D.O.nr.6-'07 final - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

hod.dk

D.O.nr.6-'07 final - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

www.hod.dk

6 | AUGUST | 2007

- Lean – fra effektivisering til personalepleje

Linieofficerernes Fagblad

- Hurtig hjemtagelse af IRAK Hold 9 blev en styrke

Debat om officerernes

lønefterslæb


2 nr. 6/2007 LEDER BENT FABRICIUS

Linieofficerernes Fagblad

INDHOLD

Opslagstavlen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2

LEDER:

Positive fastholdelsestiltag . . . . . . . . . . . . . .5

Fastholdelse og Beredskabskorpset . . . . . . .6

DEBAT:

• Lønnen for officerer halter bagud . . . . . . 6

• Kampvogne skal nok bevise deres værd . 8

• Erfaringer med kampvogne . . . . . . . . . . .8

Ordren om hurtig hjemtagelse blev

en motiverende faktor . . . . . . . . . . . . . . . .10

Stående Reaktionsstyrke deltog . . . . . . . .13

Lean – fra effektivisering til

personalepleje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14

Historisk værk om „Træskoslaget“

genudgivet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17

HOD og trepartsaftalen . . . . . . . . . . . . . . .18

Lys for enden af tunnelen... . . . . . . . . . . . .19

Skyggeforløb, hvad er det? . . . . . . . . . . . .20

Styr på Forsvarets bladjungle . . . . . . . . . .22

Stress kan smitte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .25

Oversigt over løn og tillæg, pensioner

samt diverse ydelser . . . . . . . . . . . . . . . . .27

Kan en leder være stresscoach . . . . . . . . .29

Centralt sygemeldingskontor . . . . . . . . . .29

OFFICERSGUIDEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

HOD’s hovedbestyrelse: . . . . . . . . . . . . . . 32

FORSIDEN:

Kaptajn Leon Dal, 2 UDDBTN/TGR, skriver på debatsiderne om

officerernes lønefterslæb set i forhold til det civile

arbejdsmarked.

Leon Dal har tidligere været udsendt på internationale

missioner, og her ses han ved mindestenen for de tre faldne

danske soldater øst for Kabul. Til minde om de tre ingeniørsoldater,

som mistede livet den 6. marts 2002 ved en ulykke,

er der kransenedlæggelse ved stenen på årsdagen.

Leon Dal, som er logistikofficer, peger i sin artikel på, at det

arbejdsklima, som de unge officerer i hæren oplever for

tiden, som hovedregel er præget af frustrationer over mangelsituationer

som ikke på kort sigt kan afhjælpes på grund

af flaskehalse i systemet.

Læs hans indlæg på side 6-7.

Mindeord

Oberst Jørgen Juel Pedersen, 89

Af orlogskaptajn Nils Bech og

informationschef Henning Lahrmann

Oberst Jørgen Juel Pedersen, som var organisationens

formand i årene 1970-77 og

æresmedlem af HOD, døde den 10. juni

2007, 89 år gammel.

Jørgen Juel Pedersen, som lige fra starten

havde været med i organisationsarbejdet

for hærens officerer, blev fungerende formand for Fællesorganisationen

af Officerer i Hæren (FOH) i oktober 1969, hvor den daværende

formand, den legendariske generalmajor H.C. Engell,

valgte at gå af.

På FOH’s ordinære repræsentantskabsmøde den 2. juni 1970

blev Juel Pedersen valgt som formand samt konstitueret og siden

tillige valgt som formand for Forbundet af Danske Linieofficerer

(FDL). Udover FOH var Hovedorganisationen af Søofficerer

(HOS), Hovedorganisationen af Søværnets Maskinofficerer

(HOM) og Organisationen af Flyvevåbnets Officerer (OFO) tilsluttet

FDL.

Under Juel Pedersens formandskab skete de første fusioner af

officersorganisationerne i Forsvaret. I 1972 var der stiftende repræsentantskabsmøde

for Hovedorganisationen af Officerer af

A-linien (HOA), og FDL blev nedlagt. Organisationerne FOH,

HOS og HOM ophævede sig selv, og i 1976 blev OFO integreret i

HOA, som fem år senere ændrede navn til Hovedorganisationen

af Officerer af A-linien m.fl.

Da fusionen med de andre A-officersorganisationer var på

plads, valgte Juel Pedersen at gå af som formand for at hellige sig

jobbet som chef for Forsvarets Kursusinstitution (FKI), Gurre-

Hus til leje i Mogenstrup

Flot, vinkelbygget rødstensvilla fra 2000 i Mogenstrup ved

Næstved. Kort afstand til Vordingborg Kaserne, til Næstved

og til Syd-motorvejen. Der er bl.a. skole, svømmehal, supermarked

og en dejlig golfbane i Mogenstrup.

Indeholder: Entré i vinkel med klinkegulv, gæsteværelse

og gæstebadeværelse. Soveværelse med skabe og skabsgang

til eget badeværelse. Stor T-formet opholdsstue (som giver

naturlig opdeling i en spisestue og derudover plads til to sofagrupper)

med udgang til to terrasser. Spisekøkken med karnap

og dør til terrasse. Stort kontor/værelse med tilhørende

depotrum. Bryggers, børneafdeling med to gode værelser og

badeværelse (i alt tre stuer, fem værelser og tre fulde badeværelser).

Alt i hvidevarer. Huset har gulvvarme overalt og

opvarmes med naturgas og solvarme.

I alt 211 m2 beboelse.

Dertil stor, integreret og fuldisoleret garage samt carport og

redskabsrum.Velanlagt have, 1.280 m2 , med drivhus.

Udlejes tidsbestemt for tre år fra 01 SEP 07. Ikke rygere og

evt. små husdyr kun efter aftale.

Leje: kr. 11.500,- pr. måned plus forbrug.

Kontakt: Email: jhnusa@hotmail.dk. Tlf: +351 21 771 7001.


NetMagasinet: www.hod.dk og medlemsnettet: www.officerer.dk

hus/Lynæsfort. Med de aktiviteter, der foregik

på FKI, fandt såvel Juel Pedersen som

hans kolleger på kursusinstitutionen det

lidt uheldigt, at han på én gang var formand

for HOA og chef for FKI.

Formandsskiftet foregik på HOA’s ordinære

repræsentantskabsmøde i København

den 9. juni 1977, og her blev Juel Pedersen

afløst af oberstløjtnant P.B. Nielsen.

Jørgen Juel Pedersen sluttede sin karriere i

Forsvaret i 1980 som chef for FKI, der derefter

indgik i Forsvarets Center for Lederskab

(FCL), i dag Forsvarsakademiets Institut for

Ledelse og Organisation. Trods den ydmyge

betegnelse, kursusinstitution, var opgaven

at påvirke ledelseskulturen i Forsvaret,

der på trods af samfundsudviklingen var

blevet hængende i en primitiv, autoritær

form, som ikke nyttiggjorde soldatens potentiale.

Juel var den helt rigtige at sætte i

spidsen for dette interne felttog. Med reference

til forsvarschefen, general Blixenkrone-Møller,

og med oberstløjtnant Aage

Skade-Nielsen, der døde i dette forår, som

ældste kursusleder, skabte han et miljø for

nytænkning og nyskabelse. Juel indså

f.eks. hurtigt, at videns- og meningsdannelse

ikke var tilstrækkelige midler; der

skulle holdnings- og adfærdsændring til.

På det grundlag blev der udviklet et pro-

De kommende ændringer i Den

Offentlige Rejsesygesikring

betyder også ændringer i forsikringsselskabernesårsrejseforsikring.

I tilslutning til den familieforsikring,

HOD’s medlemmer kan tegne gennem

gruppeaftalen med Tryg Gruppeforsikring,

kan der tegnes en årsrejseforsikring.

Tryg Forsikring A/S, som skifter navn til

TrygVesta Forsikring A/S, har varslet, at der

vil ske ændringer i præmien og dækningen

i de eksisterende rejseforsikringer. Det skyl-

gram for de næste 20 år: I 80’erne med

vægt på personlig træning af chefer og ledere

på alle niveauer i effektive og transparente

ledelses- og beslutningformer, i

90’erne med stigende vægt på at styrke en

tilsvarende udvikling i Forsvarets enheder.

Bestræbelser, som bredte sig til de øvrige

etater og til store dele af erhvervslivet.

I et militært forsvar er der en naturlig

modstand mod en sådan forandring; men

forsøgene på at sabotere blev effektivt imødegået

af Juels skarpe pen. Hans evne til at

formulere sig benyttede efterfølgeren, og

chef for FCL, kommandør Bent Rieneck sig

af, idet han ansatte Juel som redaktør af 2.

udgave af bogen Ledelse og Uddannelse,

der udkom i 1983.

Vi, som gjorde tjeneste på Gurrehus under

Juels ledelse, tænker med stor glæde tilbage

på en periode med vilkår for personlig

og faglig udvikling, som byggede på hans

tillid til, at vi kunne løse opgaven og holde

den fast – også under mindre gunstige omstændigheder.

Den 18. april 1980 blev oberst Jørgen

Juel Pedersen Kommandør af Dannebrogordenen.

Han havde også fået Hæderstegnet

for god tjeneste ved hæren.

Æret være hans minde.

des, at der fra 1. januar 2008 sker en række

ændringer i Den Offentlige Rejsesygesikring:

• Udgifter til hjemtransport ved akut sygdom

og tilskadekomst er ikke længere

dækket ved rejse i Europa. Fremover

dækkes udelukkende hjemtransport ved

dødsfald.

• Lande, der ikke er medlem af EU eller

EØS-samarbejdet, udgår helt af ordningen,

for eksempel Tyrkiet.

• De skandinaviske lande og Storbritannien

fortsætter ordningen som hidtil.

Da Tryg Gruppeforsikrings rejseforsikring

er udformet som et supplement til Den Of-

OPSLAGSTAVLEN

Ændringer i rejseforsikringen

nr. 6/2007 3

Opslagstavlen

Mærkedage

Følgende medlemmer af HOD

fylder 50 år i september 2007

2. september:

Major Jens Jakobsen

Major Kent Peter Bolther

3. september:

Oberst Birger Mejlholm

4. september:

Major Teddy Brian Andersen

5. september:

Major Karsten Thomassen

Orlogskaptajn Kai Erik Holm

Oberstløjtnant Henrik Graff

14. september:

Major Bjarne Lyngsø

15. september:

Oberst Jens Kofoed

26. september:

Kommandørkaptajn Arne Mikkelsen

30. september:

Oberstløjtnant Frank L. Lissner

Revideret

lønfolder

HOD’s lønfolder er opdateret pr. juni

2007, og den kan læses på side 27 og 28.

fentlige Rejsesygesikring, arbejder selskabet

på at opdatere rejseforsikringen, så den

passer til den nye situation.

Tryg Gruppeforsikring ønsker, at kunder,

der har tegnet en rejseforsikring, også

fremover er dækket med hjemtransport

ved sygdom og tilskadekomst.

Når HOD har modtaget yderligere oplysninger

om, hvad ændringerne betyder for

præmien, samt hvad der skal ske med de

eksisterende rejseforsikringer, vil vi informere

herom på hjemmesiden.

De gældende aftaler med Tryg Gruppeforsikring

kan læses her:

www.hod.dk/om-hod/serviceordninger/TRYG.HTM

Skriv til Danske Officerer: Indlæg til Danske Officerer, der fremkommer under navn eller mærke, udtrykker forfatterens mening

og kan ikke tages som udtryk for organisationens eller bladets opfattelse. Se deadlines på side 5.


Handling var HOD’s krav i lederen i forrige

nummer af dette blad. Lad mig derfor

straks rose Forsvaret for initiativerne omkring

arbejdstidsaftalen, forhøjelsen af

udetillægget, forhøjelse af erstatningsbeløb

under internationale operationer og

udspillet om en ny tillægsstruktur, der skal

være klar den 1. september 2007.

Fastholdelse har været emnet for mange

ledere i år, selvom der også er andre emner

af interesse for medlemmerne; f.eks. balancen

mellem familieliv og arbejdsliv, jf. rapporten

fra familie- og arbejdslivskommis-

sionen, nyt kommende ledelsesdirektiv i

Forsvaret, implementeringen af personel-

& uddannelsesrapportens anbefalinger,

Forsvarets Personeltjenestes (FPT) handlingsprogram

for 2007 eller det nyligt gennemførte

review af FPT. Ja, der er rigeligt at

skrive om, men set fra min stol er det alvorligste

problem fortsat fastholdelsen. Antallet

af officerer, som har valgt at forlade Forsvaret,

var ved udgangen af juni måned

vokset til mere end 130. Forsvaret erkender

nu, at et tal på 200 ved årets udgang ikke forekommer

urealistisk!

Jeg har på det seneste fokuseret på forhøjelse

af de aktivitetsbestemte ydelser. Dette

ud fra en opfattelse af, at der løbes stærkt i

Forsvaret – visse steder endog for stærkt.

Det er tankevækkende, at Forsvarets internationale

indsats er på det højeste og ligger

forud for forudsætningerne i forsvarsforli-

Danske Officerer – Linieofficerernes Fagblad

Nr. 6-2007, 16. årgang

ISSN 1399-7572

Udgivet af Hovedorganisationen

af Officerer i Danmark (HOD)

Olof Palmes Gade 10

2100 København Ø.

Tlf. +45 3315 0233.

Fax: +45 3314 4626.

HOD’s websites:

www.hod.dk

www.officerer.dk

Redaktionens E-mailadresse:

lahrmann@hod.dk

Redaktion:

• Informationschef

Henning Lahrmann, Djfb.

(administrerende)

Privat tlf.: +45 3331 0441

Kontrolleret oplag: 5.780

i perioden 1. juli ‘05 - 30. juni ‘06

Mobil: +45 4053 1810

E-mail: lahrmann@hod.dk

• Kommandør Bent Fabricius

(ansv.h. redaktør)

Privat tlf.: +45 4586 6014

Mobil: +45 5122 6088

E-mail: bent@hod.dk

Redaktionsudvalg:

• Kommandør Bent Fabricius

• Oberstløjtnant Alan B. Richter

Privat tlf.: +45 4914 1563

E-mail:AlanRichter@mail.dk

• Kommandørkaptajn

Mogens Nielsen

Privat tlf.: +45 3332 9298

E-mail: navaloff.mogens.

nielsen@post.tele.dk

• Major Bjarne Terkelsen

Tj. tlf.: +45 9819 4222

get, samtidig med at der sjældent har

manglet mere personel, som for officerskorpset

udgør ca. 10 pct. sammenlagt, men

er betydeligt højere for de yngre årgange.

For hver officer, der vælger at forlade Forsvaret,

øges byrden på de tilbageblevne.

Derfor har det været vigtigt for HOD at holde

fokus på de aktivitetsbestemte områder.

De egentlige lønforhold må til gengæld så

behandles ved overenskomstforhandlingerne,

der jo påbegyndes umiddelbart efter

årsskiftet 2007/08.

De aktivitetsbestemte områder har været

i fokus gennem arbejdet i trekvart år

med den nye arbejdstidsaftale. Desværre er

der ikke på alle områder opnået enighed.

Således er der ikke sket forbedringer på

døgntjeneste-området overhovedet, hvilket

p.t. giver anledning til overvejelser om,

hvilke skridt HOD herefter skal tage. F.eks.

overvejer vi en opsigelse af FN-tillægsaftalen.

Til gengæld er der enighed om militærtillæggets

dækningsområde. En flot aftale

som meget enkelt forøger betalingen

for merarbejde med 50 pct. I stedet for time

for time vil der fremover blive tillagt 50 pct.

for hver merarbejdstime, der udbetales.

HOD’s intention med forbedringerne af

merarbejdsbetalingen har ikke umiddelbart

været, at det skal koste Forsvaret yderligere

kroner, men alene at hæve prisen på

merarbejde så markant, at merarbejde ikke

bevidstløst igangsættes, men at det nøje

overvejes, om der er et egentligt behov.

HOD’s holdning er ganske klar: Medlemmerne

er ansat til at arbejde i 37 timer

ugentligt i gennemsnit. Evt. merarbejde

bør undgås og herefter i videst muligt omfang

afspadseres. Udbetaling skulle gerne

Privat tlf.: +45 9824 3486

E-mail: terkel@newmail.dk

• Oberstløjtnant

Erik B.M. Andersen

Tj. tlf.: +45 7257 1781

Privat tlf.: +45 3927 2813

E-mail: ebm@city.dk

• Kolonnechef Jan Werenberg

Tj. Tlf.: +45 9617 7200

Privat tlf.: +45 9791 2484

E-mail: hyldevej2@mail.dk

Grafisk design: WoerIGregorius

Tryk: P.J. Schmidt Grafisk

produktion A/S, Vojens

ISO 14001 miljøcertificeret

Abonnement: 756,- kr. pr. år.

