D.O.nr.6-'07 final - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

www.hod.dk 

6 | AUGUST | 2007 

- Lean – fra effektivisering til personalepleje 

Linieofficerernes Fagblad 

- Hurtig hjemtagelse af IRAK Hold 9 blev en styrke 

Debat om officerernes 

lønefterslæb

2 nr. 6/2007 LEDER BENT FABRICIUS 

Linieofficerernes Fagblad 

INDHOLD 

Opslagstavlen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2 

LEDER: 

Positive fastholdelsestiltag . . . . . . . . . . . . . .5 

Fastholdelse og Beredskabskorpset . . . . . . .6 

DEBAT: 

• Lønnen for officerer halter bagud . . . . . . 6 

• Kampvogne skal nok bevise deres værd . 8 

• Erfaringer med kampvogne . . . . . . . . . . .8 

Ordren om hurtig hjemtagelse blev 

en motiverende faktor . . . . . . . . . . . . . . . .10 

Stående Reaktionsstyrke deltog . . . . . . . .13 

Lean – fra effektivisering til 

personalepleje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14 

Historisk værk om „Træskoslaget“ 

genudgivet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17 

HOD og trepartsaftalen . . . . . . . . . . . . . . .18 

Lys for enden af tunnelen... . . . . . . . . . . . .19 

Skyggeforløb, hvad er det? . . . . . . . . . . . .20 

Styr på Forsvarets bladjungle . . . . . . . . . .22 

Stress kan smitte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .25 

Oversigt over løn og tillæg, pensioner 

samt diverse ydelser . . . . . . . . . . . . . . . . .27 

Kan en leder være stresscoach . . . . . . . . .29 

Centralt sygemeldingskontor . . . . . . . . . .29 

OFFICERSGUIDEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 

HOD’s hovedbestyrelse: . . . . . . . . . . . . . . 32 

FORSIDEN: 

Kaptajn Leon Dal, 2 UDDBTN/TGR, skriver på debatsiderne om 

officerernes lønefterslæb set i forhold til det civile 

arbejdsmarked. 

Leon Dal har tidligere været udsendt på internationale 

missioner, og her ses han ved mindestenen for de tre faldne 

danske soldater øst for Kabul. Til minde om de tre ingeniørsoldater, 

som mistede livet den 6. marts 2002 ved en ulykke, 

er der kransenedlæggelse ved stenen på årsdagen. 

Leon Dal, som er logistikofficer, peger i sin artikel på, at det 

arbejdsklima, som de unge officerer i hæren oplever for 

tiden, som hovedregel er præget af frustrationer over mangelsituationer 

som ikke på kort sigt kan afhjælpes på grund 

af flaskehalse i systemet. 

Læs hans indlæg på side 6-7. 

Mindeord 

Oberst Jørgen Juel Pedersen, 89 

Af orlogskaptajn Nils Bech og 

informationschef Henning Lahrmann 

Oberst Jørgen Juel Pedersen, som var organisationens 

formand i årene 1970-77 og 

æresmedlem af HOD, døde den 10. juni 

2007, 89 år gammel. 

Jørgen Juel Pedersen, som lige fra starten 

havde været med i organisationsarbejdet 

for hærens officerer, blev fungerende formand for Fællesorganisationen 

af Officerer i Hæren (FOH) i oktober 1969, hvor den daværende 

formand, den legendariske generalmajor H.C. Engell, 

valgte at gå af. 

På FOH’s ordinære repræsentantskabsmøde den 2. juni 1970 

blev Juel Pedersen valgt som formand samt konstitueret og siden 

tillige valgt som formand for Forbundet af Danske Linieofficerer 

(FDL). Udover FOH var Hovedorganisationen af Søofficerer 

(HOS), Hovedorganisationen af Søværnets Maskinofficerer 

(HOM) og Organisationen af Flyvevåbnets Officerer (OFO) tilsluttet 

FDL. 

Under Juel Pedersens formandskab skete de første fusioner af 

officersorganisationerne i Forsvaret. I 1972 var der stiftende repræsentantskabsmøde 

for Hovedorganisationen af Officerer af 

A-linien (HOA), og FDL blev nedlagt. Organisationerne FOH, 

HOS og HOM ophævede sig selv, og i 1976 blev OFO integreret i 

HOA, som fem år senere ændrede navn til Hovedorganisationen 

af Officerer af A-linien m.fl. 

Da fusionen med de andre A-officersorganisationer var på 

plads, valgte Juel Pedersen at gå af som formand for at hellige sig 

jobbet som chef for Forsvarets Kursusinstitution (FKI), Gurre- 

Hus til leje i Mogenstrup 

Flot, vinkelbygget rødstensvilla fra 2000 i Mogenstrup ved 

Næstved. Kort afstand til Vordingborg Kaserne, til Næstved 

og til Syd-motorvejen. Der er bl.a. skole, svømmehal, supermarked 

og en dejlig golfbane i Mogenstrup. 

Indeholder: Entré i vinkel med klinkegulv, gæsteværelse 

og gæstebadeværelse. Soveværelse med skabe og skabsgang 

til eget badeværelse. Stor T-formet opholdsstue (som giver 

naturlig opdeling i en spisestue og derudover plads til to sofagrupper) 

med udgang til to terrasser. Spisekøkken med karnap 

og dør til terrasse. Stort kontor/værelse med tilhørende 

depotrum. Bryggers, børneafdeling med to gode værelser og 

badeværelse (i alt tre stuer, fem værelser og tre fulde badeværelser). 

Alt i hvidevarer. Huset har gulvvarme overalt og 

opvarmes med naturgas og solvarme. 

I alt 211 m2 beboelse. 

Dertil stor, integreret og fuldisoleret garage samt carport og 

redskabsrum.Velanlagt have, 1.280 m2 , med drivhus. 

Udlejes tidsbestemt for tre år fra 01 SEP 07. Ikke rygere og 

evt. små husdyr kun efter aftale. 

Leje: kr. 11.500,- pr. måned plus forbrug. 

Kontakt: Email: jhnusa@hotmail.dk. Tlf: +351 21 771 7001.

NetMagasinet: www.hod.dk og medlemsnettet: www.officerer.dk 

hus/Lynæsfort. Med de aktiviteter, der foregik 

på FKI, fandt såvel Juel Pedersen som 

hans kolleger på kursusinstitutionen det 

lidt uheldigt, at han på én gang var formand 

for HOA og chef for FKI. 

Formandsskiftet foregik på HOA’s ordinære 

repræsentantskabsmøde i København 

den 9. juni 1977, og her blev Juel Pedersen 

afløst af oberstløjtnant P.B. Nielsen. 

Jørgen Juel Pedersen sluttede sin karriere i 

Forsvaret i 1980 som chef for FKI, der derefter 

indgik i Forsvarets Center for Lederskab 

(FCL), i dag Forsvarsakademiets Institut for 

Ledelse og Organisation. Trods den ydmyge 

betegnelse, kursusinstitution, var opgaven 

at påvirke ledelseskulturen i Forsvaret, 

der på trods af samfundsudviklingen var 

blevet hængende i en primitiv, autoritær 

form, som ikke nyttiggjorde soldatens potentiale. 

Juel var den helt rigtige at sætte i 

spidsen for dette interne felttog. Med reference 

til forsvarschefen, general Blixenkrone-Møller, 

og med oberstløjtnant Aage 

Skade-Nielsen, der døde i dette forår, som 

ældste kursusleder, skabte han et miljø for 

nytænkning og nyskabelse. Juel indså 

f.eks. hurtigt, at videns- og meningsdannelse 

ikke var tilstrækkelige midler; der 

skulle holdnings- og adfærdsændring til. 

På det grundlag blev der udviklet et pro- 

De kommende ændringer i Den 

Offentlige Rejsesygesikring 

betyder også ændringer i forsikringsselskabernesårsrejseforsikring. 

I tilslutning til den familieforsikring, 

HOD’s medlemmer kan tegne gennem 

gruppeaftalen med Tryg Gruppeforsikring, 

kan der tegnes en årsrejseforsikring. 

Tryg Forsikring A/S, som skifter navn til 

TrygVesta Forsikring A/S, har varslet, at der 

vil ske ændringer i præmien og dækningen 

i de eksisterende rejseforsikringer. Det skyl- 

gram for de næste 20 år: I 80’erne med 

vægt på personlig træning af chefer og ledere 

på alle niveauer i effektive og transparente 

ledelses- og beslutningformer, i 

90’erne med stigende vægt på at styrke en 

tilsvarende udvikling i Forsvarets enheder. 

Bestræbelser, som bredte sig til de øvrige 

etater og til store dele af erhvervslivet. 

I et militært forsvar er der en naturlig 

modstand mod en sådan forandring; men 

forsøgene på at sabotere blev effektivt imødegået 

af Juels skarpe pen. Hans evne til at 

formulere sig benyttede efterfølgeren, og 

chef for FCL, kommandør Bent Rieneck sig 

af, idet han ansatte Juel som redaktør af 2. 

udgave af bogen Ledelse og Uddannelse, 

der udkom i 1983. 

Vi, som gjorde tjeneste på Gurrehus under 

Juels ledelse, tænker med stor glæde tilbage 

på en periode med vilkår for personlig 

og faglig udvikling, som byggede på hans 

tillid til, at vi kunne løse opgaven og holde 

den fast – også under mindre gunstige omstændigheder. 

Den 18. april 1980 blev oberst Jørgen 

Juel Pedersen Kommandør af Dannebrogordenen. 

Han havde også fået Hæderstegnet 

for god tjeneste ved hæren. 

Æret være hans minde. 

des, at der fra 1. januar 2008 sker en række 

ændringer i Den Offentlige Rejsesygesikring: 

• Udgifter til hjemtransport ved akut sygdom 

og tilskadekomst er ikke længere 

dækket ved rejse i Europa. Fremover 

dækkes udelukkende hjemtransport ved 

dødsfald. 

• Lande, der ikke er medlem af EU eller 

EØS-samarbejdet, udgår helt af ordningen, 

for eksempel Tyrkiet. 

• De skandinaviske lande og Storbritannien 

fortsætter ordningen som hidtil. 

Da Tryg Gruppeforsikrings rejseforsikring 

er udformet som et supplement til Den Of- 

OPSLAGSTAVLEN 

Ændringer i rejseforsikringen 

nr. 6/2007 3 

Opslagstavlen 

Mærkedage 

Følgende medlemmer af HOD 

fylder 50 år i september 2007 

2. september: 

Major Jens Jakobsen 

Major Kent Peter Bolther 

3. september: 

Oberst Birger Mejlholm 

4. september: 

Major Teddy Brian Andersen 

5. september: 

Major Karsten Thomassen 

Orlogskaptajn Kai Erik Holm 

Oberstløjtnant Henrik Graff 

14. september: 

Major Bjarne Lyngsø 


Oberst Jens Kofoed 


Kommandørkaptajn Arne Mikkelsen 


Oberstløjtnant Frank L. Lissner 

Revideret 

lønfolder 

HOD’s lønfolder er opdateret pr. juni 

2007, og den kan læses på side 27 og 28. 

fentlige Rejsesygesikring, arbejder selskabet 

på at opdatere rejseforsikringen, så den 

passer til den nye situation. 

Tryg Gruppeforsikring ønsker, at kunder, 

der har tegnet en rejseforsikring, også 

fremover er dækket med hjemtransport 

ved sygdom og tilskadekomst. 

Når HOD har modtaget yderligere oplysninger 

om, hvad ændringerne betyder for 

præmien, samt hvad der skal ske med de 

eksisterende rejseforsikringer, vil vi informere 

herom på hjemmesiden. 

De gældende aftaler med Tryg Gruppeforsikring 

kan læses her: 

www.hod.dk/om-hod/serviceordninger/TRYG.HTM 

Skriv til Danske Officerer: Indlæg til Danske Officerer, der fremkommer under navn eller mærke, udtrykker forfatterens mening 

og kan ikke tages som udtryk for organisationens eller bladets opfattelse. Se deadlines på side 5.

Handling var HOD’s krav i lederen i forrige 

nummer af dette blad. Lad mig derfor 

straks rose Forsvaret for initiativerne omkring 

arbejdstidsaftalen, forhøjelsen af 

udetillægget, forhøjelse af erstatningsbeløb 

under internationale operationer og 

udspillet om en ny tillægsstruktur, der skal 

være klar den 1. september 2007. 

Fastholdelse har været emnet for mange 

ledere i år, selvom der også er andre emner 

af interesse for medlemmerne; f.eks. balancen 

mellem familieliv og arbejdsliv, jf. rapporten 

fra familie- og arbejdslivskommis- 

sionen, nyt kommende ledelsesdirektiv i 

Forsvaret, implementeringen af personel- 

& uddannelsesrapportens anbefalinger, 

Forsvarets Personeltjenestes (FPT) handlingsprogram 

for 2007 eller det nyligt gennemførte 

review af FPT. Ja, der er rigeligt at 

skrive om, men set fra min stol er det alvorligste 

problem fortsat fastholdelsen. Antallet 

af officerer, som har valgt at forlade Forsvaret, 

var ved udgangen af juni måned 

vokset til mere end 130. Forsvaret erkender 

nu, at et tal på 200 ved årets udgang ikke forekommer 

urealistisk! 

Jeg har på det seneste fokuseret på forhøjelse 

af de aktivitetsbestemte ydelser. Dette 

ud fra en opfattelse af, at der løbes stærkt i 

Forsvaret – visse steder endog for stærkt. 

Det er tankevækkende, at Forsvarets internationale 

indsats er på det højeste og ligger 

forud for forudsætningerne i forsvarsforli- 

Danske Officerer – Linieofficerernes Fagblad 

Nr. 6-2007, 16. årgang 

ISSN 1399-7572 

Udgivet af Hovedorganisationen 

af Officerer i Danmark (HOD) 

Olof Palmes Gade 10 

2100 København Ø. 

Tlf. +45 3315 0233. 

Fax: +45 3314 4626. 

HOD’s websites: 

www.hod.dk 

www.officerer.dk 

Redaktionens E-mailadresse: 

lahrmann@hod.dk 

Redaktion: 

• Informationschef 

Henning Lahrmann, Djfb. 

(administrerende) 

Privat tlf.: +45 3331 0441 

Kontrolleret oplag: 5.780 

i perioden 1. juli ‘05 - 30. juni ‘06 

Mobil: +45 4053 1810 

E-mail: lahrmann@hod.dk 

• Kommandør Bent Fabricius 

(ansv.h. redaktør) 

Privat tlf.: +45 4586 6014 

Mobil: +45 5122 6088 

E-mail: bent@hod.dk 

Redaktionsudvalg: 

• Kommandør Bent Fabricius 

• Oberstløjtnant Alan B. Richter 

Privat tlf.: +45 4914 1563 

E-mail:AlanRichter@mail.dk 

• Kommandørkaptajn 

Mogens Nielsen 

Privat tlf.: +45 3332 9298 

E-mail: navaloff.mogens. 

nielsen@post.tele.dk 

• Major Bjarne Terkelsen 

Tj. tlf.: +45 9819 4222 

get, samtidig med at der sjældent har 

manglet mere personel, som for officerskorpset 

udgør ca. 10 pct. sammenlagt, men 

er betydeligt højere for de yngre årgange. 

For hver officer, der vælger at forlade Forsvaret, 

øges byrden på de tilbageblevne. 

Derfor har det været vigtigt for HOD at holde 

fokus på de aktivitetsbestemte områder. 

De egentlige lønforhold må til gengæld så 

behandles ved overenskomstforhandlingerne, 

der jo påbegyndes umiddelbart efter 

årsskiftet 2007/08. 

De aktivitetsbestemte områder har været 

i fokus gennem arbejdet i trekvart år 

med den nye arbejdstidsaftale. Desværre er 

der ikke på alle områder opnået enighed. 

Således er der ikke sket forbedringer på 

døgntjeneste-området overhovedet, hvilket 

p.t. giver anledning til overvejelser om, 

hvilke skridt HOD herefter skal tage. F.eks. 

overvejer vi en opsigelse af FN-tillægsaftalen. 

Til gengæld er der enighed om militærtillæggets 

dækningsområde. En flot aftale 

som meget enkelt forøger betalingen 

for merarbejde med 50 pct. I stedet for time 

for time vil der fremover blive tillagt 50 pct. 

for hver merarbejdstime, der udbetales. 

HOD’s intention med forbedringerne af 

merarbejdsbetalingen har ikke umiddelbart 

været, at det skal koste Forsvaret yderligere 

kroner, men alene at hæve prisen på 

merarbejde så markant, at merarbejde ikke 

bevidstløst igangsættes, men at det nøje 

overvejes, om der er et egentligt behov. 

HOD’s holdning er ganske klar: Medlemmerne 

er ansat til at arbejde i 37 timer 

ugentligt i gennemsnit. Evt. merarbejde 

bør undgås og herefter i videst muligt omfang 

afspadseres. Udbetaling skulle gerne 

Privat tlf.: +45 9824 3486 

E-mail: terkel@newmail.dk 

• Oberstløjtnant 

Erik B.M. Andersen 

Tj. tlf.: +45 7257 1781 

Privat tlf.: +45 3927 2813 

E-mail: ebm@city.dk 

• Kolonnechef Jan Werenberg 

Tj. Tlf.: +45 9617 7200 

Privat tlf.: +45 9791 2484 

E-mail: hyldevej2@mail.dk 

Grafisk design: WoerIGregorius 

Tryk: P.J. Schmidt Grafisk 

produktion A/S, Vojens 

ISO 14001 miljøcertificeret 

Abonnement: 756,- kr. pr. år. 

NORDISK MILJØMÆRKNING 

541 006 

LEDER BENT FABRICIUS 

Positive fastholdelsestiltag 

HOD er ikke indstillet på, at ældre medlemmer 

skal „betale“ for en tillægsfremgang 

for de yngre medlemmer. 

Annoncer: 

VDN A/S 

Tlf.: 3345 4600 • Fax:3345 4601 

Kontaktansvarlig: 

Kristoffer Baagøe 

E-mail: kb@vdn.dk 

Annoncepriser: 

1/1 side: kr. 7.900 

1/2 side: kr. 4.900 

1/4 side: kr. 2.950 

1/8 side: kr. 1.950 

Priserne er inkl. 4 farver. 

Redaktionen forbeholder sig at 

kunne afvise annoncer, der strider 

mod bladets tone og ånd. 

nr. 6/2007 

Deadline for stof 

og annoncer: 

5 

være en sjældenhed, idet jeg dog erkender, 

at i Forsvarets nuværende situation vil der 

fortsat være en markant udbetaling af merarbejde 

– desværre. 

Alt i alt en god aftale, som HOD kan 

være overmåde tilfreds med. Ser man aftalen 

i sammenhæng med udetillægsforhøjelsen 

for de udsendte i internationale operationer 

– som dog ikke er en aktivitetsbestemt 

ydelse – og de forhøjede erstatningsbeløb 

i INTOPS, øges tilfredsheden en hel 

del. Endelig har FPT fremsendt ønsker om 

en ny tillægsstruktur, der ifølge FPT skal 

rydde op i den nuværende tillægsstruktur, 

der kraftigt har formeret sig ved knopskydning, 

og som langsomt, men sikkert er blevet 

mere og mere uigennemskuelig. 

Endvidere har FPT et klart ønske om at 

indføre en struktur, hvor der dels tages 

hensyn til det nuværende beordringssystem, 

således at den enkelte ikke får et voldsomt 

fald i lønindtægten som konsekvens 

af en beordring, men som også tilsikrer, at 

personel til tjeneste i internationale operationer 

eller ved internationale stabe får del 

i tillægsmassen. 

