrentning afjord. Der er ikke indregnet tilskud, og det er forudsat,at kødet afsættes til normal pris til slagteri.1

Kalkulerne viser, at underskuddet er mindst på arealermed lav græsproduktion. Det skyldes, at så længe deter en underskudsforretning at have dyr på arealerne,bliver underskuddet mindst på de naturtyper, hvor derkan gå færrest dyr. Det mindste underskud opnås vedgræsning med naturkvæg (som i denne analyse betyderhelårsgræsning med den ekstensive race Galloway) påde forskellige naturtyper, fordi den plejeform krævermindre vinterfoder og ingen investering i staldbygninger.Rapporten indeholder desuden beregninger, derbelyser økonomien ved stordrift i en besætning afammekvæg, stude eller får, svarende til en besætningsstørrelsepå 300-350 stk. ammekøer med opdræt,og 900-1.000 ha græsningsareal. Der er regnet med,at det giver fuldtidsarbejde til én person. Det giver enarbejdskraftbesparelse på omkring 50 % pr. moderdyrog billigere hegning på grund af store folde á ca. 100ha. Men beregningerne viser stadig negativt nettoresultatfør tilskud for samtlige kategorier. Underskuddet ermindst, hvis det er naturkvæg, der afgræsser og størst,når fersk eng afgræsses af hårdføre racer af ammekvæg.Tabel 1. Nettoresultat ved afgræsning af forskellige arealtyperi forbindelse med stordrift uden tilskud, kr. /ha.StudeAmmekvægHårdføreAmmekvægVækstNaturkvæg*Fersk eng -4.771 -5.401 -3.953 -375 -2.974Overdrev -2.888 -2.908 -2.301 -296 -1.725Strandeng -2.039 -2.022 -1.619 -269 -1.224Hede/mose -1.052 -1.077 -863 -240 -723*Naturkvæg er ekstensive racer i helårsgræsning, som ikke kræverstaldomkostningerI analysen forudsættes det, at helårsgræsningenforegår på arealer, der yder så god beskyttelse modvind og vejr, at det ikke er nødvendigt med læskur.Beregningerne er foretaget før, der kom nye retningslinjerom adgang til læskur for udegående dyr.Der vil sandsynligvis være behov for adgang til læskurpå de fleste arealer, og det vil påvirke økonomien inegativ retning. Både af hensyn til natur, dyrevelfærdog arbejdsforhold vil nogle kvægholdere flytte dyrenetil omdriftsarealer om vinteren, sådan at dyrene har adgangtil tørre arealer og må tilskudsfodres, og så vandingog tilsyn bliver nemmere, men nogle vil også vælgeat sætte dyrene på stald i stedet for at opstille læskur.FårØkonomi, med andre forudsætningerFødevareøkonomisk Institut har udarbejdet et notatmed genberegninger af naturkvægscenariet i ovennævnterapport: ”Opdatering af FOI-rapport nr. 211om økonomien i naturpleje”. Notatet gør rede for, hvormeget økonomien forbedres, når der indregnes tilskud,og kødet afsættes til en højere pris direkte til forbrugeren.Der er også en beregning af, hvor meget økonomienpåvirkes negativt, hvis kødet klassificeres somGalloway, når det afsættes til slagteri, i stedet for dengenerelle kilopris, der anvendes i rapport 211. Bådevariable og faste omkostninger indgår i de beregnededækningsbidrag på samme måde som i rapporten.Reduceret kilopris ved afsætning til slagterierGræsning af fersk eng med naturkvæg giver et underskudpå godt 1.200 kr./ha (figur 1), men underskuddetbliver 1.662 kr./ha, og altså ca. 400 kr. større, når kiloprisennedsættes til 22,30 kr./kg for ungdyr og 17,25kr./kg for udsætterkøer, hvilket svarer til en reduktionpå godt 12 %. Hvis der indregnes handyrpræmie ogtilskud til afgræsning, opnås et overskud på 465 kr./ha.Tabel 2. Dækningsbidrag ved afsætning til slagteri, ”Galloway-klassificering”Kr./haIndtægter, salg af slagtedyr (hhv. 22,30 og 17,25 kr./kg) 2.926Produktionsomkostninger, samtlige variable og faste 4.588Dækningsbidrag uden tilskud -1.662Handyrpræmie (425 kr./handyr) 127Tilskud til afgræsning, kr./ha* 2.000Dækningsbidrag med tilskud 465* På naturarealer uden mulighed for enkeltbetalingKilde: Opdatering af FOI-rapport 211Salg direkte til forbrugere eller via gårdbutikOverskuddet forbedres betydeligt, når kødet afsættesvia gårdbutik eller direkte til forbrugeren. Undersøgelserviser, at