30:4 - Mål og Mæle

More documents

Recommendations

Info

8 MÅL OG MÆLE 4-2007 Den danske jens er en ordentlig børge Fra betydningsløst personnavn til beskrivende appellativ Af Birgit Eggert Personnavne betyder normalt ikke noget. De er bare benævnelser for personer. Imidlertid kan mange navne bruges på linje med andre ord med betydningsindhold til for eksempel at beskrive forskellige menneskelige egenskaber eller handlinger. Men hvad er det for nogle navne der kan bruges med et betydningsindhold, og hvad har inspireret til denne brug af navnene? Proprier og appellativer Proprier (egennavne) og appellativer (fællesnavne) tilhører ordklassen substantiver (navneord). Forskellen på dem er at appellativerne er beskri vende og derfor har et betydningsind hold, mens proprierne er benævnende og derfor ikke har noget betydnings indhold. Vores personnavne tilhører proprierne, og de fleste personnavne er dannet af appellativer. I Danmark har vi for eksempel vikingetidige dren genavne som Bjørn, Sten og Karl der alle svarer til appellativer som stadig benyttes i dansk. Men en dreng eller mand der hedder Bjørn, er selvføl gelig ikke nogen bjørn, og derfor har personnavnet altså ikke noget betyd ningsindhold andet end at henvise til bæreren af navnet. De fleste indlånte personnavne er tilsvarende dannet af appellativer i oprindelsessproget, fx pigenavnet June, som er dannet af det engelske ord June 'juni', og drengenav net Peter, der kommer af det græske ord petros, som betyder 'klippe' eller 'sten'. Der findes imidlertid en række ek sempler på at navne går den anden vej, dvs. fra at være betydningsløse proprier til at blive brugt som appel lativer med et betydningsindhold, fx en børge og en dario, eller som et be tydningsbærende sammensætningsled i komposita (sammensatte ord), fx spørgejørgen og dovenlars. Der er med andre ord tale om eponymer, dvs. 'ord der er dannet af navnet på en person' (jf. Den Danske Ordbog 2003-2005, herefter DDO; se også Mål og Mæle nr. 41992, nr. 41993 og nr. 2 2007). I denne artikel er fokus rettet mod personnavne der bruges som appel lativer, som sammensætningsled i komposita eller i korte udtryk med det formål at beskrive forskellige men neskelige egenskaber eller handlinger, eller hvor det er den oprindelige nav nebærers handling eller udseende der har givet anledning til den appellative brug. Indsamlingen af materiale til et emne som dette er vanskelig. Den ap pellative brug af navne er nemlig me get overset i ordbøgerne. Det skyldes at man normalt ser bort fra navne i danske ordbøger, men det skyldes også at mange af de navne der kan bruges appellativt, betragtes som slang, der
MÅL OG MÆLE 4-2007 9 oftest kun beskrives i særlige slang ordbøger. Der kan dog findes en del eksempler på appellativ brug af navne i DDO, og i Slangordbogen kan der naturligvis også findes en del (her be nyttes Politikens Slangordbog 4. udgave 1993, herefter SIO). Det er disse to ordbøger det nedenstående materiale er hentet fra. Dario og Jesus, navne fra offentligt kendte personligheder En række kendte mennesker har gen nem tiden måttet lægge navne til en sprogbrug som afspejler træk ved de res personlighed eller udseende. Det er ofte negative egenskaber der ligger til grund for brugen af disse navne. Således er en Adolf en selvbestaltet leder (SIO), mens Hitler i skolesprog kan benyttes om en streng tysklærer (SIO). Sammensætninger som hitler container, hitlercykel og hitlersglæde er desuden alle blevet brugt om en Folkevogn (VW) af den ældre "runde" model (SIO). En anden udenlandsk statsleder finder vi i gandhiskuldre i betydningen 'smalle skuldre' (SIO), og det må hentyde til at den indiske leder med efternavnet Gandhi var af meget spinkel statur. Hjemlige politikere har også bidraget til den appellative brug af navne. Fra 1973 kendes en (lille) Anker om en 5-øre idet "den er lille og blegrød som Anker Jørgensen", den tidligere formand for socialdemo kraterne (SIO). En vingeproptræk ker kan kaldes en Bertel Haarder idet "den har store armbevægelser og hul i hovedet" (SIO). Ordet ørhard, som bruges om en person der taler meget, er dannet af ordet øre og fornavnet på politikeren Erhard Jakobsen (SIO). Kendte navne fra kulturscenen og anden offentlighed som i dag er vel kendte i deres appellative brug, er for eksempel en dario 'en Don Juan-type', 'skørtejæger' eller 'en lækker fyr'. Det skyldes tenorsangeren Dario Campe- otto, der som ung havde et pænt, lidt slikket udseende (SIO). En undtagelse fra de generelt negative betydninger er en Florence Nightingale 'en opof rende person', oprindeligt navnet på en engelsk sygeplejerske som var kendt for sin uegennyttige indsats un der Krimkrigen 1853-56 (SIO). Personer fra gamle fortællinger har også stået for skud. Her har især Jesus måttet lægge navn til en del. Det er først og fremmest en reserve- Jesus som bruges om en præst eller kristendomslærer eller om en yngre mand med fuldskæg og sandaler eller fodformede sko (SIO). Denne brug har siden givet anledning til for eksempel ord om bestemte typer af fodtøj: je- susbrædder og jesussandaler om 'sund- hedssandaler' og jesuspramme om 'fodformede sko' (SIO). En jesuskaret er ofte blevet brugt om biler af mær ket Citroen 2CV, der anses for at være bilen for "de frelste" (SIO). Blandt ikke-historiske personer fra gamle fortællinger har fx Adam og Eva også givet deres besyv med i orddannelsen. Adam finder vi i adamsæble 'del af strubehovedet, som ofte er fremsprin gende hos mænd', og det er "efter folketroen en del af den forbudne frugt i Edens have" (DDO), og Eva finder vi i ordet evadatter som betyder 'kvinde' (DDO). Adonis er i betydningen 'billed skøn ung mand' hentet fra den græske mytologi, hvor han var Afrodites el skede (DDO), og fra vores egne nordi-
Page 1 and 2: Er Lars doven, og Peter dum? Nogle
Page 3 and 4: MÅL OG MÆLE 4-2007 3 ville være
Page 5 and 6: MÅL OG MÆLE 4-2007 5 I Tombola og
Page 7: MÅL OG MÆLE 4-2007 7 er få dum.
Page 11 and 12: MÅL OG MÆLE 4-2007 11 lative brag
Page 13 and 14: MÅL OG MÆLE 4-2007 "Du kan bare h
Page 15 and 16: MÅL OG MÆLE 4 • 2007 steder som
Page 17 and 18: MÅL OG MÆLE 4 • 2007 17 kommer
Page 19 and 20: MÅL OG MÆLE 4-2007 19 skellige se
Page 21 and 22: MÅL OG MÆLE 4-2007 21 tat, for je
Page 23 and 24: MÅL OG MÆLE 4-2007 ger', gullig '
Page 25 and 26: MÅL OG MÆLE 4-2007 25 graftur ell
Page 27 and 28: MÅL OG MÆLE 4-2007 27 f f f s l>
Page 29 and 30: MÅL OG MÆLE 4-2007 Søren Kierkeg
Page 31 and 32: MÅL OG MÆLE 4 • 2007 31 ?• »

30:4 - Mål og Mæle

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?