NORDISK MILJØMÆRKNING

541 006

LEDER BENT FABRICIUS

Positive fastholdelsestiltag

HOD er ikke indstillet på, at ældre medlemmer

skal „betale“ for en tillægsfremgang

for de yngre medlemmer.

Annoncer:

VDN A/S

Tlf.: 3345 4600 • Fax:3345 4601

Kontaktansvarlig:

Kristoffer Baagøe

E-mail: kb@vdn.dk

Annoncepriser:

1/1 side: kr. 7.900

1/2 side: kr. 4.900

1/4 side: kr. 2.950

1/8 side: kr. 1.950

Priserne er inkl. 4 farver.

Redaktionen forbeholder sig at

kunne afvise annoncer, der strider

mod bladets tone og ånd.

nr. 6/2007

Deadline for stof

og annoncer:

5

være en sjældenhed, idet jeg dog erkender,

at i Forsvarets nuværende situation vil der

fortsat være en markant udbetaling af merarbejde

– desværre.

Alt i alt en god aftale, som HOD kan

være overmåde tilfreds med. Ser man aftalen

i sammenhæng med udetillægsforhøjelsen

for de udsendte i internationale operationer

– som dog ikke er en aktivitetsbestemt

ydelse – og de forhøjede erstatningsbeløb

i INTOPS, øges tilfredsheden en hel

del. Endelig har FPT fremsendt ønsker om

en ny tillægsstruktur, der ifølge FPT skal

rydde op i den nuværende tillægsstruktur,

der kraftigt har formeret sig ved knopskydning,

og som langsomt, men sikkert er blevet

mere og mere uigennemskuelig.

Endvidere har FPT et klart ønske om at

indføre en struktur, hvor der dels tages

hensyn til det nuværende beordringssystem,

således at den enkelte ikke får et voldsomt

fald i lønindtægten som konsekvens

af en beordring, men som også tilsikrer, at

personel til tjeneste i internationale operationer

eller ved internationale stabe får del

i tillægsmassen.

Endelig ønsker HOD, at en større del af

tillægskronerne anvendes på de unge officerer.

Vi ser mange positive perspektiver i

den foreslåede tillægsstruktur, som ganske

klart råder bod på mange af de kritikpunkter,

der høres om den nuværende struktur,

og som også i langt højere grad fokuserer

på den enkelte. Inden underskriften sættes

på en aftale, er det dog vigtigt at undersøge

alle krinkelkroge for at tilsikre, at der ikke

ved overgang til en ny struktur umiddelbart

opstår nye uhensigtsmæssigheder.

HOD er f.eks. ikke indstillet på, at vore æl-

Blad 7/07: 20. august,

som udkommer 12. september

Blad 8/07: 17. september,

som udkommer 10. oktober

Blad 9/07: 15. oktober,

som udkommer 7. november

Blad 10/07: 19. november,

som udkommer 12. december

Dette blad er afleveret

til postekspedition

den 13. august 2007.

Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke, Svanen, fordi vi tænker på

miljøet. Svanen er en garanti for, at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede

forhold, og at der kun er anvendt materialer, som lever op til skrappe miljøkrav.

f fortsættes


6 nr. 6/2007 LEDER DEBAT

dre medlemmer skal „betale“ for en tillægsfremgang

for vore yngre medlemmer.

Derfor er både FPT og HOD enige i at bruge

de næste par måneder på et grundigt analysearbejde.

HOD har længe efterlyst handling fra

Forsvarets ledelse i relation til fastholdelsen.

En række tilfredsstillende tiltag gennemføres

i øjeblikket inden for Forsvarskommandoens

myndighedsområde. Tiltag, som tillige

forventes at dække såvel Forsvarsministeriets

som Hjemmeværnskommandoens

og Forsvarets Efterretningstjenestes myndighedsområder.

Set fra vore mange medlemmer

i Beredskabskorpset kan det umiddelbart

virke, som om HOD alene har fokus

på officerer i søværnet, hæren, flyve-

Af kaptajn Leon Dal, logistikofficer, 2 UDDBTN/TGR

D

Det var glædeligt at læse Bent Fabricius seneste

leder (blad 5/2007) om, at der nu skal kroner på

bordet i de kommende lønforhandlinger. Jeg vil i

det følgende gerne støtte dette lidt mere konkret.

Lønmæssigt er officererne i Forsvaret gennem en

årrække gledet bagud i forhold til lederne på det

civile arbejdsmarked. De civile ledere har oplevet, at den stigende

efterspørgsel er blevet omsat til fremgang i både løn, pensionsordninger

og personalegoder. Behovet er derfor ikke blot at „følge

med“, men også at indhente det tabte.

Dér hvor Forsvaret især lider, er på hvervning til officersuddannelsen

og på fastholdelsen af premierløjtnanter og kaptajner (PL

og KN). Lønkravet som skal til for tilnærmelsesvis at stille Forsvarets

personel lige med det omliggende samfund på de nævnte grader,

er groft vurderet hhv. 7.000 - og 10.000 kr. i fremgang på den

pensionsgivende månedlige grundløn. I hæren er der ca. 1.200 PL

og KN, hvorfor en lønstigning på 7.000,-/mdl. vil, isoleret set, andrage

ca. 8.5 mil. kr. Hertil skal så lægges søværnets og flyvevåbnets

personel, der tilsammen ca. er det samme som hæren. Altså

totalt set ca. 17 mil. kr. På årsbasis er det i omegnen af 200 mil. kr.,

hvilket ikke virker som noget uoverstigeligt, hvis det sammenholdes

med udgifter til materielle kapaciteter.

Højere civile lønninger

Det er efter min vurdering en nødvendighed, at der sættes aktivt

ind mod lønefterslæbet for både at kunne hverve og fastholde. Al-

Derfor skal der også lyde anerkendelse, når

der sker noget. Også at FPT anerkender, at

selvom kroner ikke alene kan fastholde,

hvilket HOD er enig i, så er det et virkemiddel,

som hurtigt kan implementeres, og

som hurtigt får effekt. Vi venter nu blot på

de mere langsigtede tiltag, såsom det tillem-

Fastholdelse og Beredskabskorpset

våbnet og Hjemmeværnet. Det er meget

forståeligt, hvis denne opfattelse skulle

brede sig blandt beredskabsofficererne.

Selvom de ikke mister noget ved de mange

forbedringer for deres officerskolleger, må

jeg blankt erkende, at relativt set stilles de

dårligere. HOD’s gentagne ønsker om en

harmonisering mellem Beredskabskorpsets

officerer og de øvrige officerer klinger

hult, når den ene part konstant flytter sig,

pede ansøgnings- og beordringssystem,

samt en bedre og ikke mindst mere korrekt

behandling af den enkelte gennem enten

reorganisering internt i FPT eller gennem

en styrkelse af udstikkerne og lønadministratorerne,

således at de tildeles de nødvendige

ressourcer for at kunne løse opgaverne.

Lønnen for officerer halter bagud

Forfatteren til dette indlæg, som p.t. har fire fuldtidsnormerede jobs, mens han

„venter“ på næste udsendelse, mener, at hvis ikke løn-lagkagen bliver større til

næste overenskomst, bliver Forsvarets muligheder færre

og den anden står bomstille. Det er ikke tilsigtet

fra HOD’s side. Der skal nu engang

„to til at danse tango“. Forsvarets Personeltjeneste

ønsker at „danse“, men det har Beredskabsstyrelsen

ikke ønsket hidtil. Umiddelbart

efter sommerferien vil HOD endnu

engang inklinere i håbet om, at Beredskabsstyrelsen

denne gang vil „tage en

svingom“. I al fald er der aftalt et møde ultimo

august.

dersmæssigt er det typisk personel af graderne PL og KN som både

skal forsørge børn og etablere sig på det boligmarked, hvor prisniveauet

efter udbud og efterspørgsel er langt fra de generelle lønindkomster

i samfundet. Jeg ser ingen grund til, at lederne i Forsvaret

skal være dårligere stillet end f.eks. øvrige ledere i staten eller civile

håndværkere, hvoraf ingen, som en del af deres ansættelse skal udsendes

til vanskelige og farlige missioner.

Undersøger man lønniveauet i det civile (f.eks. på www.jobindex.dk)

ser man, at tilsvarende funktioner der løses på PL- og KNniveau

i det civile lønnes noget højere. Eksempelvis fås følgende

resultater for grundlønninger (altså uden tillæg, pension m.v.) såfremt

man sammenligner i Vejle Amt (tallene er noget højere såfremt

man vælger København). I alle tilfælde er der valgt en kort

videregående uddannelse, 10 års erhvervserfaring og ca. 8 års ledelseserfaring

– hvilket er mindre end for en KN; Jurist: 36.500,-.

Personalechef: 45.000,-. HR-leder: 45.000,-. Leder i administration:

46.000,-. Alle stillinger der med rimelighed kan direkte overføres

til vore stillinger; underafdelingschef, stabsmedlem, sagsbehandler,

kursusleder og lignende. Til sammenligning kan jeg nævne

at en kaptajns grundløn p.t. ligger på 25.600,-, som er slutlønnen,

uanset anciennitet, kurser og antal af udsendelser.

En væsentlig lønfremgang

Arbejdsklimaet, som PL og KN oplever det for tiden, er som hovedregel

præget af frustrationer over mangelsituationer som ikke på

kort sigt kan afhjælpes på grund af flaskehalse i systemet. Fra tidli-


Artiklens forfatter, kaptajn Leon Dal, som er glad for Forsvaret som

arbejdsplads, ses her med nogle praktiske erfaringer fra kørsel i

Afghanistan. Under missionskørsler er han blevet skudt på fire gange,

senest med en 107 mm raket, der landede 30 meter fra køretøjet.

gere kolleger som har forladt Forsvaret er

tilbagemeldingen, at selv om de ofte oplever

travlhed, så er deres civile dagligdag

næsten uden frustrationer over ting som

forsinker opgaveløsning. I vore egne rækker

må selv pålagte primære opgaver ofte

løses gennem et puslespil af lån og vennetjenester

mellem enheder. Ofte er der en

følelse af at skulle stå med hatten i hånden

for at få lov til at løse sin opgave. Disse ekstra

anstrengelser opleves ikke belønnet.

Ofte kan det virke som om den berømte

„sammenhæng mellem mål og midler“ –

altså den strategiske virksomhedsledelse –

netop ikke hænger sammen, og at disse

strategiske fejl skal løses på taktisk eller

subtaktisk niveau.

Selv om der selvfølgelig er en bred forståelse

for at der i lønforhandlinger nødvendigvis

skal løftes fra toppen, så viser afgangen

af lederpersonel, at problemet for tiden

er størst for de laveste grader. Den me-

DEBAT

nr. 6/2007

7

gen snak om handleplaner til afhjælpning

af problemerne har trods megen god vilje

og kreativitet hverken standset eller opbremset

afgangen.

Afgangen bevirker at enhederne må

dække hullerne ved, at „Tordenskjolds soldater“

tildeles ekstraopgaver fra ikke-besatte

normer eller kolleger i missionstjeneste.

Da ingen jo reelt kan løbe 2- eller 3 gange

hurtigere, så tilskynder dette stress kun

yderligere til søgning af andre græsgange.

Når en officer forlader Forsvaret, så er

denne beslutning oftest funderet på flere

individuelle betragtninger som forhold

omkring udnævnelse, flytninger, uddannelse,

personlig udvikling osv. Men udover

disse ting indenfor hegnet, så kan der også

ligge en tilskyndelse til at søge udenfor

hegnet alene i, at den økonomiske optur på

det civile arbejdsmarked i disse år måske giver

bedre muligheder for Forsvarets yngre

ledere end nogensinde. På denne baggrund

mener jeg ikke at lønforhandlingerne

denne gang blot kan være nogle småjusteringer.

Forsvaret er som alle andre nødt

til at købe sit personel til markedsprisen.

Det eneste reelle tiltag som jeg ser, kan

bryde den onde cirkel, er en væsentlig lønfremgang.

Lige respekt for alle medlemmer

Det er min opfattelse, at nogle foresatte –

som vel i princippet også „bare“ er menige

medlemmer af HOD – har svært ved at

skelne denne rolle fra rollen som arbejdsgiver

og foresat. Jeg tror at det er vigtigt, at

chefer som tager censorbrillerne på og

kommenterer indlæg fra yngre officerer

holder sig for øje, at også deres indlæg blot

er et synspunkt i den frie debat. Derfor er

det svært at se, at f.eks. Hærens Operative

Kommando skal have en ret til at „karaktérgive“

en velunderbygget artikel om vanskelighederne

ved en evt. indsættelse af

kampvogne i Afghanistan. Hvis ikke vores

fagforeningsblad får lov til at være medlemmernes

blad, så er det vel ikke utænkeligt,

at man herved skaber et behov for en

selvstændig fagforening som kan varetage

gruppen fra kadetter til 322 på disse medlemmers

egne præmisser.

For en del PL og KN vil et evt. skuffende

resultat af de kommende lønforhandlinger

give anledning til forstærkede overvejelser

om en egen fagforening, og for enkelte

endog om man fortsat vil stille sin familie

ringere ved at forblive i Forsvaret og blot

håbe på fremtidige forbedringer.


8 nr. 6/2007 DEBAT

Kampvogne skal nok bevise deres værd

To officerer fra Jydske Dragonregiment har skrevet nedenstående kommentar til

Richard Engelholms artikel i Danske Officerer nr. 5, juni 2007

Af kaptajn Bjarne Hundevad, eskadronchef, og kaptajn Nicolas Skovmand, logistik officer,

Panserbataljonen, begge Jydske Dragonregiment.

Richard Engelholm (RE) skrev i det seneste

nummer af Danske Officerer (nr. 5) om,

hvorfor kampvogne (KVG) ikke skal til Afghanistan.

Konspirationsteorierne vil vi

ikke kommentere på, men blot minde om,

at der indgår en KVGESK i NRF 10, og at canadierne,

som vi hidtil har anset som førende

i transformationstankerne, har været

nødt til at sadle om og genindføre

kampvognen.

Vi syntes ikke, RE’s billede af, hvad

kampvognen kan og ikke kan, virker særlig

underbygget. Det er simpelthen ikke rigtigt,

at man skal forvente, at en KVG på en

landevej efter 150 km. er slidt op, eller at

bælterne falder af. Vores tests i Spanien i

HOT DRY-miljø og stenørken har vist noget

andet.

KVG er det bedst beskyttede og bevæbnede

køretøj i arsenalet på nuværende tidspunkt,

den har en palet af ammunitionstyper

skræddersyet til scenarierne i Afghanistan

og Irak.

Det er rigtigt, at det er en logistisk udfordring

at bringe KVG ind i Afghanistan og

understøtte dem i operationerne, derfor

skal planlægningen og anvendelsen også

tilpasses dette.

Man skal nok ikke køre områdeopklaring

i hele MOG N med en KVGDEL. Til gengæld

skal man nok tage KVGDEL med ud, når der

er behov for at slå et hul til en genforsyningskolonne,

eller når infanterikompagniet

skal støttes ind i et angrebsmål, eller hvis

vi skal arbejde i eget ansvarsområde.

I sidste nummer havde premierløjtnant

Engelholm fra 2. Lette Opklaringseskadron

en artikel, hvor indholdet var identisk med

overskriften, nemlig: „Det er ikke realistisk

med Leoparder i Helmand“. Der er forhåbentlig

ingen tvivl om, at netop jeg har en

Hvis vi anvender doktrinen, kan vi slet ikke

se, at man kan undvære et tungt støttevåben.

Vi ved godt, at RE på ISAF/hold 2 har haft

dårlige erfaringer med bæltekøretøjer, men

det viser sig, at hold 3 er utroligt glad for

M113 og har anbefalet, at også kampvogne

tilføres til området. Holdet er naturligvis

også opstillet af KVG-uddannet PSN, hvorfor

de ser operationerne med andre øjne.

Efter at have gennemført Fact Finding i

området og bl.a. set, hvorledes canadierne

anvender deres KVGESK, kan vi kun modsat

RE anbefale, at man i højere grad anvender

såvel indirekte som direkte skydende

våben med en beskyttelse, der kan sikre

personellet mod beskydning, specielt når

kampafstandene er så korte, som RE beskriver.

Man kan dog ikke undvære den sikring,

som spejdere eller infanteri støtter

KVG med.

KVGDET er udstyret med en bjærgningsvogn,

og den enkelte KVG er udrustet

med bjærningstriangel, hvilket giver

KVGDET enestående muligheder for at

bjærge og flotbringe sig selv. Derfor ser vi

ikke det store behov for at lukke Highway 1

i 48 timer, man kan vel slæbe havaristen til

et område, der kan sikres, hvad enten det er

en Eagle, en KVG eller en PMV.