Endelig ønsker HOD, at en større del af 

tillægskronerne anvendes på de unge officerer. 

Vi ser mange positive perspektiver i 

den foreslåede tillægsstruktur, som ganske 

klart råder bod på mange af de kritikpunkter, 

der høres om den nuværende struktur, 

og som også i langt højere grad fokuserer 

på den enkelte. Inden underskriften sættes 

på en aftale, er det dog vigtigt at undersøge 

alle krinkelkroge for at tilsikre, at der ikke 

ved overgang til en ny struktur umiddelbart 

opstår nye uhensigtsmæssigheder. 

HOD er f.eks. ikke indstillet på, at vore æl- 

Blad 7/07: 20. august, 

som udkommer 12. september 

Blad 8/07: 17. september, 

som udkommer 10. oktober 

Blad 9/07: 15. oktober, 

som udkommer 7. november 

Blad 10/07: 19. november, 

som udkommer 12. december 

Dette blad er afleveret 

til postekspedition 

den 13. august 2007. 

Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke, Svanen, fordi vi tænker på 

miljøet. Svanen er en garanti for, at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede 

forhold, og at der kun er anvendt materialer, som lever op til skrappe miljøkrav. 

f fortsættes

6 nr. 6/2007 LEDER DEBAT 

dre medlemmer skal „betale“ for en tillægsfremgang 

for vore yngre medlemmer. 

Derfor er både FPT og HOD enige i at bruge 

de næste par måneder på et grundigt analysearbejde. 

HOD har længe efterlyst handling fra 

Forsvarets ledelse i relation til fastholdelsen. 

En række tilfredsstillende tiltag gennemføres 

i øjeblikket inden for Forsvarskommandoens 

myndighedsområde. Tiltag, som tillige 

forventes at dække såvel Forsvarsministeriets 

som Hjemmeværnskommandoens 

og Forsvarets Efterretningstjenestes myndighedsområder. 

Set fra vore mange medlemmer 

i Beredskabskorpset kan det umiddelbart 

virke, som om HOD alene har fokus 

på officerer i søværnet, hæren, flyve- 

Af kaptajn Leon Dal, logistikofficer, 2 UDDBTN/TGR 

D 

Det var glædeligt at læse Bent Fabricius seneste 

leder (blad 5/2007) om, at der nu skal kroner på 

bordet i de kommende lønforhandlinger. Jeg vil i 

det følgende gerne støtte dette lidt mere konkret. 

Lønmæssigt er officererne i Forsvaret gennem en 

årrække gledet bagud i forhold til lederne på det 

civile arbejdsmarked. De civile ledere har oplevet, at den stigende 

efterspørgsel er blevet omsat til fremgang i både løn, pensionsordninger 

og personalegoder. Behovet er derfor ikke blot at „følge 

med“, men også at indhente det tabte. 

Dér hvor Forsvaret især lider, er på hvervning til officersuddannelsen 

og på fastholdelsen af premierløjtnanter og kaptajner (PL 

og KN). Lønkravet som skal til for tilnærmelsesvis at stille Forsvarets 

personel lige med det omliggende samfund på de nævnte grader, 

er groft vurderet hhv. 7.000 - og 10.000 kr. i fremgang på den 

pensionsgivende månedlige grundløn. I hæren er der ca. 1.200 PL 

og KN, hvorfor en lønstigning på 7.000,-/mdl. vil, isoleret set, andrage 

ca. 8.5 mil. kr. Hertil skal så lægges søværnets og flyvevåbnets 

personel, der tilsammen ca. er det samme som hæren. Altså 

totalt set ca. 17 mil. kr. På årsbasis er det i omegnen af 200 mil. kr., 

hvilket ikke virker som noget uoverstigeligt, hvis det sammenholdes 

med udgifter til materielle kapaciteter. 

Højere civile lønninger 

Det er efter min vurdering en nødvendighed, at der sættes aktivt 

ind mod lønefterslæbet for både at kunne hverve og fastholde. Al- 

Derfor skal der også lyde anerkendelse, når 

der sker noget. Også at FPT anerkender, at 

selvom kroner ikke alene kan fastholde, 

hvilket HOD er enig i, så er det et virkemiddel, 

som hurtigt kan implementeres, og 

som hurtigt får effekt. Vi venter nu blot på 

de mere langsigtede tiltag, såsom det tillem- 

Fastholdelse og Beredskabskorpset 

våbnet og Hjemmeværnet. Det er meget 

forståeligt, hvis denne opfattelse skulle 

brede sig blandt beredskabsofficererne. 

Selvom de ikke mister noget ved de mange 

forbedringer for deres officerskolleger, må 

jeg blankt erkende, at relativt set stilles de 

dårligere. HOD’s gentagne ønsker om en 

harmonisering mellem Beredskabskorpsets 

officerer og de øvrige officerer klinger 

hult, når den ene part konstant flytter sig, 

pede ansøgnings- og beordringssystem, 

samt en bedre og ikke mindst mere korrekt 

behandling af den enkelte gennem enten 

reorganisering internt i FPT eller gennem 

en styrkelse af udstikkerne og lønadministratorerne, 

således at de tildeles de nødvendige 

ressourcer for at kunne løse opgaverne. 

Lønnen for officerer halter bagud 

Forfatteren til dette indlæg, som p.t. har fire fuldtidsnormerede jobs, mens han 

„venter“ på næste udsendelse, mener, at hvis ikke løn-lagkagen bliver større til 

næste overenskomst, bliver Forsvarets muligheder færre 

og den anden står bomstille. Det er ikke tilsigtet 

fra HOD’s side. Der skal nu engang 

„to til at danse tango“. Forsvarets Personeltjeneste 

ønsker at „danse“, men det har Beredskabsstyrelsen 

ikke ønsket hidtil. Umiddelbart 

efter sommerferien vil HOD endnu 

engang inklinere i håbet om, at Beredskabsstyrelsen 

denne gang vil „tage en 

svingom“. I al fald er der aftalt et møde ultimo 

august. 

dersmæssigt er det typisk personel af graderne PL og KN som både 

skal forsørge børn og etablere sig på det boligmarked, hvor prisniveauet 

efter udbud og efterspørgsel er langt fra de generelle lønindkomster 

i samfundet. Jeg ser ingen grund til, at lederne i Forsvaret 

skal være dårligere stillet end f.eks. øvrige ledere i staten eller civile 

håndværkere, hvoraf ingen, som en del af deres ansættelse skal udsendes 

til vanskelige og farlige missioner. 

Undersøger man lønniveauet i det civile (f.eks. på www.jobindex.dk) 

ser man, at tilsvarende funktioner der løses på PL- og KNniveau 

i det civile lønnes noget højere. Eksempelvis fås følgende 

resultater for grundlønninger (altså uden tillæg, pension m.v.) såfremt 

man sammenligner i Vejle Amt (tallene er noget højere såfremt 

man vælger København). I alle tilfælde er der valgt en kort 

videregående uddannelse, 10 års erhvervserfaring og ca. 8 års ledelseserfaring 

– hvilket er mindre end for en KN; Jurist: 36.500,-. 

Personalechef: 45.000,-. HR-leder: 45.000,-. Leder i administration: 

46.000,-. Alle stillinger der med rimelighed kan direkte overføres 

til vore stillinger; underafdelingschef, stabsmedlem, sagsbehandler, 

kursusleder og lignende. Til sammenligning kan jeg nævne 

at en kaptajns grundløn p.t. ligger på 25.600,-, som er slutlønnen, 

uanset anciennitet, kurser og antal af udsendelser. 

En væsentlig lønfremgang 

Arbejdsklimaet, som PL og KN oplever det for tiden, er som hovedregel 

præget af frustrationer over mangelsituationer som ikke på 

kort sigt kan afhjælpes på grund af flaskehalse i systemet. Fra tidli-

Artiklens forfatter, kaptajn Leon Dal, som er glad for Forsvaret som 

arbejdsplads, ses her med nogle praktiske erfaringer fra kørsel i 

Afghanistan. Under missionskørsler er han blevet skudt på fire gange, 

senest med en 107 mm raket, der landede 30 meter fra køretøjet. 

gere kolleger som har forladt Forsvaret er 

tilbagemeldingen, at selv om de ofte oplever 

travlhed, så er deres civile dagligdag 

næsten uden frustrationer over ting som 

forsinker opgaveløsning. I vore egne rækker 

må selv pålagte primære opgaver ofte 

løses gennem et puslespil af lån og vennetjenester 

mellem enheder. Ofte er der en 

følelse af at skulle stå med hatten i hånden 

for at få lov til at løse sin opgave. Disse ekstra 

anstrengelser opleves ikke belønnet. 

Ofte kan det virke som om den berømte 

„sammenhæng mellem mål og midler“ – 

altså den strategiske virksomhedsledelse – 

netop ikke hænger sammen, og at disse 

strategiske fejl skal løses på taktisk eller 

subtaktisk niveau. 

Selv om der selvfølgelig er en bred forståelse 

for at der i lønforhandlinger nødvendigvis 

skal løftes fra toppen, så viser afgangen 

af lederpersonel, at problemet for tiden 

er størst for de laveste grader. Den me- 

DEBAT 

nr. 6/2007 

7 

gen snak om handleplaner til afhjælpning 

af problemerne har trods megen god vilje 

og kreativitet hverken standset eller opbremset 

afgangen. 

Afgangen bevirker at enhederne må 

dække hullerne ved, at „Tordenskjolds soldater“ 

tildeles ekstraopgaver fra ikke-besatte 

normer eller kolleger i missionstjeneste. 

Da ingen jo reelt kan løbe 2- eller 3 gange 

hurtigere, så tilskynder dette stress kun 

yderligere til søgning af andre græsgange. 

Når en officer forlader Forsvaret, så er 

denne beslutning oftest funderet på flere 

individuelle betragtninger som forhold 

omkring udnævnelse, flytninger, uddannelse, 

personlig udvikling osv. Men udover 

disse ting indenfor hegnet, så kan der også 

ligge en tilskyndelse til at søge udenfor 

hegnet alene i, at den økonomiske optur på 

det civile arbejdsmarked i disse år måske giver 

bedre muligheder for Forsvarets yngre 

ledere end nogensinde. På denne baggrund 

mener jeg ikke at lønforhandlingerne 

denne gang blot kan være nogle småjusteringer. 

Forsvaret er som alle andre nødt 

til at købe sit personel til markedsprisen. 

Det eneste reelle tiltag som jeg ser, kan 

bryde den onde cirkel, er en væsentlig lønfremgang. 

Lige respekt for alle medlemmer 

Det er min opfattelse, at nogle foresatte – 

som vel i princippet også „bare“ er menige 

medlemmer af HOD – har svært ved at 

skelne denne rolle fra rollen som arbejdsgiver 

og foresat. Jeg tror at det er vigtigt, at 

chefer som tager censorbrillerne på og 

kommenterer indlæg fra yngre officerer 

holder sig for øje, at også deres indlæg blot 

er et synspunkt i den frie debat. Derfor er 

det svært at se, at f.eks. Hærens Operative 

Kommando skal have en ret til at „karaktérgive“ 

en velunderbygget artikel om vanskelighederne 

ved en evt. indsættelse af 

kampvogne i Afghanistan. Hvis ikke vores 

fagforeningsblad får lov til at være medlemmernes 

blad, så er det vel ikke utænkeligt, 

at man herved skaber et behov for en 

selvstændig fagforening som kan varetage 

gruppen fra kadetter til 322 på disse medlemmers 

egne præmisser. 

For en del PL og KN vil et evt. skuffende 

resultat af de kommende lønforhandlinger 

give anledning til forstærkede overvejelser 

om en egen fagforening, og for enkelte 

endog om man fortsat vil stille sin familie 

ringere ved at forblive i Forsvaret og blot 

håbe på fremtidige forbedringer.

8 nr. 6/2007 DEBAT 

Kampvogne skal nok bevise deres værd 

To officerer fra Jydske Dragonregiment har skrevet nedenstående kommentar til 

Richard Engelholms artikel i Danske Officerer nr. 5, juni 2007 

Af kaptajn Bjarne Hundevad, eskadronchef, og kaptajn Nicolas Skovmand, logistik officer, 

Panserbataljonen, begge Jydske Dragonregiment. 

Richard Engelholm (RE) skrev i det seneste 

nummer af Danske Officerer (nr. 5) om, 

hvorfor kampvogne (KVG) ikke skal til Afghanistan. 

Konspirationsteorierne vil vi 

ikke kommentere på, men blot minde om, 

at der indgår en KVGESK i NRF 10, og at canadierne, 

som vi hidtil har anset som førende 

i transformationstankerne, har været 

nødt til at sadle om og genindføre 

kampvognen. 

Vi syntes ikke, RE’s billede af, hvad 

kampvognen kan og ikke kan, virker særlig 

underbygget. Det er simpelthen ikke rigtigt, 

at man skal forvente, at en KVG på en 

landevej efter 150 km. er slidt op, eller at 

bælterne falder af. Vores tests i Spanien i 

HOT DRY-miljø og stenørken har vist noget 

andet. 

KVG er det bedst beskyttede og bevæbnede 

køretøj i arsenalet på nuværende tidspunkt, 

den har en palet af ammunitionstyper 

skræddersyet til scenarierne i Afghanistan 

og Irak. 

Det er rigtigt, at det er en logistisk udfordring 

at bringe KVG ind i Afghanistan og 

understøtte dem i operationerne, derfor 

skal planlægningen og anvendelsen også 

tilpasses dette. 

Man skal nok ikke køre områdeopklaring 

i hele MOG N med en KVGDEL. Til gengæld 

skal man nok tage KVGDEL med ud, når der 

er behov for at slå et hul til en genforsyningskolonne, 

eller når infanterikompagniet 

skal støttes ind i et angrebsmål, eller hvis 

vi skal arbejde i eget ansvarsområde. 

I sidste nummer havde premierløjtnant 

Engelholm fra 2. Lette Opklaringseskadron 

en artikel, hvor indholdet var identisk med 

overskriften, nemlig: „Det er ikke realistisk 

med Leoparder i Helmand“. Der er forhåbentlig 

ingen tvivl om, at netop jeg har en 

Hvis vi anvender doktrinen, kan vi slet ikke 

se, at man kan undvære et tungt støttevåben. 

Vi ved godt, at RE på ISAF/hold 2 har haft 

dårlige erfaringer med bæltekøretøjer, men 

det viser sig, at hold 3 er utroligt glad for 

M113 og har anbefalet, at også kampvogne 

tilføres til området. Holdet er naturligvis 

også opstillet af KVG-uddannet PSN, hvorfor 

de ser operationerne med andre øjne. 

Efter at have gennemført Fact Finding i 

området og bl.a. set, hvorledes canadierne 

anvender deres KVGESK, kan vi kun modsat 

RE anbefale, at man i højere grad anvender 

såvel indirekte som direkte skydende 

våben med en beskyttelse, der kan sikre 

personellet mod beskydning, specielt når 

kampafstandene er så korte, som RE beskriver. 

Man kan dog ikke undvære den sikring, 

som spejdere eller infanteri støtter 

KVG med. 

KVGDET er udstyret med en bjærgningsvogn, 

og den enkelte KVG er udrustet 

med bjærningstriangel, hvilket giver 

KVGDET enestående muligheder for at 

bjærge og flotbringe sig selv. Derfor ser vi 

ikke det store behov for at lukke Highway 1 

i 48 timer, man kan vel slæbe havaristen til 

et område, der kan sikres, hvad enten det er 

en Eagle, en KVG eller en PMV. 

Kampvognen er bygget til feltmæssig 

vedligeholdelse, da størstedelen af reparationsvirksomheden 

foregår ved komponent- 

og moduludskiftning. Eksempelvis 

skift af motor kan gennemføres på under 

meget stor respekt for erfaringer indhentet 

af soldater, der „har været der“, og at vi i 

vidt omfang skal lytte og søge at inkorporere 

disse erfaringer i vores fremtidige uddannelse. 

Omvendt er en bevidstløs overførelse 

af erfaringer til næste hold uden forud- 

en time i felten. Alle systemer har en nødfunktion, 

der gør, at vognen alligevel kan 

køre – blot i et lavere drifttrin. 

At Camp Bastion ikke er forberedt til 

bæltekøretøjer er forkert, udbygning af CB 

II og forberedelserne til at modtage engelske 

Warrior og MLRS har også efterladt 

plads til KVGDET. Dog er der ikke nogen 

smøregrav, men den har bæltekøretøjer nu 

heller ikke megen brug for. 

Vi mener ikke, RE har ret i sin antagelse 

af kampvognens evner på kamppladsen i 

Afghanistan, og vi mener, erfaringerne 

med de engelske Challenger KVG i Basra, 

de amerikanske Abrahms i Bagdad samt 

danske KVG i Bosnien netop viser, at når 

kampen bevæger sig ind i bebyggelsen, er 

der behov for et meget tungt element sammensat 

af KVG og infanteri, som kan 

handle som QRF og slå et hul, når der er behov 

for det. 

Slemt vil det være, hvis en dansk KVG 

går tabt, ligesom det vil være slemt, hvis 

det er en helikopter, en PMV eller et hvilket 

som helst andet køretøj. Endnu værre, hvis 

det er dansk personel. Det må bare aldrig 

være grunden til, at vi ikke giver soldaterne 

det nødvendige materiel, hvilket også er én 

af hovedkonklusionerne fra Brahimi-rapporten. 

Som eskadronchef er jeg helt tryg. Send 

bare kampvognene til Afghanistan. De skal 

nok bevise deres værd. 

Erfaringer med kampvogne 

Af oberst Lars R. Møller 

gående analyse og vurdering af vilkårene 

for en fremtidig indsættelse livsfarlig. 

Jeg vil derfor kort redegøre for, hvorfor 

jeg som professionel privatperson er rygende 

uenig i, at kampvogne ikke har noget 

at gøre i Helmand. Jeg skal afholde mig

Oberst Lars R. Møller (i.m.) ses her under et besøg i Helmand-provinsen 

sammen med chefen for spejdereskadronen kaptajn Peter Els. 

fra at kommentere andet end rent militære 

forhold, og der er ingen tvivl om, at premierløjtnanten 

i sin artikel har fat i mange af 

de logistiske udfordringer, der er i Helmand, 

men HOK’s og min påstand er, at 

disse problemområder er til at løse, en påstand, 

som deles af stort set hele hold 3 – 

altså dem, der er dernede lige nu. Hans vurdering 

om, at „det er bestemt ikke flere logistisk 

tunge enheder, der er brug for i Afghanistan“, 

deles hverken af undertegnede 

eller af de nationer, der deltager i de hårde 

operationer sydpå. Canadierne har allerede 

mange kampvogne i Afghanistan (de 

ligger ganske vist i Kandahar og har bedre 

muligheder for genforsyning), men briterne 

indfører nu Warriors i Helmand, fordi 

de har erkendt behovet for panser og direkte 

leveret ildkraft. 

Premierløjtnantens erfaringer om, at Taleban 

først åbner ild på 300–400 meter, er 

ikke længere gældende – et klart eksempel 

på, hvorfor man ikke blot kan overføre erfaringer 

fra et hold til et andet. Jeg har indhentet 

en frisk vurdering fra min gamle 

chef, oberstløjtnant Jan Grünberger, og set 

i relation til afstande lader det til, at følgende 

er gældende: Talebans observatører starter 

oftest med at observere på 2.000- 3.000 

meters afstand, de kan erkendes, men kan 

reelt kun bekæmpes med fly-bomber. Det 

tager normalt lang tid, og sjovt nok forsvinder 

observatørerne, når de hører flyene. 

