Ensomhed og forvirring (Acrobat Reader-dokument)

More documents

Recommendations

Info

30-01-2011 Bachelor Dennis I mit liv er jeg omgivet af mange søde og venlige mennesker. En del af dem er oven i købet gode venner. Jeg kommer ud af en regulær kernefamilie og har et godt forhold til mine forældre og min storesøster. I det hele taget lever jeg et godt og indholdsrigt liv. På trods af min dejlige familie og gode venner, kan jeg dog nogle gange blive ramt af en diffus følelse af tomhed. I de øjeblikke får jeg tit følelsen af, at jeg er alene. At jeg i eksistentiel forstand er alene og at der er følelser og udfordringer i mit indre, som kun jeg selv kan lære at håndtere. Efterhånden som jeg er blevet ældre, er jeg blevet bedre til at genkende den diffuse følelse af tomhed, der sommetider overvælder mig. Jeg har lært at genkende den som eksistentiel ensomhed. I min lærergerning har jeg med mellemrum haft lejlighed til at tale med, elever der følte sig ensomme. Nogle gange har det været en konkret mangel på venner eller opmærksomme forældre ensomheden skyldtes. Andre gange har jeg fornemmet, at eleverne følte sig ensomme, fordi De kunne fornemme den eksistentielle ensomhed, De er udleveret i. I de situationer har jeg overvejet om der var noget jeg, som lærer, kunne gøre, men jeg er altid blevet enig med mig selv om, at med alderen ville også besindelsen på ensomheden som eksistensvilkår indfinde sig hos Dem. En undersøgelse af ungdommen i Holbæk der blev afsluttet i Marts 2003[1] viser at 32% af de unge[2] føler sig ensomme engang imellem (Holbækundersøgelsen: 101) og det vel at mærke, som jeg udlægger undersøgelsen, i eksistentiel forstand[3]. Ifølge Holbækundersøgelsen har 28% af de unge overvejet selvmord. De overvejelser sætter forskerne bag Holbækundersøgelsen sammen med de unges ensomhed. Ved undersøgelsens konklusion, at ensomheden hænger sammen med selvmordsovervejelserne, er det at jeg skifter holdning til, at de unge med tiden skal lære at håndtere ensomheden. Den eksistentielle ensomhed afføder så meget frustration hos de unge, at jeg som lærer i folkeskolen må gøre noget ved det. Jeg kan ikke længere give ”tiden” ansvaret for, at de unge nok skal lære at besinde sig på livets eksistentielle ensomhed. Det er dog ikke kun ensomhed undersøgelsen sætter i forbindelse med selvmordsovervejelserne. Undersøgelsen viser, at en del af de unge (12%) synes at deres liv er forvirrende (Holbækundersøgelsen: 15). En forvirring der i værste fald presser de unge ud i selvmordsovervejelser. Fra mit eget liv kender jeg godt til den forvirring, som skabes af de mange valg og krav, som man skal træffe og efterkomme med baggrund i egne overvejelser[4]. Med baggrund i Holbækundersøgelsen, kan jeg konstaterer at ensomhed og forvirring er et alvorligt problem for de unge i Danmark[5]. Jeg ønsker at lære mine kommende elever at håndtere ensomhed og forvirring. Selvom ensomheden og forvirringen er defineret ovenfor, er det stadig meget diffuse begreber at anlægge en undervisning ud fra. En konkret vinkel til at forklare ensomheden og forvirringen er nødvendig. Bruger jeg begrebet individualitet[6], i Niklas Luhmanns forståelse, vil det måske tilbyde en anvendelig[7] forklaring på ensomheden og forvirringen, som de tager sig ud i det emergent moderne[8]. At individualiteten er et kendetegn ved det emergent moderne, er der udbredt enighed om[9]. Kan individualiteten forklare de unges ensomhed og forvirring, vil det give mig et udgangspunkt at undervise de unge i at håndtere ensomhed og forvirring ud fra. Problemformuleringen for opgaven bliver: Problemformulering - Hvordan kan begrebet individualitet forklare de unges ensomhed og forvirring? - Og hvordan kan læreren, ud fra den forklaring, skabe en undervisning, der lærer de unge at håndtere ensomhed og forvirring? D:/AmHansen/…/Bachelor Dennis.htm 2/18
