1 Okasha, kapitel 1

empirisk-epistemiske lov. Uden dette lov er fysikken og andre videnskaber
ikke relevant, for vi kan ikke beskrive noget ellers.
Spørgsm˚alet, der kommer frem, er om vi nogensinde f˚ar en teori, der kan
beskrive alt, eller om der er nogle naturbeskrivende teorier, som vil st˚a imod
hinanden. For eksempel kan vi ikke forene kvantemekanik og relativitetsteori,
da de opererer med matematiske begreber, som ikke er forenelige –
endnu. Det kan være, at det sker, ogs˚a at det ikke gør.
Wigner konkluderer, at vi ikke kan vide hvorfor teorierne virker s˚a godt,
og kun fordi de virker godt, kan vi heller ikke afgøre, om de er sande og
konsistente. At matematikken kan det den gør s˚a godt, er en gave, som vi
hverken fortjener og forst˚ar. Vi skal bare være taknemmelige for den.
41 Dehaene: The Unreasonable Effectiveness
Dehaene prøver at give en løsning p˚a problemet i foreg˚aende artikel. Han
bemærker først, at folks undren over matematiks effektivitet leder folk til
mysticisme – den inddrager Gud i deres m˚aben over at det overhovedet er
ladsiggørligt. Vores matematiske love er valgt efter hvor godt de beskriver
universet, mener han desuden.
Han sammenligner den rene matematik med en r˚a diamant, som der
bliver produceret en overflod af – mere end “nødvendigt”. De forskellige
videnskaber tager herefter den del ud, som de kan bruge mest, som er bedst
tilrettet deres disciplin, hvorp˚a en form af udvælgelsesproces finder sted.
S˚a er problemet ikke en s˚a stor overraskelse. Dog er matematiske modeller
sjældent i fuldstændig overensstemmelse med den fysiske realitet. Vores
modeller er ikke altomfattende, og vi f˚ar næppe nogen teori, der kan forklare
alting.
Platonismen siger, at verden grundlæggende er matematisk, og det er
Dehaene ikke enig i; han mener, at vores hjerner omsætter det til matematik.
Vi har vores matematiske tænkning fra tilvænnelsesprocessen af hjernen
til genkomsterne af fænomenerne i verden. Et bestemt noget er alts˚a en
mængde af fire, mens et bestemt noget er en kugle, og disse objekter kan
genkendes. Matematikken er det eneste sprog, som vi kan læse verden med,
tror Dehaene.
42 Nùñez: Do Real Numbers Really Move?
Núnez varmer først lidt op med at snakke om metaforiske forbindelser mellem
udtryk og kropslige erfaringer, og at disse metaforiske forbindelser udgør
meget af grundpillen for vores sprog; at vi netop kan forst˚a udtryk fordi
vores tanker ledes ind p˚a erfaringer, som vi alle kender til.
I matematikken er metaforbrugen imidlertid m˚aske lidt mærkelig. Vores
bevægelsestermer er anvendt p˚a statiske, formalistiske entiteter, og Núnez
44