Ensomhed og forvirring (Acrobat Reader-dokument)

30-01-2011 Bachelor Dennis
Eksistensfilosofi handler meget kort formuleret om at filosofere over ens egen og andres eksistens. Traditionelt bevæger den sig på
grænsen til det erkendbare. På den måde bliver den ofte en filosofi der beskæftiger sig med paradokser. Igennem paradokserne[33]
forsøger den ofte at udsige det uudsigelige. Dette giver typisk meget store og til tider varierede udsigelser. Den beskæftiger sig på den
måde kun indirekte med svar, men retter sig i højere grad mod nogle grundtemaer. Undersøgelsen af grundtemaerne er ofte målet i sig
selv. Igennem den filosofiske bearbejdning af eksistensspørgsmål er det tanken at det enkelte reflekterende menneske finder et indre
uudsigeligt svar på sine eksistensspørgsmål.
Grundtemaer i eksistensfilosofien[34]
1. Den menneskelige eksistens går forud for den menneskelige essens.
2. Mennesket erkender sig selv som noget selvstændigt eksisterende, men kan ikke ses uafhængigt af den verden det lever i.
3. Menneskelig eksistens er karakteriseret ved valg.
4. Mennesket er overladt til sig selv at vælge. Der findes ingen højere instans. Dette medfører frihed og ensomhed.
5. Friheden skaber angst; her både forstået som angsten over at skulle træffe valg og den angst som fødes i konfrontationen med livets
eksistentielle grundvilkår: Død, isolation og meningsløshed.
Grundtemaerne fører til at ” Hvis mennesket ikke overtager sit liv, overtager ansvaret for det – så har det faktisk benægtet sin
egen eksistens.” (Breindahl 1999: 72) – så lever det et u-egentligt liv. Det u-egentlige liv føder eksistentiel fremmedgørelse. Den
eksistentielle fremmedgørelse løses via det enkelte menneskes ansvarlige handlinger. Handlinger der skaber identitet og mening. Det
eksistentielle ansvar kan kun overvindes gennem ”springet” [35] hvor mennesket igennem autonom handlen ser sig selv som den eneste
ansvarlige[36].
Eksistensfilosofi og individualitet
Individet står uden for kommunikationen. Den påstand korrelere med eksistensfilosofien igennem eksistensfilosofiens opfattelse af
mennesket som værende dømt til frihed og ensomhed.
I relation til individualitetens krav, om at individet skal tage hensyn til sig selv og sin omverden, mener jeg at punkt 3 og 4 i forrige afsnit,
med fordel kan læses ind i den sammenhæng.
I eksistensfilosofiske termer kunne man godt oversætte, de unges forvirring over konflikten mellem valgsituationen, med angst. Angst
produceret gennem de uundgåelige valg.
Den anden sammenhæng som jeg fandt i forrige afsnit, var kommunikationens vanskelighed med at reflektere individet.
Eksistensfilosofien kommer som ovenfor beskrevet selv med et forslag til hvordan mennesket kan lære at håndtere ensomhed og
forvirring (angst). Det gør den gennem begrebet og handlingen, ”springet”
Hvordan muliggør en lærer det afgørende ”spring”, hvor eleven tager sit liv på sig. Hvor eleven tilbydes værktøjer til at håndtere
ensomhed og forvirring. Med stor inspiration i eksistensfilosofien forsøger eksistenspædagogikken at skabe plads til ”springet”.
Efter således at have vist at eksistensfilosofien kan rumme individualitetens selvmodsigelser, vil jeg i næste afsnit undersøge hvilken
eksistenspædagogik der kan lære de unge at håndtere ensomhed og forvirring.
Eksistenspædagogik
Eksistenspædagogikken står i modsætning til de to altdominerende hovedstrømninger i pædagogikken (Breindahl 1999: 205), som har
D:/AmHansen/…/Bachelor Dennis.htm 7/18