Ensomhed og forvirring (Acrobat Reader-dokument)

30-01-2011 Bachelor Dennis
deres egne erfaringer og oplevelser som udgangspunkt for en filosofisk samtale der kan virke som en øjenåbner, men som også kan
virke som et chok. Når man i slutprocessen er kommet tættere på omdrejningspunktet for den filosofiske samtale, kan det
forventes at sprogets logiske grænser nås. ”Tavsheden” der opstår når sprogets grænser nås, kan muligvis omgås gennem kropslige
og kreative øvelser. Dette vil også være en fordel for de verbalt svage elever[50].
Opgavens primære problem var, hvordan læreren i folkeskolen kunne lære eleverne (de unge) at håndtere den eksistentielle ensomhed
og den forvirring der skyldtes indre og ydre krav, der er modstridende med hinanden. Jeg mener at den filosofiske samtale kan lære
elverne at håndtere deres ensomhed, fordi den lærer dem, at håndtere vanskelige eksistensfilosofiske spørgsmål i fællesskab. Det
undersøgende fællesskab som den filosofiske samtale udvikler, når det forløber bedst, kan hjælpe eleverne til at indse værdien ved en
fælles undersøgelse af et problem. Vigtigst for at håndtere ensomheden, mener jeg dog, er den filosofiske samtales udgangspunkt i den
enkelte elevs erfaringer og oplevelser. Med det udgangspunkt lærer de at håndtere og identificere livsfilosofiske problemer uden
henvisning til autoriteter. Autoriteter der i det emergent moderne, den ene dag er repræsenteret af et synspunkt og den anden dag
repræsenteret af et andet synspunkt. Den inkonsistens som det kontingente i det emergent moderne er karakteriseret ved, lærer
eleverne at sætte en livsnødvendig parentes om, gennem tilliden til deres egne erfaringers og oplevelsers endeløse ressourcer. En tillid
som den filosofiske samtale udvikler.
Den filosofiske samtale tilbyder eleverne et redskab til bedre at kunne håndtere deres ensomhed. Håndteringen skal ikke forstås på den
måde at ensomheden forsvinder eller opløses, den forventning ville mildt sagt være naiv. Ensomhed er grundvilkår for den enkelte elev,
men måske kan den filosofiske samtale imødekomme det grundvilkår på en hensigtsmæssig måde? Det vil kun den enkelte elev kunne
svare på og svaret vil i høj grad blæse i vinden, måske antydet gennem humoren[51].
Hvor godt tager den filosofiske samtale hånd om elevernes forvirring?
Måske kan arbejdet i det undersøgende fællesskab gøre at de bliver bedre til at forstå egne krav kontra omverdens krav, men det er
langt fra givet. Mere sandsynligt er det at den filosofiske samtale kan give dem en besindelse på forvirring som grundvilkår. En
besindelse der måske kan skabe en accept af forvirringen, frem for at forvirringen fører til selvmordstanker.
For nu at vende tilbage til det konkret undervisningsmæssige, er det vigtigt at erindre, at den filosofiske samtale stiller store krav til
elevernes evne til at samtale. En basal forståelse af filosofisk samtale kommer før end, at den ideelle filosofiske samtale (fem-trins-
modellen) kan realiseres. Anne Mette Holstein har opstillet ni samtaleregler, som kan hjælpe læreren til at udvikle den samtalekultur,
som er essentiel for den filosofiske samtale (Bech 2002)[52].
Samtalereglerne er som følger:
Samtaleregler
Elevernes egen samtale skal danne grundlag for forståelsen.
Diskussionerne, samtalerne må ikke blive for langtrukne.
Opmuntre eleverne til at bygge videre på egne ideer – spor.
Lære eleverne at se de logiske følger af det de siger.
Lære eleverne at begrunde deres formodninger.
Lytte til eleverne – få eleverne til at lytte til hinanden.
Ikke blive utålmodig eller gå i forsvar eller benægte det, eleverne siger, uanset elevernes svar.
D:/AmHansen/…/Bachelor Dennis.htm 11/18