1 Okasha, kapitel 1

første: en engelsk kemiker fremstillede et helt nyt farvestof, og hans tyske
chef vendte tilbage til Tyskland og igangsatte et omfattende industriprogram,
som i sidste ende udkonkurrerede englænderne i enorm grad.
Man vil alts˚a det økonomisk sikre, og det videnskabelige rutinearbejde
kan m˚aske komme foran grundforskning i vigtighed for samfundet her. Det
vil dog være en falliterklæring udelukkende at satse p˚a dette, da en stærk
og velafbalanceret forskningssektor kan være et godt kort; en først ubrugelig
opdagelse kan senere vise sig at være givtig. Der er alts˚a en grundlæggende
tæt sammenhæng mellem videnskab og økonomi her.
I den anden opfattes videnskab som p˚a linje med kulturen; her har
forskere været i stand til at overbevise de bevilgende myndigheder om dens
uundværlige bidrag. Det er et socialt m˚al, og videnskaben bør være et tilbud
til befolkningen som en kulturel aktivitet. Det er kun overflodssamfundet,
der kan tillade sig grundforskning, og det giver en form for prestige, der kan
ses som en medalje til samfundet. Det kan godt være, at ægyptologi ikke er
givtigt, men der er tilknyttet en vis kulturel prestige til dette emne, s˚a det
kan vise sig brugbart i sidste ende. Avanceret teknologi sammenlignes med
katedraler i en vis forstand, thi fx m˚aneraketten er økonomisk meningsløs,
men som en katedral er den et symbol p˚a higen efter højere ting.
Polanyi og Ben-David: videnskaben kan ikke planlægges, men m˚a følge
sin egen logik. Dette ligger til grund for det tredje syn, der opfatter videnskaben
som en autonom aktivitet. En videnskabelig kultur kan ikke overleve
via den generelle tro p˚a, at videnskaben resulterer i militære og industrielle
anvendelser. Den er i sit væsen en menneskelig stræben efter sandheden,
og kan ikke dyrkes uafhængigt af kognitiv værdi. Videnskaben skal følge de
tendenser, der er fremherskende inden for frontforskningen. Man vil alts˚a
søge at støtte de hurtigst voksende videnskaber.
Solla Price siger, at man i første omgang vil kunne identificere vækstrate
med betydningsfuldhed, og i anden vil kunne se vækstraten som symbol p˚a
den interesse, der er blevet draget p˚a grund af betydningsfuldheden. Selve
aflæsningen her er en scientometrisk aktivitet. At stole p˚a at en scientometrisk
orienteret politik vil være uholdbar i den lange ende, idet det ikke
er sikkert, at den vil kunne være have grund i objektivitet.
Mertons CUDOS-normer er et bud p˚a den mest effektive m˚ade kollektivt
at opn˚a erkendelse ved, men ogs˚a etiske regler for en forskers opførsel inden
for videnskaben. De er ikke en kode for alle videnskaben, men de spiller en
rolle i praksis. Ved at bryde dem forsynder man sig mod den videnskabelige
ethos.
De er:
1. Universalisme – værdien af videnskabelige p˚astande skal afgøres upersonligt
og transkulturelt og -nationalt. Sande eller falske videnskabelige
udsagn er universelt gældende. Gravitationsloven er gyldig i
England s˚avel som i Kina. P˚astande bør vurderes efter dette ideal.
38