30-01-2011 Bachelor Dennis Med tillægsspørgsmålet om, hvordan læreren kan skabe en given undervisning, sigter jeg på at finde en overordnet pædagogisk filosofi, der kan imødekomme det emergent modernes paradokser[10]. Endvidere skal den valgte pædagogik også helt konkret kunne bruges i en undervisningssammenhæng. Det er i undervisningssammenhænge at læreren oftest møder eleven og derigennem kan påvirke eleven. I tillægsspørgsmålet vedrørende lærerens konstruktion af en undervisning der lærer eleverne at håndtere ensomhed og forvirring, er der et vigtigt præmis, jeg skal trække frem. Præmisset er et spørgsmål om subjektiv overbevisning. Således vil der ikke i opgaven blive stillet spørgsmålstegn ved om pædagogik og pædagogisk praksis kan fungere som en art modkultur til den dominerende samfundskultur. Som udgangspunkt er det min opfattelse, at pædagogikkens fornemmeste opgave er at virke som modkultur[11], til de træk i kulturen jeg[12] som lærer finder betænkelige. I det følgende afsnit vil jeg motivere mit valg af Niklas Luhmann som sociolog og som teoretisk fundament for analysen af individualiteten. Derudover vil jeg kort knytte et par overvejelser til valget af Finn Thorbjørn Hansen, som den vigtigste eksistenspædagog opgaven kommer til at trække på. Metodeovervejelser Som konsekvens af min problemformulering, har jeg valgt samfundsfag, som det linjefag opgaven skal tage sit udgangspunkt i. Mere specifikt bliver det den sociologiske teori jeg vil benytte fra mit linjefag. Ved at benytte mig af sociologien som videnskab får jeg et redskab til at identificere det sociale system kontra det psykiske system[13]. Den vinkling er især vigtig til forklaring af forvirringen. Så vidt som det er muligt, vil jeg undgå at kigge på det samfundsmæssiges påvirkning af det sociale og psykiske system. Det vil jeg undgå, fordi opgavens problem er, hvordan ensomheden og forvirringen kan forklares igennem individualiteten og ikke hvorfor ensomheden og forvirringen er, som de er i det emergent moderne. Hos en sociolog som Anthony Giddens ville det ikke være muligt at foretage den skelnen, fordi årsag og virkning er tæt sammenvævede i hans bøger. Hans teori er centrisk opbygget omkring nogle fundamentale drivkræfter i samfundet og mennesket[14]. Derfor kan man aldrig se bort fra disse, når man anvender hans teori. Luhmanns acentriske systemteori (Luhmann 2000: 36-47) gør det muligt at anskue individualitetens konstruktion uden, at den nødvendigvis skal læses i sammenhæng med overordnede påvirkninger og drivkræfter. Dette er en af de vigtigste grunde til at jeg vælger Luhmanns sociologiske teori til at redegøre for individualitetens[15] opbygning i det emergent moderne. En anden vigtig grund til at jeg vælger Luhmann er, at Luhmann ikke beskriver hvad mennesket er, men hvordan det opererer[16]. Luhmann tilbyder, efter min mening, endvidere det mest sammenhængende og prægnante analyseredskab der i øjeblikket er til rådighed indenfor sociologien. Luhmanns nøgterne beskrivelser, som de præsenterer sig i hans hovedværk, Sociale systemer (1984), giver læseren plads til at baske med vingerne. Sagt med Blomms taksonomi, får jeg via Luhmann, selv mulighed for at danne synteser, vurdere og opstille mine egne handleforskrifter. Havde jeg valgt Giddens, ville hans bøger have holdt mig fast i hans konklusioner som indeholder et langt større element af syntese og vurdering. Synteser og vurderinger jeg ville have haft svært ved at gøre mig fri af. At Luhmann tilstræber et normativt nulfelt i sine fremstilllinger af det emergent modernes forskellige træk, er i sammenhæng med opgavens mål overordentligt afgørende, da det efterlader plads til mine egne og andres overvejelser af det eksistentielle i tilværelsen. I anden del af opgaven, som omhandler eksistenspædagogik, benytter jeg mig primært af eksistenspædagogen Finn Thorbjørn Hansen. Det gør jeg af to grunde: For det første er han den eneste i Danmark, der inden for de seneste mange år har skabt en moderne eksistenspædagogik[17]. For det andet kommer han i sin afhandling, Det filosofiske liv, ind på en konkret undervisning som med mindre ændringer kan lære eleverne at håndtere ensomhed og forvirring. I næste afsnit vil jeg gøre rede for Luhmanns almene teori. En almen redegørelse er nødvendig, da den skaber et nødvendigt grundlag, til at forstå hans syn på individualiteten. Almen redegørelse for Luhmanns teori D:/AmHansen/…/Bachelor Dennis.htm 3/18
Page 1: 30-01-2011 Bachelor Dennis Til star
Page 5 and 6: 30-01-2011 Bachelor Dennis Kommunik
Page 7 and 8: 30-01-2011 Bachelor Dennis Eksisten
Page 9 and 10: 30-01-2011 Bachelor Dennis beskrive
Page 11 and 12: 30-01-2011 Bachelor Dennis deres eg
Page 13 and 14: 30-01-2011 Bachelor Dennis ville je
Page 15 and 16: 30-01-2011 Bachelor Dennis eksisten
Page 17 and 18: 30-01-2011 Bachelor Dennis bredt. V

Ensomhed og forvirring (Acrobat Reader-dokument)

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?