1 Okasha, kapitel 1

det er vand. Disse forklaringer er dermed ikke kausale. Kan disse forklaringer
accepteres som egentlige forklaringer, s˚a giver kausalitet ikke altid
den forklaring vi søger.
Ofte støder vi ogs˚a p˚a, at det er rigtig mange ting, der kunne forklare
noget. N˚ar vi sidder i en kørende bil, og nogen spørger hvorfor den kører, kan
det skyldes mange ting, der alle sammen er lige afgørende: nøglen er drejet,
speederen er tr˚adt, der er benzin p˚a, en magisk ko p˚a 140 ton ligger ikke
ovenp˚a osv. Det er selvfølgelig først n˚ar vi spørger hvorfor den ikke kører,
at kausalitet kan forklares væsentligt, men her har vi stadig et problem.
3.4 Kan videnskab forklare alt?
Der er mange ting vi endnu ikke har forklaret med vores videnskab - universets
oprindelse etc. Der er ingen grund til ikke at tro, at vi p˚a et eller
andet tidspunkt finder ud af hvad forklaringen var; godt nok er problemerne
i mange tilfælde ikke nemme, og vi kan ikke garantere, at vi nogensinde
finder en forklaring, men man kan lige s˚a godt tro det ene som det andet i
dette tilfælde.
Men kan vi forklare alt, eller er der noget, der ikke kan forklares? Hvis
vi tror, at vi kan forklare alt, er vi m˚aske arrogante, men vores videnskab
udvikler sig rigtig hurtigt, og p˚a et eller andet tidspunkt kunne det tænkes,
at vi ville være i stand til at forklare noget, vi ikke kunne dagen før. Nogle
tror, at det er umuligt; hvis vi skal forklare en ting, m˚a vi referere til en
anden ting, men hvordan forklarer vi den? (UENDELIG REGRES)
Spørgsm˚alet er s˚a, hvad er det, som vi ikke vil kunne forklare? Nogle
tror, at bevidsthed er uforklarligt – n˚ar vi ser en gyser, føler vi noget specielt,
men hvis nogen tog vores hjerne en dag og forklarede hvorfor vi følte de ting
vi følte, i stedet for en anden følelse, ville det s˚a være en forklaring? Nogle
siger ja, andre siger nej. Dem, der siger nej, ville sige, at vi højst kunne sige,
hvilke fysiske forbindelser følelser havde i vores hoved, men man ville ikke
kunne forbinde subjektive følelser med objektiv viden om hjernen. Det er
op til tiden at vise, at der findes en neurologisk videnskab, som ender med
at kunne sige, hvorfor vi føler, hvad vi føler. Jeg tror det ikke helt selv – jeg
vil i hvert fald ikke kunne finde argumenterne helt overbevisende, men det
er m˚aske fordi jeg er glad for at være speciel og ikke at blive reduceret til
en bunke fysik.
Andre eksempler som videnskaben har svært ved at forklare kunne være
æstetiske egenskaber, etiske egenskaber, sociale fænomener (fx økonomi) og
liv.
Okasha spørger til sidst, hvorfor en verden der best˚ar af fysiske entiteter
ikke kan reduceres til fysik. Hvorfor er biologien ikke set som en gren af fysik,
for eksempel, eftersom alle biologiske entiteter i bund og grund er fysiske?
Nogle mener, at det er fordi de ting man studerer i videnskaber af højere
niveau end fysik er ’multipelt realiseret’ p˚a fysikniveauet. Et askebæger kan
8