Beskydning med morterer og raketter 

foregår på afstande på op til 7.000 meter, 

vore svende kan ofte se affyringsstedet, 

men bekæmpelse med fly kan tage op til timer, 

og banditterne har nået at pakke sam- 

men og køre et andet sted hen, inden flyene 

når frem, og endelig er Taleban gået over 

til samlede ildoverfald på omkring 1.000 

meter, helst med RPG, idet selvdestruktionen 

på denne afstand også betyder 

sprængstykkevirkning på vore folk. Som 

bekendt skyder Taleban først på de største 

køretøjer – Eagle frem for GD, PMV frem 

for Eagle, og helst på en Piranja uanset om 

den er markeret med et rødt kors. Erfaringen 

er, at vore køretøjer tiltrækker ild; vi 

kan ikke skyde først og må vente på deres 

ildåbning. Det smarte ville så være at have 

et stort køretøj, som var bygget til at kunne 

holde til beskydning, altså en kampvogn. 

Endelig er erfaringen, at Taleban stiller deres 

skrammel op i nærheden af bebyggelse, 

hvor bomber kan gøre en mængde collateral 

skade. Premierløjtnanten frygter jo i sin 

artikel for denne skade fra en præcist affyret 

120 mm. kampvognsgranat, men i sammenligning 

med den mindste flybombe på 

500 pund falder denne problemstilling ud 

til fordel for kampvognen. Hertil kommer, 

at vi selv råder over ilden fra kampvognene, 

vi skal ikke vente på fly eller andre ildstøttemidler, 

men kan straks indsætte midlerne 

til fordel for vore soldater. 

Det virker, som om vi er blevet historieløse 

i vores tilgang til de internationale 

operationer. De argumenter, der i sin tid 

gjaldt for indsættelse af kampvogne i de 

bosniske bjerge, gælder stadig, der er ikke 

blevet ændret i de basale beslutningsparametre, 

men alligevel bringes en mængde 

„underlige“ argumenter i spil. Propagandafordelen 

for Taleban, hvis en kampvogn 

nedkæmpes, er det da bedre med en PMV 

DEBAT 

nr. 6/2007 

9 

fyldt med vores svende? Kampvogne er 

bygget til at tage en mængde beskydning, 

hvorfor så ikke anvende dem, når vi nu har 

dem? 

Endelig vil hold 4 indledningsvis bestå 

af en helt anden enhed end de hidtidige 

opklarings- eller spejderenheder, idet hold 

4 i grundstammen vil være et mekaniseret 

infanterikompagni, altså en ren kampenhed, 

som må formodes at blive indsat som 

en sådan. Denne enhed skal ind og rense 

huse, kæmpe i bebyggelse m.v., og en sådan 

enhed har brug for al den ildstøtte, 

som vi råder over. Værdien af et kraftigt, direkte 

skydende våbensystem er ligefrem 

proportional med overlevelsesprocenten 

for vore soldater. Vi har det i form af kampvognen, 

men af ubegribelige årsager har vi 

som nation valgt ikke at benytte den. 

Afslutningsvis hævder premierløjtnanten, 

at følger man de lokale „operative som 

logistiske chefers overvejelse om anvendelse 

af enheder og deres genforsyning, vil det 

springe i øjnene, at forudsætningerne for 

at indsætte kampvogne ikke er til stede“. 

Dette er direkte forkert! Jeg var i Helmand i 

april sammen med cheferne for hold 4. 

Hold 3 vil have kampvogne, og det vil det 

næste hold også – så man kan altså ikke 

bare anvende erfaringerne fra foregående 

hold ukritisk. De skal tilpasses de til enhver 

tid gældende forudsætninger – som altså 

har ændret sig afgørende, siden premierløjtnanten 

gjorde tjeneste på hold 2. I sidste 

ende er det et spørgsmål om vore soldaters 

overlevelse, og det er vores fremmeste 

opgave.

10 nr. 6/2007 HURTIG HJEMTAGELSE FRA IRAK 

Ordren om hurtig hjemtagelse blev en 

Selv om den danske Irak-styrke forlader en krudttønde, er den overvejende 

holdning blandt officererne, at hjemtagelsen er ok. Beslutningen har 

endda virket motiverende, mener flere 

Af journalist Morten Fredslund, Camp Einherjer, Basra 

D 

Den 9. danske bataljon i Irak havde knap nok 

fundet sine egne ben at stå på, før det politisk blev 

besluttet, at bataljonen lukker og slukker, når den 

er rejst hjem i begyndelsen af august. Men selv 

om en naturlig reaktion på beslutningen ville 

være mismod og manglende motivation, har det 

ikke været tilfældet. Tværtimod mener officerer, som Danske Officerer 

har talt med, at beslutningen ligefrem har været motiverende 

for bataljonens arbejde og det indbyrdes sammenhold. 

- Allerede inden vi tog herned, havde vi en fornemmelse af, at 

der var noget i gære. Men vi havde ikke forberedt os på, at vi skulle 

være det sidste hold, da vi jo ikke kendte noget til de konkrete planer. 

Men da så meldingen kom, var det ligesom alle tænkte, at nu 

var det alvor, og nu var det vigtigt at nå de mål, vi satte os – også 

med hensyn til at motivere irakerne. Der var slet ikke tid til frustration, 

og jeg tror faktisk, at meldingen blev en styrke, da det tvang 

os til en benhård prioritering af opgaverne, siger major Claus Heesakker 

Johansen, der er chef for S7 – sektionen der blandt andet har 

stået for uddannelsen af soldater til den irakiske hær, IA. 

Claus Heesakker Johansen er desuden officerernes talsmand på 

DANCON/IRAK Hold 9 og næstformand for bataljonens samarbejdsudvalg. 

- Vi er jo kun mennesker, så selvfølgelig gik snakken i en kort periode, 

efter at meldingen om hjemtagelse var blevet officiel. Men 

der blev hurtigt strikket en plan sammen med de mål, vi skulle 

prioritere, da vi ikke skulle i gang med langsigtede projekter nu, 

hvor det lå klart, at der ikke kommer et Hold 10 og tager over. Man 

kan sammenligne det lidt med den prioritering, man gjorde, da 

man skulle strikke den nye, korte værnepligtsuddannelse sammen: 

Hvad kan vi skære væk og samtidig komme i mål på en ordentlig 

måde? Og da planen lå der, var reaktionerne overvejende positive, 

selv om det krævede lange arbejdsdage fra kl. 7 til 22, ligesom al frihed 

på nær orlov blev inddraget, siger Claus Heesakker Johansen. 

Engagement Plan 

Bataljonen fik til opgave at forblive operativ så længe som muligt, 

sikre en velorganiseret overdragelse til briterne samt sikre en velorganiseret 

redeployering – hvilket i sig selv er en opgave af dimensioner. 

- Vi vidste godt, at der ville ske noget, og reelt var der tre muligheder: 

Enten kunne man beslutte at bevare den nuværende styrke i 

området. Man kunne reducere styrken til en underafdeling, eller 

man kunne trække hele bataljonen hjem. Da jeg så fik besked om 

beslutningen om hjemtrækning fra chefen for HOK, få timer før 

den blev officiel, var det med tilfredshed, selv om jeg vidste, at vi 

ville få rigtig, rigtig travlt. Men nu kunne vi nå at justere ind. Og 

der faldt en sten fra mit hjerte, da det stod klart, at hele bataljonen 

fik lov at blive hele perioden ud, siger chefen for DANCON/IRAK 

Hold 9, oberst Kim B. Petersen. 

Der blev udfærdiget en såkaldt Engagement Plan, som måned for 

måned skitserer, hvilke opgaver der skulle prioriteres. 

- Vi måtte lave nogle prioriteringer ud fra mottoet: Den, der ønsker 

at lave det hele, laver ingenting. Engagement-planen gav os 

mulighed for at fokusere på en række opgaver, som var realistiske at 

følge helt til dørs. Det har været vigtigt for os at afslutte alle projekter 

på en ordentlig måde. Desuden betød planen også, at underafdelingscheferne 

og soldaterne ikke var i tvivl om, hvor vi skulle 

lægge tyngden, så det ikke blev spredt fægtning, siger Kim B. Petersen 

og tilføjer: 

- Selve redeployeringen var jo fra starten en ekstra – kompleks og 

vanskelig – opgave i opgaven. Især for staben. Men trods det ekstra 

arbejdspres og det høje antal af IDF-angreb, der jo er en stor psykisk 

belastning for alt personel, ja så har det været en utrolig god 

bataljon i balance, jeg har været chef for. Der har ikke været rivalisering 

mellem underafdelingerne, og alle har været meget motiverede 

og haft en rigtig god teamspirit. Så på en måde tror jeg også, 

beslutningen om deployeringen har virket motiverende. 

12 irakiske delinger uddannet 

I Engagement-planen blev de såkaldte strikes – operativ indsættelse 

i forbindelse med blandt andet anholdelser – samt „puls-aktioner“ 

prioriteret fra marts til maj, hvorefter disse aktioner blev indstillet, 

så kampenhederne kunne hjælpe til med eskortering af de 

store mængder materiel – blandt andet 560 containere og 276 køretøjer 

–, som skulle transporteres til Kuwait i forbindelse med redeployeringen. 

- CIMIC, Rebuilding Denmark-projekter og træning af IA og militærpolitiets 

træning af det lokale politi har været højt prioriteret 

under hele forløbet, så vi været i stand til at aflevere et produkt, som 

vi kan være bekendt. Blandt andet har vi netop afsluttet uddannelsen 

af 12 delinger til den irakiske hærs I. bataljon. Delingerne blev 

bedømt meget tilfredsstillende under en uddannelseskontrol, som 

briterne foretog, og delingerne sendes nu til Bagdad. Og det er da 

også min personlige holdning, at irakerne er klar til at overtage ansvaret 

for sikkerheden i Basra, selv om situationen er blevet forværret, 

og mange giver udtryk for, at de tvivler på, om irakerne kan klare 

opgaven selv, siger Claus Heesakker Johansen og tilføjer: 

- Der er da også områder, der kan forbedres, efter at vi er er taget 

hjem. Eksempelvis IA’s logistik og deres Command and Control. 

Men vi skal huske på, at opgaven med at videreuddanne IA overdrager 

vi til briterne, som bliver i området med 4.000 mand, efter 

at vi er rejst hjem. Og personligt er jeg fortrøstningsfuld, da irakerne 

selv er top-motiverede – det har været et mål i sig selv. For blot 

de har gejsten til at fortsætte ad det spor, vi har lagt, er vi nået rigtig 

langt. Men jeg er også blevet positivt overrasket over den måde,

motiverende faktor 

Kaptajn Ronni Hansen er overbevist 

om, at det er godt for Forsvaret, at 

man nu viser, at man satser på at 

have fokus på én tung mission. 

briterne har ageret på. De har virkelig været meget åbne, lyttende 

og imødekommende, og de tager nu over med vores uddannelsesplan 

i hånden – det har jeg det rigtig godt med. 

Ikke ladt i stikken 

Claus Heesakker Johansen peger på, at Forsvaret generelt har været 

god til at formidle budskabet om, at det nu er Afghanistan, man 

ønsker at give første prioritet. Og han føler ikke, at bataljonen i Irak 

er blevet ladt i stikken, selv om missionen er ved at være et afsluttet 

kapitel. 

- DANILOG sendte allerede et forkommando ned i maj for at begynde 

forberedelserne til redeployeringen. Og det føringselement 

på 14 mand, som skal hjælpe os med lukning af lejr og hjemtransport, 

har siddet ved siden af os og været meget hjælpsomt. Det har 

været en positiv oplevelse. Så jeg føler ikke, at vi har været ladt i stikken. 

Det kan der selvfølgelig være enkelte, der har en følelse af, men 

det har ikke været noget, som jeg i egenskab af tillidsmand har været 

nødt til at tage mig af, siger Claus Heesakker Johansen og tilføjer: 

- Men på Hold 9 er vi blevet udsat for flere IDF-angreb (Indirect 

Fire, red.) end samtlige tidligere hold hernede. Og det har været en 

kæmpe belastning for alt personel, og angrebene har været én af de 

frustrationer, vi har haft, og som det har taget lidt for lang tid at 

trænge igennem med, inden der blev taget action. 

Han hentyder til, at der nu er to feltpræster i lejren for at tage 

vare på personel, der har behov for at snakke om de psykiske påvirkninger, 

som følger i kølvandet på de hyppige raketangreb. Desuden 

er Jægerkorpset som bekendt sendt til området for at tage 

hånd om problemet. 

Lønramme for lille 

Af mere håndgribelige faglige problemer nævner HOD-talsmanden 

problematikken vedrørende tildeling af NyLøn-midler. 

- Som det ser ud lige nu (28. juni, red.), bliver rammen for midler 

til NyLøn ikke ændret trods de meget vanskelige vilkår, vi arbejder 

under på det her hold. Alene raketangrebene og det store træk på 

personellet i tilknytning til hjemtagelsen burde betyde, at rammen 

blev hævet, og chefen fik frie hænder til at uddele midlerne. Som 

det ser ud nu, er det kun en tredjedel af bataljonens personel, der 

kan få del i NyLøn-midlerne. Det er efter min mening helt hen i vejret, 

og det betyder også, at NyLøn ikke er blevet det ledelsesværktøj, 

som oprindeligt var meningen, siger Claus Heesakker Johansen. 

Han pointerer, at velfærden generelt har været nedprioriteret på 

grund af redeployeringen. Blandt andet blev der ikke oprettet messer 

eller PX, da man flyttede bataljonen fra Basra Air Station til 

Camp Einherjer. 

- Men det er også helt ok, da vi simpelthen ikke har tid til at tænke 

så meget i velfærd. Dog har det været et stort irritationsmo- 

HURTIG HJEMTAGELSE FRA IRAK 

nr. 6/2007 

11 

ment, at breve og pakker til og fra Danmark har været meget længe 

undervejs. Vi har eksempler på, at breve fra København har været 

fem uger undervejs, og pakkepost den anden vej har været op til 51 

dage om at nå frem. Vi har brokket os flere gange, men har blot fået 

en sang fra de varme lande. Og det er for dårligt – især under de her 

forhold, hvor vi dagligt beskydes med IDF. Men ellers har det været 

et godt hold og en god mission, hvor jeg – og tror jeg godt, jeg tør 

sige også mange af mine officerskolleger – er blevet overrasket over 

vore soldaters egentlige formåen, når det virkelig gælder, siger 

Claus Heesakker Johansen fra sit kontor på stabsgangen. 

Rygter afløst af fakta 

Ikke langt derfra er næstkommanderende ved Spejdereskadronen, 

den 33-årige kaptajn Ronni Hansen, i gang med de sidste forberedelser 

inden aftenens medaljeparade. Også han mener, at meldingen 

om deployering var en motiverende faktor. Specielt fordi der 

allerede inden udsendelsen havde været en del rygter i omløb. 

- Beskeden om, at vi blev det sidste hold, kom faktisk som en forløsning. 

For allerede under den sidste del af vores missionsorienterede 

uddannelse var der blevet sået tvivl om, hvorvidt vi overhovedet 

skulle afsted. Og da vi så var kommet herned, var der rygter 

om, at vi ikke skulle gennemføre hele perioden. Så det var rart at få 

f fortsættes

12 nr. 6/2007 HURTIG HJEMTAGELSE FRA IRAK 

Chefen for DANCON/IRAK Hold 9, oberst Kim B. 

Petersen, understreger, at planen for hjemtagelse 

også betød, at underafdelingscheferne og soldaterne 

ikke var i tvivl om, hvor vi skulle lægge 

tyngden, så det ikke blev spredt fægtning. 

klar besked og sat en dato på. Så vidste vi besked og kunne lægge en 

detaljeret plan for de opgaver, som vi skulle nå at følge til dørs. Det 

var motiverende for alle i eskadronen, siger Ronni Hansen. 

Han var også i Irak på DANCON Hold 5, og selv om der i forhold 

til dengang er sket en væsentlig forværring af sikkerhedssituationen, 

er han ikke i tvivl om, at det er den rigtige beslutning. 

Små ting der batter 

- Det, vi har gjort, har vi gjort godt. Set over tid er sikkerhedssituationen 

blevet forværret. Men det har danskerne ingen indflydelse 

på, bortset fra at det måske kan skyldes vores hjemtagelse, som militserne 

gerne vil have æren for. Antallet af såkaldte frihedskæmpere 

har det jo med at eskalere, når „fjenden“ er på vej hjem. Det så vi 

også i Danmark i dagene efter befrielsen i 1945. Men det er svært at 

komme med et konkret bud på, hvorfor situationen er forværret. 

Måske sker det som led i et større magtspil, men måske havde det 

set endnu værre ud, hvis vi ikke havde været her, siger Ronni Hansen 

og tilføjer: 

- Men jeg tror, det er en rigtig beslutning, at vi trækker styrken 

hjem nu. Vi har løst en masse opgaver. Som spejdere kommer vi 

meget ud i lokalområderne, hvor vi kan se, at skolerne er blevet 

renoverede og der er blevet etableret vandforsyninger, så bonden 

kan få vand til sine køer og til sine marker. Det er måske små ting, 

men virkelig noget der betyder noget for den civile iraker. Samtidig 

er uddannelsen af soldater til IA blevet væsentligt forbedret. Så jo, 

det har nyttet noget. Men det er også vigtigt at erkende, at vi nu har 

gjort, hvad vi kunne, og at det, vi har gjort, kun er noget værd, så 

længe nogen vil tage imod det. Det er vigtigt, at vi slutter af på en 

ordentlig måde, og nu er der brug for at støtte på en anden måde. 

Eksempelvis politisk eller anden form for hjælp. 

Kan stoppe personelflugt 

Ronni Hansen pointerer, at løsningen på den forværrede sikkerhedssituation 

formentlig ikke ligger i en forøgelse af koalitionsstyrkerne. 

- Indsættelse af flere styrker vil meget let kunne blive en ond spiral. 

Og jeg er også overbevist om, at det er godt for Forsvaret, at 

man nu viser, at man satser på at have fokus på én tung mission. Så 

bliver der også luft til at få den transformation, som Forsvaret er i 

gang med, ordentligt på plads, så vi kan ruste os til at satse på to 

Meldingen om hjemtagningen blev en styrke, 

da det tvang holdet til en benhård prioritering 

af opgaverne, mener major Claus 

Heesakker Johansen, som var HOD's repræsentant 

på DANCON/IRAK Hold 9. 

Arbejdet med at pakke det danske kontingent 

i Irak ned i containere og transportere 

det hele til Kuwait er ved at være overstået. 

Den støvede Camp Einherjer forsvinder 

for altid. 

tunge missioner senere. Jeg tror, hjemtrækningen fra Irak er et 

frisk, tiltrængt pust. Ikke mindst for personellet, som jo er hårdt 

presset p.t. Det er jo ikke nogen hemmelighed. Ved at flytte fokus 

til Afghanistan får vi lejlighed til at komme ordentligt i gear igen. 

Og på længere sigt tror jeg også, det kan medføre, at vi får stoppet 

personelflugten fra Forsvaret, siger Ronni Hansen. 

Operation go’ røv 

Han understreger, at han som officer nødigt ville have undværet 

sine to udstationeringer til Irak. 

