Ensomhed og forvirring (Acrobat Reader-dokument)

More documents

Recommendations

Info

30-01-2011 Bachelor Dennis Luhmanns store inspirator er Talcott Parsons og hans teori som hedder strukturfunktionalisme. I denne teori kommer struktur før funktion. Den indgangsvinkel ændrer Luhmann. Han mener, at både struktur og funktion er variable, og at ingen af dem kan påberåbe sig fortrinsret i forhold til hinanden. På den måde bliver Luhmanns teori mere dynamisk og placerer mennesket eller, som han ville sige det, det psykiske system, i centrum. At tale om centrum i Luhmanns teori er dog misvisende, da han mener at der ikke i dagens samfund eller i mennesket kan defineres et centrum (Luhmann 2000: 109). Godt nok opererer psykiske systemer med bevidsthed, men bevidstheden er blot et system ud af flere, som konstituerer det psykiske system. På samme måde med sociale systemer, her er der heller ikke noget system der er mere berettiget end andre til at blive trukket frem og benævnt som centrum. I Luhmanns verden er alting systemer. Han skelner således mellem de to førnævnte systemer; sociale og psykiske. Dette er ikke en reduktionistisk tilgang, selv om det ellers umiddelbart sagtens kunne lyde sådan, nej, at hævde at alting er systemer, har det formål at vi bliver udstyret med en teori af universalistisk karakter, der kan beskrive og interpretere alle sociale forhold(Kneer 1997: 37). Der er dog en ting der ikke er system, og det er verden. Verden er omverden for alle systemer og kan grundet sin kompleksitet ikke inkluderes i systemteorien, men inkluderes dog alligevel på den måde, at verden gøres til omverden for alle systemer. I denne sætning introducerede jeg et par begreber der fortjener uddybelse; omverden og kompleksitet. Omverden: For Luhmann er noget altid enten system eller omverden (Kneer 1997: 42) og omverdenen er altid mere kompleks end systemet (Luhmann 2000: 63), så for at systemet kan fungerer trækker det en grænse mellem sig selv og omverdenen.[18] Ift. grænsen er det dog sådan at grænsen adskiller elementer, men ikke nødvendigvis relationer(Luhmann 2000: 66). At trække en grænse mellem system og omverden fungere som kompleksitetsreduktion. Kompleksitet: Noget er komplekst ”...når hvert element på grund af immanente begrænsninger i elementernes tilslutningskapacitet ikke til enhver tid kan sammenknyttes med ethvert andet.” (Luhmann 2000: 61). I det næste vil jeg for overskuelighedens skyld trække fire vigtige begreber frem, hvoraf nogle allerede er nævnt. De kommende begreber der kalder på en uddybning eller præsentation er: Autopoiesis, psykiske systemer, sociale systemer og kommunikation. Autopoiesis [19] ”Autopoietiske systemer består af et rekursivt netværk af interagerende komponenter af en sådan art, at komponenterne gennem deres interaktion igen producerer det samme netværk. Autopoietiske systemer er operationelt lukkede og dermed autonome. Det betyder, at autopoietiske systemer i forhold til deres komponenter hverken har input eller output. Autopoietiske systemer kan ikke determineres, men kun irriteres af indflydelse fra omgivelserne. De konkrete systemtilstande bliver således ikke bestemt af omverdenen, men af systemet selv. For så vidt opererer autopoietiske systemer struktur- eller tilstandsdetermineret.” (Kneer 1997: 60). Autopoiesis er et organisationsbegreb der gælder for både psykiske og sociale systemer. Psykiske systemer Psykiske systemer betegner i Luhmanns univers, mennesket. Han benytter sig af begrebet psykiske systemer da begrebet menneske er for enhedspræget og historisk belastet. Psykiske systemer består af flere forskellige systemer; nervesystemet, bevidstheden, hjernen m.fl. Hjernen er strukturelt koblet med bevidstheden, de er på en og samme tid usynlige for hinanden og afhængige af hinanden. De er hinandens omverden. Psykiske systemer opererer v.hj.a. bevidsthed til forskel for sociale systemer der opererer v.hj.a. kommunikation. Sociale systemer Det største sociale system der kan iagttages, er samfundet og det mindste sociale system der kan iagttages, er systemet i kommunikationen mellem to psykiske systemer. Hos Luhmann består det sociale ikke af psykiske systemer, men af kommunikationer. Det bringer ham til den opsigtsvækkende konklusion, at det er kommunikation der kommunikerer og ikke psykiske systemer (Kneer 1997: 70). Alt hvad der foregår mellem sociale systemer bliver til igennem kommunikation. I pædagogisk sammenhæng er det meget interessant at bevidstheden, an sich, ikke kan kommunikeres. Bevidstheden er utilgængelig for andre bevidstheder. Der kan altså kun gisnes om korrelationen mellem en kommunikation og tilhørende bevidstheder. D:/AmHansen/…/Bachelor Dennis.htm 4/18
