Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
KLUMMEN

Preben protesterer ...

TVING BØRNENE TIL MOTION

Vi har hørt det så mange gange: ”Børn og unge skal motionere

mindst en time om dagen. Voksne en halv time”. Det er snart en

kliché, MEN: Hvem vil ikke gerne kunne bo hjemme, tørre sig selv

bagi, cykle en tur i en nyudsprungen bøgeskov og lege med sine børnebørn

- også når man er 50, 60, 70 og 80? Alt for mange bruger

rulletrappen, bilen, fjernbetjeningen og alle de andre magelighedsfremmende

opfindelser, vi har fået. Ting som gør det nemmere IKKE

at bruge vores krop, og som fejlagtigt giver det indtryk, at nutidens

unge er mere dovne, end vi var i samme alder. Forkert! De er bare

ikke tvunget til at cykle eller gå for at komme i skole eller i biografen.

De er ikke tvunget til at tage trappen i stedet for elevatoren eller at

komme ud i frikvartererne. I vor tid er mantraet OPLYSNING, men

det er ikke nok. Hvis vi mener dét med det lange, gode liv for vores

børn alvorligt, må vi altså også tvinge dem! ”Sagde han tvang?” Ja,

vi må sørge for, at de unge mennesker ikke kan undgå den daglige

brug af kroppen: Fjern rulletrapper, placer p-pladserne til forældrenes

biler så langt væk fra skolens indgang som muligt, smid eleverne

ud i frikvartererne, forkæl cyklister med cykelstier og bilfri områder.

Jeg hører allerede koret af kritikere: ”Overgreb på børnene, ensretning,

udemokratisk” - og de har selvfølgelig ret! Vi må gøre, som vi

gjorde, da lille Peter fik sin første tand: Vi satte det 1-årige barn ned,

og forklarede ham grundigt om risikoen ved ikke at børste tænder

de anbefalede tre gange om dagen, og herefter overlod vi ansvaret

til ham selv! Nej vel… oplysning er ikke altid nok - der må mere

til. Om nødvendigt måtte vi – med tandlægernes opbakning - børste

lille Peters tænder med tvang, så han ikke fik forlorne tænder. Det er

altså ok at bruge tvang, når det gælder sunde tænder, men ikke når

det gælder vores børns helbred! Det er på tide, at vi også begynder

at tvinge børnene til at bevæge sig!

- Preben Hansen er idrætslærer på Rantzausminde Skole i Svendborg

OVERBLIK

Legepatruljen: Næsten i mål

Målet var at uddanne legepatruljer på 300 danske skoler i løbet af den treårige

projektperiode, men allerede nu efter halvandet år er målet næsten nået. Efter

fjerde kursusrunde har 290 danske skoler glæde af de grønklædte legepatruljer.

Selvom Legepatruljens succes er uomtvistelig, siger tal ikke alt, så nu skal projektet

evalueres. Det bliver det af specialestuderende fra Folkesundhedsvidenskab

ved SDU, Mette Braad Sander. Evalueringen af projektet kan forhåbentligt

give et par hårdtslående argumenter for at fortsætte projektet. En spørgeskemaundersøgelse

skal danne basis for den kvalitative undersøgelse. Mette Braad

Sander skal de næste seks måneders tid arbejde med at analysere spørgeskemaundersøgelsen,

lave fokusgruppeinterviews og slutteligt lave en rapport, der

samler resultater og refleksioner over målsætning og evalueringsresultater. Læs

mere på www.legepatruljen.dk

Konference i SKUD

120 skoleidrætsinteresserede fra skoler, kommuner og ministerier mødte op

til Skoleidrættens Udviklingscenters konference ”Idræt i skolen – før, nu og i

fremtiden”. Her satte Karsten Froberg fra SDU og Hans Henrik Knoop fra DPU

teoretisk fokus på temaet børn og fysisk aktivitet. Men det var ikke kun de

teoretiske perspektiver, der blev sat i spil på konferencen. Repræsentanter

fra SKUD’s udviklingsprojekter stillede spørgsmålet: ”Hvordan anvender man

teoretisk viden i praktisk handling?”, og det kom der en række spændende

oplæg ud af. Du kan downloade oplæggene på www.skud.nu.

Dansk Skoleidræt

laver skolesportsforeninger

Projekt Skolesport har med succes fået idrætsusikre elever til at dyrke idræt

lige efter skoletid. Men for nogle af de deltagende kommuner slutter projektet

til sommer, hvorfor Dansk Skoleidræt og DIF arbejder på en videre at foranking

af projektet. I øjeblikket har 52 skoler landet over skolesportsforeninger, men

målet er, at tallet skal vokse til 250 skoler over tre år.

Læs mere på www.skoleidraet.dk

Fremgang på Bornholm

De sidste tre år har Dansk Skoleidræt Bornholm fået 1000 flere deltagere,

hvilket svarer til en fremgang på næsten 40 procent. I år har 3600 børn fra øens

folke- og privatskoler således deltaget i Dansk Skoleidræts stævner og træf på

Bornholm.

- Det er flot, at skolelederne på trods af økonomiske trængsler prioriterer at

sende eleverne af sted, siger formand Torben Christoffersen, Dansk Skoleidræt

Bornholm. Besøg Dansk Skolridræt Bornholms website på www.skoleidraet.dk

under kredse.

IDRÆT I SKOLEN NR. 2 2007 19