der i snit kan opnås en pris på 60 kr./kg,og at der skal fratrækkes ca. 10 kr./kg til slagteløn. Detkræver dog en ekstra arbejdsindsats og andre omkostningertil distribution (f.eks. til indretning og driftaf gårdbutik) at opnå den merpris i forhold til traditionellevering til slagteri. Det har ikke været muligtat finde størrelsen af de omkostninger, og derforfratrækkes de ikke i beregningen af overskuddet i tabel3, der hermed bliver 2.340 kr. før tilskud. Inklusivttilskud bliver overskuddet på 4.467 kr. Omkostningeri forbindelse med distribution bør selvfølgelig indgå iberegningerne.2

Tabel 3. Dækningsbidrag ved afsætning via gårdbutikker ogdirekte leverance til forbrugerKr./haIndtægter, salg af kød (gennemsnitspris 60 kr./kg) 8.300Produktionsomkostninger, samtlige variable og faste 4.588Omkostninger ved slagtning og partering, men udendistributionsomkostninger og løn hertil1.372Dækningsbidrag uden tilskud og omkostninger tildistribution og løn hertil 2.340Handyrpræmie og tilskud til afgræsning 2.127Dækningsbidrag med tilskud, men uden omkostningertil distribution og løn hertilKilde: Opdatering af FOI-rapport 2114.467ØkologitillægHvis kødet er økologisk og afsættes til et slagteri, derbetaler økologitillæg på i gennemsnit 2,75 kr./kg forungdyr og 1,50 kr./kg for køer, forbedres resultatet iforhold til tabel 2 med 340 kr. Hermed bliver underskuddetpå 1.322 kr. før tilskud, og efter tilskud er deret overskud på 806 kr.Tabel 4. Dækningsbidrag ved afsætning til slagteri medøkologitillægKr./haIndtægter, salg af slagtedyr, økologiske 3.266Produktionsomkostninger, samtlige variable og faste 4.588Dækningsbidrag uden tilskud -1.322Handyrpræmie og tilskud til afgræsning 2.127Dækningsbidrag med tilskud 806Kilde: Opdatering af FOI-rapport 211Ændret kalkulationsrenteKalkulerne regner med en kalkulationsrente på 5 %.Hvis man i stedet regner med en kalkulationsrente på2 %, forbedres resultatet i tabel 1 kun med knap 100kr./ha., fordi der ikke er bundet en ret stor kapital istaldbygninger og inventar, når man har naturkvæg,der går ude hele året.Tabel 5. Dækningsbidrag ved afsætning til slagteri, 2%kalkulationsrenteKr./haIndtægter, salg af slagtedyr (hhv. 22,30 og 17,25 kr./kg) 2.925Produktionsomkostninger, samtlige variable og faste 4.496Dækningsbidrag uden tilskud -1.571Handyrpræmie og tilskud til afgræsning 2.127Dækningsbidrag med tilskud 556Kilde: Opdatering af FOI-rapport 211Uddrag af notatets konklusionBeregningsscenarierne viser, at afgræsning af naturarealergenerelt må forventes at give underskud, hvisslagtekreaturerne afsættes til de priser, der kan opnåsved levering til slagteri. Det gælder også, selvom derkan opnås økologitillæg. Kalkulationsrentens størrelseer reelt uden betydning i et ekstensivt produktionssystem.Beregningerne viser et underskud ved afgræsningaf fersk eng i størrelsesordenen 1.300-1.700 kr./ha.Afgræsning af naturarealer kræver derfor tilskud. Vedde benyttede tilskudssatser på hhv. 127 kr./ha i handyrpræmieog 2.000 kr./ha i afgræsningstilskud viserberegningerne et nettooverskud på knap 500 kr. pr. ha.Med tilskud på det niveau burde det være økonomiskattraktivt at foretage naturpleje ved anvendelse af deekstensive driftsformer. Man skal dog være opmærksompå, at helårsgræsning kræver, at kreaturerne haradgang til tørre arealer med gode læforhold i vinterperioden.Salg af kødproduktionen direkte til forbrugereeller via gårdbutik giver mulighed for et positivtafkast, men en egentlig vurdering af økonomien idenne mulighed kræver nærmere undersøgelser afstørrelsen af arbejdsindsatsen og andre omkostningerved egen distribution af kød.Flere forudsætninger er noget usikreI vinterperioden kræver helårsgræsning tørre arealermed adgang til tørt leje, hvor der samtidig er ly og læfor vejr og vind. Hvis arealet ikke i sig selv kan opfyldede krav, skal der være læskur til dyrene, og det kan inogle tilfælde være svært at få tilladelse til opstilling