1 Okasha, kapitel 1

Normalvidenskaben har til opgave at løse de sm˚a problemer, som paradigmet
f˚ar undervejs - ting som ikke er lette at forklare osv. - ved at fjerne
problemer og prøve at lave s˚a f˚a ændringer til paradigmet som overhovedet
muligt. Hans m˚al er at forklare alt inden for paradigmet. Selve paradigmet
testes ikke – det er en slags religiøs overbevisning, der er i videnskabsmand,
og n˚ar noget g˚ar imod paradigmet, vil videnskabsmanden mene, at det er
ham, der gør noget forkert.
Kuhn siger, at der gennem tiden vil opst˚a anomalier, alts˚a ting, som simpelthen
ikke kan forklares med det aktuelle paradigme; først vil de m˚aske
kunne sl˚as hen, men der vil m˚aske p˚a et tidspunkt ophobes s˚a mange, at det
videnskabelige fællesskab kommer i krise. Nu begynder revolutionen, mener
Kuhn, og der bliver fremsat nye teorier, og s˚a er det bare om at tilslutte sig.
Den dominerende teori vinder, og det tager omkring en generation for folk
helt at omstille sig, hvorp˚a et nyt paradigme er begyndt. Revolutionerne er
skiftene fra paradigme til paradigme. Mange historiske eksempler opfylder
Kuhns teori godt, fx opgøret med ptolemæismen og skiftet til kopernikanismen;
dog ikke alle.
Det kontroversielle i Kuhns teori er det pseudo-religiøse, han introducerer.
Paradigmevalget er nemlig ikke rationelt; det er op til den enkelte
videnskabsmand hvilken ny teori han vil vælge at tro p˚a, men han kan
bukke under for pres udefra. Dette udelukker, at videnskaben skulle kunne
være en udelukkende rationel aktivitet. Noget andet var ogs˚a den retning
han syntes, at videnskaben ville tage som følge af disse revolutioner. Det
generelle og positivistiske syn er jo, at videnskab i sin higen efter sandhed
opn˚ar sandere og sandere teorier. Kuhn mener imidlertid, at dette er
naivt at tro p˚a. Han bringer op, at einsteinismen p˚a nogle punkter ligner
aristotelismen mere end newtonianismen, s˚a det g˚ar heller ikke s˚a lineært,
som man tror; videnskaben er ikke kumulativ. Endvidere er det ogs˚a
et spørgsm˚al om det virkelig giver mening at kigge efter objektiv sandhed.
Han foresl˚ar, at sandheden er paradigme-relativt, at en beskrivelse af verden
skifter n˚ar paradigmet skiftes ud.
5.2 Inkommensurabilitet og teoriladethed
“As in political revolutions, so in paradigm choice – there is no
standard higher than the assent (enighed) of the relevant community.”
Kuhn har to argumenter for dette. Han mener, at rivaliserende paradigmer
er inkommensurable, eller usammenlignelige. N˚ar et paradigme bliver
skiftet, skal de øjne, man ser verden med, skiftes ud; man lever i forskellige
verdener før og efter et paradigmeskift. Disse to paradigmer kan være s˚a
forskellige, at man ikke er i stand til at sammenligne dem - der er ikke noget
sprog, de kan samles med. Modstandere af et paradigme kan ikke komme
helt ind p˚a livet af det.
12