Vagtskifte i depotet - Sygehus Vendsyssel

More documents

Recommendations

Info

Museet er åbent Redaktionen Den 12. maj var der reception for at markere åbningen af sygehusmuseet på loftsetagen over afdeling B3, Hjørring. Museet er indrettet meget publikumsvenligt, idet en række specialer har fået hver deres rum med instrumenter og udstyr. Museumsfolkene har indrettet en hel sengestue med senge (som nogle af os synes vi har set i brug for ikke så mange år siden), servante, kakkelovn, bækken, klystersprøjte mm. • Røntgenstuen indeholder en hel gennemlysningskabine, diverse røntgenrør, tandlægerøntgen m.m. • Anæstesirummene fremviser en lang række respiratorer, som meget fint illustrerer den markante teknologiske udvikling der er sket indenfor de sidste 40-50 år. Et af de gamle apparater er en B&O hjemmerespirator, men udstillingens mest imponerende stykke er nok den gamle jernlunge fra Dräger, som i øvrigt måtte slæbes op ad trapperne til museet, selvom den vejer flere hundrede kilo. • Øjenklinikken fremviser et væld af instrumenter og oftalmoskoper, men også en kæmpemagnet til fjernelse af jernsplinter fra øjet. • Øreklinikken er også overordentlig velforsynet med instrumenter og apparater af forskellig art og kan fremvise et stort antal høreapparater, som bedre end så meget andet viser den udvikling, der er sket på det elektroniske område. • Et lille sygehuskøkken er der også blevet plads til. Køkkenets madplan giver valg mellem fuldkost, halv- eller mellemkost og feberkost. Egentlig ganske kuriøst, at holdningen til ernæring er ændret så meget på så relativt få år. • Sygehuskontoret giver plads til en enkelt sekretær – mere var der vel heller ikke brug for den gang. Endelig er der indrettet et fint bibliotek med gamle journaler, diverse protokoller og en del gamle lærebøger, hvoraf mange stammer fra dr. Axel Mogensen, som havde praksis i Hjørring før krigen. Interessant at datidens lærebøger for det meste var på tysk. Ved receptionen fortalte Ole Møller om museets tilblivelse. Ideen opstod i forbindelse med sygehusets 100 års jubilæum i 1991, hvor en stort set selvbestaltet gruppe satte sig for at indrette en stue med gamle ting. Gruppen bestod oprindelig af: Ole Møller, John-Erik Madsen, Finn Vestergaard, Kurt Larsen, Laila Christensen, Inger Gammelgaard og Bente Lützen. 8 NORDKALOTTEN Der viste sig nu hurtigt at være brug for hele 5 lokaler, som blev indrettet, hvor sygehusledelsen bor i dag. Herfra rykkede man over i de nuværende dialyselokaler, derfra til det nuværende B3 og til sidst op på loftet over B3. Indretningen af B3 i etagen nedenunder gav en masse problemer med støv og svineri, og den oprindelige initiativgruppe skrumpede efterhånden ind til 2 personer: Ole Møller og John- Erik Madsen. Senere er der heldigvis kommet nye til : Svend Pedersen, Birthe Nørgaard, Søren Elb og Hans Jørgen Møller. Desuden har Ole Mark Jensen stået for katalogisering af øjensamlingen og Betty Bjerre har også deltaget aktivt på det seneste. Det drejer sig fortsat om en selvbestaltet gruppe, der har arbejdet i fritiden og alene med baggrund i interesse for de gamle ting. Mange ting er i øvrigt ikke katalogiserede endnu, og kun ca. halvdelen er fremme, så der er arbejde til mange år endnu. Mange forskellige er kommet med gamle ting, og ikke mindst fra teknisk afdeling har de været flinke til at kontakte museet, når apparatur mm. stod for at skulle kasseres. Sygehusdirektør Ingeborg Thusgaard takkede på sygehusledelsens vegne museumsgruppen for det store og uegennyttige arbejde, de har udført. Betegnede gruppen som ildsjæle, som ikke giver op og ikke lader sig standse af diverse