1 Okasha, kapitel 1

Kopernikus – konsistens vs. enkelhed). Der er ikke nogen rationel m˚ade at
afgøre hvilket kriterium er bedst.
En anden vanskelighed er upræcished. For eksempel kan to teorier være
virkelig nøjagtige p˚a hver sit omr˚ade. Hvilken skal man s˚a vælge?
Det, der kan afgøre valgproceduren for den enkelte videnskabsmand
er blandt andre hvilket omr˚ade han kom fra. Hvordan hans personlige
præferencer er (fx hvilke kriterier han lægger mest vægt p˚a). Kulturelle
strømninger. Social tænkning. Ydre faktorer spiller alts˚a en stor rolle p˚a
udviklingen. Videnskaben kan her miste sin objektivitet.
Context of justification er lige s˚a ’ikke-videnskabelig’ som positivisterne
mener, at context of discovery er.
Ifølge Kuhn bør man ikke sætte en fuldt udviklet teori op over for en
anden, som stadig er under udvikling. Dette er anderledes i forhold til
tyngdebølgekontroversen, hvor ingen af teorierne var fuldt udviklede og man
var p˚a kanten af videnskaben.
Kuhn mener, at positivistiske videnskabsfilosoffer er blevet forført af
uheldige forsimplinger af historiske hændelsesforløb. Disse forsimplinger er
meget pædagogiske af natur, og vi har selv lært dem at kende (man troede i
gamle dage, at jorden var flad, men nu er vi blevet klogere). Vi sidder ikke
og træffer et valg direkte, det er allerede blevet truffet – det er m˚aske derfor,
at positivisterne ikke ser nogen relevans i det. Her kommer ogs˚a Poppers
teori ind, om at vi bliver klogere hele tiden... (?)
Inkommensurabilitet hæmmer videnskabens udvikling, pga. de mange
forst˚aelsesvanskeligheder samt konsekvensen af dem. Man kan ikke tale om
at videnskaben gør fremskridt, fordi vi ikke kan sammenligne forskellige
teorier inden for paradigmerne. Kuhn argumenterer for, at én videnskabsmand
kan have svært ved at have mere end én teori i hovedet p˚a én gang,
og at han kan have svært ved overhovedet at sammenligne.
11 Finn Collin: Socialkonstruktivisme
KEDELIG.
Med forelæsningsslides f˚as tre synspunkter i videnskaben:
Videnskabelig realisme: M˚alet med videnskabelige teorier er at beskrive
verden, som den virkelig er. Realisten frygter alle former for relativisme: er
der én verden, er der én sandhed.
Videnskabelig anti-realisme I: Empirisme/instrumentalisme: M˚alet
med videnskaben er blot at ’redde fænomenerne’, dvs. at kunne forklare og
forudsige de observerbare fænomener. Empiristen/instrumentalisten frygter
metafysik (alts˚a ting, der ikke kan bevises; disse vil medføre, at videnskaben
er magtesløs).
Videnskabelig anti-realisme II: Konstruktivisme: Vores videnskabelige
teorier er i et eller andet omfang en konstruktion, der udspringer af
18