påbeskyttede arealer, ligesom det kan være en betydeligomkostning, der ikke er indregnet i scenarierne. Se faktaarkom ”Vigtige regler om dyrehold på naturarealer”.Alternativet er at sætte dyrene på stald, som også er enmeromkostning, der forringer resultatet yderligere.Bortset fra scenariet med direkte salg, opnås der kun etpositivt resultat, hvis der indregnes tilskud til afgræsning,men det kan være svært at opfylde betingelsernefor tilskud på arealer, der helårsgræsses. Det er vigtigtat sikre sig, at man kan overholde de forpligtelser,der fremgår af tilsagnet. Læs mere om tilskud til Plejeaf græs- og naturarealer på NaturErhvervstyrelsenshjemmeside og se Spørgsmål og svar om kontrol af“Pleje af græs- og naturarealer” på LandbrugsInfo.Helårsgræsning er derfor ikke altid så økonomisk fordelagtig,som det fremgår af ovenstående beregningsscenarier.3

Analyse fra Videncentret for LandbrugVidencentret for Landbrug har udarbejdet analysen”Økonomien i naturpleje som driftsgren” for fembedrifter. Alle indtægter og omkostninger er medregnet,også omkostninger til arbejde, vedligehold,forrentning og afskrivning, for på den måde at belyse,hvor store indtægterne skal være for at opnå et positivtresultat, eller hvilket niveau omkostningerne skalned på. De fem bedrifter havde udelukkende sommerafgræsningpå naturarealerne, og stod derfor overfor to væsentlige udfordringer: Den ene, at der skulle”betales husleje” til stalden hele året, selvom dyrenekun benyttede den om vinteren. Den anden, at vinterfoderet,der ofte bestod af græsensilage fra ekstensivearealer, kunne være forholdsvis dyrt at producere, isærpå grund af lavt udbytte pr. ha. Lang transportvej ogbesværlige arbejdsforhold på naturarealerne fordyredeogså prisen pr. foderenhed.Resultatet, der er beregnet som indtægter og udgifterpr. årsdyr (et årsdyr svarer til 365 foderdage), fremgåraf tabel 6, hvor det kan ses, at omkostningerne overstigerindtægterne for alle fem ejendomme. Analysenviser altså, at selv med meget forskellige produktionsforholdog forskellige måder at optimere produktionenpå (men med ensartede forudsætninger), giver naturplejenunderskud.Tabel 1. Indtægter og omkostninger for hver af de 5 bedrifter(2009-priser)Bedrift 1 Bedrift 2 Bedrift 3 Bedrift 4 Bedrift 5Indtægter, salg +5.070 2.959 9.932 9.453 5.763tilvækstTilskud 5.472 1.481 1.948 3.250 77Indtægter inkl. tilskud 10.542 4.440 11.880 12.703 5.840Omkostninger, samtlige 10.001 4.814 11.288 14.421 8.943variable og faste udenlønArbejdsomkostninger 1.816 950 4.295 2.643 2.160Resultat af driftsgrenennaturpleje, kr.pr. årsdyr-1.275 -1.324 -3.703 -4.181 -5.263FaktaboksDet er fem vidt forskellige bedrifter, med forskelligeproduktionsformer.ooooooooBedrift nr. 2 har som den eneste ikke køer, menderimod stude, hvilket betyder en anden størrelsesordenfor omkostningernes niveau.Bedrift nr. 3 supplerer sin produktion fra ammekøerneved også at indkøbe yderligere tyrekalveaf kødkvægsrace til produktionen.Bedrift nr. 4 har udelukkende dyrene gåendepå egne arealer og dermed en større kapitalbundet i produktionen end de øvrige.Bedrift nr. 5 har gratis adgang til allegræsningsare aler og kan frit afhente wrapballertil vinterfodring, men har til gengæld ikke haftadgang til at søge støtte på naturarealerne.Naturpleje er en vare, der kosterLigesom analyserne fra Fødevareøkonomisk Institutviser denne analyse også, at der er behov for at sættefokus på forretningspotentialet i naturpleje, og at deter vigtigt, at man kan få en merpris for kødet. Derudoverer det afgørende at have bygninger til rådigheduden store omkostninger til renter og afskrivningereller alternativ anvendelse. Men alligevel må det erkendes,at naturpleje koster penge.KilderFødevareøkonomisk Institut: Rapport 211 ”Økonomiskeanalyser af naturplejemetoder i beskyttedeområder”Fødevareøkonomisk Institut: Notat ”Opdatering af FOIrapportnr. 211 om økonomien i naturpleje”LandbrugsInfo: Økonomien i naturpleje som driftsgren2