problemer. En samling i denne størrelse og kvalitet er usædvanlig, og der har været kontakter udefra som gerne vil se, hvad vi har gjort i Hjørring. Ledelsen vil gerne give noget til museet og efter ønske er man nu i færd med at anskaffe et antal mannequin-dukker, så lokalerne kan se lidt mere befolkede ud, samtidig med at de gamle uniformer kan vises frem. For øjeblikket har museet kun en enkelt dukke, som er noget handicappet af at mangle begge arme og det ene ben. Sygehuskoret Pi´erne underholdt ved receptionen, som blev besøgt af ganske mange. Det er foreløbig planen, at museet vil holde åbent én gang hver 2. uge, nemlig på onsdage i lige uger fra kl. 15.30 til 18. Kan absolut anbefales.
Lidt om arbejdet på operationsafdelingen I 1952 udkom en bog af den norske psykiater Trygve Bråtøy "Pasienten og legen". Der er også en bemærkning om kirurgerne: "Den operationsvirksomhed, som drives i disse rum, er fænomenal i alle ordets betydninger. Den er så fænomenal, at man ikke må forundre sig over, at den ta'r pusten fra kirurgen selv. Derfor går han stuegangen som en fuldblodshest efter løbet med skum langs siden, småfrysende på ryggen og forhåndsirriteret, hvis nogen ønsker at han skal sætte sig ned med patienten på tomandshånd og vurdere vedkommendes situation og personlighed". Vel, denne virksomhed er blevet endnu mere fænomenal siden 52, og jeg skal her helt undlade at gå nærmere ind på den side, men prøve at se på, hvordan arbejdet har ændret sig for plejepersonalet på operationsafdelingen. Omkring 1950 var det de færreste steder, at man havde elektive operationer efter kl 12-13. Timerne efter operationerne anvendte personalet til at rydde op og gøre tingene klar igen. Instrumenterne skulle tælles, vaskes og tørres, lægges på plads i skabene - og når der skulle opereres - lægges i bakker til sterilisation, nogen steder havde man færdigsteriliserede bakker klar til mindre operationer. Med indførelse af sterilcentral forsvandt en del af dette arbejde, i de første år blev instrumenterne lagt i desinficerende væske, men det gik man bort fra og i stedet skulle de i opvaskemaskine, der med den anvendte temperatur samtidig varmedesinficerede. Instrumenterne er nu pakket i standardsæt, hvis sammensætning er udformet gennem et samarbejde mellem kirurger og sygeplejersker, og de leveres brugsklare fra sterilcentralen. Man vaskede handsker - som efter vasken skulle tørres og kontrolleres for huller, nogle steder brugte man at lappe mindre huller og bruge de lappede handsker til undersøgelseshandsker eller ved gipsning. Så blev de pudret - det foregik i en lukket kasse, hvor man stak hænderne ind gennem to åbninger, der blev pudret med talkum, men det blev opgivet, da det viste sig, at talkum kunne give granulomer, og man gik herefter over til at anvende et stivelsesprodukt. Endelig måtte de pakkes og steriliseres. I løbet af 60erne indførtes eengangshandsker, leveret sterilt fra fabrik. Operationsservietter skulle vaskes, efterses, pakkes i nummerorden og herefter steriliseres. Men denne gamle serviettype er forsvundet til fordel for eengangsservietter fra fabrik. Man lavede forbindinger, nogle af disse meget voluminøse med cellestof, pladevat og gaze, der blev lavet dræn, man sad og klippede i gummislanger. Og operationsafdækninger skulle man også tage sig af, idet der skulle lægges enten voksdug eller tjærepapir imellem to lag tekstil. Det gør man ikke mere, for enten kommer tekstilafdækningerne i brugsfærdig stand fra linneddepotet eller der anvendes eengangsudstyr. Og der blev rullet gazebind, ideal- H.J. Møller Pensioneret overlæge bind, papirsbind til den store guldmedalje. Man havde