Erhvervspsykologi i praksis - Black Diamond Consulting

Kapitel 1: Erhvervspsykologi – et nyt arbejdsfelt inden for psykologien (side 15-
60)
Her ekspliciteres et historisk rids over erhvervspsykologiens udvikling, det vil sige at
erhvervspsykologien paradoksalt adskiller sig fra andre psykologiske discipliner, samtidigt
med at den trækker på de enkelte underdiscipliners unikke viden. Erhvervspsykologi er ikke
en ny psykologi eller underdisciplin indenfor denne, men nærmere et nyt arbejdsfelt, hvor
andre dele af psykologien bringes i spil og anvendes i organisationen. Arbejdsfeltet er ifølge
Gitte Haslebo og Sanne Kit, centreret om leder og medarbejder relationen, det vil sige
mennesker der har en psykologisk kontrakt med organisationen om at levere bestemte
arbejdsmæssige resultater under specifikke betingelser. Det er således voksen mennesker
inden for normalområdet med helt almindelige problemer, bekymringer, håb, drømme,
frustrationer, kriser, magtkampe m.m. i deres arbejdsliv. Herunder kunderelationer,
leder/medarbejdersamarbejde. En anden del som erhvervspsykologerne arbejder ud fra er
den forretningsmæssige side, det vil sige at organisationen kun eksisterer så længe der er
kunder til deres produkter, det vil sige den er ikke til for leder/medarbejdernes skyld,
hvorfor den forretningsmæssige del medtænkes i forhold til organisatorisk udvikling.
Ydermere arbejder erhvervspsykologer med at indkredse og tilrettelægge deres
interventionsprocesser i forhold til organisationens ønsker og strategiske målsætninger, det
betyder at kontakten omfatter mange interessenter, kontaktpersoner, rekvirenter og
deltagergrupper, som repræsenterer hver deres opfattelse af et konkret udviklingskompleks
i organisationen. Erhvervspsykologen forholder sig til mange forskellige aktører som hver
især har en afsmittende virkning på organisations som helhed, hvilket betyder, at
psykologen navigerer i en mangfoldighed af forskellige virkelighedsopfattelser,
forklaringsmodeller og ønsker om fremtiden. Arbejdsområder som Erhvervspsykologien
beskæftiger sig med:
Figur 1.
Handler opgaven eksempelvis om organisatoriske konflikter, drejer det sig ikke om at finde
endegyldige løsninger, men nærmere om at finde en ny vej, skabe indsigt i, hvorfor
parterne gør/siger det de siger, hvilket skaber nye handlemuligheder, således at fremtidige
konflikter håndteres bedre, og om muligt undgås. Her fokuseres ikke på problemer, men på
de ressourcer medarbejderne/lederne medbringer, samt muligheden for forandring i
fastlåste interpersonelle mønster og rutiner.
2