30-01-2011 Bachelor Dennis Kommunikation I indledningen af kapitlet om kommunikation i ”Sociale systemer” skriver Luhmann at ”Overførselsmetaforen er ubrugelig...” (Luhmann 2000: 180)[20]. Med baggrund i det ovenfor beskrevne begreb autopoiesis, burde dette ikke komme som den store overraskelse, ikke desto mindre er det vigtigt for Luhmann at slå fast, at der under kommunikation ikke overføres noget som helst. Han gør her op med et dominerende dogme og pointen skal derfor uddybes. Kommunikation består, for Luhmann, af tre elementer: Information, meddelelse og forståelse (Luhmann 2000: 188). Hvis ikke alle tre delelementer forefindes er der ikke tale om kommunikation. Ud af de tre elementer er det forståeleseselementet der i denne sammenhæng er interessant. For at der kan finde kommunikation sted skal der også altid være forståelse. Denne forståelses kompleksitet reduceres af faktorer som informations- og meddelelsesselektion. Den reduceres endvidere af det sociale system[21] som kommunikationen finder sted i. Vores forståelse i kommunikationen er altså betinget af dennes omverden. En videre reduktion af kompleksiteten i kommunikationen er, at kommunikation kun er mulig som selvreferentiel proces (Luhmann 2000: 184). Umiddelbart virker det befriende at ingen personer kan styre kommunikationen kausalt (Kneer 1997: 94). Dette være sig både lærere som elver, men samtidig viser Luhmanns teori at kommunikation for at kunne fungere, reducerer den almindeligt antagede frihed i en samtale. Hvis vi vil forstås af andre mennesker skal vi holde os inden for systemets rammer. Vi kan faktisk ikke andet. Grundlaget for at forstå en del af Luhmanns store begrebsunivers er nu lagt. Jeg kan derfor gå over til hans konkrete beskrivelse af individualiteten. Luhmann og individualiteten ”Al vor viden om bevidsthed, mening, sprog og fremfor alt indre tale må omformuleres. Der er intet… pluralistisk selv… ingen personlig identitet i modsætning til social identitet.” (Luhmann 1997: 98). Med en så kompromisløs udtalelse er det tydeligt, at vi fra Luhmanns side kan forvente noget anderledes, end den måde sociologien normalt beskriver individualiteten.[22] Jeg vil ikke yderligere redegøre for begrebet autopoiesis, men blot konstatere, at det vigtigste grundlag for en anderledes opfattelse af individualiteten er autopoietiske operationer[23]. I citatet ovenfor fremgår det, at individualiteten ikke kan adskilles fra de sociale systemer, som bevidstheden kommunikerer med. Derfor har uddifferentieringen af samfundet stor betydning for iagttagelsen af individualiteten. I det stratificerede samfund beroede en persons identitet på vedkommendes stand (Kneer 1997: 164). Sådan er det ikke længere. Identiteten produceres i det emergent moderne af bevidsthedens autopoiese, men dog er det sådan at ”…bevidstheden kan dirigeres socialt gennem opfyldelse og skuffelse af forventninger…”(Luhmann 2000: 321). Det ligger alligevel fast at jeg-identiteten bliver et resultat af en specifik egenindsats. Egenindsatsen foregår f.eks. på den måde at spørgsmålet; hvem er jeg? Kastes frem og tilbage mellem ego(jeg) og alter(du). På den måde opstår jeg-identiteten (individualiteten) gennem iagttagelse af 2. orden som er styret af fænomenet dobbelt kontingens (Kneer 1997: 166-167). Emergensen af det emergent moderne tvinger bevidsthedssystemet til at opbygge en individuel individualitet på baggrund af lukkede bevidsthedsoperationer. Dette kunne lyde som en tautologi, men er ifølge Luhmann et paradoks og for Luhmann er der stor forskel[24]. De lukkede bevidsthedsoperationer kan kun nå deres omverden gennem deres lukkethed og det gør bevidstheden ”Gennem difference og begrænsning (som)[25] tvinger bevidstheden… til at tage hensyn til omverdenen” (Luhmann 2000: 312). Den form, hvormed et individuelt psykisk system udsætter sig for omverdens kotingens, betegnes forventning. ”Forventninger kan fortættes til fordringer. Det sker gennem forstærkning af den selvforpligtelse og følelse… man… sætter på spil i differencen mellem opfyldelse og skuffelse” (Luhmann 2000: 316). Det betyder at når det individuelle psykiske system fremsætter en fordring som f.eks: ”Jeg mener at meningen med livet er lange gåture i naturen” er der hæftet meget egenindsats og selvopfattelse på en sådan D:/AmHansen/…/Bachelor Dennis.htm 5/18
Page 1 and 2: 30-01-2011 Bachelor Dennis Til star
Page 3: 30-01-2011 Bachelor Dennis Med till
Page 7 and 8: 30-01-2011 Bachelor Dennis Eksisten
Page 9 and 10: 30-01-2011 Bachelor Dennis beskrive
Page 11 and 12: 30-01-2011 Bachelor Dennis deres eg
Page 13 and 14: 30-01-2011 Bachelor Dennis ville je
Page 15 and 16: 30-01-2011 Bachelor Dennis eksisten
Page 17 and 18: 30-01-2011 Bachelor Dennis bredt. V

Ensomhed og forvirring (Acrobat Reader-dokument)

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?