et apparat dertil, konstrueret som en trædesymaskine. Endelig skulle autoklaven køres - med den tids modeller en langvarig, noget besværlig proces og dertil kom de dage hvor formalinovnen skulle i gang. Hvor effektiv den gamle model har været kan diskuteres, men lugten kunne spores langt væk. Noget af suturmaterialet lavede man selv - man købte nylonfiskesnøre ude i byen og skar det til i passende længder. Ellers brugte man silke og efterhånden mere og mere kunststof. Catgut, som blev leveret på flaske, var resorberbart, men temmelig stift at håndtere, og det forsvandt i begyndelsen af 70erne, idet der var fremkommet syntetiske resorberbare materialer. Under operationerne skulle sygeplejersken tråde nålene, det betød, at der ved nåleøjet var 2 tråde.Trådene opbevaredes i flasker, hvorfra man kunne trække dem op. Men disse flasker forsvandt, da man allerede sidst i 50erne kunne få tråde leveret sterilt i afskårne længder og dertil kom, at man fik de atraumatiske suturer, hvor tråden er indfattet i nålene. Det har medført, at der findes et ganske betydeligt sortiment af færdige suturer, nogle af dem beregnet til helt specielle formål, og man har kunnet se, at man nu anvender tyndere materialer end tidligere. Men det har også medført, at der for den assisterende sygeplejerske, især ved større operationer, er et temmelig besværligt arbejde med at holde nøje tal på de anvendte suturer og navnlig at sikre, at alle nålene er under fuld kontrol. Teknisk udstyr havde man ikke meget af - der var diathermiapparater, der var så store som et elkomfur, med tiden har man heldigvis fået væsentligt mindre og sikrere apparater, men der er kommet meget nyt udstyr - de simple cystoskoper er afløst af nye, mere avancerede modeller, man har fået de fleksible endoskoper til mave-tarm undersøgelser. Man må også pege på hele udstyret til den laparoskopiske kirurgi (kikkertoperationer), der ligesom endoskopien nu baserer sig på videoteknik. Og alle disse nye ting har krævet omstillinger samt ikke mindst oplæring, idet de hver for sig stiller bestemte krav til rengøring, kontrol og vedligehold. Udover disse mere højteknologiske ting er der i årenes løb anskaffet forskellige nye specialinstrumenter, nogle beregnet til helt specielle formål, og i nogle tilfælde har man fået teknisk afdeling til at fremstille instrumenter. Medens man for 50 år siden i høj grad selv forarbejdede forbrugsvarerne idet man indkøbte råmaterialerne, er man i dag afhængig af leverancer udefra, og en del af det besværlige præparationsarbejde med instrumenter osv. er nu flyttet fra operationsafdelingen til sterilcentralen. Det var tidligere reglen, at ved overlægens operationer måtte kun ganske enkelte af sygeplejerskerne assistere, et princip som nu er forladt. Man kunne også se, at der kunne være en ganske bestemt særlig god operationssaks eller nåleholder, som ingen andre end overlægen fik lov at bruge. NR. 4 · 2004 9
Page 1 and 2: NR. 4 · Juli 2004 · 2. ÅRGANG Ku
Page 3 and 4: Diagnose Relaterede Grupper Ingebor
Page 5 and 6: Ny medarbejder i Administrationen R
Page 7: Nye bøger på Medicinsk Bibliotek
Page 11 and 12: Kunsten stiger på Sygehus Vendsyss
Page 13 and 14: Morten Jensen portør, Brønderslev
Page 15 and 16: NR. 4 · 2004 15
Page 17 and 18: forebyggelsesenheden Rygestoptilbud
Page 19 and 20: Polske speciallæger til Sygehus Ve
Page 21 and 22: Udskiftning af køleanlæg i bygnin
Page 23 and 24: Cykeltur til Napstjærtgård Egon O
Page 25 and 26: Birthe Rishøj 25 års jubilæum 25
Page 27 and 28: Tilgang i maj måned 2004 Fysiotera

Vagtskifte i depotet - Sygehus Vendsyssel

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?