30:4 - Mål og Mæle
30:4 - Mål og Mæle
30:4 - Mål og Mæle
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
MÅL OG MÆLE 4-2007 5<br />
I Tombola <strong>og</strong> cafeteria er ganske rigtigt<br />
romanske lån; Tombola er beslægtet<br />
med det ord, der er sidste led i tør<br />
retumbler. Det angiver en tromle, <strong>og</strong><br />
før i tiden fiskede man sit lod op af en<br />
tromle, når man prøvede lykken i en<br />
tombola. Ordet er et lån fra italiensk,<br />
der har hovedtryk på første stavelse.<br />
Der er <strong>og</strong>så hovedtryk på første sta<br />
velse i standarddansk, men en udtale<br />
med hovedtryk på anden stavelse er<br />
vidt udbredt.<br />
Cafeteria har spansk baggrund <strong>og</strong><br />
menes introduceret af spansktalende<br />
amerikanere, der har tryk på -/. Men<br />
i dansk lægger vi trykket på - te, så or<br />
det følger mønsteret fra Nigeria, liste-<br />
ria, kriterium osv.<br />
Mht. professionel havde det ganske<br />
rigtigt som stribevis af franske låne<br />
ord tryk på sidste stavelse. Ligesom<br />
hotel havde professionel sidsteledstryk.<br />
Det samme gjaldt intellektuel, rationel<br />
<strong>og</strong> individuel, udtaleformer, som nu er<br />
sjældne, men ofte hørtes op til midten<br />
af 1900-tallet.<br />
Også ord på -tiv havde sidsteleds<br />
tryk: alternativ, korrektiv, repræsentativ<br />
m.fl. Det samme havde ord på -ær, <strong>og</strong><br />
n<strong>og</strong>le af ordene har det endnu: reaktio<br />
nær, ordinær, primær, sekundær, autori<br />
tær. I mit spr<strong>og</strong> har autoritær, ordinær<br />
tryk på sidste stavelse, men mange<br />
yngre har tryk på første stavelse.<br />
Trykfremskydning i romanske lå<br />
neord er altså en generel tendens i<br />
dansk, som er et nordgermansk spr<strong>og</strong>;<br />
<strong>og</strong> germanske spr<strong>og</strong> adskiller sig ge<br />
nerelt fra romanske ved at have tryk<br />
på første stavelse i usammensatte <strong>og</strong><br />
uafledte ord. Mange fremmedord, fx<br />
cafeteria, har d<strong>og</strong> tryk på en senere<br />
stavelse, <strong>og</strong> ikke altid den, der bærer<br />
trykket i det långivende spr<strong>og</strong>.<br />
Uden for det romanske ordstof kan<br />
man konstatere flere nyere eksempler<br />
på forskydning af tryk fra første til en<br />
senere stavelse. Mange siger hensigts<br />
mæssig, gennemsigtighed, forudsætte<br />
m.fl, men det er en anden historie.<br />
? En kamp færre eller en kamp min<br />
dre?<br />
Selv om jeg som gammel Jeronimus<br />
godt kunne tænke mig at udgyde mine<br />
jeremiader over det spr<strong>og</strong>lige forfald<br />
i almindelighed <strong>og</strong> den grammatiske<br />
uvidenhed i særdeleshed (fx den evin<br />
delige sammenblanding af hans <strong>og</strong> sin,<br />
de <strong>og</strong> dem, vi <strong>og</strong> os, ligge <strong>og</strong> lægge),<br />
så indser jeg, at det er et uoverkom<br />
meligt emne. Derfor vil jeg holde mig<br />
til et enkelt lille irritationsmoment fra<br />
sportsjournalistikkens verden, hvor<br />
spr<strong>og</strong>blomsterne som bekendt står i<br />
fuldt flor året rundt.<br />
Det drejer sig om en formulering<br />
som: Brøndby har spillet en kamp færre.<br />
Det skurrer i mine ører. For nylig<br />
hørte jeg så <strong>og</strong>så formuleringen: en<br />
kamp flere. Det skurrer endnu mere.<br />
Det var Claus Borre, der introdu<br />
cerede formuleringen, som nu trofast<br />
videreføres af hans efterfølgere.<br />
Men hvad er det, der er galt? Kan<br />
man sige, at antonymerne flere <strong>og</strong><br />
færre kun kan bruges adjektivisk,<br />
flere/færre kampe, ellers skal man<br />
bruge mere eller mindre?<br />
Med venlig hilsen<br />
Knud Bjerre Engsnap<br />
Smedeby<br />
JL
Change language