30:4 - Mål og Mæle

12 MÅL OG MÆLE 4-2007
ket person', 'person der handler el.
opfører sig dumt' (DDO), være Hugo-
Børge-syg 'være skør, dum' (SIO). Et
andet negativt ladet ord er sjuskedorte,
som bruges om en 'sjusket kvinde el­
ler pige' (DDO).
En række navne er forholdsvis
gamle i deres appellative brug. Det
gælder for eksempel Kirsten giftekniv
der kendes fra 1753 om en 'giftekniv',
'person der emsigt prøver at få andre
gift eller til at danne par' (SIO). Si­
den ca. 1850 har man kunnet betegne
en dansk soldat som en Jens (SIO),
det skyldes sandsynligvis at Jens på
den tid var et af de mest udbredte
drengenavne. Fra 1800-tallet kendes
i søsprog også brugen af Rasmus i
betydningen 'havet', blandt andet i
udtryk som Rasmus er vred om 'kraftig
søgang' og Rasmus spytter om 'bølger
der slår op over fx et skib eller en
mole' (SIO).
Hvorfor personnavne om egenska­
ber?
Der er ikke tvivl om, at disse navne
med karakteriserende funktion fort­
sat er produktive. Et af de nyere er
en brian, dvs. en 'bølle' eller en 'ung
mand som kører for stærkt i sin toptu-
nede bil', efter figuren Brian Igen Igen
fra Danmarks Radios Ps's radiosatire
(1989-1993).
Ofte skyldes den appellative brug
af navnene uden tvivl folks trang
til kreativitet og munterhed i deres
sprogbrug. Men det ser også ud til
at man forsøger at gøre nogle emner
mere "stuerene" ved at benytte navne
i stedet for sprogets almindelige be­
skrivende appellativer. Det gælder for
eksempel de forskellige betegnelser
for fedme og dumhed og for alle de
forskellige drengenavne der kan bru­
ges i betydningen 'penis'. I mange af
de komposita der indeholder en appel­
lativdannelse af et personnavn, funge­
rer det oprindelige personnavn som et
personbetegnende led. I disse kompo­
sita er det det andet led som beskriver
personens egenskab. Det vil sige at
sammensatte ord som for eksempel de
ovennævnte dummepeter, drukfrederik
og dovenlars betegner personer som
er henholdsvis dumme, drikfældige og
dovne. Personnavnene kan altså fun­
gere som en slags substantiveringsled,
som fx kan gøre adjektiver til substan­
tiver, således at et kompositum kan
træde i stedet for en sætning, fx "ham
der er dum", "ham der drikker meget"
og "ham der er doven". Navnene kan
altså optræde med samme funktion
som appellativerne hoved, bolt og dyr
gør i komposita som dummerhoved,
drukkenbolt og dovendyr.
Birgit Eggert (f. 1973), ph.d.
Afdeling for Navneforskning,
Københavns Universitet