Kampvognen er bygget til feltmæssig

vedligeholdelse, da størstedelen af reparationsvirksomheden

foregår ved komponent-

og moduludskiftning. Eksempelvis

skift af motor kan gennemføres på under

meget stor respekt for erfaringer indhentet

af soldater, der „har været der“, og at vi i

vidt omfang skal lytte og søge at inkorporere

disse erfaringer i vores fremtidige uddannelse.

Omvendt er en bevidstløs overførelse

af erfaringer til næste hold uden forud-

en time i felten. Alle systemer har en nødfunktion,

der gør, at vognen alligevel kan

køre – blot i et lavere drifttrin.

At Camp Bastion ikke er forberedt til

bæltekøretøjer er forkert, udbygning af CB

II og forberedelserne til at modtage engelske

Warrior og MLRS har også efterladt

plads til KVGDET. Dog er der ikke nogen

smøregrav, men den har bæltekøretøjer nu

heller ikke megen brug for.

Vi mener ikke, RE har ret i sin antagelse

af kampvognens evner på kamppladsen i

Afghanistan, og vi mener, erfaringerne

med de engelske Challenger KVG i Basra,

de amerikanske Abrahms i Bagdad samt

danske KVG i Bosnien netop viser, at når

kampen bevæger sig ind i bebyggelsen, er

der behov for et meget tungt element sammensat

af KVG og infanteri, som kan

handle som QRF og slå et hul, når der er behov

for det.

Slemt vil det være, hvis en dansk KVG

går tabt, ligesom det vil være slemt, hvis

det er en helikopter, en PMV eller et hvilket

som helst andet køretøj. Endnu værre, hvis

det er dansk personel. Det må bare aldrig

være grunden til, at vi ikke giver soldaterne

det nødvendige materiel, hvilket også er én

af hovedkonklusionerne fra Brahimi-rapporten.

Som eskadronchef er jeg helt tryg. Send

bare kampvognene til Afghanistan. De skal

nok bevise deres værd.

Erfaringer med kampvogne

Af oberst Lars R. Møller

gående analyse og vurdering af vilkårene

for en fremtidig indsættelse livsfarlig.

Jeg vil derfor kort redegøre for, hvorfor

jeg som professionel privatperson er rygende

uenig i, at kampvogne ikke har noget

at gøre i Helmand. Jeg skal afholde mig


Oberst Lars R. Møller (i.m.) ses her under et besøg i Helmand-provinsen

sammen med chefen for spejdereskadronen kaptajn Peter Els.

fra at kommentere andet end rent militære

forhold, og der er ingen tvivl om, at premierløjtnanten

i sin artikel har fat i mange af

de logistiske udfordringer, der er i Helmand,

men HOK’s og min påstand er, at

disse problemområder er til at løse, en påstand,

som deles af stort set hele hold 3 –

altså dem, der er dernede lige nu. Hans vurdering

om, at „det er bestemt ikke flere logistisk

tunge enheder, der er brug for i Afghanistan“,

deles hverken af undertegnede

eller af de nationer, der deltager i de hårde

operationer sydpå. Canadierne har allerede

mange kampvogne i Afghanistan (de

ligger ganske vist i Kandahar og har bedre

muligheder for genforsyning), men briterne

indfører nu Warriors i Helmand, fordi

de har erkendt behovet for panser og direkte

leveret ildkraft.

Premierløjtnantens erfaringer om, at Taleban

først åbner ild på 300–400 meter, er

ikke længere gældende – et klart eksempel

på, hvorfor man ikke blot kan overføre erfaringer

fra et hold til et andet. Jeg har indhentet

en frisk vurdering fra min gamle

chef, oberstløjtnant Jan Grünberger, og set

i relation til afstande lader det til, at følgende

er gældende: Talebans observatører starter

oftest med at observere på 2.000- 3.000

meters afstand, de kan erkendes, men kan

reelt kun bekæmpes med fly-bomber. Det

tager normalt lang tid, og sjovt nok forsvinder

observatørerne, når de hører flyene.

Beskydning med morterer og raketter

foregår på afstande på op til 7.000 meter,

vore svende kan ofte se affyringsstedet,

men bekæmpelse med fly kan tage op til timer,

og banditterne har nået at pakke sam-

men og køre et andet sted hen, inden flyene

når frem, og endelig er Taleban gået over

til samlede ildoverfald på omkring 1.000

meter, helst med RPG, idet selvdestruktionen

på denne afstand også betyder

sprængstykkevirkning på vore folk. Som

bekendt skyder Taleban først på de største

køretøjer – Eagle frem for GD, PMV frem

for Eagle, og helst på en Piranja uanset om

den er markeret med et rødt kors. Erfaringen

er, at vore køretøjer tiltrækker ild; vi

kan ikke skyde først og må vente på deres

ildåbning. Det smarte ville så være at have

et stort køretøj, som var bygget til at kunne

holde til beskydning, altså en kampvogn.

Endelig er erfaringen, at Taleban stiller deres

skrammel op i nærheden af bebyggelse,

hvor bomber kan gøre en mængde collateral

skade. Premierløjtnanten frygter jo i sin

artikel for denne skade fra en præcist affyret

120 mm. kampvognsgranat, men i sammenligning

med den mindste flybombe på

500 pund falder denne problemstilling ud

til fordel for kampvognen. Hertil kommer,

at vi selv råder over ilden fra kampvognene,

vi skal ikke vente på fly eller andre ildstøttemidler,

men kan straks indsætte midlerne

til fordel for vore soldater.

Det virker, som om vi er blevet historieløse

i vores tilgang til de internationale

operationer. De argumenter, der i sin tid

gjaldt for indsættelse af kampvogne i de

bosniske bjerge, gælder stadig, der er ikke

blevet ændret i de basale beslutningsparametre,

men alligevel bringes en mængde

„underlige“ argumenter i spil. Propagandafordelen

for Taleban, hvis en kampvogn

nedkæmpes, er det da bedre med en PMV

DEBAT

nr. 6/2007

9

fyldt med vores svende? Kampvogne er

bygget til at tage en mængde beskydning,

hvorfor så ikke anvende dem, når vi nu har

dem?

Endelig vil hold 4 indledningsvis bestå

af en helt anden enhed end de hidtidige

opklarings- eller spejderenheder, idet hold

4 i grundstammen vil være et mekaniseret

infanterikompagni, altså en ren kampenhed,

som må formodes at blive indsat som

en sådan. Denne enhed skal ind og rense

huse, kæmpe i bebyggelse m.v., og en sådan

enhed har brug for al den ildstøtte,

som vi råder over. Værdien af et kraftigt, direkte

skydende våbensystem er ligefrem

proportional med overlevelsesprocenten

for vore soldater. Vi har det i form af kampvognen,

men af ubegribelige årsager har vi

som nation valgt ikke at benytte den.

Afslutningsvis hævder premierløjtnanten,

at følger man de lokale „operative som

logistiske chefers overvejelse om anvendelse

af enheder og deres genforsyning, vil det

springe i øjnene, at forudsætningerne for

at indsætte kampvogne ikke er til stede“.

Dette er direkte forkert! Jeg var i Helmand i

april sammen med cheferne for hold 4.

Hold 3 vil have kampvogne, og det vil det

næste hold også – så man kan altså ikke

bare anvende erfaringerne fra foregående

hold ukritisk. De skal tilpasses de til enhver

tid gældende forudsætninger – som altså

har ændret sig afgørende, siden premierløjtnanten

gjorde tjeneste på hold 2. I sidste

ende er det et spørgsmål om vore soldaters

overlevelse, og det er vores fremmeste

opgave.


10 nr. 6/2007 HURTIG HJEMTAGELSE FRA IRAK

Ordren om hurtig hjemtagelse blev en

Selv om den danske Irak-styrke forlader en krudttønde, er den overvejende

holdning blandt officererne, at hjemtagelsen er ok. Beslutningen har

endda virket motiverende, mener flere

Af journalist Morten Fredslund, Camp Einherjer, Basra

D

Den 9. danske bataljon i Irak havde knap nok

fundet sine egne ben at stå på, før det politisk blev

besluttet, at bataljonen lukker og slukker, når den

er rejst hjem i begyndelsen af august. Men selv

om en naturlig reaktion på beslutningen ville

være mismod og manglende motivation, har det

ikke været tilfældet. Tværtimod mener officerer, som Danske Officerer

har talt med, at beslutningen ligefrem har været motiverende

for bataljonens arbejde og det indbyrdes sammenhold.

- Allerede inden vi tog herned, havde vi en fornemmelse af, at

der var noget i gære. Men vi havde ikke forberedt os på, at vi skulle

være det sidste hold, da vi jo ikke kendte noget til de konkrete planer.

Men da så meldingen kom, var det ligesom alle tænkte, at nu

var det alvor, og nu var det vigtigt at nå de mål, vi satte os – også

med hensyn til at motivere irakerne. Der var slet ikke tid til frustration,

og jeg tror faktisk, at meldingen blev en styrke, da det tvang

os til en benhård prioritering af opgaverne, siger major Claus Heesakker

Johansen, der er chef for S7 – sektionen der blandt andet har

stået for uddannelsen af soldater til den irakiske hær, IA.

Claus Heesakker Johansen er desuden officerernes talsmand på

DANCON/IRAK Hold 9 og næstformand for bataljonens samarbejdsudvalg.

- Vi er jo kun mennesker, så selvfølgelig gik snakken i en kort periode,

efter at meldingen om hjemtagelse var blevet officiel. Men

der blev hurtigt strikket en plan sammen med de mål, vi skulle

prioritere, da vi ikke skulle i gang med langsigtede projekter nu,

hvor det lå klart, at der ikke kommer et Hold 10 og tager over. Man

kan sammenligne det lidt med den prioritering, man gjorde, da

man skulle strikke den nye, korte værnepligtsuddannelse sammen:

Hvad kan vi skære væk og samtidig komme i mål på en ordentlig

måde? Og da planen lå der, var reaktionerne overvejende positive,

selv om det krævede lange arbejdsdage fra kl. 7 til 22, ligesom al frihed

på nær orlov blev inddraget, siger Claus Heesakker Johansen.

Engagement Plan

Bataljonen fik til opgave at forblive operativ så længe som muligt,

sikre en velorganiseret overdragelse til briterne samt sikre en velorganiseret

redeployering – hvilket i sig selv er en opgave af dimensioner.

- Vi vidste godt, at der ville ske noget, og reelt var der tre muligheder:

Enten kunne man beslutte at bevare den nuværende styrke i

området. Man kunne reducere styrken til en underafdeling, eller

man kunne trække hele bataljonen hjem. Da jeg så fik besked om

beslutningen om hjemtrækning fra chefen for HOK, få timer før

den blev officiel, var det med tilfredshed, selv om jeg vidste, at vi

ville få rigtig, rigtig travlt. Men nu kunne vi nå at justere ind. Og

der faldt en sten fra mit hjerte, da det stod klart, at hele bataljonen

fik lov at blive hele perioden ud, siger chefen for DANCON/IRAK

Hold 9, oberst Kim B. Petersen.

Der blev udfærdiget en såkaldt Engagement Plan, som måned for

måned skitserer, hvilke opgaver der skulle prioriteres.

- Vi måtte lave nogle prioriteringer ud fra mottoet: Den, der ønsker

at lave det hele, laver ingenting. Engagement-planen gav os

mulighed for at fokusere på en række opgaver, som var realistiske at

følge helt til dørs. Det har været vigtigt for os at afslutte alle projekter

på en ordentlig måde. Desuden betød planen også, at underafdelingscheferne

og soldaterne ikke var i tvivl om, hvor vi skulle

lægge tyngden, så det ikke blev spredt fægtning, siger Kim B. Petersen

og tilføjer:

- Selve redeployeringen var jo fra starten en ekstra – kompleks og

vanskelig – opgave i opgaven. Især for staben. Men trods det ekstra

arbejdspres og det høje antal af IDF-angreb, der jo er en stor psykisk

belastning for alt personel, ja så har det været en utrolig god

bataljon i balance, jeg har været chef for. Der har ikke været rivalisering

mellem underafdelingerne, og alle har været meget motiverede

og haft en rigtig god teamspirit. Så på en måde tror jeg også,

beslutningen om deployeringen har virket motiverende.

12 irakiske delinger uddannet

I Engagement-planen blev de såkaldte strikes – operativ indsættelse

i forbindelse med blandt andet anholdelser – samt „puls-aktioner“

prioriteret fra marts til maj, hvorefter disse aktioner blev indstillet,

så kampenhederne kunne hjælpe til med eskortering af de

store mængder materiel – blandt andet 560 containere og 276 køretøjer

–, som skulle transporteres til Kuwait i forbindelse med redeployeringen.

- CIMIC, Rebuilding Denmark-projekter og træning af IA og militærpolitiets

træning af det lokale politi har været højt prioriteret

under hele forløbet, så vi været i stand til at aflevere et produkt, som

vi kan være bekendt. Blandt andet har vi netop afsluttet uddannelsen

af 12 delinger til den irakiske hærs I. bataljon. Delingerne blev

bedømt meget tilfredsstillende under en uddannelseskontrol, som

briterne foretog, og delingerne sendes nu til Bagdad. Og det er da

også min personlige holdning, at irakerne er klar til at overtage ansvaret

for sikkerheden i Basra, selv om situationen er blevet forværret,

og mange giver udtryk for, at de tvivler på, om irakerne kan klare

opgaven selv, siger Claus Heesakker Johansen og tilføjer:

- Der er da også områder, der kan forbedres, efter at vi er er taget

hjem. Eksempelvis IA’s logistik og deres Command and Control.

Men vi skal huske på, at opgaven med at videreuddanne IA overdrager

vi til briterne, som bliver i området med 4.000 mand, efter

at vi er rejst hjem. Og personligt er jeg fortrøstningsfuld, da irakerne

selv er top-motiverede – det har været et mål i sig selv. For blot

de har gejsten til at fortsætte ad det spor, vi har lagt, er vi nået rigtig

langt. Men jeg er også blevet positivt overrasket over den måde,


motiverende faktor

Kaptajn Ronni Hansen er overbevist

om, at det er godt for Forsvaret, at

man nu viser, at man satser på at

have fokus på én tung mission.

briterne har ageret på. De har virkelig været meget åbne, lyttende

og imødekommende, og de tager nu over med vores uddannelsesplan

i hånden – det har jeg det rigtig godt med.

Ikke ladt i stikken

Claus Heesakker Johansen peger på, at Forsvaret generelt har været

god til at formidle budskabet om, at det nu er Afghanistan, man

ønsker at give første prioritet. Og han føler ikke, at bataljonen i Irak

er blevet ladt i stikken, selv om missionen er ved at være et afsluttet

kapitel.

- DANILOG sendte allerede et forkommando ned i maj for at begynde

forberedelserne til redeployeringen. Og det føringselement

på 14 mand, som skal hjælpe os med lukning af lejr og hjemtransport,

har siddet ved siden af os og været meget hjælpsomt. Det har

været en positiv oplevelse. Så jeg føler ikke, at vi har været ladt i stikken.

Det kan der selvfølgelig være enkelte, der har en følelse af, men

det har ikke været noget, som jeg i egenskab af tillidsmand har været

nødt til at tage mig af, siger Claus Heesakker Johansen og tilføjer:

- Men på Hold 9 er vi blevet udsat for flere IDF-angreb (Indirect

Fire, red.) end samtlige tidligere hold hernede. Og det har været en

kæmpe belastning for alt personel, og angrebene har været én af de

frustrationer, vi har haft, og som det har taget lidt for lang tid at

trænge igennem med, inden der blev taget action.

Han hentyder til, at der nu er to feltpræster i lejren for at tage

vare på personel, der har behov for at snakke om de psykiske påvirkninger,

som følger i kølvandet på de hyppige raketangreb. Desuden

er Jægerkorpset som bekendt sendt til området for at tage

hånd om problemet.

Lønramme for lille

Af mere håndgribelige faglige problemer nævner HOD-talsmanden

problematikken vedrørende tildeling af NyLøn-midler.

- Som det ser ud lige nu (28. juni, red.), bliver rammen for midler

til NyLøn ikke ændret trods de meget vanskelige vilkår, vi arbejder

under på det her hold. Alene raketangrebene og det store træk på

personellet i tilknytning til hjemtagelsen burde betyde, at rammen

blev hævet, og chefen fik frie hænder til at uddele midlerne. Som

det ser ud nu, er det kun en tredjedel af bataljonens personel, der

kan få del i NyLøn-midlerne. Det er efter min mening helt hen i vejret,

og det betyder også, at NyLøn ikke er blevet det ledelsesværktøj,

som oprindeligt var meningen, siger Claus Heesakker Johansen.

Han pointerer, at velfærden generelt har været nedprioriteret på

grund af redeployeringen. Blandt andet blev der ikke oprettet messer

eller PX, da man flyttede bataljonen fra Basra Air Station til

Camp Einherjer.