- Det har været to super udfordringer, begge gange jeg har været 

her. Man får prøvet håndværket af på en måde, som det er umuligt 

at praktisere derhjemme, uanset hvor meget man øver sig i at føre 

folk. Både som delingsfører og som næstkommanderende. Så det 

har jeg været super glad for at have praktiseret under realistiske forhold, 

og mine erfaringer fra Irak vil jeg helt afgjort kunne bruge i 

mit videre karriereforløb. Det er der slet ingen tvivl om, siger Ronni 

Hansen og tilføjer: 

- Nu er det blot super vigtigt, at alle kommer herfra med en oplevelse 

af, at vi har gjort et stykke meningsfyldt arbejde hernede. 

Det, som feltpræsten kalder „Operation go’ røv“. Det er en række 

peptalks, hvor vi blandt andet stiller os selv spørgsmålet: Hvilken 

slags røv vil du helst have med dig hjem hernede fra? En slaskerøv 

eller en spændstig røv, der vibrerer til det sidste? Svaret er åbenlyst. 

Og som officerer er det vores ansvar, at den holdning forplanter sig 

ud til yderste led i enheden. For vores indsats har vitterlig gjort nytte, 

selv om det ikke altid trænger igennem til medierne hjemme i 

Danmark. 

Efter DANCON/IRAK’s redeployering vil der fortsat være danske 

officerer i Irak. Blandt andet i koalitionens hovedkvarter i Irak. 

Desuden vil bataljonen blive afløst af fire Fennec-observationshelikoptere 

fra flyvevåbnet. Helikopterbidraget bliver fra den 1. august 

til 31. december stillet til rådighed for den multinationale sikringsstyrke 

i Irak med tilhørende piloter og støttepersonel, i alt 55 

personer. Helikopterne vil alene være udstyret med våben til selvbeskyttelse 

for besætningen, og helikopterne vil blandt andet kunne 

bistå FN i forbindelse med de kommende valghandlinger og 

løse observationsopgaver dag og nat. Herunder levere informationer 

til de britiske styrker i Sydirak samt gennemføre mindre transportopgaver.

Stående Reaktionsstyrke deltog 

Fra major Jørgen Theilgaard, NK/G3 ST/1 BDE, har redaktionen 

modtaget en bemærkning til artiklen i Danske Officerer, nr. 5/07, 

juni 2007, side 11 vedr. den multinationale øvelse i Danmark. Majoren 

skriver: 

Af artiklen fremgår, at under NATO-øvelsen „Noble 

Mariner/Noble Award/Kindred Sword“ i og omkring Danmark deltog 

op til 19 nationer. Endvidere skrives der kort om aktiviteterne, 

og at det danske flyvevåben deltog med F16-fly. Intetsteds nævnes 

søværnet eller hæren. Læseren kan således få det indtryk, at der fra 

Danmark kun deltog enheder fra flyvevåbnet. 

Vedr. søværnets deltagelse har jeg ingen viden, men det er mig 

magtpåliggende at nævne, at der også deltog enheder fra hærens 

LEGATER 

Forsvarsakademiet bestyrer to fonde, der kan 

søges af personer med tilknytning til Forsvaret 

DEN OVERORDENTLIGE INVALIDEFONDS LEGAT: 

Legatet kan søges af: 

Personel i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen, der er kommet til skade 

i tjenesten. 

Efterladte pårørende til ovennævnte grupper samt pårørende til 

personel omkommet i tjeneste. 

Civile, som er blevet kvæstet i krig, og deres efterladte. 

FORSVARETS VELFÆRDSFOND: 

Legatet kan søges af: 

Tjenestegørende, hjemsendt eller afskediget personel i Forsvaret. 

Pårørende eller efterladte til disse kan også komme i betragtning. 

Fondsbestyrelsen afgør, om fondens ydelser desuden kan tildeles 

personel af Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen. 

NATO ØVELSE 

nr. 6/2007 

HAR DU 

REKRUDT IRØVEN? 

BLIV LEDER AF DIT EGET POSTCENTER OG VÆR MED TIL AT 

OPBYGGE EN STOR VIRKSOMHED I DANMARK. 

For at sikre CityMails fortsatte ekspansion har vi løbende 

brug for CityAreaManagers. Du får det daglige 

ledelsesansvar i dit CityMail Center, som du skal drive 

og udvikle. Du forstår at coache og lede unge medarbejdere 

på 18-25 år. Du har en god drifts- og ledel- 

seserfaring og er god til at strukturere og effektivisere 

arbejdsprocesser.Duerensynliglederogmotiveres 

af at arbejde efter fastsatte mål. Vi tilbyder god løn og 

pension, samt løbende videreuddannelse på CityMail 

Academy.Læsmerepåwww.citymail.dk 

CityMail er Danmarks nye fleksible postalternativ. Ved indgangen af 2007 var vi mere end 350 ansatte i CityMail Danmark. 

Vi distribuerer adresserede forsendelser som f.eks. direct mails, årsberetninger, kataloger, tidsskrifter og magasiner. 

stående reaktionsstyrke (SRS) i 1. brigade (BDE). Således deltog der 

aktivt i øvelsen en opklaringseskadron fra Opklaringsbataljon/1 

BDE samt et selvkørende haubitsbatteri fra 1. Artilleriafdeling/1 

BDE, der begge gennemførte samtræning og uddannelse med UK 

Royal Marines. 

Uddeling kan ske på følgende grundlag: 

a) Hvor der ikke er mulighed for tilstrækkelig hjælp fra offentlige 

midler eller legatmidler. 

b) Hvor øjeblikkelig ydelse af økonomisk hjælp skønnes at være af 

væsentlig betydning. 

SÅDAN SØGER DU: 

Du kan kontakte socialrådgiveren på dit lokale tjenestested. Hvis 

du ikke er i tjeneste, kan du rekvirere ansøgningsskemaet hos: 

FORSVARSAKADEMIET 

Fakultet for Militærpsykologi, Ledelse og Pædagogik 

Socialsektionen – Postboks 2521 

Ryvangs Allé 1, 2100 København Ø 

Telefon: 39 15 13 00, e-mail: socr-svm2@fak.dk 

13

14 nr. 6/2007 FASTHOLDELSE AF OFFICERER 

Lean – fra effektivisering 

til personalepleje 

Lean har altid handlet om effektivisering, optimering og minimering af spild. Men 

Lean-begrebet er under udvikling. Nu handler Lean i stigende grad også om fastholdelse 

af et stresset personale. 

Af Rasmus Schjødt Pedersen og Michael Theill, managere 

i Deloitte Business Consulting 

S 

Stressede arbejdsgange er 

ensbetydende med stressede 

medarbejdere. Og et 

stresset arbejdsliv er noget, 

der kan mærkes på andelen 

af dygtige og veluddannede 

medarbejdere, der fravælger militærgerningen 

og forlader Forsvaret. Hvis man vil 

afgangen af militært og civilt personel til 

livs, er vedligeholdelsesfaktorer som bedre 

løn et skridt på vejen. Men som vi ved, er 

løn kun en del af løsningen. Det er også 

nødvendigt at se på, hvordan arbejdet tilrettelægges 

og udføres på Forsvarets tjenestesteder. 

Her leverer Lean en række effektive 

principper og værktøjer, som kan reducere 

personaleafgangen. 

Frit oversat betyder Lean „trimmet“, og 

trimmet er netop, hvad der er sket med 

mange produktionsvirksomheder, der har 

indført Lean. De har reduceret en masse 

spild og fjernet unødvendige arbejdsgange. 

Unødvendige i den forstand, at de ikke 

har nogen reel effekt eller værdi for „kunden“. 

Én succés avler som regel flere, så 

Lean har de seneste år i stor stil bevæget sig 

fra produktionshallerne ind i virksomhedernes 

administrative processer. 

Det offentliges tur 

Og nu er turen for alvor kommet til den offentlige 

sektor, hvor flere myndigheder og 

organisationer har taget Lean til sig som en 

måde at højne produktiviteten i en tid med 

personalemangel. Finansministeriets budgetredegørelse 

fra 2005 fremhæver da også 

Lean som en metode til at skabe „højere 

produktivitetsvækst i den offentlige sektor“. 

Det gør Finansministeriet, fordi man 

efterhånden har lært at omsætte Lean- 

principper og -metoder til den offentlige 

sektors helt særegne forhold. Det giver nu 

god mening at indføre Lean i det offentlige. 

Både for effektivitetens skyld, og for at 

holde på medarbejdere, der ellers var søgt 

væk p.gr.a. utilfredsstillende forhold eller 

ligefrem stress. 

Og det kan betale sig. Stress har betydelige 

omkostninger. WHO har anslået, at 

stress i 2020 bliver én af de største kilder til 

sygdom, og ifølge estimater fra Det Nationale 

Forskningscenter for Arbejdsmiljø kostede 

den samlede stressmængde i 2006 

forretningen Danmark 35.000 sygemeldinger. 

Det svarer til 35 milliarder kroner. 

Hvordan kan Lean nedbringe stress 

på arbejdspladsen? 

Forsvaret tilbyder sine ansatte psykologhjælp, 

stresscoaching og stresskurser for at 

ruste dem til et arbejdsliv med for få kolleger 

og hårde og skiftende opgaver. Og det 

er alt sammen godt. Fælles for sådanne 

stresstiltag er imidlertid, at de er rettet mod 

individet og vedkommendes personlighed. 

Det kommer let til at handle om den 

enkeltes „stress-potentiale“, som det hedder, 

d.v.s. evne til at absorbere den rette 

mængde arbejdspres. Dermed placeres ansvaret 

for håndtering af stress hos den enkelte 

medarbejder. 

Uagtet at sådanne tiltag er velmente og 

kærkomne for den enkelte, er der tale om 

symptombehandling, som ikke tager fat 

ved ondets rod. Stress relaterer sig nemlig 

til de forudsætninger, som Forsvaret arbejder 

under. Det handler om arbejdsgange, 

procedurer, styreformer, organisering, uddannelse, 

måle- og belønningssystemer 

o.s.v. Her tilbyder Lean som metode og le- 

delsestilgang en meget effektiv mulighed 

for at gøre noget ved den måde, Forsvarets 

ansatte arbejder på, og de forhold, de arbejder 

under. 

Lean er tilførsel af værdi – 

ikke nedskæring 

Det kan virke paradoksalt, at vi peger på en 

effektiviseringstilgang som løsning på 

stress-udfordringer blandt Forsvarets ansatte. 

På mange arbejdspladser har Lean 

medført en revolution i den måde, man 

udfører opgaverne på, og hvis der er noget, 

der virker stressende, så er det revolutioner 

med deres krav om omstillingsparathed og 

tilpasning til radikalt forandrede vilkår. 

Det hjælper heller ikke på arbejdsmiljøet, 

hvis ledelsen går halvhjertet til opgaven, 

for så får man indført uheldige standardiseringer, 

kedeligt rutinearbejde, urealistisk 

målstyring eller en unødig intern konkurrence. 

Mange tror, at de med få kunstgreb 

kan få succés ved at tage de mange praktiske 

værktøjer fra Lean og så lade hånt om 

filosofien bag. Når det så går galt, og resultaterne 

udebliver, er det let at angribe metoden 

for at være fostret af en arbejdskultur, 

der er så ulig vores egen, nemlig den japanske. 

Men Lean handler på ingen måde om 

nedskæringer eller om at droppe kaffepauserne. 

Tværtimod. I stedet for at fjerne ressourcer 

fra arbejdsprocesserne hjælper 

Lean med at fjerne alt, der ikke har en positiv 

effekt for kunden. Ressourcer skal ikke 

udspares, men tilbageføres, så opgaveløsningen 

forbedres. 

Vores grundantagelse er, at det er ineffektive 

arbejdsgange og ikke ineffektive 

medarbejdere, der er skyld i mange proble-

mer rundt om i Forsvaret. Det er populært 

sagt „systemets skyld“. Det er således ikke 

den enkelte specialist, sekretær eller sagsbehandler, 

der skal sætte tempoet op – det 

er arbejdet, der skal flyde hurtigere gennem 

processerne. Lean reducerer den uforudsigelighed 

eller kompleksitet, som mange 

arbejdsgange lider under. Det er ikke 

travlhed, der skaber stress, men derimod 

usikkerhed og uforudsigelighed. 

Vi kender det fra eksercitsen og indøvelsen 

af faste rutiner på kamppladsen. Det 

gør soldaten for at kunne tingene på rygraden 

og for dermed at kunne handle hurtigt 

og afgørende. Lean skaber den samme 

forudsigelighed, som gør os i stand til hurtigt 

at detektere afvigelser og reagere på 

dem. Dermed bliver vi langt bedre til at se, 

om opgaven løses med værdi for kunden. 

Lean ligger godt i forlængelse af den måde, 

militærfolk tænker og handler på, for vi er 

vant til altid at tænke næste led i værdikæden 

med, når vi tilrettelægger arbejdet. 

Fra KESDH til indkøb 

Er der ingen begrænsninger på, hvor Lean 

kan skabe bedre arbejdsgange? Principielt 

nej. Alle steder, hvor der produceres en 

ydelse, kan man med Lean-metoden forbedre 

effekten af sine anstrengelser. Det 

gælder både i forb.m. cafeteriadrift, indkøbsprocedurer 

af forsvarsmateriel, transportprocesser 

ved flytning af materiel og 

varer eller i forb.m. udrulning af Forsvarets 

elektroniske sagsbehandling – KESDH. 

Sidstnævnte er et område, der optager megen 

energi, og hvor der er stor irritation 

med de eksisterende arbejdsgange. Med 

Lean kan man sikre langt bedre struktur og 

systematik i overlevering og ansvarsskift. 

FASTHOLDELSE AF OFFICERER 

nr. 6/2007 

Artiklens forfattere, Rasmus Schjødt Pedersen og Michael Theill, er managere i Deloitte 

Business Consulting. Rasmus Schjødt Pedersen er OK-R, MPA fra Harvard og specialiseret 

i Human Capital. Michael Theill er cand.scient.pol. og ansvarlig for Deloittes 

Lean forretnings- og metodeudvikling samt Lean uddannelse. 

Lean kort 

Lean er et sæt af konkrete redskaber til proceseffektivisering og overordnede ledelsesprincipper. 

Metoden sætter fokus på kunden, effektive processer samt løbende 

forbedringer gennem medarbejderinvolvering. 

1)Kundefokus handler om, hvad der skaber værdi for ens brugere og interessenter, 

så eksempelvis Forsvaret er i stand til at levere de rigtige ydelser i den rigtige 

kvalitet til de rigtige modtagere. 

2)Optimering af arbejdsgange foretages gennem anvendelse af en række procesværktøjer, 

bl.a. kortlægning af værdistrømme, spildanalyse, flow i arbejdsgange, 

fejlsikring o.s.v. 

3)Udnyttelse af medarbejdernes potentiale, bl.a. ved at uddelegere ansvar og give 

medarbejderne indflydelse på deres eget job. Det er medarbejderne, der kender 

processerne, og det er medarbejderne, der møder brugerne til daglig. Derfor 

skal medarbejderne aktivt involvere sig i at forbedre opgaveløsningen. 

Lean-faldgruber: 

Lean kan ikke ukritisk overføres fra produktionsverdenen til den offentlige sektor 

og Forsvaret. Vær opmærksom på at: 

• Kvalitet og værdi skal tænkes bredt: Det handler om service over for 

borgere/virksomheder, om arbejdsmiljø og faglig kvalitet for medarbejderne og 

endelig værdi defineret i forhold til lovgivning og samfund. 

• Omfattende medarbejderinvolvering går hånd i hånd med ledelsesmæssigt ejerskab 

– ledelsen har en vigtig rolle i at støtte arbejdet. 

• IT og arbejdsgange kan sjældent adskilles – inddrag derfor IT-understøttelsen, 

når arbejdsgangene skal forbedres. 

• Lean handler ikke om at effektivisere medarbejderne, men derimod processer 

og arbejdsgange. 

• Kvalitet og effektivitet er ikke modsætninger – tværtimod er det langt mindre 

ressourcekrævende at levere det rigtige første gang i stedet for at bruge tid og 

ressourcer på fejlhåndtering. 

• Målstyring er værdiløs uden læring og problemløsning, når målene ikke nås. 

• Alt skal ikke standardiseres – brug standarder som en metode til at sprede gode 

idéer og „best practice“ og sørg for, at der kun er standarder på de områder, 

hvor det er vigtigt, at man gør det ens (fx af retssikkerhedsmæssige årsager). 

• Den største spildfaktor i alle organisationer er, at medarbejdernes potentiale 

ikke udnyttes tilstrækkeligt. Slip ansvaret løs til dem, der sidder med opgaveløsningen 

til daglig – de ved, hvor „skoen trykker“. 

15 

f fortsættes

16 nr. 6/2007 FASTHOLDELSE AF OFFICERER 

Samtidig får man mulighed for parallel 

sagsbehandling og bedre styring af sagsfordelingen. 

Medarbejderne har initiativet 

Hvis Lean skal virke i Forsvaret, er det dog 

altafgørende, at det er medarbejderne selv, 

der gennemgår arbejdsgangene. Det er 

medarbejderne, der har det største kendskab 

til de steder, hvor der er knuder eller 

problemer. Forsvaret bygger på en udpræget 

grad af delegering fra chef og ledelse til 

underliggende niveauer. Og det er et godt 

fundament for indførelse af Lean, for succésen 

afhænger af, at medarbejderne får 

delegeret ansvar og kompetence til løbende 

at forbedre opgaveløsningen. 

Der skal konstant tages stilling til, om 

processen forløber optimalt. Ifølge ophavsmanden 

til Lean, Toyotas Taichi Ohno, er 

det en proces, der aldrig stopper: „There is 

no best – only better“. Forbedringerne sker 

med andre ord løbende, og det er ledelsens 

rolle at coache medarbejderne i problemløsningens 

kunst. 

Problemløsning i en nulfejlskultur 

På Toyotas fabrikker tøffer medarbejderne 

rundt til lyden af klassisk musik, mens de i 

adstadigt tempo samler bildele til køreklare 

Avensis’er. Det hele foregår i et tilsyneladende 

sindigt tempo, uden panikagtige 

ryk, fordi de aldrig lader nogen fejl passere 

videre i systemet. Da alle processer er fuldt 

transparante, ved enhver, hvornår man afviger 

fra standarden. Opstår der en fejl, 

rykker man i en snor, som stopper hele 

samlebåndet. Herefter samles hele holdet 

omkring problemet for at løse det på stedet. 

Med det samme. 

Lederen coacher holdet til at finde svar på, 

hvilken fejl der opstod og hvorfor, og hvad 

man kan gøre for ikke at opleve den samme 

situation igen. Man får løst problemet, når 

det opstår, og skubber aldrig et uløst problem 

videre. Det er et grundprincip, og det 

virker; Toyota er nu verdens største bilproducent. 

For medarbejderne er det en tilfredsstillende 

måde at arbejde på, fordi de, selvom 

de lever i en nulfejlskultur, får lov, ja faktisk 

pligt, til at bidrage med innovative løsninger 

på små og store problemer. De er med 

andre ord i offensiven og en vital del af arbejdsgangen. 

Deres bidrag giver kort sagt 

mening. Det er med til at skabe ejerskab i 

det daglige og øger dermed fastholdelsen 

af de dygtige medarbejdere. Der er intet til 

hinder for, at Lean kan gøre det samme for 

Forsvaret.

