30:4 - Mål og Mæle
30:4 - Mål og Mæle
30:4 - Mål og Mæle
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
MÅL OG MÆLE 4 • 2007<br />
steder som dem, så bliver man ikke<br />
kategoriseret som 'udlænding', selv<br />
om man har den "rigtige" baggrund.<br />
Der er altså tale om en social identitet<br />
som eleverne kan handle sig til - ikke<br />
én der er givet på forhånd.<br />
De ti spr<strong>og</strong>træk<br />
Elevernes spr<strong>og</strong>brug indgår sammen<br />
med deres tøjstil, deres fritidsinteres<br />
ser, hvor de kommer i frikvartererne,<br />
hvad de spiser til frokost, hvad de la<br />
ver i frikvartererne, hvad de arbejder<br />
med i fritiden, om de ryger, om de<br />
drikker, osv. i konstruktionen af deres<br />
sociale identitet. Ens sociale identitet<br />
er den identitet man har i relation til<br />
andre. Inden for social identitetsteori<br />
beskriver man sociale identiteter som<br />
sammensat af tilhørsforhold til mange<br />
forskellige sociale kategorier. Sociale<br />
identiteter kan f.eks. være mor, musi<br />
ker, håndboldspiller, socialist, dansker<br />
mv. I forskellige sammenhænge vil<br />
forskellige aspekter af et menneskes<br />
sociale identitet være relevant <strong>og</strong> be<br />
tydningsfuld. Til forskellige kategorier<br />
hører forskellige handlinger, <strong>og</strong> når<br />
eleverne på Byskolen agerer i forhold<br />
til hinanden, så betyder aktiviteterne<br />
meget for hvordan de kategoriseres.<br />
Der er forskel på om man går til fit<br />
ness eller til spejder, kommer ude i<br />
centralrummet i frikvartererne eller<br />
bliver i klassen, køber sin frokost i<br />
supermarkedet eller har madpakke<br />
med. Alle disse aktiviteter er med til<br />
at fastlægge hvilke kategorier man<br />
henregnes til. På samme måde er<br />
spr<strong>og</strong>brug med til at signalere katego<br />
ritilhørsforhold.<br />
Jeg har set på ti forskellige udtale-<br />
træk som jeg kort vil beskrive. N<strong>og</strong>le<br />
af dem er gamle kendinge fra beskri<br />
velser af københavnsk, mens andre er<br />
nye træk som ikke er undersøgt før.<br />
ts<br />
Her er tale om en t-udtale som er me<br />
get affrikeret. Dvs. en udtale af time,<br />
Tina <strong>og</strong> teori som "tsime", "tsina" <strong>og</strong><br />
"tseori". Det er en udtale som tidligere<br />
har været set som 'lav-københavnsk',<br />
men som lader til at have helt andre<br />
betydninger nu.<br />
tj<br />
Dette er en af de nye former. Der er<br />
tale om en t-udtale som lyder som<br />
tj, f.eks. "tjime", "Tjina" <strong>og</strong> "tjeori".<br />
Denne udtale er ikke tidligere beskre<br />
vet i københavnsk, men var meget på<br />
faldende blandt en del af de unge.<br />
Addentalt s<br />
Her er tale om det som tidligere er ble<br />
vet kaldt "ungpigelæsp", eller det som<br />
indimellem kan høres omtalt som "bøs<br />
se-s". Altså et s som udtales med tun<br />
gen meget langt fremme i munden, så<br />
det får en lidt "lysere" lyd. Det er altså<br />
et træk som man tidligere mente typisk<br />
forekom hos unge piger, men som ikke<br />
er blevet undersøgt sociolingvistisk.<br />
eng<br />
Dette er udtalen af ord som tænke,<br />
penge <strong>og</strong> engelsk med e-udtale, i stedet<br />
for æ-udtale. Det er ofte beskrevet<br />
som et træk der er hyppigt hos yngre<br />
mennesker.<br />
Kortvokalforlængelse<br />
Kortvokalforlængelse er kendt som et<br />
klassisk lav-københavnsk træk som man<br />
altså har ment var hyppigt hos lavere so-<br />
15
Change language