- Men det er også helt ok, da vi simpelthen ikke har tid til at tænke

så meget i velfærd. Dog har det været et stort irritationsmo-

HURTIG HJEMTAGELSE FRA IRAK

nr. 6/2007

11

ment, at breve og pakker til og fra Danmark har været meget længe

undervejs. Vi har eksempler på, at breve fra København har været

fem uger undervejs, og pakkepost den anden vej har været op til 51

dage om at nå frem. Vi har brokket os flere gange, men har blot fået

en sang fra de varme lande. Og det er for dårligt – især under de her

forhold, hvor vi dagligt beskydes med IDF. Men ellers har det været

et godt hold og en god mission, hvor jeg – og tror jeg godt, jeg tør

sige også mange af mine officerskolleger – er blevet overrasket over

vore soldaters egentlige formåen, når det virkelig gælder, siger

Claus Heesakker Johansen fra sit kontor på stabsgangen.

Rygter afløst af fakta

Ikke langt derfra er næstkommanderende ved Spejdereskadronen,

den 33-årige kaptajn Ronni Hansen, i gang med de sidste forberedelser

inden aftenens medaljeparade. Også han mener, at meldingen

om deployering var en motiverende faktor. Specielt fordi der

allerede inden udsendelsen havde været en del rygter i omløb.

- Beskeden om, at vi blev det sidste hold, kom faktisk som en forløsning.

For allerede under den sidste del af vores missionsorienterede

uddannelse var der blevet sået tvivl om, hvorvidt vi overhovedet

skulle afsted. Og da vi så var kommet herned, var der rygter

om, at vi ikke skulle gennemføre hele perioden. Så det var rart at få

f fortsættes


12 nr. 6/2007 HURTIG HJEMTAGELSE FRA IRAK

Chefen for DANCON/IRAK Hold 9, oberst Kim B.

Petersen, understreger, at planen for hjemtagelse

også betød, at underafdelingscheferne og soldaterne

ikke var i tvivl om, hvor vi skulle lægge

tyngden, så det ikke blev spredt fægtning.

klar besked og sat en dato på. Så vidste vi besked og kunne lægge en

detaljeret plan for de opgaver, som vi skulle nå at følge til dørs. Det

var motiverende for alle i eskadronen, siger Ronni Hansen.

Han var også i Irak på DANCON Hold 5, og selv om der i forhold

til dengang er sket en væsentlig forværring af sikkerhedssituationen,

er han ikke i tvivl om, at det er den rigtige beslutning.

Små ting der batter

- Det, vi har gjort, har vi gjort godt. Set over tid er sikkerhedssituationen

blevet forværret. Men det har danskerne ingen indflydelse

på, bortset fra at det måske kan skyldes vores hjemtagelse, som militserne

gerne vil have æren for. Antallet af såkaldte frihedskæmpere

har det jo med at eskalere, når „fjenden“ er på vej hjem. Det så vi

også i Danmark i dagene efter befrielsen i 1945. Men det er svært at

komme med et konkret bud på, hvorfor situationen er forværret.

Måske sker det som led i et større magtspil, men måske havde det

set endnu værre ud, hvis vi ikke havde været her, siger Ronni Hansen

og tilføjer:

- Men jeg tror, det er en rigtig beslutning, at vi trækker styrken

hjem nu. Vi har løst en masse opgaver. Som spejdere kommer vi

meget ud i lokalområderne, hvor vi kan se, at skolerne er blevet

renoverede og der er blevet etableret vandforsyninger, så bonden

kan få vand til sine køer og til sine marker. Det er måske små ting,

men virkelig noget der betyder noget for den civile iraker. Samtidig

er uddannelsen af soldater til IA blevet væsentligt forbedret. Så jo,

det har nyttet noget. Men det er også vigtigt at erkende, at vi nu har

gjort, hvad vi kunne, og at det, vi har gjort, kun er noget værd, så

længe nogen vil tage imod det. Det er vigtigt, at vi slutter af på en

ordentlig måde, og nu er der brug for at støtte på en anden måde.

Eksempelvis politisk eller anden form for hjælp.

Kan stoppe personelflugt

Ronni Hansen pointerer, at løsningen på den forværrede sikkerhedssituation

formentlig ikke ligger i en forøgelse af koalitionsstyrkerne.

- Indsættelse af flere styrker vil meget let kunne blive en ond spiral.

Og jeg er også overbevist om, at det er godt for Forsvaret, at

man nu viser, at man satser på at have fokus på én tung mission. Så

bliver der også luft til at få den transformation, som Forsvaret er i

gang med, ordentligt på plads, så vi kan ruste os til at satse på to

Meldingen om hjemtagningen blev en styrke,

da det tvang holdet til en benhård prioritering

af opgaverne, mener major Claus

Heesakker Johansen, som var HOD's repræsentant

på DANCON/IRAK Hold 9.

Arbejdet med at pakke det danske kontingent

i Irak ned i containere og transportere

det hele til Kuwait er ved at være overstået.

Den støvede Camp Einherjer forsvinder

for altid.

tunge missioner senere. Jeg tror, hjemtrækningen fra Irak er et

frisk, tiltrængt pust. Ikke mindst for personellet, som jo er hårdt

presset p.t. Det er jo ikke nogen hemmelighed. Ved at flytte fokus

til Afghanistan får vi lejlighed til at komme ordentligt i gear igen.

Og på længere sigt tror jeg også, det kan medføre, at vi får stoppet

personelflugten fra Forsvaret, siger Ronni Hansen.

Operation go’ røv

Han understreger, at han som officer nødigt ville have undværet

sine to udstationeringer til Irak.

- Det har været to super udfordringer, begge gange jeg har været

her. Man får prøvet håndværket af på en måde, som det er umuligt

at praktisere derhjemme, uanset hvor meget man øver sig i at føre

folk. Både som delingsfører og som næstkommanderende. Så det

har jeg været super glad for at have praktiseret under realistiske forhold,

og mine erfaringer fra Irak vil jeg helt afgjort kunne bruge i

mit videre karriereforløb. Det er der slet ingen tvivl om, siger Ronni

Hansen og tilføjer:

- Nu er det blot super vigtigt, at alle kommer herfra med en oplevelse

af, at vi har gjort et stykke meningsfyldt arbejde hernede.

Det, som feltpræsten kalder „Operation go’ røv“. Det er en række

peptalks, hvor vi blandt andet stiller os selv spørgsmålet: Hvilken

slags røv vil du helst have med dig hjem hernede fra? En slaskerøv

eller en spændstig røv, der vibrerer til det sidste? Svaret er åbenlyst.

Og som officerer er det vores ansvar, at den holdning forplanter sig

ud til yderste led i enheden. For vores indsats har vitterlig gjort nytte,

selv om det ikke altid trænger igennem til medierne hjemme i

Danmark.

Efter DANCON/IRAK’s redeployering vil der fortsat være danske

officerer i Irak. Blandt andet i koalitionens hovedkvarter i Irak.

Desuden vil bataljonen blive afløst af fire Fennec-observationshelikoptere

fra flyvevåbnet. Helikopterbidraget bliver fra den 1. august

til 31. december stillet til rådighed for den multinationale sikringsstyrke

i Irak med tilhørende piloter og støttepersonel, i alt 55

personer. Helikopterne vil alene være udstyret med våben til selvbeskyttelse

for besætningen, og helikopterne vil blandt andet kunne

bistå FN i forbindelse med de kommende valghandlinger og

løse observationsopgaver dag og nat. Herunder levere informationer

til de britiske styrker i Sydirak samt gennemføre mindre transportopgaver.


Stående Reaktionsstyrke deltog

Fra major Jørgen Theilgaard, NK/G3 ST/1 BDE, har redaktionen

modtaget en bemærkning til artiklen i Danske Officerer, nr. 5/07,

juni 2007, side 11 vedr. den multinationale øvelse i Danmark. Majoren

skriver:

Af artiklen fremgår, at under NATO-øvelsen „Noble

Mariner/Noble Award/Kindred Sword“ i og omkring Danmark deltog

op til 19 nationer. Endvidere skrives der kort om aktiviteterne,

og at det danske flyvevåben deltog med F16-fly. Intetsteds nævnes

søværnet eller hæren. Læseren kan således få det indtryk, at der fra

Danmark kun deltog enheder fra flyvevåbnet.

Vedr. søværnets deltagelse har jeg ingen viden, men det er mig

magtpåliggende at nævne, at der også deltog enheder fra hærens

LEGATER

Forsvarsakademiet bestyrer to fonde, der kan

søges af personer med tilknytning til Forsvaret

DEN OVERORDENTLIGE INVALIDEFONDS LEGAT:

Legatet kan søges af:

Personel i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen, der er kommet til skade

i tjenesten.

Efterladte pårørende til ovennævnte grupper samt pårørende til

personel omkommet i tjeneste.

Civile, som er blevet kvæstet i krig, og deres efterladte.

FORSVARETS VELFÆRDSFOND:

Legatet kan søges af:

Tjenestegørende, hjemsendt eller afskediget personel i Forsvaret.

Pårørende eller efterladte til disse kan også komme i betragtning.

Fondsbestyrelsen afgør, om fondens ydelser desuden kan tildeles

personel af Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.

NATO ØVELSE

nr. 6/2007

HAR DU

REKRUDT IRØVEN?

BLIV LEDER AF DIT EGET POSTCENTER OG VÆR MED TIL AT

OPBYGGE EN STOR VIRKSOMHED I DANMARK.

For at sikre CityMails fortsatte ekspansion har vi løbende

brug for CityAreaManagers. Du får det daglige

ledelsesansvar i dit CityMail Center, som du skal drive

og udvikle. Du forstår at coache og lede unge medarbejdere

på 18-25 år. Du har en god drifts- og ledel-

seserfaring og er god til at strukturere og effektivisere

arbejdsprocesser.Duerensynliglederogmotiveres

af at arbejde efter fastsatte mål. Vi tilbyder god løn og

pension, samt løbende videreuddannelse på CityMail

Academy.Læsmerepåwww.citymail.dk

CityMail er Danmarks nye fleksible postalternativ. Ved indgangen af 2007 var vi mere end 350 ansatte i CityMail Danmark.

Vi distribuerer adresserede forsendelser som f.eks. direct mails, årsberetninger, kataloger, tidsskrifter og magasiner.

stående reaktionsstyrke (SRS) i 1. brigade (BDE). Således deltog der

aktivt i øvelsen en opklaringseskadron fra Opklaringsbataljon/1

BDE samt et selvkørende haubitsbatteri fra 1. Artilleriafdeling/1

BDE, der begge gennemførte samtræning og uddannelse med UK

Royal Marines.

Uddeling kan ske på følgende grundlag:

a) Hvor der ikke er mulighed for tilstrækkelig hjælp fra offentlige

midler eller legatmidler.

b) Hvor øjeblikkelig ydelse af økonomisk hjælp skønnes at være af

væsentlig betydning.

SÅDAN SØGER DU:

Du kan kontakte socialrådgiveren på dit lokale tjenestested. Hvis

du ikke er i tjeneste, kan du rekvirere ansøgningsskemaet hos:

FORSVARSAKADEMIET

Fakultet for Militærpsykologi, Ledelse og Pædagogik

Socialsektionen – Postboks 2521

Ryvangs Allé 1, 2100 København Ø

Telefon: 39 15 13 00, e-mail: socr-svm2@fak.dk

13


14 nr. 6/2007 FASTHOLDELSE AF OFFICERER

Lean – fra effektivisering

til personalepleje

Lean har altid handlet om effektivisering, optimering og minimering af spild. Men

Lean-begrebet er under udvikling. Nu handler Lean i stigende grad også om fastholdelse

af et stresset personale.

Af Rasmus Schjødt Pedersen og Michael Theill, managere

i Deloitte Business Consulting

S

Stressede arbejdsgange er

ensbetydende med stressede

medarbejdere. Og et

stresset arbejdsliv er noget,

der kan mærkes på andelen

af dygtige og veluddannede

medarbejdere, der fravælger militærgerningen

og forlader Forsvaret. Hvis man vil

afgangen af militært og civilt personel til

livs, er vedligeholdelsesfaktorer som bedre

løn et skridt på vejen. Men som vi ved, er

løn kun en del af løsningen. Det er også

nødvendigt at se på, hvordan arbejdet tilrettelægges

og udføres på Forsvarets tjenestesteder.

Her leverer Lean en række effektive

principper og værktøjer, som kan reducere

personaleafgangen.

Frit oversat betyder Lean „trimmet“, og

trimmet er netop, hvad der er sket med

mange produktionsvirksomheder, der har

indført Lean. De har reduceret en masse

spild og fjernet unødvendige arbejdsgange.

Unødvendige i den forstand, at de ikke

har nogen reel effekt eller værdi for „kunden“.

Én succés avler som regel flere, så

Lean har de seneste år i stor stil bevæget sig

fra produktionshallerne ind i virksomhedernes

administrative processer.

Det offentliges tur

Og nu er turen for alvor kommet til den offentlige

sektor, hvor flere myndigheder og

organisationer har taget Lean til sig som en

måde at højne produktiviteten i en tid med

personalemangel. Finansministeriets budgetredegørelse

fra 2005 fremhæver da også

Lean som en metode til at skabe „højere

produktivitetsvækst i den offentlige sektor“.

Det gør Finansministeriet, fordi man

efterhånden har lært at omsætte Lean-

principper og -metoder til den offentlige

sektors helt særegne forhold. Det giver nu

god mening at indføre Lean i det offentlige.

Både for effektivitetens skyld, og for at

holde på medarbejdere, der ellers var søgt

væk p.gr.a. utilfredsstillende forhold eller

ligefrem stress.

Og det kan betale sig. Stress har betydelige

omkostninger. WHO har anslået, at

stress i 2020 bliver én af de største kilder til

sygdom, og ifølge estimater fra Det Nationale

Forskningscenter for Arbejdsmiljø kostede

den samlede stressmængde i 2006

forretningen Danmark 35.000 sygemeldinger.

Det svarer til 35 milliarder kroner.

Hvordan kan Lean nedbringe stress

på arbejdspladsen?

Forsvaret tilbyder sine ansatte psykologhjælp,

stresscoaching og stresskurser for at

ruste dem til et arbejdsliv med for få kolleger

og hårde og skiftende opgaver. Og det

er alt sammen godt. Fælles for sådanne

stresstiltag er imidlertid, at de er rettet mod

individet og vedkommendes personlighed.

Det kommer let til at handle om den

enkeltes „stress-potentiale“, som det hedder,

d.v.s. evne til at absorbere den rette

mængde arbejdspres. Dermed placeres ansvaret

for håndtering af stress hos den enkelte

medarbejder.

Uagtet at sådanne tiltag er velmente og

kærkomne for den enkelte, er der tale om

symptombehandling, som ikke tager fat

ved ondets rod. Stress relaterer sig nemlig

til de forudsætninger, som Forsvaret arbejder

under. Det handler om arbejdsgange,

procedurer, styreformer, organisering, uddannelse,

måle- og belønningssystemer

o.s.v. Her tilbyder Lean som metode og le-

delsestilgang en meget effektiv mulighed

for at gøre noget ved den måde, Forsvarets

ansatte arbejder på, og de forhold, de arbejder

under.

Lean er tilførsel af værdi –

ikke nedskæring

Det kan virke paradoksalt, at vi peger på en

effektiviseringstilgang som løsning på

stress-udfordringer blandt Forsvarets ansatte.

På mange arbejdspladser har Lean

medført en revolution i den måde, man

udfører opgaverne på, og hvis der er noget,

der virker stressende, så er det revolutioner

med deres krav om omstillingsparathed og

tilpasning til radikalt forandrede vilkår.

Det hjælper heller ikke på arbejdsmiljøet,

hvis ledelsen går halvhjertet til opgaven,

for så får man indført uheldige standardiseringer,

kedeligt rutinearbejde, urealistisk

målstyring eller en unødig intern konkurrence.

Mange tror, at de med få kunstgreb

kan få succés ved at tage de mange praktiske

værktøjer fra Lean og så lade hånt om

filosofien bag. Når det så går galt, og resultaterne

udebliver, er det let at angribe metoden

for at være fostret af en arbejdskultur,

der er så ulig vores egen, nemlig den japanske.

Men Lean handler på ingen måde om

nedskæringer eller om at droppe kaffepauserne.

Tværtimod. I stedet for at fjerne ressourcer

fra arbejdsprocesserne hjælper

Lean med at fjerne alt, der ikke har en positiv

effekt for kunden. Ressourcer skal ikke

udspares, men tilbageføres, så opgaveløsningen

forbedres.