Historisk værk om 

„Træskoslaget“ 

genudgivet 

Som optakt til markeringen 

sidst i august af de dramatiske 

krigshandlinger på Sjælland i 

1807 er en enestående afhandling 

om englændernes forberedelser 

og angreb på Køge by 

netop blevet genoptrykt og 

udgivet på initiativ af bl.a. den 

lokale Hjemmeværnsforening 

Af redaktør Henning Lahrmann 

D„Det må være hævet over 

enhver tvivl, at kronprinsen 

(Red.: Den senere kong 

Frederik den Sjette, som regerede 

på vegne af sin sindssyge 

fader, kong Christian den Syvende) 

og de mest nøgterne i hans hovedkvarter 

inderst inde har vidst bedre. Bønder 

uden egentlig militæruddannelse og 

med gammeldags våben besejrer ikke regulære 

tropper i større, intakte styrker, og alligevel 

betænkte man sig ikke på at benytte 

militsstyrker som linietropper“, skriver militærhistorikeren 

E.O.A. Hedegaard, nu 

pensioneret major fra Den Kongelige Livgarde, 

med slet skjult foragt i sin bog „Krigen 

på Sjælland 1807“ om magthavernes 

brug af landeværnet. 

Landeværnet var at betragte som datidens 

hjemmeværn, dog uden nogen form 

for uddannelse, føring og bevæbning…! 

Diplomatiske forviklinger og en aggressiv 

engelsk regering var årsagen til den engelske 

hær og flådes angreb på Køge og 

bombardement af København. På den 

danske side herskede kaotiske forhold og 

en afmagtsstemning hos såvel landets 

øverste ledelse som hos hærens generaler. 

Den sygdomsplagede kronprins og regeringen 

forlod hovedstaden, og den danske 

hovedstyrke befandt sig i Holsten. Flådens 

store skibe lå aftaklet på Holmen. 

Bogens forfatter lægger ikke fingrene 

imellem, når han i sin konklusion beskriver 

de danske magthaveres rolle: „Begivenhederne 

viste alle det menneskelige sinds 

forskellige facetter, fra smuk og uselvisk 

fædrelandssind, tapperhed og udholden- 

hed under fortvivlede forhold, over ligegyldighed 

og til kompakt landsforræderi, 

samarbejde med fjenden, angivere m.m., 

hvad der ellers følger af at have en fjendtlig 

besættelseshær i landet.“ 

Ole Hedegaard har heller ikke meget tilovers 

for datidens ledelse af søforsvaret, 

som uden videre udleverede den danske 

flåde til englænderne. Lad være at de danske 

landstyrker intet kunne stille op mod 

de professionelle engelske styrker. Men 

det var landsforræderisk at overdrage flåden 

til englænderne til trods for kronprinsens 

klare ordre om at brænde og sænke 

skibene, som det skete den 29. august, 

samme dato 136 år senere, da den tyske 

besættelsesmagt forlangte flåden udleveret, 

mener forfatteren, som forudser kritik 

MILITÆRHISTORIE 

nr. 6/2007 

17 

Forfatteren af bogen „Krigen på Sjælland 1807“, pens. major og 

dansk militærhistoriker Ole Hedegaard, har skrevet en lang række militærhistoriske 

værker, og som ung officer blev han i 1975 tildelt Det 

Krigsvidenskabelige Selskabs fornemme Saint Germain-medalje i sølv. 

fra det danske søofficerskorps: - Jeg mener 

dog, jeg står på historisk fast grund, og siger 

med Pilatus: „Hvad jeg skrev, det skrev 

jeg!“ 

Smed træskoene under flugten 

Ole Hedegaard skrev sin afhandling „Krigen 

på Sjælland 1807“ for 37 år siden, og 

bogen blev dengang udgivet i 500 eksemplarer, 

som for længst er udsolgt og kun 

kan fås antikvarisk. Den har undertitlen: 

„En undersøgelse af det britiske ekspeditionskorps’ 

sammensætning og bevægelser 

på Sjælland, dets forhold til befolkningen, 

landeværnets og kystmilitsens mobilisering 

og bevægelser samt slaget ved Køge 

og dets eftervirkninger“. 

- Det er den eneste bog, der nogensinde 

f fortsættes

18 nr. 6/2007 MILITÆRHISTORIE 

har behandlet landkrigen detaljeret, og det 

vil primært sige „Træskoslaget“ ved Køge 

den 29. august, hvor englænderne under 

general Arthur Wellesley knuste den danske 

landeværnshær under generalløjtnant 

Castenschiold, fortæller Hedegaard. 

Wellesley blev senere kendt som hertugen 

af Wellington, der som feltherre slog 

Napoleon i slaget ved Waterloo i 1815. 

Når træfningerne ved Køge har fået det 

lidt ringeagtende navn „Træskoslaget“, 

skyldes det de dårligt udrustede bønderkarle, 

som under flugten væk fra byen smed 

træskoene for at kunne løbe hurtigere. 

Selvom Ole Hedegaard mener, at englændernes 

krigsførelse blev ført på en behersket 

facon, blev der trods alt skudt med 

kanoner på langs af byens gader, og de altødelæggende 

kardæsker traf på må og få. 

En kardæsk er en artillerigranat, der indeholder 

blykugler og en sprængladning. De 

blev normalt brugt mod soldater i åben 

mark. 

Det kunne ikke undgås, at der var civile 

tab. For egen regning kan denne artikels 

forfatter oplyse, at én af mine nære slægtninge, 

den 45-årige Antoinette, gift med 

rebslager Poul Hegner, blev dræbt ved kirken. 

De havde nået at få seks børn. Endnu 

en køgeborger, møller Ole Andersen, blev 

dræbt uden for sin mølle på Stormøllevej. 

Slaget ved og i Køge var et led i englændernes 

belejring af København, som endte 

med tre nætters nådesløst bombardement 

med de nye congreve’ske brændraketter. 

Læseværdig og eftertragtet bog 

Den genoptrykte bog blev præsenteret ved 

et arrangement i Køge Boglade den 9. juni, 

hvor forfatteren var til stede og talte samt 

signerede de fleste af de 300 bøger, som på 

bare tre timer blev revet væk. 

Som opfølgning på den indgåede trepartsaftale 

har AC nedsat en sekretariatsgruppe 

(styregruppe) og fire arbejdsgrupper, der 

tilsammen skal levere input til udmøntning 

af aftalen. 

HOD har valgt at støtte arbejdet, idet det 

forventes, at der ud af det store beløb, som 

er sat af til udmøntning ved aktiviteter forbundet 

med aftaleteksten, kan findes mulighed 

for tiltag, der kan komme officerskorpset 

til gode. 

Den genoptrykte bog blev 

præsenteret i Køge Boglade, 

hvor hundredvis af køgeborgere 

og andet godtfolk stod 

i kø for at købe den. Lokale 

Hjemmeværnssoldater i 

kopier af de røde uniformer 

fra 1807 „holdt vagt“ uden 

for boghandelen. 

- Det var en succés. Jeg havde aldrig troet, 

at et så ringeagtet emne blandt danske faghistorikere 

og skolelærere, som dansk militærhistorie 

har været, skulle få civile mennesker 

til at stå i kø for at købe en bog herom, 

siger Ole Hedegaard. 

Bogens udgivelse er et af de mange elementer 

i markeringen af 200-årsdagen for 

„Træskoslaget“ den 29. august. Med Hjemmeværnsforeningen 

for Køge og Omegn 

som initiativtager er der nedsat en projektorganisation 

til formålet. Onsdag den 29. 

august 2007 markeres 200-årsdagen for disse 

kampe. 

HOD og trepartsaftalen 

HOD’s medarbejdere indtræder derfor således 

i arbejdet: 

• Sekretariatsgruppe: Specialkonsulent 

Carl Henning G. Johnsen. 

• Arbejdsgruppe vedrørende kompetenceudvikling: 

Specialkonsulent Jesper E. 

Hansen. 

• Arbejdsgruppe vedrørende seniorordninger: 

Chefkonsulent Morten B. Nielsen. 

• Arbejdsgruppe vedrørende arbejdsmiljø: 

Specialkonsulent Steen Mikkelsen. 

Bag dette arrangement står Hjemmeværnsforeningen 

i et samarbejde med en række 

lokale institutioner, foreninger og sponsorer 

under protektion af Hans Excellence 

Christian, Greve af Rosenborg. 

Uanset eventuelt senere beretninger om 

krigen i 1807 er Ole Hedegaards 37-årige 

bog særdeles læseværdig, og hans indignation 

over de danske magthaveres kyniske 

beslutninger står stadig frisk, ren i mælet 

og uimodsagt. Genoptrykket af bogen har 

kunnet lade sig gøre som følge af økonomisk 

støtte fra en række sponsorer. 

Der er herudover nedsat en arbejdsgruppe 

vedrørende innovation, som HOD, grundet 

Forsvarets særlige situation, ikke har 

fundet det nødvendigt at deltage i. 

Skulle der være medlemmer, som har 

gode idéer inden for de nævnte områder, er 

HOD’s medarbejdere klar til at modtage 

idéer og forslag.

A 

Aftalen betyder i hovedtræk, 

at alt merarbejde, der 

ikke afvikles på anden vis, 

kan godtgøres med en 

kompensation på 150 pct. 

af den enkeltes aktuelle timeløn 

(dog minus militærtillæg og pensionsydelser). 

Endvidere betyder aftalen, at 

reglerne om, at merarbejde indtil 30 minutter 

pr. dag ikke tælles med i arbejdstidsopgørelsen, 

er bortfaldet. 

Af aftalen fremgår det, at „hvis merarbejde 

af et væsentligt omfang, mere end 20 

timer pr. kvartal, ikke godtgøres ved afspadsering, 

herunder konvertering til omsorgsdage 

eller anvendelse i forbindelse 

med en Fridøgnsbankaftale, kan det godtgøres 

med økonomisk kompensation“. 

Dette betyder, at merarbejde af mindre 

end 20 timers omfang pr. kvartal forudsættes 

afviklet ved én eller anden form for frihed. 

Men har man mindst 20 timer på 

merarbejdssaldoen pr. kvartal, og afvikles 

det ikke gennem frihed, godtgøres alle – 

også de 20 første – timer med 150 pct. af 

den aktuelle timeløn. 

Rådighed og tilkald 

I øvrigt er det aftalt, at militærtillægget 

fremover ydes som kompensation for rådigheds- 

og beredskabsforpligtelse, således: 

- Rådighedsforpligtelsen omfatter varierende 

beredskabsmæssige ændringer ved 

enheden, hvor der ikke sker indgreb eller 

indskrænkninger i den ansattes bevægelses- 

og handlefrihed, herunder et skærpet 

krav om fremmøde ved tilkald. 

- Beredskabsforpligtigelsen dækker hvor 

tidsmæssige krav pålægges materiel-/personelkapacitet 

og hvor det ikke medfører 

indgreb eller indskrænkninger i den ansattes 

bevægelses- og handlefrihed, herunder 

et skærpet krav om fremmøde ved tilkald. 

Til disse to punkter er det væsentligt at 

præcisere, at den enkelte selvfølgelig stadig, 

ifølge ansættelsesforholdet, står til rådighed 

for arbejdsgiveren, og skal give 

møde ved pludseligt opstået behov; men at 

en pålagt/beordret tilkaldemulighed ikke 

er dækket af tillægget. Bliver den enkelte 

derfor pålagt at være klar ved telefonen 

med henblik på tilkald til opgaveløsning, 

eller på anden vis hindret i sine normale 

gøremål i fritiden (pålagt rejserestriktioner 

eller lignende), er det ikke dækket af aftalen, 

og skal honoreres på anden vis – evt. 

gennem tilkaldevagtordning. 

- Tilkald: „Ved tilkald, medregnes den 

præsterede arbejdstid i arbejdstidsopgørelsen“. 

Der tilskrives altså ikke mindst 3 timer, 

som det fremgår af cirkulæreteksten. 

Mistede fridage 

- Fridage: „Ved inddragelse af en fastlagt fridag 

medregnes den præsterede arbejdstid i 

arbejdstidsopgørelsen“. 

Af den tidligere aftale fremgik det, at aftalen 

betalte for indtil 10 mistede fridage 

pr. år. Med denne nye aftale om militærtillæggets 

dækningsgrad er begge parter gået 

på kompromis med principper. HOD havde 

allerhelst set, at cirkulæreteksten om 

medregning af mindst 6 timer + 50 pct. 

stod til troende; men så ville der reelt ikke 

være nogen som helst begrundelse for opretholdelse 

af militærtillægget, hvorfor 

HOD har indgået aftale om, at der i arbejdstidsberegningen 

kun medtages de 

præsterede arbejdstimer på en ellers fastlagt 

fridag – der så ved kvartalets udgang 

kan tælle med i merarbejdsopgørelsen og 

på den måde kan tilskrives 50 pct. ved udbetaling. 

Der bliver altså ikke automatisk 

tale om mindst 6 timer + 50 pct.. 

Denne sidste regel bringes dog i anvendelse 

for chefgruppen, da cheferne jo ikke 

er omfattet af militærtillægsaftalen. Såfremt 

en chef mister en fridag – der altså 

ikke kan afholdes i perioden – godtgøres 

denne efter individuel ansøgning med 6 timelønninger 

+ 50 pct. i forhold til den enkeltes 

aktuelle timeløn. 

Døgntjeneste på fridage: 

„For døgntjeneste forrettet på en inddraget 

fridag fastsættes en arbejdstid på 7,4 timer“. 

Denne aftaledel er af meget teknisk 

karakter og gennemgås her kun for at sikre 

mod misforståelser. 

FAGLIGE NOTER 

nr. 6/2007 

Lys for enden af tunnelen... 

Efter længere tids forhandlinger kom en fornyet aftale om militærtillæggets 

dækningsgrad i hus 

Af specialkonsulent Carl Henning G. Johnsen, HOD 

19 

Af døgntjenesteaftalerne fremgår det, at såvel 

optjeningen som erstatningsfriheden 

for døgntjeneste er normopfyldende for 

dagen, hvilket betyder, at såfremt der er 

normfastsat en arbejdsdag på 8 timer og 

man holder erstatningsfri, kompenserer erstatningsfriheden 

for alle 8 timer og ikke 

kun for 7,4. Da der ikke er normfastsat arbejdstid 

på en fastlagt fridag, sættes arbejdstiden 

i forbindelse med døgntjeneste 

med indgåelse af denne aftale til 7,4 timer 

(+7,4 timer for selve døgntjenesten). Teknisk, 

javel, men en sikring af medlemmernes 

friheder. 

Mere enkle arbejdstidsregler 

Endelig skal det nævnes, at der sammen 

med aftalen om militærtillæggets dækningsgrad 

er indgået „Aftale om supplement 

til arbejdstidsregler for tjenestemænd 

i staten m.v.“ 

Årsagen til denne aftales indgåelse er et 

ønske om forenkling af arbejdstidsreglerne 

– for begge parter – idet det af den centrale 

arbejdstidsaftale fremgår, at såfremt ikke 

andet lokalt aftales, skal alle tjenestemænd 

i staten indplaceres i forhold til dagarbejder- 

og døgnarbejderbegreberne. For at 

undgå for meget bureaukrati og sikre en 

mere smidig og glat forvaltning af arbejdstidsopgørelser 

for de ansatte, er parterne 

enedes om at indplacere alle militært ansatte 

i forsvaret som døgnarbejdere, hvilket 

i praksis for officersgruppen betyder en opretholdelse 

af status quo, hvad angår kompensation 

for tjeneste på ubekvemme tidspunkter, 

herunder optjening af natpenge, 

weekendbetaling og § 15 timer (3 timer for 

hver 37 timers tjeneste udført i tidsrummet 

kl. 17 – 06 henholdsvis kl. 15 – 07, hvis mere 

end fire timer ligger inden for dette tidsrum).

20 nr. 6/2007 FAGLIGE NOTER 

Skyggeforløb 

Et ofte stillet spørgsmål lyder: „Skyggeforløb – hvad er det?“ 

Af specialkonsulent Steen Mikkelsen, HOD’s politiske sekretariat 

I 

Inden svaret på det spørgsmål træder tydeligt frem, er det 

nødvendigt med en lille historisk omvej omkring gammelt 

lønsystem. 

I mange år har tjenestemændene (ledergruppen) haft et 

lønsystem med lønrammer og skalatrin. De faglige organisationer 

og arbejdsgiveren har igennem tiden – enten i 

forbindelse med overenskomstforhandlinger eller i forbindelse 

med aftaler om anvendelse af lokalløn-puljer – aftalt lønforløb for 

de enkelte personalekategorier. 

Lønforløb betyder, at en officer, f.eks. en premierløjtnant, med 

virkning fra 1993 startede i lønramme 18, trin 1 eller skalatrin 23 i 

et af de fem stedtillægsområder. 

Aftalerne om lønforløb eller „indplacering“ bestemte også, 

hvornår oprykning til næste trin skulle finde sted – typisk hvert 

andet år. 

Aftalen om lønforløb for premierløjtnanter medførte udover 

startløn jf. lønramme 18, trin 1 (skalatrin 23), at man hvert andet 

år steg et trin, så premierløjtnanter efter 2 år steg til lønramme 18, 

trin 2 (skalatrin 24), igen efter 2 år til lønramme 18, trin 3 (skalatrin 

25) og så fremdeles til lønramme 18, trin 5 (skalatrin 27). Efter 

to år på sidste trin i lønramme 18, steg premierløjtnanter til lønramme 

21, trin 2 (skalatrin 28). 

Samlet var lønforløbet for en premierløjtnant således: Skalatrin 

23, 24, 25, 26, 27 og 28. 

Uddrag af Personalestyrelsens lønoversigt 

pr. 1. april 2007. 

Udover at have betydning for størrelsen af månedslønnen havde 

løntrinnet også betydning for f.eks. tjenestemandspensionen og 

for størrelsen af visse tillæg og ydelser. 

At tillæg og ydelser kunne „kobles“ op på tjenestemandens ind- 

placering på skalatrin kunne lade sig gøre, fordi lønsystemet var 

fælles for hele staten, uanset om tjenestemanden arbejdede i f.eks. 

Justitsministeriets område eller Forsvarsministeriets område. Alle 

tjenestemænd i staten blev således betragtet under samme regler. 

Alle statsansatte tjenestemænd var vurderet efter samme stillingsvurderingssystem, 

så der – trods alt – var sammenlignelighed på 

tværs af ministerområderne. 

Så kom ordningen om Nyt Lønsystem. Og dermed kom også 

en myriade af forskellige basisløngrupper afhængig af, hvor den 

pågældende tjenestemand var ansat. Alle de områder inden for 

staten, f.eks. tjenestemandspension, der var afhængige af en 

form for fællesnævner, kunne ikke håndteres inden for rammerne 

af Nyt Lønsystem. Derfor blev det besluttet at videreføre de 

aftalte lønforløb fra det gamle lønsystem som et „skyggeforløb“. 

Så kunne tjenestemandspensionen fortsat udbetales på et fælles 

grundlag. Tilsvarende gælder eller må gælde, at alle de tillæg og 

ydelser, der tidligere blev udbetalt på baggrund af tjenestemandens 

indplacering i det gamle lønsystem, ligeledes håndteres på 

baggrund af skyggeforløbet – ellers er der ikke sammenhæng i 

tingene. 

I Forsvaret fremgår den øjeblikkelige indplacering i skyggeforløbet 

af den elektroniske lønseddel som et skalatrin, f.eks. er lønramme 

34 det samme som skalatrin 47. 

I forbindelse med såvel NyLøn-aftalen i 2002 som aftalen i 2005 

lykkedes det for HOD at få aftalt væsentlige pensionsforbedringer 

for den militære ledergruppe. Således beregnes pensionen – som 

hovedregel – ud fra et højere skalatrin, end det gamle lønforløb tilsagde. 

En M321 pensioneres fra lønramme 34, en M322 fra lønramme 

35 og en M331 fra lønramme 36. Den såkaldte oprykning 

sker ved det fyldte 58. år. Dette pensionsskyggeforløb er ganske 

enestående i staten.

