Ensomhed og forvirring (Acrobat Reader-dokument)

30-01-2011 Bachelor Dennis
I mit liv er jeg omgivet af mange søde og venlige mennesker. En del af dem er oven i købet gode venner. Jeg kommer ud af en regulær
kernefamilie og har et godt forhold til mine forældre og min storesøster. I det hele taget lever jeg et godt og indholdsrigt liv. På trods af
min dejlige familie og gode venner, kan jeg dog nogle gange blive ramt af en diffus følelse af tomhed. I de øjeblikke får jeg tit følelsen
af, at jeg er alene. At jeg i eksistentiel forstand er alene og at der er følelser og udfordringer i mit indre, som kun jeg selv kan lære at
håndtere. Efterhånden som jeg er blevet ældre, er jeg blevet bedre til at genkende den diffuse følelse af tomhed, der sommetider
overvælder mig. Jeg har lært at genkende den som eksistentiel ensomhed.
I min lærergerning har jeg med mellemrum haft lejlighed til at tale med, elever der følte sig ensomme. Nogle gange har det været en
konkret mangel på venner eller opmærksomme forældre ensomheden skyldtes. Andre gange har jeg fornemmet, at eleverne følte sig
ensomme, fordi De kunne fornemme den eksistentielle ensomhed, De er udleveret i. I de situationer har jeg overvejet om der var noget
jeg, som lærer, kunne gøre, men jeg er altid blevet enig med mig selv om, at med alderen ville også besindelsen på ensomheden som
eksistensvilkår indfinde sig hos Dem.
En undersøgelse af ungdommen i Holbæk der blev afsluttet i Marts 2003[1] viser at 32% af de unge[2] føler sig ensomme engang
imellem (Holbækundersøgelsen: 101) og det vel at mærke, som jeg udlægger undersøgelsen, i eksistentiel forstand[3]. Ifølge
Holbækundersøgelsen har 28% af de unge overvejet selvmord. De overvejelser sætter forskerne bag Holbækundersøgelsen sammen
med de unges ensomhed.
Ved undersøgelsens konklusion, at ensomheden hænger sammen med selvmordsovervejelserne, er det at jeg skifter holdning til, at de
unge med tiden skal lære at håndtere ensomheden. Den eksistentielle ensomhed afføder så meget frustration hos de unge, at jeg som
lærer i folkeskolen må gøre noget ved det. Jeg kan ikke længere give ”tiden” ansvaret for, at de unge nok skal lære at besinde sig på
livets eksistentielle ensomhed.
Det er dog ikke kun ensomhed undersøgelsen sætter i forbindelse med selvmordsovervejelserne. Undersøgelsen viser, at en del af de
unge (12%) synes at deres liv er forvirrende (Holbækundersøgelsen: 15). En forvirring der i værste fald presser de unge ud i
selvmordsovervejelser. Fra mit eget liv kender jeg godt til den forvirring, som skabes af de mange valg og krav, som man skal træffe og
efterkomme med baggrund i egne overvejelser[4].
Med baggrund i Holbækundersøgelsen, kan jeg konstaterer at ensomhed og forvirring er et alvorligt problem for de unge i
Danmark[5]. Jeg ønsker at lære mine kommende elever at håndtere ensomhed og forvirring. Selvom ensomheden og forvirringen er
defineret ovenfor, er det stadig meget diffuse begreber at anlægge en undervisning ud fra. En konkret vinkel til at forklare ensomheden
og forvirringen er nødvendig. Bruger jeg begrebet individualitet[6], i Niklas Luhmanns forståelse, vil det måske tilbyde en anvendelig[7]
forklaring på ensomheden og forvirringen, som de tager sig ud i det emergent moderne[8]. At individualiteten er et kendetegn ved det
emergent moderne, er der udbredt enighed om[9].
Kan individualiteten forklare de unges ensomhed og forvirring, vil det give mig et udgangspunkt at undervise de unge i at håndtere
ensomhed og forvirring ud fra.
Problemformuleringen for opgaven bliver:
Problemformulering
- Hvordan kan begrebet individualitet forklare de unges ensomhed og forvirring?
- Og hvordan kan læreren, ud fra den forklaring, skabe en undervisning, der lærer de unge at håndtere ensomhed og
forvirring?
D:/AmHansen/…/Bachelor Dennis.htm 2/18