Vores grundantagelse er, at det er ineffektive

arbejdsgange og ikke ineffektive

medarbejdere, der er skyld i mange proble-


mer rundt om i Forsvaret. Det er populært

sagt „systemets skyld“. Det er således ikke

den enkelte specialist, sekretær eller sagsbehandler,

der skal sætte tempoet op – det

er arbejdet, der skal flyde hurtigere gennem

processerne. Lean reducerer den uforudsigelighed

eller kompleksitet, som mange

arbejdsgange lider under. Det er ikke

travlhed, der skaber stress, men derimod

usikkerhed og uforudsigelighed.

Vi kender det fra eksercitsen og indøvelsen

af faste rutiner på kamppladsen. Det

gør soldaten for at kunne tingene på rygraden

og for dermed at kunne handle hurtigt

og afgørende. Lean skaber den samme

forudsigelighed, som gør os i stand til hurtigt

at detektere afvigelser og reagere på

dem. Dermed bliver vi langt bedre til at se,

om opgaven løses med værdi for kunden.

Lean ligger godt i forlængelse af den måde,

militærfolk tænker og handler på, for vi er

vant til altid at tænke næste led i værdikæden

med, når vi tilrettelægger arbejdet.

Fra KESDH til indkøb

Er der ingen begrænsninger på, hvor Lean

kan skabe bedre arbejdsgange? Principielt

nej. Alle steder, hvor der produceres en

ydelse, kan man med Lean-metoden forbedre

effekten af sine anstrengelser. Det

gælder både i forb.m. cafeteriadrift, indkøbsprocedurer

af forsvarsmateriel, transportprocesser

ved flytning af materiel og

varer eller i forb.m. udrulning af Forsvarets

elektroniske sagsbehandling – KESDH.

Sidstnævnte er et område, der optager megen

energi, og hvor der er stor irritation

med de eksisterende arbejdsgange. Med

Lean kan man sikre langt bedre struktur og

systematik i overlevering og ansvarsskift.

FASTHOLDELSE AF OFFICERER

nr. 6/2007

Artiklens forfattere, Rasmus Schjødt Pedersen og Michael Theill, er managere i Deloitte

Business Consulting. Rasmus Schjødt Pedersen er OK-R, MPA fra Harvard og specialiseret

i Human Capital. Michael Theill er cand.scient.pol. og ansvarlig for Deloittes

Lean forretnings- og metodeudvikling samt Lean uddannelse.

Lean kort

Lean er et sæt af konkrete redskaber til proceseffektivisering og overordnede ledelsesprincipper.

Metoden sætter fokus på kunden, effektive processer samt løbende

forbedringer gennem medarbejderinvolvering.

1)Kundefokus handler om, hvad der skaber værdi for ens brugere og interessenter,

så eksempelvis Forsvaret er i stand til at levere de rigtige ydelser i den rigtige

kvalitet til de rigtige modtagere.

2)Optimering af arbejdsgange foretages gennem anvendelse af en række procesværktøjer,

bl.a. kortlægning af værdistrømme, spildanalyse, flow i arbejdsgange,

fejlsikring o.s.v.

3)Udnyttelse af medarbejdernes potentiale, bl.a. ved at uddelegere ansvar og give

medarbejderne indflydelse på deres eget job. Det er medarbejderne, der kender

processerne, og det er medarbejderne, der møder brugerne til daglig. Derfor

skal medarbejderne aktivt involvere sig i at forbedre opgaveløsningen.

Lean-faldgruber:

Lean kan ikke ukritisk overføres fra produktionsverdenen til den offentlige sektor

og Forsvaret. Vær opmærksom på at:

• Kvalitet og værdi skal tænkes bredt: Det handler om service over for

borgere/virksomheder, om arbejdsmiljø og faglig kvalitet for medarbejderne og

endelig værdi defineret i forhold til lovgivning og samfund.

• Omfattende medarbejderinvolvering går hånd i hånd med ledelsesmæssigt ejerskab

– ledelsen har en vigtig rolle i at støtte arbejdet.

• IT og arbejdsgange kan sjældent adskilles – inddrag derfor IT-understøttelsen,

når arbejdsgangene skal forbedres.

• Lean handler ikke om at effektivisere medarbejderne, men derimod processer

og arbejdsgange.

• Kvalitet og effektivitet er ikke modsætninger – tværtimod er det langt mindre

ressourcekrævende at levere det rigtige første gang i stedet for at bruge tid og

ressourcer på fejlhåndtering.

• Målstyring er værdiløs uden læring og problemløsning, når målene ikke nås.

• Alt skal ikke standardiseres – brug standarder som en metode til at sprede gode

idéer og „best practice“ og sørg for, at der kun er standarder på de områder,

hvor det er vigtigt, at man gør det ens (fx af retssikkerhedsmæssige årsager).

• Den største spildfaktor i alle organisationer er, at medarbejdernes potentiale

ikke udnyttes tilstrækkeligt. Slip ansvaret løs til dem, der sidder med opgaveløsningen

til daglig – de ved, hvor „skoen trykker“.

15

f fortsættes


16 nr. 6/2007 FASTHOLDELSE AF OFFICERER

Samtidig får man mulighed for parallel

sagsbehandling og bedre styring af sagsfordelingen.

Medarbejderne har initiativet

Hvis Lean skal virke i Forsvaret, er det dog

altafgørende, at det er medarbejderne selv,

der gennemgår arbejdsgangene. Det er

medarbejderne, der har det største kendskab

til de steder, hvor der er knuder eller

problemer. Forsvaret bygger på en udpræget

grad af delegering fra chef og ledelse til

underliggende niveauer. Og det er et godt

fundament for indførelse af Lean, for succésen

afhænger af, at medarbejderne får

delegeret ansvar og kompetence til løbende

at forbedre opgaveløsningen.

Der skal konstant tages stilling til, om

processen forløber optimalt. Ifølge ophavsmanden

til Lean, Toyotas Taichi Ohno, er

det en proces, der aldrig stopper: „There is

no best – only better“. Forbedringerne sker

med andre ord løbende, og det er ledelsens

rolle at coache medarbejderne i problemløsningens

kunst.

Problemløsning i en nulfejlskultur

På Toyotas fabrikker tøffer medarbejderne

rundt til lyden af klassisk musik, mens de i

adstadigt tempo samler bildele til køreklare

Avensis’er. Det hele foregår i et tilsyneladende

sindigt tempo, uden panikagtige

ryk, fordi de aldrig lader nogen fejl passere

videre i systemet. Da alle processer er fuldt

transparante, ved enhver, hvornår man afviger

fra standarden. Opstår der en fejl,

rykker man i en snor, som stopper hele

samlebåndet. Herefter samles hele holdet

omkring problemet for at løse det på stedet.

Med det samme.

Lederen coacher holdet til at finde svar på,

hvilken fejl der opstod og hvorfor, og hvad

man kan gøre for ikke at opleve den samme

situation igen. Man får løst problemet, når

det opstår, og skubber aldrig et uløst problem

videre. Det er et grundprincip, og det

virker; Toyota er nu verdens største bilproducent.

For medarbejderne er det en tilfredsstillende

måde at arbejde på, fordi de, selvom

de lever i en nulfejlskultur, får lov, ja faktisk

pligt, til at bidrage med innovative løsninger

på små og store problemer. De er med

andre ord i offensiven og en vital del af arbejdsgangen.

Deres bidrag giver kort sagt

mening. Det er med til at skabe ejerskab i

det daglige og øger dermed fastholdelsen

af de dygtige medarbejdere. Der er intet til

hinder for, at Lean kan gøre det samme for

Forsvaret.


Historisk værk om

„Træskoslaget“

genudgivet

Som optakt til markeringen

sidst i august af de dramatiske

krigshandlinger på Sjælland i

1807 er en enestående afhandling

om englændernes forberedelser

og angreb på Køge by

netop blevet genoptrykt og

udgivet på initiativ af bl.a. den

lokale Hjemmeværnsforening

Af redaktør Henning Lahrmann

D„Det må være hævet over

enhver tvivl, at kronprinsen

(Red.: Den senere kong

Frederik den Sjette, som regerede

på vegne af sin sindssyge

fader, kong Christian den Syvende)

og de mest nøgterne i hans hovedkvarter

inderst inde har vidst bedre. Bønder

uden egentlig militæruddannelse og

med gammeldags våben besejrer ikke regulære

tropper i større, intakte styrker, og alligevel

betænkte man sig ikke på at benytte

militsstyrker som linietropper“, skriver militærhistorikeren

E.O.A. Hedegaard, nu

pensioneret major fra Den Kongelige Livgarde,

med slet skjult foragt i sin bog „Krigen

på Sjælland 1807“ om magthavernes

brug af landeværnet.

Landeværnet var at betragte som datidens

hjemmeværn, dog uden nogen form

for uddannelse, føring og bevæbning…!

Diplomatiske forviklinger og en aggressiv

engelsk regering var årsagen til den engelske

hær og flådes angreb på Køge og

bombardement af København. På den

danske side herskede kaotiske forhold og

en afmagtsstemning hos såvel landets

øverste ledelse som hos hærens generaler.

Den sygdomsplagede kronprins og regeringen

forlod hovedstaden, og den danske

hovedstyrke befandt sig i Holsten. Flådens

store skibe lå aftaklet på Holmen.

Bogens forfatter lægger ikke fingrene

imellem, når han i sin konklusion beskriver

de danske magthaveres rolle: „Begivenhederne

viste alle det menneskelige sinds

forskellige facetter, fra smuk og uselvisk

fædrelandssind, tapperhed og udholden-

hed under fortvivlede forhold, over ligegyldighed

og til kompakt landsforræderi,

samarbejde med fjenden, angivere m.m.,

hvad der ellers følger af at have en fjendtlig

besættelseshær i landet.“

Ole Hedegaard har heller ikke meget tilovers

for datidens ledelse af søforsvaret,

som uden videre udleverede den danske

flåde til englænderne. Lad være at de danske

landstyrker intet kunne stille op mod

de professionelle engelske styrker. Men

det var landsforræderisk at overdrage flåden

til englænderne til trods for kronprinsens

klare ordre om at brænde og sænke

skibene, som det skete den 29. august,

samme dato 136 år senere, da den tyske

besættelsesmagt forlangte flåden udleveret,

mener forfatteren, som forudser kritik

MILITÆRHISTORIE

nr. 6/2007

17

Forfatteren af bogen „Krigen på Sjælland 1807“, pens. major og

dansk militærhistoriker Ole Hedegaard, har skrevet en lang række militærhistoriske

værker, og som ung officer blev han i 1975 tildelt Det

Krigsvidenskabelige Selskabs fornemme Saint Germain-medalje i sølv.

fra det danske søofficerskorps: - Jeg mener

dog, jeg står på historisk fast grund, og siger

med Pilatus: „Hvad jeg skrev, det skrev

jeg!“

Smed træskoene under flugten

Ole Hedegaard skrev sin afhandling „Krigen

på Sjælland 1807“ for 37 år siden, og

bogen blev dengang udgivet i 500 eksemplarer,

som for længst er udsolgt og kun

kan fås antikvarisk. Den har undertitlen:

„En undersøgelse af det britiske ekspeditionskorps’

sammensætning og bevægelser

på Sjælland, dets forhold til befolkningen,

landeværnets og kystmilitsens mobilisering

og bevægelser samt slaget ved Køge

og dets eftervirkninger“.

- Det er den eneste bog, der nogensinde

f fortsættes


18 nr. 6/2007 MILITÆRHISTORIE

har behandlet landkrigen detaljeret, og det

vil primært sige „Træskoslaget“ ved Køge

den 29. august, hvor englænderne under

general Arthur Wellesley knuste den danske

landeværnshær under generalløjtnant

Castenschiold, fortæller Hedegaard.

Wellesley blev senere kendt som hertugen

af Wellington, der som feltherre slog

Napoleon i slaget ved Waterloo i 1815.

Når træfningerne ved Køge har fået det

lidt ringeagtende navn „Træskoslaget“,

skyldes det de dårligt udrustede bønderkarle,

som under flugten væk fra byen smed

træskoene for at kunne løbe hurtigere.

Selvom Ole Hedegaard mener, at englændernes

krigsførelse blev ført på en behersket

facon, blev der trods alt skudt med

kanoner på langs af byens gader, og de altødelæggende

kardæsker traf på må og få.

En kardæsk er en artillerigranat, der indeholder

blykugler og en sprængladning. De

blev normalt brugt mod soldater i åben

mark.

Det kunne ikke undgås, at der var civile

tab. For egen regning kan denne artikels

forfatter oplyse, at én af mine nære slægtninge,

den 45-årige Antoinette, gift med

rebslager Poul Hegner, blev dræbt ved kirken.

De havde nået at få seks børn. Endnu

en køgeborger, møller Ole Andersen, blev

dræbt uden for sin mølle på Stormøllevej.

Slaget ved og i Køge var et led i englændernes

belejring af København, som endte

med tre nætters nådesløst bombardement

med de nye congreve’ske brændraketter.

Læseværdig og eftertragtet bog

Den genoptrykte bog blev præsenteret ved

et arrangement i Køge Boglade den 9. juni,

hvor forfatteren var til stede og talte samt

signerede de fleste af de 300 bøger, som på

bare tre timer blev revet væk.

Som opfølgning på den indgåede trepartsaftale

har AC nedsat en sekretariatsgruppe

(styregruppe) og fire arbejdsgrupper, der

tilsammen skal levere input til udmøntning

af aftalen.

HOD har valgt at støtte arbejdet, idet det

forventes, at der ud af det store beløb, som

er sat af til udmøntning ved aktiviteter forbundet

med aftaleteksten, kan findes mulighed

for tiltag, der kan komme officerskorpset

til gode.

Den genoptrykte bog blev

præsenteret i Køge Boglade,

hvor hundredvis af køgeborgere

og andet godtfolk stod

i kø for at købe den. Lokale

Hjemmeværnssoldater i

kopier af de røde uniformer

fra 1807 „holdt vagt“ uden

for boghandelen.

- Det var en succés. Jeg havde aldrig troet,

at et så ringeagtet emne blandt danske faghistorikere

og skolelærere, som dansk militærhistorie

har været, skulle få civile mennesker

til at stå i kø for at købe en bog herom,

siger Ole Hedegaard.

Bogens udgivelse er et af de mange elementer

i markeringen af 200-årsdagen for

„Træskoslaget“ den 29. august. Med Hjemmeværnsforeningen

for Køge og Omegn

som initiativtager er der nedsat en projektorganisation

til formålet. Onsdag den 29.

august 2007 markeres 200-årsdagen for disse

kampe.

HOD og trepartsaftalen

HOD’s medarbejdere indtræder derfor således

i arbejdet:

• Sekretariatsgruppe: Specialkonsulent

Carl Henning G. Johnsen.

• Arbejdsgruppe vedrørende kompetenceudvikling:

Specialkonsulent Jesper E.

Hansen.

• Arbejdsgruppe vedrørende seniorordninger:

Chefkonsulent Morten B. Nielsen.

• Arbejdsgruppe vedrørende arbejdsmiljø:

Specialkonsulent Steen Mikkelsen.

Bag dette arrangement står Hjemmeværnsforeningen

i et samarbejde med en række

lokale institutioner, foreninger og sponsorer

under protektion af Hans Excellence

Christian, Greve af Rosenborg.

Uanset eventuelt senere beretninger om

krigen i 1807 er Ole Hedegaards 37-årige

bog særdeles læseværdig, og hans indignation

over de danske magthaveres kyniske

beslutninger står stadig frisk, ren i mælet

og uimodsagt. Genoptrykket af bogen har

kunnet lade sig gøre som følge af økonomisk

støtte fra en række sponsorer.

Der er herudover nedsat en arbejdsgruppe

vedrørende innovation, som HOD, grundet

Forsvarets særlige situation, ikke har

fundet det nødvendigt at deltage i.

Skulle der være medlemmer, som har

gode idéer inden for de nævnte områder, er

HOD’s medarbejdere klar til at modtage

idéer og forslag.


A

Aftalen betyder i hovedtræk,

at alt merarbejde, der

ikke afvikles på anden vis,

kan godtgøres med en

kompensation på 150 pct.

af den enkeltes aktuelle timeløn

(dog minus militærtillæg og pensionsydelser).

Endvidere betyder aftalen, at

reglerne om, at merarbejde indtil 30 minutter

pr. dag ikke tælles med i arbejdstidsopgørelsen,

er bortfaldet.

Af aftalen fremgår det, at „hvis merarbejde

af et væsentligt omfang, mere end 20

timer pr. kvartal, ikke godtgøres ved afspadsering,

herunder konvertering til omsorgsdage

eller anvendelse i forbindelse

med en Fridøgnsbankaftale, kan det godtgøres

med økonomisk kompensation“.

Dette betyder, at merarbejde af mindre

end 20 timers omfang pr. kvartal forudsættes

afviklet ved én eller anden form for frihed.