Lønforløbene i „skyggeforløbet“ 

Lønforløbene er som sagt aftalt gennem tiden, og de skal findes i 

en række forskellige særlige aftaler – nogle relativt gamle. Vi skal 

ikke „trætte med“ alle disse aftaler – de kendes i sekretariatet –, 

men lønforløbene i „skyggeforløbet“ ser samlet set således ud: 

Afslutningsvis skal det nævnes, at det skyggetrin, der fremgår af 

lønsedlen, er det øjeblikkelige skyggetrin. Dermed være sagt, at 

FAGLIGE NOTER 

nr. 6/2007 

21 

f.eks. en M322-officer, der som 52-årig står med et skyggetrin på 

skalatrin 47, ikke kan se af lønsedlen, at han ved det fyldte 58. år vil 

blive oprykket til skalatrin 48 (lønramme 35) og dermed vil blive 

pensioneret fra lønramme 35 ved afgang på pension som 60-årig. 

For chefgruppen gælder, at selvom det hedder ny chefløn, så anvendes 

lønrammerne/skalatrinnene uændrede fra gammelt lønsystem. 

PL (M312) 

2 år 2 år 2 år 2 år 2 år Pension 

Lønramme 18.1 18.2 18.3 18.4 18.5 21.2 21.4 

Skalatrin 23 24 25 26 27 28 32 

KN/KL (M321) 

2 år 2 år 2 år Pension 

Lønramme 24.1 24.2 24.3 24.4 34 

Skalatrin 30 32 34 36 47 

KN/KL (M321) – der blev individuelt oprykket 


Lønramme 29.1 29.2 29.3 34 

Skalatrin 38 40 42 47 

MJ/OK (M322) 


Lønramme 29.1 31.1 31.2 31.3 35 

Skalatrin 38 40 42 44 48 

MJ/OK (M322) – der blev individuelt oprykket 

Lønramme 34 

Pension 

35 

Skalatrin 47 48 

MJ/OK (M331) 

2 år Pension 

Lønramme 31.3 34 36 

Skalatrin 44 47 49 

MJ/OK (M331) – der blev individuelt oprykket 

Lønramme 35 

Pension 

36 

Skalatrin 48 49 

MJ/OK (M332) – der er personligt omklassificerede 

Lønramme 36 

Pension 

36 

Skalatrin 49 49

22 nr. 6/2007 FORSVARETS MEDIER (1) 

Styr på 

Forsvarets 

bladjungle 

Det er vanskeligt – om ikke umuligt – at danne sig et forkromet 

overblik over Forsvarets urskov af blade og magasiner. Men nu 

skal en arbejdsgruppe finkæmme Forsvarets trykte medier og søge 

at få styr på bladjunglen 

Af journalist Morten Fredslund 

HHverken Forsvaret selv, Det 

Kgl. Bibliotek, Garnisonsbiblioteket 

eller andre relevante 

instanser, som Danske 

Officerer har været i 

kontakt med, har et samlet, 

præcist overblik over, hvilke og hvor 

mange blade og magasiner Forsvaret udgiver. 

Og hvis man vil danne sig et forkromet 

overblik over alle publikationer – private 

som offentlige – med forsvarsrelateret stof, 

går det helt galt. 

Men det skal der nu laves om på. I hvert 

fald hvad angår de trykte medier, som Forsvarets 

mange myndigheder selv står bag. 

- Vi har bedt alle Forsvarets myndigheder 

give os en melding om, hvilke trykte 

medier den enkelte myndighed udgiver. 

Blandt andet hvilke medier, der er tale om, 

hvem der producerer det, oplag og hvem 

der formidler det. Faktisk har vi ikke overblik 

over, hvor mange trykte blade og magasiner 

der udgives med én af Forsvarets 

myndigheder som afsender – hvilket rundspørgen 

jo også vidner om, siger chefen for 

kommunikationssekretariatet i Forsvarskommandoen, 

oberstløjtnant Lennie 

Fredskov Hansen. 

Et overblik 

Ud over at give Forsvaret et overblik over, 

hvilke trykte medier man selv står bag, vil 

en arbejdsgruppe se materialet nærmere 

efter i sømmene. 

- Der er ikke i udgangspunktet tale om en 

spareøvelse. Materialet skal først og fremmest 

give os et overblik, og vi håber, det 

kan skabe grundlag for en drøftelse af (det 

er der endnu ikke taget beslutning om, arbejdsgruppen 

skal indtil videre kun stå for 

undersøgelsen), hvorvidt det rent mediestrategisk 

er den rigtige måde, vi gør tingene 

på. Kan nogle af bladene lægges sammen 

eller erstattes af andre? Skal produktion, 

tryk og distribution gribes an på en 

anden måde – eller samles for at gøre os 

mere slagstærke? Eller er det fint nok med 

den decentrale bladproduktion, som vi ser 

i dag, siger Lennie Fredskov, der ikke afviser, 

at arbejdsgruppen Trykte Medier, som 

den kaldes, også vil se på de økonomiske 

aspekter. 

- Det vil være helt naturligt, at arbejdsgruppen 

også kigger på økonomien i Forsvarets 

mange trykte medier – men det er 

ikke det primære, siger Lennie Fredskov og 

tilføjer: 

- I øjeblikket udgiver vi ikke et blad, som 

decideret er rettet mod læsere uden for Forsvaret. 

Vi overvejer i øjeblikket forskellige 

muligheder, men har endnu ikke besluttes 

os. 

Ud over personalebladet „Forsvaret“ udgiver 

Forsvarskommandoen ingen periodisk 

trykte magasiner, efter at Forsvars Fokus 

for nylig fik silkesnoren. Forsvarets rekruttering 

udgiver bladet Upfront, der er 

målrettet mod unge i og uden for Forsva- 

ret. Desuden udgiver Interforce-sekretariatet 

nyhedsbrevet Interforce News, der 

blandt andet sendes til erhvervsledere i de 

virksomheder, som støtter Interforce. 

De tre operative kommandoer udgiver 

henholdsvis, Hæren, Søværnsorientering 

og Flyvevåbnet, hvorefter der følger en 

sand underskov af lokale publikationer 

fra de underlagte enheder. Specielt i hæren 

er der tradition for, at hvert regiment 

eller afdeling har deres eget lokale blad, 

men samlet set er det endnu uvist, hvor 

mange blade der konkret er tale om. Og 

selv om der er afleveringspligt til Det Kgl. 

Bibliotek, er selv de mest avancerede søgemaskiner 

her ikke til megen hjælp, da 

der i mange af bladnavnene ikke indgår 

ord som Forsvaret, militær eller soldater. 

Desuden er det sjældent Forsvaret eller 

Forsvarskommandoen, der står som ansvarlig 

udgiver, men derimod den konkrete 

enhed. 

766 hits 

Biblioteks-søgemaskinen REX giver et hit 

på hele 766 poster, hvis man søger under 

den noget brede formulering: Militærvæsen. 

Og hvis man indkredser til Småtryksafdelingen, 

som registrerer alle de lokale/regionale 

tidsskrifter, ja så er tallet nede på 

219, hvoraf godt 100 stadig udgives periodisk. 

Men her tælles diverse årsrapporter, 

faktaskrivelser og enkelte reglementer også 

med.

Hvis man dertil lægger publikationer fra 

Hjemmeværnets enheder, bliver opgaven 

endnu mere kompliceret. Hjemmeværnskommandoen 

udgiver HJV Magasinet. 

Desuden har en række af totalforsvarsregionerne 

deres eget magasin, og det samme 

gør sig gældende for hjemmeværnsdistrikterne. 

Hertil kommer alle hjemmeværnskompagnierne 

og -eskadrillerne, 

som for en stor dels vedkommende også 

har deres eget blad. 

I Beredskabsstyrelsen er billedet mere 

éntydigt. Her udgiver man det interne blad 

B-Info otte gange om året, og ifølge lederen 

af kommunikationssektionen, Thomas 

Dybro Lundorf, er der ingen underlagte 

enheder, der udgiver eget blad – bortset fra 

Beredskabstyrelsens værnepligtige, der står 

bag bladet „Sprøjten“. 

- Vi har forskellige overvejelser i spil omkring 

et nyt eksternt blad, efter at vi har 

lukket nyhedsbrevet „Parat“. Men vi har 

ikke lagt os fast på noget endnu, siger Thomas 

Dybro, der tilføjer, at Beredskabsstyrelsen 

også planlægger nye tiltag på den elektroniske 

front. Blandt andet går man til 

september i luften med hjemmesiden Kriseinfo.dk, 

hvor opdaterede nyheder i forbindelse 

med indsættelse af Totalforsvaret 

vil blive offentliggjort i tilfælde af større 

ulykker, kriser eller katastrofer. 

Internettet vigtigt for de unge 

I Forsvarskommandoen arbejdes der lø- 

bende med udviklingen af Forsvarets 

hjemmeside, og man har for nylig gennemført 

en brugerundersøgelse, der skal 

danne grundlag for en relancering af 

www.forsvaret.dk og de underliggende sites. 

- Arbejdsgruppen koncentrerer sig i første 

omgang om de trykte medier, mens der 

sideløbende sker optimering af vores hjemmeside. 

Men en egentlig relancering skal 

man tidligst forvente sig til efteråret, siger 

Lennie Fredskov og understreger: 

- Men Internettet er utroligt vigtigt – 

især når det gælder kommunikation med 

de unge, som er et fokusområde i år. Sidste 

år var informations-fokusområdet den interne 

kommunikation, som også er en helt 

central – men også vanskelig – størrelse. 

Intern kommunikation via medierne 

Som eksempel peger han på Forsvarets omstrukturering, 

som har betydet mange omrokeringer 

og flytninger for Forsvarets personel. 

- Vi lægger mange kræfter i at informere 

om de personelmæssige konsekvenser af 

det seneste forsvarsforlig og i at pege på de 

muligheder, det berørte personel har for at 

få vejledning med videre. Men hvis nu 

man ikke er blandt dem, der skal flytte, ja 

så er al den information jo ikke relevant. 

Der ligger altid en udfordring i at få sendt 

rigelig information til de relevante i en 

virksomhed med 25.000 ansatte. Men det 

FORSVARETS MEDIER (1) 

nr. 6/2007 

23 

gælder ikke kun i Forsvaret – det problem 

kender alle større organisationer til, siger 

Lennie Fredskov og tilføjer: 

- For det er uhyre vigtigt, at medarbejderne 

kan følge med i og forstå de beslutninger, 

som virksomhedens ledelse træffer. 

Specielt de beslutninger, som har en konsekvens 

for medarbejderne. 

Mediernes eksponering af Forsvaret er 

steget betragteligt de seneste år, og Lennie 

Fredskov lægger ikke skjul på, at det kan 

være svært at hamle op med medierne, når 

det gælder udbredelsen af information, 

som har relevans for Forsvarets medarbejdere. 

- Medierne arbejder ekstremt hurtigt i 

dag. Og hver gang én af Forsvarets chefer 

eller jeg selv går på tv for at forklare en eller 

anden sag, ja så er vi godt klar over, at selv 

om det er ekstern kommunikation via tv 

eller radio, ja så kommunikerer vi også internt, 

hver gang vi er på tv eller i radio. Så 

en stor del af de ansatte – og de ansattes pårørende 

– får stadig mange væsentlige informationer 

om Forsvaret serveret via de 

elektroniske medier, selv om vi gør en 

ihærdig indsats for at få den interne kommunikation 

på plads, før vi går i offentligheden 

med væsentligt nyt, siger Lennie 

Fredskov. 

En kæp i hjulet 

Han nævner to faktorer, som altid vil være 

med til at stikke en kæp i hjulet i forhold til 

f fortsættes

24 nr. 6/2007 FORSVARETS MEDIER (1) 

kommunikationsmålsætningen „medarbejderne 

først“. 

- Vi vil altid være på hælene i de situationer, 

hvor en sag pludseligt og uventet dukker 

op i medierne. Her er det meget vanskeligt 

– om ikke umuligt – at få kommunikeret 

sagens kerne ud internt, inden historien 

ruller over skærmen. For det andet er vi 

underlagt en række begrænsninger, der 

gør, at vi ikke kan fortælle alt, hvad vi foretager 

os – eller hvad vores soldater kommer 

ud for. Jeg tænker her på hændelser som 

kan bringe opgaven eller vores soldaters 

sikkerhed i fare. Det kan jo ikke nytte, at vi 

to dage før en stor operation i eksempelvis 

Irak går i de interne eller eksterne medier 

med nyheden. Det vil bringe operationssikkerheden 

i fare, siger Lennie Fredskov. 

Han påpeger, at der også er hensyn at 

tage til Forsvarets allierede, ligesom hændelser 

eller beslutninger, som kræver politikernes 

accept, skal holdes tæt til kroppen, 

da politikerne ikke er begejstrede for at få 

kendskabet til en sag via pressen, inden de 

skal træffe en beslutning. 

– Og så er der hensynet til de pårørende, 

som vi har en pligt til at underrette, før vi 

fortæller andre om hændelser, der har kostet 

døde eller sårede. Men det er ofte vanskeligt, 

da medierne i dag altid har en direkte 

linie til de områder, hvor vores soldater 

er indsat. Vi så det for nylig under angrebet 

på den pansrede mandskabsvogn i 

Irak, der desværre kostede en soldat livet. 

Pludselig dukkede der tv-billeder op af jublende 

irakere ved det brændende køretøj, 

inden vi kunne nå at få et overblik over situationen 

og få underrettet alle de pårørende, 

siger Lennie Fredskov. 

Han pointerer, at det militære kommandosystem 

i sådan en situation primært 

koncentrerer sig om det militære håndværk, 

mens kommunikationsopgaven ikke 

altid kommer i første række. 

- Når vores soldater kommer i kamp, 

koncentrerer førerne sig om at føre. Og 

hvis der som her er døde og sårede, ja så 

koncentrerer førerne på det næste niveau – 

altså staben – sig også om at få et overblik 

og få soldaterne i sikkerhed. Først når det er 

sket, og baglandet er informeret, og oplysningerne 

er blevet bekræftet, går man i 

gang med den bredere information. For 

pressen kan det virke som en langsommelig 

proces, men vi er også underlagt et meget 

strengt krav om troværdighed. Så når vi 

melder noget ud, skal det være de reelle 

facts. Det kan ikke nytte, at vi skal til at 

trække i land bagefter, siger Lennie Fredskov. 

To nye mediekanaler til 

medarbejderne 

Af tiltag, der skal styrke kommunikationen 

– såvel internt som eksternt –, nævner Lennie 

Fredskov „Forsvarskanalen“, som Forsvarets 

Mediecenter lancerede på Internettet 

den 22. marts. To gange om dagen sendes 

nyheder fra Forsvarets verden. Målgruppen 

er primært Forsvarets ansatte og 

deres pårørende, men alle, der har adgang 

til Internettet, kan i princippet kigge med. 

- Det andet tiltag er Mediekanalen, som 

allerede kører på storskærme i Forsvarskommandoen 

og på de tjenestesteder, 

hvor vi afvikler Forsvarets Dag. Mediekanalen 

er mere lokalt forankret end Forsvarskanalen. 

På kanalen sendes almene 

nyheder om Forsvaret, men fra lokalt hold 

kan man også kommunikere konkrete beskeder 

ud til medarbejderne. På Forsvarets 

Dag kommer der eksempelvis besked om, 

hvem af de tilstedeværende, der nu skal gå 

ind til lægetjek, siger Lennie Fredskov. 

På længere sigt vil Mediekanalen også 

være et medie, hvor medarbejderne kan få 

mere fyldige og uddybende beskeder, der er 

relevante for medarbejdere på det konkrete 

tjenestested, eller hvis Forsvarets ledelse 

har behov for at kommunikere med alle 

medarbejdere internt i Forsvaret. 

- Samlet set er de to tiltag vigtige skridt i 

vores bestræbelser på at forbedre den interne 

kommunikation. Men man skal huske 

Oberstløjtnant Lennie Fredskov Hansen, som 

er chef for kommunikationssekretariatet i 

Forsvarskommandoen, understreger, at der 

ikke i udgangspunktet er tale om en spareøvelse. 

Udvalgsarbejdet skal først og fremmest 

give et overblik. 

Foto: Bo Jarner 

på, at det ikke er alle vore medarbejdere, 

der har adgang til en pc i arbejdstiden, og 

der vil altid være nogle, som er i gang med 

opgaver langt fra en tv-skærm. Så vi arbejder 

konstant med, hvordan vi får gjort den 

interne kommunikation optimal. Og på 

hvordan vi kan få feedback fra medarbejderne. 

For den opgave løses jo ikke ved oprettelsen 

af en mailadresse – det vil jo være 

umuligt at håndtere feedback-mails fra 

25.000 medarbejdere, siger Lennie Fredskov 

og tilføjer: 

- Dertil kommer hele spørgsmålet om 

kommunikation med de ansattes pårørende. 

I dag ved vi ikke meget om, hvilke og 

hvor mange tryksager medarbejderens pårørende 

har mulighed for at læse. Det 

spørgsmål vil arbejdsgruppen formentlig 

også have et overblik over, når dens arbejde 

er tilendebragt omkring den 1. juli. 

Temaet om Forsvarets medier fortsætter i næste 

nummer af Danske Officerer.

STRESS PÅ ARBEJDSPLADSEN 

nr. 6/2007 

25 

Stress 

kan 

smitte 

Når der er fokus på stress i medierne, 

bliver det pludselig almindeligt, 

at alle „snakker“ om, 

hvor stressede de er, og således 

kan stress smitte. Begrebet 

„stress“ risikerer derved at blive 

en slags parkeringsplads for alle 

mulige frustrationer og lidelser, 

man ikke ved, hvor man 

ellers skal gå hen med. 

Af journalist Steen Cadan 

Fotos: Peter Eilertsen 

I 

I dag siger de ansatte „Vi KRÆVER 

en psykolog!“, for de vil gerne tale 

med en psykolog om de problemer, 

de har på arbejdspladsen. Sådan var 

det ikke, da jeg blev ansat i Forsvarets 

Arbejdsmiljøcenter Øst i 1999, 

siger arbejdsog organisationspsykolog 

samt Master i konfliktmægling Berit Zehngraff 

og fortsætter småleende: 

- Det er interessant at se tilbage nu på 

den udvikling, der har været, hvor de ansatte 

i starten for otte år siden faktisk ikke 

turde bruge mig, for „psykisk arbejdsmiljø“ 

lød nærmest som noget psykiatrisk i 

manges ører. Man vidste heller ikke rigtigt, 

hvad man skulle bruge en arbejdspsykolog 

til. Derfor er det meget sjovt at se det skred, 

der er sket. 

- Indledningsvis vil jeg lige pointere, at 

jeg ikke arbejder inden for feltet „egentlig 

militærtjeneste“. Derfor tager jeg mig heller 

ikke af hjemvendte fra udenlandske 

missioner. Det gør man derimod på Forsvarsakademiet, 

hvor man har en del psykologer 

ansat, som blandt andet trækker på 

et netværk af psykologer fordelt over hele 

Danmark. 

Mit arbejde er også stress 

- Det, jeg beskæftiger mig med, er arbejdspladsproblemer 

indenfor det psykiske ar- 

f fortsættes

26 nr. 6/2007 STRESS PÅ ARBEJDSPLADSEN 

bejdsmiljø – herunder stress – på tjenestestederne, for eksempel på 

værksteder, cafeterier samt kontorer. 

