26.07.2013 Views

Vagtskifte i depotet - Sygehus Vendsyssel

Vagtskifte i depotet - Sygehus Vendsyssel

Vagtskifte i depotet - Sygehus Vendsyssel

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Idrætshøjskole for en dag

Afdelingsledelsen i Reumatologi- og Terapiafdelingen havde i

foråret inviteret hele afdelingens personale fra alle tre "huse",

Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring, til en fysisk aktiv og sjov

eftermiddag og aften på Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev.

50 friske mennesker sagde ja tak til invitationen og mødte veloplagte

iført deres bedste joggingsæt og et blandet udvalg af gamle

t-shirts. Vi blev modtaget af forstander Troels Rasmussen og

lærer Peter Sebastian. De fortalte lidt om dagens program, mens vi

nød lidt frisk frugt og isvand (havde vi vidst, hvad der ventede os,

havde vi nok raseret skålene på en noget anden måde!).

Dagens første aktivitet var Battle. Battle er en sjov, og nogle gange

lidt vild, kampleg, som Peter Sebastian har opfundet. Vi kæmpede

med 2 forskellige våben. Først brugte det ene hold sværd,

som vi på sygehuset kender som de skumslanger, vi anvender i

varmtvandsbassinet. Sværdene giver en fantastisk dejlig lyd, når

man (ganske vist ureglementeret) rammer en kollega i nakken eller

rumpen. Fidusen er, at man kun kan "slå modstanderen ihjel" ved

at ramme på armene eller underbenene – men man må nok indrømme,

at der var mange, der havde problemer med anatomien i kampens

hede. Specielt knæene gav problemer, for hvornår er et

sværdslag på knæet underben og hvornår er det ikke? Det andet

våben, som var kugler, var lidt lettere at vurdere. Kuglerne består

af avispapir omviklet med tape, og her er man "død" uanset hvor

man bliver ramt. Der var dog enkelte, der var temmelig tykhudede

og ufølsomme eller tilsyneladende havde klart flere liv end de 3,

som vi blev tildelt inden kampen begyndte. Under denne kamp var

der sat baner op med gymnastikredskaber og papkasser, så man for

alvor kunne snige sig ind på fjenden. Det var meget spændende at

se deltagernes forskellige taktik i kamp. Nogle gemte sig bare

inden i rullemåtterne til alle andre var "døde" og nogle styrtede

frem og tilbage og skød vildt omkring sig, blot for at blive ramt

bagfra af én af rullemåtteagenterne. Personligt var jeg hver gang

én af de første, der havde opbrugt alle tre liv, hvilket jeg har tænkt

meget over siden: Mon det siger noget om afdelingens fremtid? Til

gengæld var ledende overlæge Ane-Mette Katholm én af dem, der

ikke var til at få ram på, så måske går det alligevel!

Efter en kort pause gik vi videre i dagens program. Nu var der fire

aktiviteter at vælge imellem: floorball, spinning, aerobic/funk og

klatrevæg. Alle var det aktiviteter, der fik sveden frem på panden

(og andre steder). Floorball-kampene var intense og man kunne

tydeligt se spillets slægtsskab med is-hockey. Her opstod et par af

dagens værste skader i form af buler og blødende fingre. Heldigvis

kunne det klares uden ortopædkirurgisk tilsyn, og på den måde

fik Hanne Heiberg fra Hjørring og Hans Gregersen fra Brønderslev

lært hinanden at kende. Vi fandt desuden et nyt lovende talent på

målmandsposten og vil gerne anbefale John Sørensen, Fredriks-

10 NORDKALOTTEN

Lillian Jespersen Chefterapeut

havn som et muligt alternativ til det danske landshold. Mærkeligt

nok fik han ikke umiddelbart et tilbud fra det schweiziske landshold,

som netop var i træningslejr i Brønderslev. De fulgte vores

kamp med undren og interesse, men hvem ved? Spinning oplevede

jeg ikke personligt, men jeg har hørt at det var en effektiv

måde at få pulsen op på og at man kan blive hudløs på mange forskellige

punkter af kroppen!

Jeg forsøgte mig med aerobic/funk. Her mente jeg nok, at jeg som

gammel gymnast kunne være med uden de helt store problemer.

Jeg må dog indrømme, at jeg blev glad for, at jeg ikke stod i forreste

række, da først programmet gik i gang. Funk er en slags dans

og jeg havde nok forestillet mig, at vi kunne lave nogle trin, der

så bare lidt checkede ud! Det gjorde det bestemt også, når vores

instruktør, Line Hardal, udførte dem, til gengæld vil jeg ikke sige

noget om hvordan det så ud på de to bagerste rækker, hvor vi var

nogle, der kæmpede en brav, men umulig kamp! Men pyt – vi fik

grinet af os selv og hinanden, så det gik vel egentligt, som det

skulle.

Den sidste aktivitet var klatrevæggen og her var der også stor forskel

på det kunstneriske indtryk. Rigtig mange nåede til tops på

den lodrette væg, men mest spændende var det at følge de færre,

men uforfærdede, det tog et topforsøg på den skrå væg med det

vandrette udhæng. Trods megen heppen var der kun to, der nåede

helt til top og kunne trykke i det eftertragtede pivedyr på toppen.

Igor Zorko, Hjørring og Kristian Bech, Brønderslev blev

dagens helte – og var der et tov, der var lidt stramt på et tidspunkt,

så så vi det i hvert fald ikke!

Efter første runde var der en virkelig dejlig middag med salater,

laks, kød, kartofler og brød. Vi giver hermed uden tøven 6 kokkehuer

til køkkenet.

Første aktivitet efter middagen var Stomp. Stomp er bevægelse,

rytmik og musik på hverdagsredskaber som kosteskaft, murerbalje,

plastikposer og meget andet. Her lykkedes det en meget medlevende

og engageret instruktør, Else Højgaard, at få os til at spille

sammen med Safri Duo, så alt gik op i en højere enhed. Samtidigt

lykkedes det Helle Geising fra Hjørring at ramme Åse Møl fra

Brønderslev rent med et kosteskaft over tæerne – så nu kender de

to også hinanden!

Herefter var der igen en runde på valgaktiviteterne, så da klokken

blev 21, var vi bare meget, meget trætte. Det var en rigtig god

dag, og de fleste kunne gå næsten normalt om mandagen.

Vi har allerede fået talrige opfordringer til at gentage succesen en

anden gang, og vi kan da også varmt anbefale arrangementet til

andre afdelinger. Kontakt eventuelt Troels Rasmussen på

tr@nih.dk eller telefon 98825300. – Og så må I endelig prøve

Battle , som var det helt store hit!

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!