1 Okasha, kapitel 1

arter har udviklet sig fra ældre arter. Naturlig selektion forekommer, n˚ar
nogle organismer f˚ar mere afkom end andre, afhængigt af deres fysiske karakter,
hvorp˚a afkommet kommer til at omstille sig bedre og bedre til miljøet.
De arter med de bedst egnede egenskaber til et miljø bliver alts˚a dem, der
er flest af i et miljø – de stærkeste overlever, hvor de stærkeste selvfølgelig
er relativt. For eksempel fandtes der b˚ade mørke og lyse birkem˚alere i England,
men under den industrielle revolution blev mange af træerne, hvor
birkem˚alerne var i ly, gjort sorte af sod. Dette gjorde, at de sorte havde
mindre chance for at blive ædt af større arter, og inden længe var der langt
flere mørke end lyse. Darwins teori var ogs˚a, at nogle arter simpelthen blev
til nye arter afhængigt af den biologiske niche de befandt sig i.
Opdagelsen af DNA var ogs˚a revolutionerende inden for biologien, og
gav anledning til den gren af biologi, vi kalder molekylærbiologi. Vi har
igennem tiden brugt flere og flere resourcer p˚a videnskabelig efterforskning.
Væsentligt er, at der nu findes rigtig mange forskellige videnskaber,
hvoriblandt de nyere er kognitiv videnskab (der beskæftiger sig med den
menneskelige hjerne, tankemønstre etc.) og sociologien.
Videnskabsfilosoffer diskuterer, hvad videnskabsmænd selv tager for givet,
fx slutning ved induktion, og studerer de metoder, hvori videnskaben bliver
foretaget. Flere videnskabsmænd, fx Newton, Descartes og Einstein, har
dog ogs˚a interesseret sig for videnskabsfilosofiske problemer, s˚a det er ikke
udelukkende af filosofisk interesse, at videnskabsfilosofi kan være relevant.
De færreste videnskabsmænd tænker dog filosofisk selv, hvilket Okasha siger
kan skyldes den videnskabs specificerede natur, at der ikke bliver efterladt
plads til det.
1.1 Popper
Popper siger, at en videnskabelig teori er videnskab, hvis teorien er falsificerbar;
alts˚a hvis teorien laver nogle definitive forudsigelser, som kan testes
imod erfaring. Hvis forudsigelserne er forkerte, s˚a er teorien forkert og den
afvises; en videnskabelig teori er alts˚a videnskab, hvis den ikke nødvendigvis
er kompatibel med enhver mulig hændelse i erfaringsverdenen. Popper skelner
mellem videnskab og pseudovidenskab, hvor han bruger den marxistiske
teori om verdenshistorien og Freudianismen som eksempler p˚a pseudovidenskab,
idet de kunne gøres kompatible med enhver hændelse. Marxismen kom
med ad hoc-forklaringer p˚a hvorfor tingene ikke var som de forudsagde, som
var i symbiose med deres teori.
Einsteins teori om generel relativitet kom med en forudsigelse om at
str˚aler fra stjerner ville afbøjes mod solens gravitationsfelt. Under en solformørkelse
kunne dette faktisk observeres, og dette mente Popper gjorde
teorien videnskabelig. Det kunne have sl˚aet fejl, hvorp˚a man ville have
forkastet teorien, men det gjorde det ikke.
Denne teori kan dog f˚a noget kritik, for hans opdeling af videnskab og
2