Men har man mindst 20 timer på

merarbejdssaldoen pr. kvartal, og afvikles

det ikke gennem frihed, godtgøres alle –

også de 20 første – timer med 150 pct. af

den aktuelle timeløn.

Rådighed og tilkald

I øvrigt er det aftalt, at militærtillægget

fremover ydes som kompensation for rådigheds-

og beredskabsforpligtelse, således:

- Rådighedsforpligtelsen omfatter varierende

beredskabsmæssige ændringer ved

enheden, hvor der ikke sker indgreb eller

indskrænkninger i den ansattes bevægelses-

og handlefrihed, herunder et skærpet

krav om fremmøde ved tilkald.

- Beredskabsforpligtigelsen dækker hvor

tidsmæssige krav pålægges materiel-/personelkapacitet

og hvor det ikke medfører

indgreb eller indskrænkninger i den ansattes

bevægelses- og handlefrihed, herunder

et skærpet krav om fremmøde ved tilkald.

Til disse to punkter er det væsentligt at

præcisere, at den enkelte selvfølgelig stadig,

ifølge ansættelsesforholdet, står til rådighed

for arbejdsgiveren, og skal give

møde ved pludseligt opstået behov; men at

en pålagt/beordret tilkaldemulighed ikke

er dækket af tillægget. Bliver den enkelte

derfor pålagt at være klar ved telefonen

med henblik på tilkald til opgaveløsning,

eller på anden vis hindret i sine normale

gøremål i fritiden (pålagt rejserestriktioner

eller lignende), er det ikke dækket af aftalen,

og skal honoreres på anden vis – evt.

gennem tilkaldevagtordning.

- Tilkald: „Ved tilkald, medregnes den

præsterede arbejdstid i arbejdstidsopgørelsen“.

Der tilskrives altså ikke mindst 3 timer,

som det fremgår af cirkulæreteksten.

Mistede fridage

- Fridage: „Ved inddragelse af en fastlagt fridag

medregnes den præsterede arbejdstid i

arbejdstidsopgørelsen“.

Af den tidligere aftale fremgik det, at aftalen

betalte for indtil 10 mistede fridage

pr. år. Med denne nye aftale om militærtillæggets

dækningsgrad er begge parter gået

på kompromis med principper. HOD havde

allerhelst set, at cirkulæreteksten om

medregning af mindst 6 timer + 50 pct.

stod til troende; men så ville der reelt ikke

være nogen som helst begrundelse for opretholdelse

af militærtillægget, hvorfor

HOD har indgået aftale om, at der i arbejdstidsberegningen

kun medtages de

præsterede arbejdstimer på en ellers fastlagt

fridag – der så ved kvartalets udgang

kan tælle med i merarbejdsopgørelsen og

på den måde kan tilskrives 50 pct. ved udbetaling.

Der bliver altså ikke automatisk

tale om mindst 6 timer + 50 pct..

Denne sidste regel bringes dog i anvendelse

for chefgruppen, da cheferne jo ikke

er omfattet af militærtillægsaftalen. Såfremt

en chef mister en fridag – der altså

ikke kan afholdes i perioden – godtgøres

denne efter individuel ansøgning med 6 timelønninger

+ 50 pct. i forhold til den enkeltes

aktuelle timeløn.

Døgntjeneste på fridage:

„For døgntjeneste forrettet på en inddraget

fridag fastsættes en arbejdstid på 7,4 timer“.

Denne aftaledel er af meget teknisk

karakter og gennemgås her kun for at sikre

mod misforståelser.

FAGLIGE NOTER

nr. 6/2007

Lys for enden af tunnelen...

Efter længere tids forhandlinger kom en fornyet aftale om militærtillæggets

dækningsgrad i hus

Af specialkonsulent Carl Henning G. Johnsen, HOD

19

Af døgntjenesteaftalerne fremgår det, at såvel

optjeningen som erstatningsfriheden

for døgntjeneste er normopfyldende for

dagen, hvilket betyder, at såfremt der er

normfastsat en arbejdsdag på 8 timer og

man holder erstatningsfri, kompenserer erstatningsfriheden

for alle 8 timer og ikke

kun for 7,4. Da der ikke er normfastsat arbejdstid

på en fastlagt fridag, sættes arbejdstiden

i forbindelse med døgntjeneste

med indgåelse af denne aftale til 7,4 timer

(+7,4 timer for selve døgntjenesten). Teknisk,

javel, men en sikring af medlemmernes

friheder.

Mere enkle arbejdstidsregler

Endelig skal det nævnes, at der sammen

med aftalen om militærtillæggets dækningsgrad

er indgået „Aftale om supplement

til arbejdstidsregler for tjenestemænd

i staten m.v.“

Årsagen til denne aftales indgåelse er et

ønske om forenkling af arbejdstidsreglerne

– for begge parter – idet det af den centrale

arbejdstidsaftale fremgår, at såfremt ikke

andet lokalt aftales, skal alle tjenestemænd

i staten indplaceres i forhold til dagarbejder-

og døgnarbejderbegreberne. For at

undgå for meget bureaukrati og sikre en

mere smidig og glat forvaltning af arbejdstidsopgørelser

for de ansatte, er parterne

enedes om at indplacere alle militært ansatte

i forsvaret som døgnarbejdere, hvilket

i praksis for officersgruppen betyder en opretholdelse

af status quo, hvad angår kompensation

for tjeneste på ubekvemme tidspunkter,

herunder optjening af natpenge,

weekendbetaling og § 15 timer (3 timer for

hver 37 timers tjeneste udført i tidsrummet

kl. 17 – 06 henholdsvis kl. 15 – 07, hvis mere

end fire timer ligger inden for dette tidsrum).


20 nr. 6/2007 FAGLIGE NOTER

Skyggeforløb

Et ofte stillet spørgsmål lyder: „Skyggeforløb – hvad er det?“

Af specialkonsulent Steen Mikkelsen, HOD’s politiske sekretariat

I

Inden svaret på det spørgsmål træder tydeligt frem, er det

nødvendigt med en lille historisk omvej omkring gammelt

lønsystem.

I mange år har tjenestemændene (ledergruppen) haft et

lønsystem med lønrammer og skalatrin. De faglige organisationer

og arbejdsgiveren har igennem tiden – enten i

forbindelse med overenskomstforhandlinger eller i forbindelse

med aftaler om anvendelse af lokalløn-puljer – aftalt lønforløb for

de enkelte personalekategorier.

Lønforløb betyder, at en officer, f.eks. en premierløjtnant, med

virkning fra 1993 startede i lønramme 18, trin 1 eller skalatrin 23 i

et af de fem stedtillægsområder.

Aftalerne om lønforløb eller „indplacering“ bestemte også,

hvornår oprykning til næste trin skulle finde sted – typisk hvert

andet år.

Aftalen om lønforløb for premierløjtnanter medførte udover

startløn jf. lønramme 18, trin 1 (skalatrin 23), at man hvert andet

år steg et trin, så premierløjtnanter efter 2 år steg til lønramme 18,

trin 2 (skalatrin 24), igen efter 2 år til lønramme 18, trin 3 (skalatrin

25) og så fremdeles til lønramme 18, trin 5 (skalatrin 27). Efter

to år på sidste trin i lønramme 18, steg premierløjtnanter til lønramme

21, trin 2 (skalatrin 28).

Samlet var lønforløbet for en premierløjtnant således: Skalatrin

23, 24, 25, 26, 27 og 28.

Uddrag af Personalestyrelsens lønoversigt

pr. 1. april 2007.

Udover at have betydning for størrelsen af månedslønnen havde

løntrinnet også betydning for f.eks. tjenestemandspensionen og

for størrelsen af visse tillæg og ydelser.

At tillæg og ydelser kunne „kobles“ op på tjenestemandens ind-

placering på skalatrin kunne lade sig gøre, fordi lønsystemet var

fælles for hele staten, uanset om tjenestemanden arbejdede i f.eks.

Justitsministeriets område eller Forsvarsministeriets område. Alle

tjenestemænd i staten blev således betragtet under samme regler.

Alle statsansatte tjenestemænd var vurderet efter samme stillingsvurderingssystem,

så der – trods alt – var sammenlignelighed på

tværs af ministerområderne.

Så kom ordningen om Nyt Lønsystem. Og dermed kom også

en myriade af forskellige basisløngrupper afhængig af, hvor den

pågældende tjenestemand var ansat. Alle de områder inden for

staten, f.eks. tjenestemandspension, der var afhængige af en

form for fællesnævner, kunne ikke håndteres inden for rammerne

af Nyt Lønsystem. Derfor blev det besluttet at videreføre de

aftalte lønforløb fra det gamle lønsystem som et „skyggeforløb“.

Så kunne tjenestemandspensionen fortsat udbetales på et fælles

grundlag. Tilsvarende gælder eller må gælde, at alle de tillæg og

ydelser, der tidligere blev udbetalt på baggrund af tjenestemandens

indplacering i det gamle lønsystem, ligeledes håndteres på

baggrund af skyggeforløbet – ellers er der ikke sammenhæng i

tingene.

I Forsvaret fremgår den øjeblikkelige indplacering i skyggeforløbet

af den elektroniske lønseddel som et skalatrin, f.eks. er lønramme

34 det samme som skalatrin 47.

I forbindelse med såvel NyLøn-aftalen i 2002 som aftalen i 2005

lykkedes det for HOD at få aftalt væsentlige pensionsforbedringer

for den militære ledergruppe. Således beregnes pensionen – som

hovedregel – ud fra et højere skalatrin, end det gamle lønforløb tilsagde.

En M321 pensioneres fra lønramme 34, en M322 fra lønramme

35 og en M331 fra lønramme 36. Den såkaldte oprykning

sker ved det fyldte 58. år. Dette pensionsskyggeforløb er ganske

enestående i staten.


Lønforløbene i „skyggeforløbet“

Lønforløbene er som sagt aftalt gennem tiden, og de skal findes i

en række forskellige særlige aftaler – nogle relativt gamle. Vi skal

ikke „trætte med“ alle disse aftaler – de kendes i sekretariatet –,

men lønforløbene i „skyggeforløbet“ ser samlet set således ud:

Afslutningsvis skal det nævnes, at det skyggetrin, der fremgår af

lønsedlen, er det øjeblikkelige skyggetrin. Dermed være sagt, at

FAGLIGE NOTER

nr. 6/2007

21

f.eks. en M322-officer, der som 52-årig står med et skyggetrin på

skalatrin 47, ikke kan se af lønsedlen, at han ved det fyldte 58. år vil

blive oprykket til skalatrin 48 (lønramme 35) og dermed vil blive

pensioneret fra lønramme 35 ved afgang på pension som 60-årig.

For chefgruppen gælder, at selvom det hedder ny chefløn, så anvendes

lønrammerne/skalatrinnene uændrede fra gammelt lønsystem.

PL (M312)

2 år 2 år 2 år 2 år 2 år Pension

Lønramme 18.1 18.2 18.3 18.4 18.5 21.2 21.4

Skalatrin 23 24 25 26 27 28 32

KN/KL (M321)

2 år 2 år 2 år Pension

Lønramme 24.1 24.2 24.3 24.4 34

Skalatrin 30 32 34 36 47

KN/KL (M321) – der blev individuelt oprykket

2 år 2 år 2 år Pension

Lønramme 29.1 29.2 29.3 34

Skalatrin 38 40 42 47

MJ/OK (M322)

2 år 2 år 2 år Pension

Lønramme 29.1 31.1 31.2 31.3 35

Skalatrin 38 40 42 44 48

MJ/OK (M322) – der blev individuelt oprykket

Lønramme 34

Pension

35

Skalatrin 47 48

MJ/OK (M331)

2 år Pension

Lønramme 31.3 34 36

Skalatrin 44 47 49

MJ/OK (M331) – der blev individuelt oprykket

Lønramme 35

Pension

36

Skalatrin 48 49

MJ/OK (M332) – der er personligt omklassificerede

Lønramme 36

Pension

36

Skalatrin 49 49


22 nr. 6/2007 FORSVARETS MEDIER (1)

Styr på

Forsvarets

bladjungle

Det er vanskeligt – om ikke umuligt – at danne sig et forkromet

overblik over Forsvarets urskov af blade og magasiner. Men nu

skal en arbejdsgruppe finkæmme Forsvarets trykte medier og søge

at få styr på bladjunglen

Af journalist Morten Fredslund

HHverken Forsvaret selv, Det

Kgl. Bibliotek, Garnisonsbiblioteket

eller andre relevante

instanser, som Danske

Officerer har været i

kontakt med, har et samlet,

præcist overblik over, hvilke og hvor

mange blade og magasiner Forsvaret udgiver.

Og hvis man vil danne sig et forkromet

overblik over alle publikationer – private

som offentlige – med forsvarsrelateret stof,

går det helt galt.

Men det skal der nu laves om på. I hvert

fald hvad angår de trykte medier, som Forsvarets

mange myndigheder selv står bag.

- Vi har bedt alle Forsvarets myndigheder

give os en melding om, hvilke trykte

medier den enkelte myndighed udgiver.

Blandt andet hvilke medier, der er tale om,

hvem der producerer det, oplag og hvem

der formidler det. Faktisk har vi ikke overblik

over, hvor mange trykte blade og magasiner

der udgives med én af Forsvarets

myndigheder som afsender – hvilket rundspørgen

jo også vidner om, siger chefen for

kommunikationssekretariatet i Forsvarskommandoen,

oberstløjtnant Lennie

Fredskov Hansen.

Et overblik

Ud over at give Forsvaret et overblik over,

hvilke trykte medier man selv står bag, vil

en arbejdsgruppe se materialet nærmere

efter i sømmene.

- Der er ikke i udgangspunktet tale om en

spareøvelse. Materialet skal først og fremmest

give os et overblik, og vi håber, det

kan skabe grundlag for en drøftelse af (det

er der endnu ikke taget beslutning om, arbejdsgruppen

skal indtil videre kun stå for

undersøgelsen), hvorvidt det rent mediestrategisk

er den rigtige måde, vi gør tingene

på. Kan nogle af bladene lægges sammen

eller erstattes af andre? Skal produktion,

tryk og distribution gribes an på en

anden måde – eller samles for at gøre os

mere slagstærke? Eller er det fint nok med

den decentrale bladproduktion, som vi ser

i dag, siger Lennie Fredskov, der ikke afviser,

at arbejdsgruppen Trykte Medier, som

den kaldes, også vil se på de økonomiske

aspekter.

- Det vil være helt naturligt, at arbejdsgruppen

også kigger på økonomien i Forsvarets

mange trykte medier – men det er

ikke det primære, siger Lennie Fredskov og

tilføjer:

- I øjeblikket udgiver vi ikke et blad, som

decideret er rettet mod læsere uden for Forsvaret.

Vi overvejer i øjeblikket forskellige

muligheder, men har endnu ikke besluttes

os.

Ud over personalebladet „Forsvaret“ udgiver

Forsvarskommandoen ingen periodisk

trykte magasiner, efter at Forsvars Fokus

for nylig fik silkesnoren. Forsvarets rekruttering

udgiver bladet Upfront, der er

målrettet mod unge i og uden for Forsva-

ret. Desuden udgiver Interforce-sekretariatet

nyhedsbrevet Interforce News, der

blandt andet sendes til erhvervsledere i de

virksomheder, som støtter Interforce.

De tre operative kommandoer udgiver

henholdsvis, Hæren, Søværnsorientering

og Flyvevåbnet, hvorefter der følger en

sand underskov af lokale publikationer

fra de underlagte enheder. Specielt i hæren

er der tradition for, at hvert regiment

eller afdeling har deres eget lokale blad,

men samlet set er det endnu uvist, hvor

mange blade der konkret er tale om. Og

selv om der er afleveringspligt til Det Kgl.

Bibliotek, er selv de mest avancerede søgemaskiner

her ikke til megen hjælp, da

der i mange af bladnavnene ikke indgår

ord som Forsvaret, militær eller soldater.

Desuden er det sjældent Forsvaret eller

Forsvarskommandoen, der står som ansvarlig

udgiver, men derimod den konkrete

enhed.

766 hits

Biblioteks-søgemaskinen REX giver et hit

på hele 766 poster, hvis man søger under

den noget brede formulering: Militærvæsen.

Og hvis man indkredser til Småtryksafdelingen,

som registrerer alle de lokale/regionale

tidsskrifter, ja så er tallet nede på

219, hvoraf godt 100 stadig udgives periodisk.

Men her tælles diverse årsrapporter,

faktaskrivelser og enkelte reglementer også

med.


Hvis man dertil lægger publikationer fra

Hjemmeværnets enheder, bliver opgaven

endnu mere kompliceret. Hjemmeværnskommandoen

udgiver HJV Magasinet.