- Stress har i det sidste halve års tid været et væsentligt faktum i 

arbejdet for Forsvarets ansatte. Statistikken viser jo, at der er mange 

syge i Forsvaret, og selvom jeg ikke ser alle syge, så ser jeg dog en del 

af dem, der er stressede. 

- Af dem, jeg har talt med, lider flere af perfektionisme. De kan 

ikke „få rent bord“ hver dag, og de kan heller ikke udføre deres arbejde 

fuldstændig perfekt som tidligere. De kan ligesom ikke holde sig 

selv ud, idet de er ærekære og godt vil udføre deres arbejde perfekt, så 

ingen skal kunne „sætte en finger“ på deres arbejde. Derfor „knækker 

filmen“ pludselig for dem, når der er færre, som skal lave mere. 

- En definition på arbejdspladsrelateret stress er, at kravene fra 

omgivelserne overstiger den enkeltes ressourcer. Og jeg ser stress i 

tre niveauer, hvor det første er en tilstand hos den enkelte. Eksempelvis 

nogle ting, man har med sig fra barndommen, opdragelsen 

eller som personlighed, hvor man kan være ærekær og perfektionist. 

Altså ligesom et pres, der kommer indefra. 

- Det andet niveau er omgivelserne, som bevirker, at man er så 

presset, at man ikke kan leve op til det, der bliver forlangt på arbejdspladsen 

– og så bliver man stresset. Endelig vedrører det tredje 

niveau relationen mellem omgivelserne og den enkelte, hvis eksempelvis 

organisationsstrukturen stadig ikke er på plads efter omstruktureringen 

af Forsvaret, siger Berit Zehngraff. 

Temadage om stress 

- Det er blandt andet noget af det, mine temadage om stresshåndtering 

fokuserer på. Vi starter med en opvarmningsøvelse, derefter 

et indlæg om stress i enhver henseende. Så er der gruppearbejde 

med 25 givne udsagn til diskussion. Denne øvelse er de fleste glade 

for, idet de får lejlighed til at tale med hinanden om, hvad det er, 

der stresser lige netop dem. 

- Deltagerne får også noget bilagsmateriale, de måske sætter ind 

på en hylde, når de kommer hjem. Dog håber jeg, at de stiller et lille 

kort, jeg har udarbejdet om væsentlige stresshåndteringspunkter, 

ved siden af deres telefon, så deres øjne jævnligt ser det – til 

modvirkning af stress. 

- Alle får i øvrigt en mere individuel stresstest for at give dem et fingerpeg 

om, hvor stressede de måske er. Om eftermiddagen skal deltagerne 

så male deres stress, enten konkret som symbol, en farve 

eller hvad de nu kan finde på. Jeg tror, at hen ved 500 har prøvet at 

male deres stress, og kun én eneste gang har jeg været ude for, at en 

deltager har nægtet at gennemføre øvelsen. Grunden til, at jeg benytter 

denne arbejdsform, er at få den enkelte til at arbejde på 

mange forskellige lag af stress hos sig selv. Derefter holdes der fernisering, 

hvor billederne lægges ved siden af hinanden, og hver enkelt 

fortæller om sit eget billede. Her er det væsentligt, at den enkelte 

får formuleret noget om sin egen stress. 

- Det sidste, der sker på temadagen, er, at deltagerne får lejlighed 

til at lave en afspændingsøvelse, for det er stress-håndterende at 

kunne slappe af. Spændvidden i stresshåndtering ligger i dels at 

kunne få pulsen op at banke via motion og så at slappe dybt af. 

En mulighed at forudse stress 

- Men selv om ledere har et vigtigt ansvar, når deres medarbejdere 

bliver syge af stress, har de fra organisationsstrukturen jo netop 

nogle værktøjer som MUS og AKM, hvor der kan spørges ind til, 

hvordan medarbejderen har det. Det bedste er selvfølgelig, hvis lederen 

virkelig „har fod på“, hvad der sker i den gruppe, han eller 

hun er leder for. Daglig kontakt og dialog er nøglen til forebyggelse 

af stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø i en afdeling. 

- Forebyggelsen kan foretages ved at tage fat i småkonflikter, inden 

de udvikler sig og trapper op. Skæringspunktet er dér, hvor en 

situation går fra at handle om et eller andet problem på arbejdspladsen 

til at blive personlige angreb, som kan blive så stærke, at 

man måske til sidst helt har glemt, hvad problemet drejede sig om. 

Det handler derfor om at få løst problemerne på det lavest mulige 

niveau, altså inden at det hele eskalerer. 

- Som arbejdspsykolog har jeg ingen magt i Forsvaret til at sige, 

hvad de ansatte skal og ikke skal. Jeg kan kun give råd og vejledning, 

men jeg vil rigtig gerne være med til at udføre et stykke forebyggende 

arbejde, så færre bliver smittet af stress, slutter arbejdsog 

organisationspsykolog Berit Zehngraff.

HOVEDORGANISATIONEN AF 

OFFICERER I DANMARK 

Olof Palmesgade 10 

2100 København Ø 

Telefon 33 15 02 33 · Telefax 33 14 46 26 

Flyttegodtgørelse (Satser pr. 1 JAN 2007) 

Supplerende godtgørelse 

Ved uansøgt Gifte Enlige 

forflyttelse 29.890 kr. 17.570 kr. 

Såfremt der ikke er forløbet over 3 år siden sidste uansøgte forflyttelse, 

fordobles ovennævnte beløb. 

Ved ansøgt Gifte Enlige 

forflyttelse 15.540 kr. 6.790 kr. 

Børnepension og børnepensionstillæg (Satser pr. 1 APR 2007) 

Børnepension: Udbetales til det 21. år til hvert barn efter tjenestemænd eller 

pensionerede tjenestemænd, der er afgået ved døden: 27.498,71 kr. pr. 

år (til forældreløse børn udbetales dobbelt beløb: 54.997,42 kr. pr. år). 

Børnepensionstillæg: Udbetales til det 21. år til hvert barn af pensionerede 

tjenestemænd: 14.490,33 kr. pr. år 

Oversigt over 

løn og tillæg, 

pensioner samt 

diverse ydelser 

Særligt søtillæg (Kadetter) 

Sats I 81,64 kr. pr. dag 

Sats II 163,30 kr. pr. dag 

Sats III 244,95 kr. pr. dag 

Flyvetillæg Pr. døgn Pr. måned 

Pilot eller besætningsmedlem i militært fly 138,09 kr. 2.841,80 kr. 

I kampenheder, under SAR - mission samt under 

flyvning i grønlandsk/færøsk område 276,49 kr. 4.151,05 kr. 

Godtgørelse for tjeneste på lørdage, søn- og hellig-dage m.fl., 

indgreb i fridage samt natpenge Pr. time 

Til personel, der oppebærer militærtillæg og som efter ordre 

eller ifølge godkendt tjenestefordeling udfører tjeneste på: 

Weekender fra lørdag kl. 1400 til mandag kl. 0600. 

Lørdage før kl. 1400, hvis mindst halvdelen af den planlagte 

tjeneste ligger efter kl. 1400. 

Søgnehelligdage fra kl. 0000 til 2400. 

Hverdage efter søgnedage fra kl. 0000 til 0600. 

Grundlovsdag fra kl. 1200 til kl. 2400. 

Juleaftensdag fra kl. 1400 til kl. 2400 

ydes en særlig godtgørelse på 37,10 kr. 

For samme personel kan der, for tjeneste i tiden 

kl. 17 - 06 ydes natpenge på 18,05 kr. 

Særlig godtgørelse for dobbelt husførelse (4 års aftalen) (Satser pr. 1 JAN 2007) 

I de første 6 måneder oppebæres godtgørelse for dobbelt husførelse 

efter samme satser som gældende for udstationering, dog kun mod 

dokumentation. 

Det maksimale beløb, der kan ydes efter 6 måneder, andrager: 

Pr. kvartal 14.907,53 kr. 

dog højst 59.630,13 kr. 

i 12 på hinanden følgende måneder. 

Øvrige pensioner (Satser pr. 1 JAN 2007) 

Folkepension 

Folkepensionens grundbeløb pr. pensionist: 

Årligt: 59.424 kr. Månedligt: 4.952 kr. 

NB: Grundbeløbet nedsættes med 30% af det beløb en evt. arbejds¬indkomst 

(d.v.s. ikke tjenestemandspension) overstiger 252.400 kr. pr. år. 

Grundbeløbet bortfalder helt ved en årlig indkomst på 450.400 kr. 

Tjenesterejser (satser pr. 1 JAN 2007) 

Diverse ydelser (Satser pr. 1. APR 2007) 

Vagt-/øvelsestillæg 

For officerer ydes et tillæg på 1.211,09 kr. pr. døgn 

Timepenge Dagpenge Hoteldispositionsbeløb Fast nat-tillæg 

Hovedstads Øvrige 

området land 

Ureducerede satser (1. til 28. dag) 

Ydelser til FN-personel m.fl. (Satser pr. 1 APR 2007) 

FN-tillæg 

Til personel på alle niveauer i Forsvaret, der udsendes til tjeneste for FN eller 

anden lignende tjeneste, ydes der som godtgørelse for mer-arbejde og 

ulemper m.v. et tillæg på 5.602,91 kr. pr. måned. 

Udetillæg pr. måned FN-styrker (pr. 1. juni 2007) 

Til personel i styrker Til personel i øvrige 

under FN styrker 

Oberster/brigadegeneraler 14.589,47 14.865,22 

Oberstløjtnanter 13.310,36 13.586,11 

Lederniveau 12.090,28 12.366,03 

Mellemlederniveau 10.202,11 10.477,86 

Manuelt niveau 9.272,58 9.548,33 

Udetillæg pr. måned FN og OSCE-observatører og EU-observatører 

2/7- dage 1.211,09 kr. pr. døgn 

Personel udsendt til FN-tjeneste optjener ikke 2/7-dage, men i stedet CTO. 

Kr. 15,33 Kr. 368,00 Kr. 925,00 Kr. 765,00 Kr. 184,00 

Reducerede satser (Fra og med den 29. dags fravær under udstationering): 

Søtillægsordning 

For hvert sejldøgn optjenes en erstatningsfridag for døgntjeneste. 

Ved udbetaling af erstatningsfridage for døgntjeneste (søøvelses-dage) 

er satsen 889,08 kr. pr. døgn 

For hvert sejldøgn på lørdage og søn- og helligdage optjenes her-udover 

en fridag. 

Ved udbetaling af „fridage til søs“ er satsen 1.211,09 kr. pr. døgn 

Kr. 11,50 Kr. 276,00 Kr. 694,00 Kr. 574,00 Kr. 138,00 

Såfremt der under tjenesterejsen vederlagsfrit ydes fuld eller delvis 

kost, reduceres time- og dagpengene med følgende: 

Morgenmad Frokost Middag Fuld Kost 

Opdaterede satser kan også ses 

på HOD NetMagasin på adressen: 

Ureducerede satser 55,20 110,40 110,40 276,00 

Reducerede satser 41,40 82,80 82,80 207,00 

WWW.HOD.DK 

Kadettillæg 

Kadetter oppebærer i de sidste 12 måneder inden udnævnelsen 

til linieofficer et fast månedligt tillæg på 710,45 kr. 

Procentgodtgørelse 107,25 kr. pr. døgn 

(pr. 1. juni 2007) 

Til personel som FN- Til personel som 

og OCSE observatører EU-observatører 

Oberster/brigadegeneraler 12.211,27 

Oberstløjtnanter 10.932,16 

Lederniveau 9.712,08 22.395,83 

Mellemlederniveau 7.823,90 

Manuelt niveau 6.894,38 

Tillæg for tilkaldevagt 

Det særlige vederlag for rådighedstjeneste/tilkaldedevagt 

fra hjemmet udgør /FKO område) 356,24 kr. pr. døgn 

Øvrige (uden for FKO-område) 324,45 kr. pr. døgn 

På en fridag og/eller helligdag dog dobbelt 

sats (kun FKO-område) 712,48 kr. pr. døgn 

Transportgodtgørelse (Satser pr. 1 JAN 2007) 

Almindelig godkendt kørsel 178 øre pr. km 

Kørsel i henhold til bemyndigelse 

Indtil 20.000 km 335 øre pr. km 

Ud over 20.000 km i et finansår 178 øre pr. km 

(Revideret JUN 2007) 

Kørsel i udlandet 178 øre pr. km

Funktionstillæg, NyLøn kr. 2.029,86 pr. måned 

Vagt- og øvelsestillæg kr. 767,29 pr. døgn. 

Rådighedsvagt, hverdag kr. 383,64 pr. døgn 

Rådighedsvagt, Lør/søn/helligdag kr. 767,29 pr. døgn 

Beregn din egen pension. Såfremt dine pensionsdata ikke findes i ovennævnte skemaer, kan du selv gå ind på HOD hjemmeside på adressen: 

http://www.hod.dk/oekonomi/pensioner/IndlaegPens.pdf og her beregne din pension. 

Tillæg pr. måned til egen- og ægtefællepension (Satser pr. 1 APR 2007). Under 65/67-års tillægget oppebæres af pensionister indtil det 67. år såfremt man er 

fyldt 60 år inden den 1. juli 1999, og indtil det 65. år såfremt man er fyldt/fylder 60 år den 1. juli 1999 og senere. 

Tillæg pr. md. 2.614,58 2.701,73 2.788,89 2.876.04 2.963,19 3.050.34 3.137,50 3.224,65 

1.1 20.907,51 2.029,86 

1.2 22.328,40 2.029,86 

2 24.561,25 2.029,86 

3 26.591,10 2.029,86 

4 28.925,43 2.029,86 

Basisløn (Ny Løn) Beredskabskorpset pr. måned pr. 1 APR 2007 

Løngruppe Basisløn Redningsberedskabstillæg 

Pension til Basisløn: Personel på basisløn følger i pensionsmæssig henseende 

et „skyggeforløb“ der relateres til pensionsbestemmelser efter 

lønrammeløn. 

Tjenestemandsansatte officerer på det militærlederniveau oprykkes senest 

ved det 58. år i pensionsskyggeforløbet således: 

Premierløjtnanter på laveste funktionsniveau (M312) oprykkes til lønramme 

21, trin 4 

Kaptajner/kaptajnløjtnanter på højere funktionsniveau (M321) oprykkes til 

lønramme 34 

Majorer/orlogskaptajner på højere funktionsniveau (M322) oprykkes til 

lønramme 35 

Majorer/orlogskaptajner på højeste funktionsniveau (M331) oprykkes til 

lønramme 36 

Majorer/orlogskaptajner på højeste funktionsniveau (M332) oprykkes til 

lønramme 36 

Ægtefællepension pr. måned ved følgende antal pensionsalderår: 

Skalatrin 30 31 32 33 34 35 36 37 

32 (21-4) 8.053,05 8.299,58 8.546,10 8.710,45 8.874,79 9.039,14 9.203,49 9.367,84 

34 (24-3) 8.370,29 8.626,52 8.882,76 9.053,58 9.224,40 9.395,22 9.566,05 9.736,87 

36 (24-4) 8.704,35 8.970,81 9.237,27 9.414,91 9.592,55 9.770,19 9.947,83 10.125,47 

44 (31-3) 10.277,91 10.592,54 10.907,17 11.116,93 11.326,68 11.536,43 11.746,19 11.955,94 

47 (34) 11.238,75 11.582,79 11.926,83 12.156,19 12.385,56 12.614,92 12.844,28 13.073,64 

48 (35) 11.993,59 12.360,74 12.727,89 12.972,66 13.217,42 13.462,19 13.706,96 13.951,72 

49 (36) 12.829,97 13.222,72 13.615,47 13.877,31 14.139,15 14.400,98 14.662,82 14.924,66 

50 (37) 14.171,04 14.604,84 15.038,65 15.327,86 15.617,06 15.906,27 16.195,47 16.484,68 

51 (38) 16.124,07 15.919,08 17.111,26 17.440,32 17.769,39 18.098,45 18.427,51 18.756,58 

52 (39) 17.703,61 17.730,97 18.787,50 19.148,80 19.510,10 19.871,40 20.232,70 20.594,00 

53 (40) 19.808,92 19.839,53 21.021,71 21.425,97 21.830,23 22.234,50 22.638,76 23.043,02 

54 (41) 22.337,37 22.371,89 23.704,97 24.160,83 24.616,70 25.072,56 25.528,43 25.984,29 

55 (42) 25.172,89 25.211,79 26.714,09 27.227,82 27.741,55 28.255,28 28.769,01 29.282,75 

Kvalifikationstillæg, varig personlig 

Pr. måned 

M332 2.232,84 

M401 2 232 84 

M402 3.552,25 

Tjenestemandspension (satser pr. 1 APR 2007) 

Egenpension pr. måned ved følgende antal pensionsalderår: 

Skalatrin 30 31 32 33 34 35 36 37 

32 (21-4) 11.342,33 11.689,54 12.036,76 12.268,23 12.499,71 12.731,19 12.962,66 13.194,14 

34 (24-3) 11.789,14 12.150,03 12.510,93 12.751,52 12.992,12 13.232,71 13.473,31 13.713,90 

36 (24-4) 12.259,65 12.634,95 13.010,24 13.260,44 13.510,64 13.760,83 14.011,03 14.261,23 

44 (31-3) 14.475,93 14.919,07 15.362,22 15.657,64 15.953,07 16.248,50 16.543,92 16.839,35 

47 (34) 15.829,22 16.313,79 16.798,36 17.121,40 17.444,45 17.767,49 18.090,54 18.413,58 

48 (35) 16.892,38 17.409,49 17.926,60 18.271,35 18.616,09 18.960,83 19.305,57 19.650,32 

49 (36) 18.070,38 18.623,55 19.176,73 19.545,51 19.914,29 20.283,07 20.651,86 21.020,64 

50 (37) 19.959,21 20.570,20 21.181,20 21.588,53 21.995,86 22.403,19 22.810,52 23.217,85 

51 (38) 22.709,96 22.421,24 24.100,37 24.563,84 25.027,31 25.490,78 25.954,24 26.417,71 

52 (39) 24.934,66 24.973,20 26.461,27 26.970,14 27.479,02 27.987,89 28.496,76 29.005,63 

53 (40) 27.899,88 27.943,00 29.608,04 30.177,42 30.746,81 31.316,19 31.885,58 32.454,96 

54 (41) 31.461,09 31.509,71 33.387,28 34.029,34 34.671,41 35.313,47 35.955,53 36.597,59 

55 (42) 35.454,77 35.509,57 37.625,47 38.349,04 39.072,61 39.796,17 40.519,74 41.243,31 

Basisløn (Ny løn) pr. måned pr. 1 APR 2007 

Løn- Basis- Militær- Uddannelsestillæg 

gruppe løn tillæg OGU-tillæg VUT I-tillæg VUT II-tillæg 

0 20.095,56 1.654.33 

1 22.328,41 1.654,33 1.101,20 

2 25.373,19 1.654,33 1.837,02 

3 - trin I 26.185,13 1.654,33 1.837,02 

3 – trin II 28.012,00 1.654,33 1.837,02 

4 29.737,38 1.654,33 3.775,53 

5 36.537.39 

Trin Lønramme Pr. måned 

49 36 36.533.03 

50 37 40.351,59 

51 38 45.259,17 

52 39 50.410,54 

53 40 56.405,31 

54 41 63.605,10 

55 42 71.679,15

Et modeord i dagens Danmark er stress. 

Mange lider under det. Enten fordi de er 

blevet sygdomsramte, eller fordi de på arbejdspladsen 

i en periode skal udføre den 

stressramtes arbejde. Men også lederen lider, 

for hun/han skal holde menagen i 

gang på en sådan måde, at andre medarbejdere 

ikke også bliver stressramte og syge. 