Desuden har en række af totalforsvarsregionerne

deres eget magasin, og det samme

gør sig gældende for hjemmeværnsdistrikterne.

Hertil kommer alle hjemmeværnskompagnierne

og -eskadrillerne,

som for en stor dels vedkommende også

har deres eget blad.

I Beredskabsstyrelsen er billedet mere

éntydigt. Her udgiver man det interne blad

B-Info otte gange om året, og ifølge lederen

af kommunikationssektionen, Thomas

Dybro Lundorf, er der ingen underlagte

enheder, der udgiver eget blad – bortset fra

Beredskabstyrelsens værnepligtige, der står

bag bladet „Sprøjten“.

- Vi har forskellige overvejelser i spil omkring

et nyt eksternt blad, efter at vi har

lukket nyhedsbrevet „Parat“. Men vi har

ikke lagt os fast på noget endnu, siger Thomas

Dybro, der tilføjer, at Beredskabsstyrelsen

også planlægger nye tiltag på den elektroniske

front. Blandt andet går man til

september i luften med hjemmesiden Kriseinfo.dk,

hvor opdaterede nyheder i forbindelse

med indsættelse af Totalforsvaret

vil blive offentliggjort i tilfælde af større

ulykker, kriser eller katastrofer.

Internettet vigtigt for de unge

I Forsvarskommandoen arbejdes der lø-

bende med udviklingen af Forsvarets

hjemmeside, og man har for nylig gennemført

en brugerundersøgelse, der skal

danne grundlag for en relancering af

www.forsvaret.dk og de underliggende sites.

- Arbejdsgruppen koncentrerer sig i første

omgang om de trykte medier, mens der

sideløbende sker optimering af vores hjemmeside.

Men en egentlig relancering skal

man tidligst forvente sig til efteråret, siger

Lennie Fredskov og understreger:

- Men Internettet er utroligt vigtigt –

især når det gælder kommunikation med

de unge, som er et fokusområde i år. Sidste

år var informations-fokusområdet den interne

kommunikation, som også er en helt

central – men også vanskelig – størrelse.

Intern kommunikation via medierne

Som eksempel peger han på Forsvarets omstrukturering,

som har betydet mange omrokeringer

og flytninger for Forsvarets personel.

- Vi lægger mange kræfter i at informere

om de personelmæssige konsekvenser af

det seneste forsvarsforlig og i at pege på de

muligheder, det berørte personel har for at

få vejledning med videre. Men hvis nu

man ikke er blandt dem, der skal flytte, ja

så er al den information jo ikke relevant.

Der ligger altid en udfordring i at få sendt

rigelig information til de relevante i en

virksomhed med 25.000 ansatte. Men det

FORSVARETS MEDIER (1)

nr. 6/2007

23

gælder ikke kun i Forsvaret – det problem

kender alle større organisationer til, siger

Lennie Fredskov og tilføjer:

- For det er uhyre vigtigt, at medarbejderne

kan følge med i og forstå de beslutninger,

som virksomhedens ledelse træffer.

Specielt de beslutninger, som har en konsekvens

for medarbejderne.

Mediernes eksponering af Forsvaret er

steget betragteligt de seneste år, og Lennie

Fredskov lægger ikke skjul på, at det kan

være svært at hamle op med medierne, når

det gælder udbredelsen af information,

som har relevans for Forsvarets medarbejdere.

- Medierne arbejder ekstremt hurtigt i

dag. Og hver gang én af Forsvarets chefer

eller jeg selv går på tv for at forklare en eller

anden sag, ja så er vi godt klar over, at selv

om det er ekstern kommunikation via tv

eller radio, ja så kommunikerer vi også internt,

hver gang vi er på tv eller i radio. Så

en stor del af de ansatte – og de ansattes pårørende

– får stadig mange væsentlige informationer

om Forsvaret serveret via de

elektroniske medier, selv om vi gør en

ihærdig indsats for at få den interne kommunikation

på plads, før vi går i offentligheden

med væsentligt nyt, siger Lennie

Fredskov.

En kæp i hjulet

Han nævner to faktorer, som altid vil være

med til at stikke en kæp i hjulet i forhold til

f fortsættes


24 nr. 6/2007 FORSVARETS MEDIER (1)

kommunikationsmålsætningen „medarbejderne

først“.

- Vi vil altid være på hælene i de situationer,

hvor en sag pludseligt og uventet dukker

op i medierne. Her er det meget vanskeligt

– om ikke umuligt – at få kommunikeret

sagens kerne ud internt, inden historien

ruller over skærmen. For det andet er vi

underlagt en række begrænsninger, der

gør, at vi ikke kan fortælle alt, hvad vi foretager

os – eller hvad vores soldater kommer

ud for. Jeg tænker her på hændelser som

kan bringe opgaven eller vores soldaters

sikkerhed i fare. Det kan jo ikke nytte, at vi

to dage før en stor operation i eksempelvis

Irak går i de interne eller eksterne medier

med nyheden. Det vil bringe operationssikkerheden

i fare, siger Lennie Fredskov.

Han påpeger, at der også er hensyn at

tage til Forsvarets allierede, ligesom hændelser

eller beslutninger, som kræver politikernes

accept, skal holdes tæt til kroppen,

da politikerne ikke er begejstrede for at få

kendskabet til en sag via pressen, inden de

skal træffe en beslutning.

– Og så er der hensynet til de pårørende,

som vi har en pligt til at underrette, før vi

fortæller andre om hændelser, der har kostet

døde eller sårede. Men det er ofte vanskeligt,

da medierne i dag altid har en direkte

linie til de områder, hvor vores soldater

er indsat. Vi så det for nylig under angrebet

på den pansrede mandskabsvogn i

Irak, der desværre kostede en soldat livet.

Pludselig dukkede der tv-billeder op af jublende

irakere ved det brændende køretøj,

inden vi kunne nå at få et overblik over situationen

og få underrettet alle de pårørende,

siger Lennie Fredskov.

Han pointerer, at det militære kommandosystem

i sådan en situation primært

koncentrerer sig om det militære håndværk,

mens kommunikationsopgaven ikke

altid kommer i første række.

- Når vores soldater kommer i kamp,

koncentrerer førerne sig om at føre. Og

hvis der som her er døde og sårede, ja så

koncentrerer førerne på det næste niveau –

altså staben – sig også om at få et overblik

og få soldaterne i sikkerhed. Først når det er

sket, og baglandet er informeret, og oplysningerne

er blevet bekræftet, går man i

gang med den bredere information. For

pressen kan det virke som en langsommelig

proces, men vi er også underlagt et meget

strengt krav om troværdighed. Så når vi

melder noget ud, skal det være de reelle

facts. Det kan ikke nytte, at vi skal til at

trække i land bagefter, siger Lennie Fredskov.

To nye mediekanaler til

medarbejderne

Af tiltag, der skal styrke kommunikationen

– såvel internt som eksternt –, nævner Lennie

Fredskov „Forsvarskanalen“, som Forsvarets

Mediecenter lancerede på Internettet

den 22. marts. To gange om dagen sendes

nyheder fra Forsvarets verden. Målgruppen

er primært Forsvarets ansatte og

deres pårørende, men alle, der har adgang

til Internettet, kan i princippet kigge med.

- Det andet tiltag er Mediekanalen, som

allerede kører på storskærme i Forsvarskommandoen

og på de tjenestesteder,

hvor vi afvikler Forsvarets Dag. Mediekanalen

er mere lokalt forankret end Forsvarskanalen.

På kanalen sendes almene

nyheder om Forsvaret, men fra lokalt hold

kan man også kommunikere konkrete beskeder

ud til medarbejderne. På Forsvarets

Dag kommer der eksempelvis besked om,

hvem af de tilstedeværende, der nu skal gå

ind til lægetjek, siger Lennie Fredskov.

På længere sigt vil Mediekanalen også

være et medie, hvor medarbejderne kan få

mere fyldige og uddybende beskeder, der er

relevante for medarbejdere på det konkrete

tjenestested, eller hvis Forsvarets ledelse

har behov for at kommunikere med alle

medarbejdere internt i Forsvaret.

- Samlet set er de to tiltag vigtige skridt i

vores bestræbelser på at forbedre den interne

kommunikation. Men man skal huske

Oberstløjtnant Lennie Fredskov Hansen, som

er chef for kommunikationssekretariatet i

Forsvarskommandoen, understreger, at der

ikke i udgangspunktet er tale om en spareøvelse.

Udvalgsarbejdet skal først og fremmest

give et overblik.

Foto: Bo Jarner

på, at det ikke er alle vore medarbejdere,

der har adgang til en pc i arbejdstiden, og

der vil altid være nogle, som er i gang med

opgaver langt fra en tv-skærm. Så vi arbejder

konstant med, hvordan vi får gjort den

interne kommunikation optimal. Og på

hvordan vi kan få feedback fra medarbejderne.

For den opgave løses jo ikke ved oprettelsen

af en mailadresse – det vil jo være

umuligt at håndtere feedback-mails fra

25.000 medarbejdere, siger Lennie Fredskov

og tilføjer:

- Dertil kommer hele spørgsmålet om

kommunikation med de ansattes pårørende.

I dag ved vi ikke meget om, hvilke og

hvor mange tryksager medarbejderens pårørende

har mulighed for at læse. Det

spørgsmål vil arbejdsgruppen formentlig

også have et overblik over, når dens arbejde

er tilendebragt omkring den 1. juli.

Temaet om Forsvarets medier fortsætter i næste

nummer af Danske Officerer.


STRESS PÅ ARBEJDSPLADSEN

nr. 6/2007

25

Stress

kan

smitte

Når der er fokus på stress i medierne,

bliver det pludselig almindeligt,

at alle „snakker“ om,

hvor stressede de er, og således

kan stress smitte. Begrebet

„stress“ risikerer derved at blive

en slags parkeringsplads for alle

mulige frustrationer og lidelser,

man ikke ved, hvor man

ellers skal gå hen med.

Af journalist Steen Cadan

Fotos: Peter Eilertsen

I

I dag siger de ansatte „Vi KRÆVER

en psykolog!“, for de vil gerne tale

med en psykolog om de problemer,

de har på arbejdspladsen. Sådan var

det ikke, da jeg blev ansat i Forsvarets

Arbejdsmiljøcenter Øst i 1999,

siger arbejds- og organisationspsykolog

samt Master i konfliktmægling Berit Zehngraff

og fortsætter småleende:

- Det er interessant at se tilbage nu på

den udvikling, der har været, hvor de ansatte

i starten for otte år siden faktisk ikke

turde bruge mig, for „psykisk arbejdsmiljø“

lød nærmest som noget psykiatrisk i

manges ører. Man vidste heller ikke rigtigt,

hvad man skulle bruge en arbejdspsykolog

til. Derfor er det meget sjovt at se det skred,

der er sket.

- Indledningsvis vil jeg lige pointere, at

jeg ikke arbejder inden for feltet „egentlig

militærtjeneste“. Derfor tager jeg mig heller

ikke af hjemvendte fra udenlandske

missioner. Det gør man derimod på Forsvarsakademiet,

hvor man har en del psykologer

ansat, som blandt andet trækker på

et netværk af psykologer fordelt over hele

Danmark.

Mit arbejde er også stress

- Det, jeg beskæftiger mig med, er arbejdspladsproblemer

indenfor det psykiske ar-

f fortsættes


26 nr. 6/2007 STRESS PÅ ARBEJDSPLADSEN

bejdsmiljø – herunder stress – på tjenestestederne, for eksempel på

værksteder, cafeterier samt kontorer.

- Stress har i det sidste halve års tid været et væsentligt faktum i

arbejdet for Forsvarets ansatte. Statistikken viser jo, at der er mange

syge i Forsvaret, og selvom jeg ikke ser alle syge, så ser jeg dog en del

af dem, der er stressede.

- Af dem, jeg har talt med, lider flere af perfektionisme. De kan

ikke „få rent bord“ hver dag, og de kan heller ikke udføre deres arbejde

fuldstændig perfekt som tidligere. De kan ligesom ikke holde sig

selv ud, idet de er ærekære og godt vil udføre deres arbejde perfekt, så

ingen skal kunne „sætte en finger“ på deres arbejde. Derfor „knækker

filmen“ pludselig for dem, når der er færre, som skal lave mere.

- En definition på arbejdspladsrelateret stress er, at kravene fra

omgivelserne overstiger den enkeltes ressourcer. Og jeg ser stress i

tre niveauer, hvor det første er en tilstand hos den enkelte. Eksempelvis

nogle ting, man har med sig fra barndommen, opdragelsen

eller som personlighed, hvor man kan være ærekær og perfektionist.

Altså ligesom et pres, der kommer indefra.

- Det andet niveau er omgivelserne, som bevirker, at man er så

presset, at man ikke kan leve op til det, der bliver forlangt på arbejdspladsen

– og så bliver man stresset. Endelig vedrører det tredje

niveau relationen mellem omgivelserne og den enkelte, hvis eksempelvis

organisationsstrukturen stadig ikke er på plads efter omstruktureringen

af Forsvaret, siger Berit Zehngraff.

Temadage om stress

- Det er blandt andet noget af det, mine temadage om stresshåndtering

fokuserer på. Vi starter med en opvarmningsøvelse, derefter

et indlæg om stress i enhver henseende. Så er der gruppearbejde

med 25 givne udsagn til diskussion. Denne øvelse er de fleste glade

for, idet de får lejlighed til at tale med hinanden om, hvad det er,

der stresser lige netop dem.

- Deltagerne får også noget bilagsmateriale, de måske sætter ind

på en hylde, når de kommer hjem. Dog håber jeg, at de stiller et lille

kort, jeg har udarbejdet om væsentlige stresshåndteringspunkter,

ved siden af deres telefon, så deres øjne jævnligt ser det – til

modvirkning af stress.

- Alle får i øvrigt en mere individuel stresstest for at give dem et fingerpeg

om, hvor stressede de måske er. Om eftermiddagen skal deltagerne

så male deres stress, enten konkret som symbol, en farve

eller hvad de nu kan finde på. Jeg tror, at hen ved 500 har prøvet at

male deres stress, og kun én eneste gang har jeg været ude for, at en

deltager har nægtet at gennemføre øvelsen. Grunden til, at jeg benytter

denne arbejdsform, er at få den enkelte til at arbejde på

mange forskellige lag af stress hos sig selv. Derefter holdes der fernisering,

hvor billederne lægges ved siden af hinanden, og hver enkelt

fortæller om sit eget billede. Her er det væsentligt, at den enkelte

får formuleret noget om sin egen stress.

- Det sidste, der sker på temadagen, er, at deltagerne får lejlighed

til at lave en afspændingsøvelse, for det er stress-håndterende at

kunne slappe af. Spændvidden i stresshåndtering ligger i dels at

kunne få pulsen op at banke via motion og så at slappe dybt af.

En mulighed at forudse stress

- Men selv om ledere har et vigtigt ansvar, når deres medarbejdere

bliver syge af stress, har de fra organisationsstrukturen jo netop

nogle værktøjer som MUS og AKM, hvor der kan spørges ind til,

hvordan medarbejderen har det. Det bedste er selvfølgelig, hvis lederen

virkelig „har fod på“, hvad der sker i den gruppe, han eller

hun er leder for. Daglig kontakt og dialog er nøglen til forebyggelse

af stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø i en afdeling.

- Forebyggelsen kan foretages ved at tage fat i småkonflikter, inden

de udvikler sig og trapper op. Skæringspunktet er dér, hvor en

situation går fra at handle om et eller andet problem på arbejdspladsen

til at blive personlige angreb, som kan blive så stærke, at

man måske til sidst helt har glemt, hvad problemet drejede sig om.

Det handler derfor om at få løst problemerne på det lavest mulige

niveau, altså inden at det hele eskalerer.

- Som arbejdspsykolog har jeg ingen magt i Forsvaret til at sige,

hvad de ansatte skal og ikke skal. Jeg kan kun give råd og vejledning,

men jeg vil rigtig gerne være med til at udføre et stykke forebyggende

arbejde, så færre bliver smittet af stress, slutter arbejdsog

organisationspsykolog Berit Zehngraff.


HOVEDORGANISATIONEN AF

OFFICERER I DANMARK

Olof Palmesgade 10

2100 København Ø

Telefon 33 15 02 33 · Telefax 33 14 46 26

Flyttegodtgørelse (Satser pr. 1 JAN 2007)

Supplerende godtgørelse

Ved uansøgt Gifte Enlige

forflyttelse 29.890 kr. 17.570 kr.

Såfremt der ikke er forløbet over 3 år siden sidste uansøgte forflyttelse,

fordobles ovennævnte beløb.

Ved ansøgt Gifte Enlige

forflyttelse 15.540 kr. 6.790 kr.