To unge erhvervspsykologer har udgivet 

bogen „Lederen som Stresscoach“ (Børsens 

Forlag). Den er interessant og giver et indblik 

i, hvad stress er. Men der er skrevet et 

utal af andre bøger om det samme emne. 

Så spørgsmålet er derfor, hvad gør denne 

bog til „bogen“? Svaret er titlen, som er 

unik, og så er alt også sagt! 

For hvilken medarbejder vil – i sin 

stressramte situation – betro sig til den leder, 

der står for ledelsen af en arbejdsplads, 

hvor forholdene medfører, at man bliver 

syg af stress? Næppe mange. 

STRESS PÅ ARBEJDSPLADSEN 

Kan en leder være 

stresscoach? 

Frem til medio august har Forsvarets Personeltjeneste 

(FPT) kørt en forsøgsordning 

med et centralt sygemeldingskontor. Hvis 

resultaterne er positive, vil det blive tilbudt 

resten af Forsvaret. 

Pilotprojektet har kørt siden 16. april 

2007, og ifølge FPT har der ikke været nogen 

negative kommentarer til projektet, hverken 

fra medarbejdere eller chefer. 

Formålet med et centralt sygemeldingskontor 

er at sikre, at Forsvaret får refusioner 

fra kommunerne, og at der sættes fokus på 

medarbejdernes trivsel, så sygefraværet kan 

nedbringes. Et af „værktøjerne“ i det centrale 

system kan hjælpe den enkelte chef i for- 

For hvilken stresset person vil foretrække at 

lade sig coache af sin chef/leder igennem 

sin stress frem for at søge bistand hos én, 

der har de faglige kompetencer i orden? 

Næppe mange. 

Som leder bliver man ikke kvalificeret til 

at coache stressramte, hvad enten de er 

syge eller super overbebyrdede med arbejde, 

ved at læse en bog med forførende og 

ledende spørgsmål. Formålet med dem er 

blandt andet, at de skal kunne stilles til den 

stressramte for at coache vedkommende. 

Bogens bedste kapitel er det sidste „Forebyg 

stress og frem trivsel gennem din ledelsesstil“. 

Var disse intentioner fulgt fra starten, 

ville lederen sikkert aldrig have haft 

brug for at skulle coache en stressramt 

medarbejder, for vedkommende ville nok 

ikke eksistere. 

stec 

nr. 6/2007 

Centralt 

sygemeldingskontor 

Forsvarets Personeltjeneste opretter et centralt sygemeldingskontor, 

som skal medvirke til at nedbringe sygefraværet 

bindelse med syge medarbejdere, herunder 

opfølgningssamtaler. 

I modsætning til forretningsgangen i 

dag, hvor medarbejderen ringer til sit tjenestested, 

som rapporterer sygemeldingen til 

FPT, skal medarbejderne i fremtiden melde 

sig syge til et „call-center“, som dels giver 

chefen besked og dels registrerer såvel sygesom 

raskmelding i DeMars. Call-centret videregiver 

information til FPT’s refusionskontor. 

Sygefraværet for Forsvarskommandoens 

område er steget i 2006 til i gennemsnit 8,9 

fraværsdage pr. medarbejder, hvor det året 

før lå på 8,5. Det er dog lavere end andre 

„Lederen som stresscoach“ 

Malene Friis Andersen og Marie Kingston 

Børsens Forlag 

112 sider, hæftet 

ISBN: 8776642011 

Bestilling: http://www.borsensforlag.dk/ 

29 

statsinstitutioner, der har været ramt af store 

geografiske omvætninger. I 2006 havde 

politiet 15,4 og Skat 10,1 fraværsdage pr. 

medarbejder. 

Evalueringen af Forsvarets pilotprojekt i 

denne måned vil omfatte tal på sygefravær, 

refusion o.s.v. samt brugertilfredsheden 

blandt medarbejdere og chefer. 

hl.

30 nr. 6/2007 OFFICERSGUIDEN 

Klar til den 3. alder 

Efter et langt liv som ansat i Forsvaret kommer den såkaldte 

„3. alder“ – for de flestes vedkommende ved det fyldte 60. år. 

Man tvinges til at skifte livsform. Det påvirker ikke alene officeren, 

men også ægtefællen. Derfor er det vigtigt, at begge 

parter kan søge råd og vejledning samt få inspiration til, hvordan 

den ny tilværelse skal tilrettelægges. Denne måneds tema 

om den 3. alder henvender sig fortrinsvis til de medlemmer, 

der inden for de næste 2 -3 år skal forlade Forsvaret p.gr.a. alder; 

men temaet er også en guide for de unge, der har forældre, 

som har nået den 3. alder. Læs i temaet om tilbuddet om 

at deltage i Forsvarets Seniorseminarer. 

Som pensionist får du tid til at slappe af og nyde livet, tid til 

at realisere en masse drømme, tid til at prøve nogle af de ting, 

der ikke har været tid til, tid til at være sammen med børnebørnene, 

tid til eftertanke, tid til…. 

Om ikke før, så er det også nu, du som pensionist får tid til 

at „gå på nettet“. Internettet er godt for meget, ikke mindst er 

der masser af hjælp at hente i forhold til kontakten til det offentlige. 

Med eller uden nettet bliver der også tid til at forske i slægten, 

en hobby, der kan glæde både én selv, ens fætre og kusiner 

og andre i slægten. Et godt sted at begynde er på DIS-Danmarks 

hjemmeside: www.dis-danmark.dk/ 

Henning Lahrmann 

Officer som skoleven 

Research: Soulutions 

Har du mod på at være reservebedste for et barn uden bedsteforældre? 

Selvom de fleste reservebedster er kvinder, så er mænd også velkomne. 

Flere steder/kommuner i landet har reservebedste-ordninger. 

Check om din kommune har en reservebedste-ordning på kommunens 

hjemmeside. Prøv det, og hvis det skulle blive for hårdt, så 

stik barnet en pølse. 

Eller hvad med at blive skoleven, der på frivillig basis er tilknyttet 

en enkelt klasse? Som pensioneret officer kan du helt sikkert udvide 

horisonten for de „uvorne unger“ – og måske endda lære dem lidt 

om disciplin, hvis det skulle være nødvendigt. Og du får helt sikkert 

også noget retur, som du kan bruge. Du kan få mere at vide om skoleven-ordningen 

ved at kontakte din Ældresags-lokalkomité, se 

www.aeldresagen.dk og søg på skoleven. 

Tre „gamle“ klassikere 

med masser af liv i 

Gnavne Gamle Mænd 1 & 2, 1993/1995 

Ikke alle pensionister er nogle gamle gnavpotter, 

men det er de to naboer John Gustafson 

(Jack Lemmon) og Max Goldman (Walter 

Matthau). I to usandsynligt morsomme 

og hjertevarme film følger vi deres årtier lange 

fejde, der til tider udvikler sig til regulær 

krig – ikke mindst når der er smukke kvinder på spil. 

Svær at få fat på, men fås hos www.dvd-shop.dk 

til kun kr. 49,95. pr. stk. 

Rundt om Schmidt, 2002 

Oplev Jack Nicholson i én af sine bedste roller 

i mange år som Warren Schmidt. En ganske 

almindelig mand – midt i 60’erne –, der 

står ved en skillevej i sit liv. Hans kone er netop 

død, han er gået på pension, og hans datter skal giftes 

med et værre fjols! Følg med, når han kører til Denver for at 

redde sit skrantende forhold til sin datter – og samtidig gøre 

status over sin tilværelse. 

Fås bl.a. på www.sneglen.dk til kr. 99,95. 

Deres sensommer 

Skønne præstationer af Katherine Hepburn, 

Henry og Jane Fonda gør denne film om alderdom, 

generationer på kollisionskurs, bitterhed, 

forfald, forsoning og livsglæde til en 

fantastisk bevægende oplevelse. 

Svær at få fat på, men fås bl.a. hos 

www.dvdland.dk til kr. 99,95. 

Gode råd 

Nedsparing 

Er du den lykkelige ejer af en bolig 

med stor friværdi, men synes 

du, at du alligevel ikke har penge 

nok til den tilværelse, du gerne 

vil have som pensionist? Så kan 

et nedsparingslån eller en indefrysning 

af ejendomsskatten give 

mere luft i økonomien. Du kan 

tage et nedsparingslån i banken 

eller i kreditforeningen, hvor du 

enten får en sum penge hver måned, 

eller du kan trække på en 

kassekredit. Indefrysning af ejendomsskatten betyder i al sin enkelhed, 

at du ikke skal betale ejendomsskat til kommunen. Til gengæld 

får kommunen pant i din ejendom.

Højskoleophold – 

i ud- eller indland? 

Det er aldrig for sent at lære noget 

nyt – og der er ingen, der siger, 

at man kun kan synge og 

blive klogere i den hjemlige andedam. 

Gennem Højskole i Udlandet 

(www.aehu.dk) kan du 

forene aktive og indholdsrige 

ferieoplevelser med de gode 

danske højskoletraditioner, såsom 

foredrag, debat, hyggeligt 

samvær og højskolesang. Højskole 

i Udlandet byder på i alt 74 

forskellige rejsekurser fordelt på 

rejsemål i stort set hele verden. 

Alle er målrettet et „modent“ 

publikum. Og er du til kurser 

med militærhistorisk indhold, 

så er der en gang om året et kursus med tidligere generalmajor 

Kjeld Hillingsøe. 

Tid til ferie 

Har du tid og råd, og er fysikken 

i orden, så er rejser en 

oplagt mulighed for at forsøde 

pensionisttilværelsen og opleve 

verden. Og er du (og din måske 

bedre halvdel) ikke til almindelig 

charterroulade, men 

til din helt egen rejsemenu, så kan du finde stor inspiration på 

www.discoverytravel.dk. Uanset om du er til adventure, escape, 

krydstogt eller villaferie, så kig i deres online inspirationskatalog 

og lad tænderne løbe i vand over de mange appetitvækkere. 

Pensionist-skattely 

Folketinget har besluttet, at det 

skal være slut med at tilbringe 

den tredje alder i skattely i en 

hængekøje på Mallorca eller på 

en yacht i Nice. De højtærede 

folketingsmedlemmer synes ikke, det er hensigtsmæssigt, at vi 

først trækker pensionerne fra i skat herhjemme og derefter får dem 

udbetalt til lave skatter i Frankrig og Spanien. Så fremover skal vi 

derfor betale skat efter de danske regler, d.v.s. ca. 60 pct. af vore ratepensioner 

og livrenter. De nye regler virker dog ikke med „tilbagevirkende 

kraft“, så hører du til de heldige, der allerede er flyttet 

til Frankrig eller Spanien, så kan du sove roligt om natten. 

Men der er andre muligheder – eller skattehuller, som de normalt 

kaldes. Blandt andet Schweiz, Australien, Tyrkiet og Tanzania 

står med åbne arme for at modtage danske, skatteplagede pensionister. 

OFFICERSGUIDEN 

Forsvarets Seniorseminarer 

nr. 6/2007 

Som et led i Forsvarets personelpolitik holder Center for 

Forvaltning (CFF) under Forsvarsakademiet i årets løb en 

række seniorseminarer. For resten af 2007 er planlagt seminarer 

i dagene: 4. - 6. september, 15. -17. oktober og 27. - 29. 

november. 

Det populære kursus er et tilbud til alt tjenstgørende 

personel samt ægtefælle, som de kommende par år står for 

at skulle afgå fra Forsvaret p.gr.a. alder. 

Temaerne og rådgivningen på 2 dages-kurset drejer sig 

bl.a. om livskvalitet, privat økonomi, pension, boformer og 

fremtidige interesser. 

Tilmelding kan ske ved henvendelse til CFF. 

Netdating for seniorer 

Selv om det er så yndigt at følges ad, lykkes det ikke altid. 

Antallet af skilsmisser er stadig højt i Danmark, og det gælder 

også og måske ikke mindst skilsmisser, hvor parterne er 

over de 40 år. Er udsigten til at leve som enlig ikke lige det, 

man går og drømmer om, er der heldigvis masser af muligheder 

for at møde en ny „livsledsager“. Netdating er bestemt 

ikke kun for de unge, smukke og rige. Der er stor aktivitet på 

de mange „dating sites“ for os over de 40 år. 

Se blandt andet: www.40plus.dk/senior_dating.php, 

www.graaguld.dk eller http://senior.fairflirt.dk 

Mobil nyhed 

Luksus på hjul 

31 

Så kom den! Mobiletelefonen, 

der er specialudviklet til en 

målgruppe over 50 år. I Emporia 

er der ingen forvirrende 

multifunktionalitet, men til 

gengæld store knapper, stort 

display, kraftig højttaler, 

alarmknap – og så er den naturligvis 

meget nem at betjene. 

Pris ca. 2.000 kr. 

Forhandlere af autocampere 

ved godt, hvem kunderne er. 

Det er folk lidt oppe i årene 

uden hjemmeboende børn, og 

som både vil bruge den tid, det 

tager at køre rundt på landevejene, 

og samtidig gøre det med 

en vis stil og stor komfort. De 

håndbyggede, tyske Phoenixautocampere 

er rene luksusboliger 

på hjul, og de kan nu bestilles 

hos Autocamperimport 

Vejle A/S.

HOD’s hovedbestyrelse: 

Formand: Kommandør Bent 

Fabricius 

Pr. tlf.: +45 4586 6014 

Sekretariatet: +45 3525 0314 

Mobil eller SMS til: +45 5122 6088 

Email: bent@hod.dk 

Næstformand/hæren 

Stedfortrædende formand 

Oberstløjtnant Alan Bo Richter 

Tj. tlf.: +45 3915 1515 

Pr. tlf.: +45 4914 1563 


Email: alanrichters@hotmail.com 

Næstformand/søværnet 

Kommandørkaptajn Mogens 

Nielsen 

Tj. tlf.: +45 7257 1160 

Pr. tlf.: +45 3332 9298 


Email: 

navaloff.mogens.nielsen@post.tele.dk 

Næstformand/flyvevåbnet 

Major Bjarne Terkelsen 

Tj. tlf.: +45 9819 5131 

Pr. tlf.: +45 9824 3486 


Email: terkel@newmail.dk 

Næstformand/Hjemmeværnet 

Oberstløjtnant Erik B.M. Andersen 

Tj. tlf.: +45 7257 1781 

Pr. tlf.: +45 3927 2813 


Email: ebm@city.dk 

Næstformand/Beredskabskorpset 

Kolonnechef Jan Werenberg 

Tj. tlf.: +45 9617 7200 

Pr. tlf.: +45 9791 2484 


Email: hyldevej2@mail.dk 

Suppleant for næstformand/ 

hæren Major Jan Brinck 

Tj. tlf.: +45 9710 1550/7404 

Pr. tlf.: +45 9794 2713 


Email: janbrinck@mail.tele.dk 


søværnet. Kommandør Lars P.N. 

Mikkelsen 

Tj. tlf.: +45 4772 2255/325 

Pr. tlf.: +45 3391 1161 


Email: mikmak@mikkelsen.mail.dk 

Suppleant for næstformand/flyvevåbnet. 

Oberstløjtnant Palle 

Mørkøre 

Tj. tlf.: +45 9710 1550, lok. 5302 

Pr. tlf.: +45 7454 3400 

Email: palle.birgitte@webspeed.dk 


Hjemmeværnet. Major Jens B. 

Frederiksen 

Tj. tlf.: +45 7242 1620 

Pr. tlf.: +45 8667 2641 

Mobil eller SMS til: +45 86 67 26 41 

Email: jensfrederiksen@webspeed.dk 


Beredskabskorpset. Sektionschef 

Steffen Schmidt 

Tj. tlf.: +45 4590 6022 

Pr. tlf.: +46 46 257 157 


Email: ssc@brs.dk 

Øvrige hovedbestyrelsesmedlemmer: 

Major Henning Seegert 

Tj. tlf.: +32 6544 6564 

Pr. tlf.: +32 6522 6814 


Email: hseegert@stofanet.dk 

Kaptajn Torben Vahr Nielsen 

Tj. tlf.: +45 7622 8160 

Pr. tlf.: +45 7595 7766 


Email: vahr_rudebeck@mail.tele.dk 

Kaptajn Helle O. Rasmussen 

Tj. tlf.: +45 7622 7725 

Tj. tlf.: +45 7622 7622 

Pr. tlf.: +45 7624 5961 


Email: helleor@tdcadsl.dk 

Premierløjtnant Thomas Preben 

Petersen 

Tj. tlf.: +45 7282 4225 


Email: tp@petersen.tdcadsl.dk 

Orlogskaptajn Jørn Abel Nielsen 

Tj. tlf.: +45 5830 8401 

Pr. tlf.: +45 5853 0007 

Pr. tlf.: +45 5838 7675 


Email: joern_berit@nielsen.mail.dk 

Orlogskaptajn Thomas 

Vestergaard 

Tj. tlf.: +45 

Pr. tlf.: +45 4353 1567 


Email: thv@get2net.dk 

Major Jan C. Wolff 

Tj. tlf.: +45 9962 4950, lok. 5393 

Pr. tlf.: +45 7536 2403 


Email: wolff@post.tele.dk 

Major Kim Malm 

Tj. tlf.: +45 4567 62 01 

Mobil eller SMS til: +45 41 12 05 45 

Email: kim.malm@mil.dk 

HOD’s sekretariat 

(hovednummer: +45 3315 0233 - 

Email: hod@hod.dk): 

Allan Anholm, sekretariatschef 


Direkte: +45 3525 0300 

Email: allan@hod.dk 

Henning Lahrmann, 

informationschef og redaktør 


Direkte: +45 3525 0315 

Email: lahrmann@hod.dk 

Politisk Sekretariat: 

Morten Bomholt Nielsen, 

chefkonsulent 


Direkte: +45 3525 0301 

Email: morten@hod.dk 

Steen Mikkelsen, specialkonsulent 


Direkte: +45 3525 0302 

Email: steen@hod.dk 

Jesper E. Hansen, specialkonsulent 


Direkte: +45 3525 0303 

Email: jesper@hod.dk 

Carl Henning G. Johnsen, specialkonsulent 


Direkte: +45 3525 0305 

Email: carl@hod.dk 

Tina Hendrichsen, sekretær 

Sekretær for formand og 

sekretariatschef 


Direkte: +45 3525 0306 

Email: tina@hod.dk 

Lonnie G. Henriksen, sekretær og 

webassistent 


Direkte: +45 3525 0304 

Email: lonnie@hod.dk 

Økonomi-/Administrationssekretariat: 

John Hjort, afdelingsleder, 

bogholder 


Direkte: +45 3525 0312 

Email: john@hod.dk 

Susanne Montes Eriksen, 

afdelingsleder 


Direkte: +45 3525 0308 

Email: susanne@hod.dk 

Jeanette Kristensen, overassistent 

Direkte: +45 3525 0310 

Email: jeanette@hod.dk 

Lene West, assistent 

Direkte: +45 3525 0309 

Email: lene@hod.dk 

Christel Degn, serviceassistent 

Direkte: +45 3525 0311 

Email: christel@hod.dk 

Lis Jansen, serviceassistent 

Edvin Kjær-Jensen, 

servicemedarbejder 

MASKINEL MAGASINPOST 

Udsendes af: 

P.J. Schmidt Portoservice 

Postboks 9490 

9490 Pandrup 

Bladets ID-nr.: 42280 

Vedr. adresseændringer kontakt 

venligst Hod’s sekretariat 

Olof Palmes Gade 10, 

2100 København Ø

D.O.nr.6-'07 final - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?