Børnepension og børnepensionstillæg (Satser pr. 1 APR 2007)

Børnepension: Udbetales til det 21. år til hvert barn efter tjenestemænd eller

pensionerede tjenestemænd, der er afgået ved døden: 27.498,71 kr. pr.

år (til forældreløse børn udbetales dobbelt beløb: 54.997,42 kr. pr. år).

Børnepensionstillæg: Udbetales til det 21. år til hvert barn af pensionerede

tjenestemænd: 14.490,33 kr. pr. år

Oversigt over

løn og tillæg,

pensioner samt

diverse ydelser

Særligt søtillæg (Kadetter)

Sats I 81,64 kr. pr. dag

Sats II 163,30 kr. pr. dag

Sats III 244,95 kr. pr. dag

Flyvetillæg Pr. døgn Pr. måned

Pilot eller besætningsmedlem i militært fly 138,09 kr. 2.841,80 kr.

I kampenheder, under SAR - mission samt under

flyvning i grønlandsk/færøsk område 276,49 kr. 4.151,05 kr.

Godtgørelse for tjeneste på lørdage, søn- og hellig-dage m.fl.,

indgreb i fridage samt natpenge Pr. time

Til personel, der oppebærer militærtillæg og som efter ordre

eller ifølge godkendt tjenestefordeling udfører tjeneste på:

Weekender fra lørdag kl. 1400 til mandag kl. 0600.

Lørdage før kl. 1400, hvis mindst halvdelen af den planlagte

tjeneste ligger efter kl. 1400.

Søgnehelligdage fra kl. 0000 til 2400.

Hverdage efter søgnedage fra kl. 0000 til 0600.

Grundlovsdag fra kl. 1200 til kl. 2400.

Juleaftensdag fra kl. 1400 til kl. 2400

ydes en særlig godtgørelse på 37,10 kr.

For samme personel kan der, for tjeneste i tiden

kl. 17 - 06 ydes natpenge på 18,05 kr.

Særlig godtgørelse for dobbelt husførelse (4 års aftalen) (Satser pr. 1 JAN 2007)

I de første 6 måneder oppebæres godtgørelse for dobbelt husførelse

efter samme satser som gældende for udstationering, dog kun mod

dokumentation.

Det maksimale beløb, der kan ydes efter 6 måneder, andrager:

Pr. kvartal 14.907,53 kr.

dog højst 59.630,13 kr.

i 12 på hinanden følgende måneder.

Øvrige pensioner (Satser pr. 1 JAN 2007)

Folkepension

Folkepensionens grundbeløb pr. pensionist:

Årligt: 59.424 kr. Månedligt: 4.952 kr.

NB: Grundbeløbet nedsættes med 30% af det beløb en evt. arbejds¬indkomst

(d.v.s. ikke tjenestemandspension) overstiger 252.400 kr. pr. år.

Grundbeløbet bortfalder helt ved en årlig indkomst på 450.400 kr.

Tjenesterejser (satser pr. 1 JAN 2007)

Diverse ydelser (Satser pr. 1. APR 2007)

Vagt-/øvelsestillæg

For officerer ydes et tillæg på 1.211,09 kr. pr. døgn

Timepenge Dagpenge Hoteldispositionsbeløb Fast nat-tillæg

Hovedstads Øvrige

området land

Ureducerede satser (1. til 28. dag)

Ydelser til FN-personel m.fl. (Satser pr. 1 APR 2007)

FN-tillæg

Til personel på alle niveauer i Forsvaret, der udsendes til tjeneste for FN eller

anden lignende tjeneste, ydes der som godtgørelse for mer-arbejde og

ulemper m.v. et tillæg på 5.602,91 kr. pr. måned.

Udetillæg pr. måned FN-styrker (pr. 1. juni 2007)

Til personel i styrker Til personel i øvrige

under FN styrker

Oberster/brigadegeneraler 14.589,47 14.865,22

Oberstløjtnanter 13.310,36 13.586,11

Lederniveau 12.090,28 12.366,03

Mellemlederniveau 10.202,11 10.477,86

Manuelt niveau 9.272,58 9.548,33

Udetillæg pr. måned FN og OSCE-observatører og EU-observatører

2/7- dage 1.211,09 kr. pr. døgn

Personel udsendt til FN-tjeneste optjener ikke 2/7-dage, men i stedet CTO.

Kr. 15,33 Kr. 368,00 Kr. 925,00 Kr. 765,00 Kr. 184,00

Reducerede satser (Fra og med den 29. dags fravær under udstationering):

Søtillægsordning

For hvert sejldøgn optjenes en erstatningsfridag for døgntjeneste.

Ved udbetaling af erstatningsfridage for døgntjeneste (søøvelses-dage)

er satsen 889,08 kr. pr. døgn

For hvert sejldøgn på lørdage og søn- og helligdage optjenes her-udover

en fridag.

Ved udbetaling af „fridage til søs“ er satsen 1.211,09 kr. pr. døgn

Kr. 11,50 Kr. 276,00 Kr. 694,00 Kr. 574,00 Kr. 138,00

Såfremt der under tjenesterejsen vederlagsfrit ydes fuld eller delvis

kost, reduceres time- og dagpengene med følgende:

Morgenmad Frokost Middag Fuld Kost

Opdaterede satser kan også ses

på HOD NetMagasin på adressen:

Ureducerede satser 55,20 110,40 110,40 276,00

Reducerede satser 41,40 82,80 82,80 207,00

WWW.HOD.DK

Kadettillæg

Kadetter oppebærer i de sidste 12 måneder inden udnævnelsen

til linieofficer et fast månedligt tillæg på 710,45 kr.

Procentgodtgørelse 107,25 kr. pr. døgn

(pr. 1. juni 2007)

Til personel som FN- Til personel som

og OCSE observatører EU-observatører

Oberster/brigadegeneraler 12.211,27

Oberstløjtnanter 10.932,16

Lederniveau 9.712,08 22.395,83

Mellemlederniveau 7.823,90

Manuelt niveau 6.894,38

Tillæg for tilkaldevagt

Det særlige vederlag for rådighedstjeneste/tilkaldedevagt

fra hjemmet udgør /FKO område) 356,24 kr. pr. døgn

Øvrige (uden for FKO-område) 324,45 kr. pr. døgn

På en fridag og/eller helligdag dog dobbelt

sats (kun FKO-område) 712,48 kr. pr. døgn

Transportgodtgørelse (Satser pr. 1 JAN 2007)

Almindelig godkendt kørsel 178 øre pr. km

Kørsel i henhold til bemyndigelse

Indtil 20.000 km 335 øre pr. km

Ud over 20.000 km i et finansår 178 øre pr. km

(Revideret JUN 2007)

Kørsel i udlandet 178 øre pr. km


Funktionstillæg, NyLøn kr. 2.029,86 pr. måned

Vagt- og øvelsestillæg kr. 767,29 pr. døgn.

Rådighedsvagt, hverdag kr. 383,64 pr. døgn

Rådighedsvagt, Lør/søn/helligdag kr. 767,29 pr. døgn

Beregn din egen pension. Såfremt dine pensionsdata ikke findes i ovennævnte skemaer, kan du selv gå ind på HOD hjemmeside på adressen:

http://www.hod.dk/oekonomi/pensioner/IndlaegPens.pdf og her beregne din pension.

Tillæg pr. måned til egen- og ægtefællepension (Satser pr. 1 APR 2007). Under 65/67-års tillægget oppebæres af pensionister indtil det 67. år såfremt man er

fyldt 60 år inden den 1. juli 1999, og indtil det 65. år såfremt man er fyldt/fylder 60 år den 1. juli 1999 og senere.

Tillæg pr. md. 2.614,58 2.701,73 2.788,89 2.876.04 2.963,19 3.050.34 3.137,50 3.224,65

1.1 20.907,51 2.029,86

1.2 22.328,40 2.029,86

2 24.561,25 2.029,86

3 26.591,10 2.029,86

4 28.925,43 2.029,86

Basisløn (Ny Løn) Beredskabskorpset pr. måned pr. 1 APR 2007

Løngruppe Basisløn Redningsberedskabstillæg

Pension til Basisløn: Personel på basisløn følger i pensionsmæssig henseende

et „skyggeforløb“ der relateres til pensionsbestemmelser efter

lønrammeløn.

Tjenestemandsansatte officerer på det militærlederniveau oprykkes senest

ved det 58. år i pensionsskyggeforløbet således:

Premierløjtnanter på laveste funktionsniveau (M312) oprykkes til lønramme

21, trin 4

Kaptajner/kaptajnløjtnanter på højere funktionsniveau (M321) oprykkes til

lønramme 34

Majorer/orlogskaptajner på højere funktionsniveau (M322) oprykkes til

lønramme 35

Majorer/orlogskaptajner på højeste funktionsniveau (M331) oprykkes til

lønramme 36

Majorer/orlogskaptajner på højeste funktionsniveau (M332) oprykkes til

lønramme 36

Ægtefællepension pr. måned ved følgende antal pensionsalderår:

Skalatrin 30 31 32 33 34 35 36 37

32 (21-4) 8.053,05 8.299,58 8.546,10 8.710,45 8.874,79 9.039,14 9.203,49 9.367,84

34 (24-3) 8.370,29 8.626,52 8.882,76 9.053,58 9.224,40 9.395,22 9.566,05 9.736,87

36 (24-4) 8.704,35 8.970,81 9.237,27 9.414,91 9.592,55 9.770,19 9.947,83 10.125,47

44 (31-3) 10.277,91 10.592,54 10.907,17 11.116,93 11.326,68 11.536,43 11.746,19 11.955,94

47 (34) 11.238,75 11.582,79 11.926,83 12.156,19 12.385,56 12.614,92 12.844,28 13.073,64

48 (35) 11.993,59 12.360,74 12.727,89 12.972,66 13.217,42 13.462,19 13.706,96 13.951,72

49 (36) 12.829,97 13.222,72 13.615,47 13.877,31 14.139,15 14.400,98 14.662,82 14.924,66

50 (37) 14.171,04 14.604,84 15.038,65 15.327,86 15.617,06 15.906,27 16.195,47 16.484,68

51 (38) 16.124,07 15.919,08 17.111,26 17.440,32 17.769,39 18.098,45 18.427,51 18.756,58

52 (39) 17.703,61 17.730,97 18.787,50 19.148,80 19.510,10 19.871,40 20.232,70 20.594,00

53 (40) 19.808,92 19.839,53 21.021,71 21.425,97 21.830,23 22.234,50 22.638,76 23.043,02

54 (41) 22.337,37 22.371,89 23.704,97 24.160,83 24.616,70 25.072,56 25.528,43 25.984,29

55 (42) 25.172,89 25.211,79 26.714,09 27.227,82 27.741,55 28.255,28 28.769,01 29.282,75

Kvalifikationstillæg, varig personlig

Pr. måned

M332 2.232,84

M401 2 232 84

M402 3.552,25

Tjenestemandspension (satser pr. 1 APR 2007)

Egenpension pr. måned ved følgende antal pensionsalderår:

Skalatrin 30 31 32 33 34 35 36 37

32 (21-4) 11.342,33 11.689,54 12.036,76 12.268,23 12.499,71 12.731,19 12.962,66 13.194,14

34 (24-3) 11.789,14 12.150,03 12.510,93 12.751,52 12.992,12 13.232,71 13.473,31 13.713,90

36 (24-4) 12.259,65 12.634,95 13.010,24 13.260,44 13.510,64 13.760,83 14.011,03 14.261,23

44 (31-3) 14.475,93 14.919,07 15.362,22 15.657,64 15.953,07 16.248,50 16.543,92 16.839,35

47 (34) 15.829,22 16.313,79 16.798,36 17.121,40 17.444,45 17.767,49 18.090,54 18.413,58

48 (35) 16.892,38 17.409,49 17.926,60 18.271,35 18.616,09 18.960,83 19.305,57 19.650,32

49 (36) 18.070,38 18.623,55 19.176,73 19.545,51 19.914,29 20.283,07 20.651,86 21.020,64

50 (37) 19.959,21 20.570,20 21.181,20 21.588,53 21.995,86 22.403,19 22.810,52 23.217,85

51 (38) 22.709,96 22.421,24 24.100,37 24.563,84 25.027,31 25.490,78 25.954,24 26.417,71

52 (39) 24.934,66 24.973,20 26.461,27 26.970,14 27.479,02 27.987,89 28.496,76 29.005,63

53 (40) 27.899,88 27.943,00 29.608,04 30.177,42 30.746,81 31.316,19 31.885,58 32.454,96

54 (41) 31.461,09 31.509,71 33.387,28 34.029,34 34.671,41 35.313,47 35.955,53 36.597,59

55 (42) 35.454,77 35.509,57 37.625,47 38.349,04 39.072,61 39.796,17 40.519,74 41.243,31

Basisløn (Ny løn) pr. måned pr. 1 APR 2007

Løn- Basis- Militær- Uddannelsestillæg

gruppe løn tillæg OGU-tillæg VUT I-tillæg VUT II-tillæg

0 20.095,56 1.654.33

1 22.328,41 1.654,33 1.101,20

2 25.373,19 1.654,33 1.837,02

3 - trin I 26.185,13 1.654,33 1.837,02

3 – trin II 28.012,00 1.654,33 1.837,02

4 29.737,38 1.654,33 3.775,53

5 36.537.39

Trin Lønramme Pr. måned

49 36 36.533.03

50 37 40.351,59

51 38 45.259,17

52 39 50.410,54

53 40 56.405,31

54 41 63.605,10

55 42 71.679,15


Et modeord i dagens Danmark er stress.

Mange lider under det. Enten fordi de er

blevet sygdomsramte, eller fordi de på arbejdspladsen

i en periode skal udføre den

stressramtes arbejde. Men også lederen lider,

for hun/han skal holde menagen i

gang på en sådan måde, at andre medarbejdere

ikke også bliver stressramte og syge.

To unge erhvervspsykologer har udgivet

bogen „Lederen som Stresscoach“ (Børsens

Forlag). Den er interessant og giver et indblik

i, hvad stress er. Men der er skrevet et

utal af andre bøger om det samme emne.

Så spørgsmålet er derfor, hvad gør denne

bog til „bogen“? Svaret er titlen, som er

unik, og så er alt også sagt!

For hvilken medarbejder vil – i sin

stressramte situation – betro sig til den leder,

der står for ledelsen af en arbejdsplads,

hvor forholdene medfører, at man bliver

syg af stress? Næppe mange.

STRESS PÅ ARBEJDSPLADSEN

Kan en leder være

stresscoach?

Frem til medio august har Forsvarets Personeltjeneste

(FPT) kørt en forsøgsordning

med et centralt sygemeldingskontor. Hvis

resultaterne er positive, vil det blive tilbudt

resten af Forsvaret.

Pilotprojektet har kørt siden 16. april

2007, og ifølge FPT har der ikke været nogen

negative kommentarer til projektet, hverken

fra medarbejdere eller chefer.

Formålet med et centralt sygemeldingskontor

er at sikre, at Forsvaret får refusioner

fra kommunerne, og at der sættes fokus på

medarbejdernes trivsel, så sygefraværet kan

nedbringes. Et af „værktøjerne“ i det centrale

system kan hjælpe den enkelte chef i for-

For hvilken stresset person vil foretrække at

lade sig coache af sin chef/leder igennem

sin stress frem for at søge bistand hos én,

der har de faglige kompetencer i orden?

Næppe mange.

Som leder bliver man ikke kvalificeret til

at coache stressramte, hvad enten de er

syge eller super overbebyrdede med arbejde,

ved at læse en bog med forførende og

ledende spørgsmål. Formålet med dem er

blandt andet, at de skal kunne stilles til den

stressramte for at coache vedkommende.

Bogens bedste kapitel er det sidste „Forebyg

stress og frem trivsel gennem din ledelsesstil“.

Var disse intentioner fulgt fra starten,

ville lederen sikkert aldrig have haft

brug for at skulle coache en stressramt

medarbejder, for vedkommende ville nok

ikke eksistere.

stec

nr. 6/2007

Centralt

sygemeldingskontor

Forsvarets Personeltjeneste opretter et centralt sygemeldingskontor,

som skal medvirke til at nedbringe sygefraværet

bindelse med syge medarbejdere, herunder

opfølgningssamtaler.

I modsætning til forretningsgangen i

dag, hvor medarbejderen ringer til sit tjenestested,

som rapporterer sygemeldingen til

FPT, skal medarbejderne i fremtiden melde

sig syge til et „call-center“, som dels giver

chefen besked og dels registrerer såvel sygesom

raskmelding i DeMars. Call-centret videregiver

information til FPT’s refusionskontor.

Sygefraværet for Forsvarskommandoens

område er steget i 2006 til i gennemsnit 8,9

fraværsdage pr. medarbejder, hvor det året

før lå på 8,5. Det er dog lavere end andre

„Lederen som stresscoach“

Malene Friis Andersen og Marie Kingston

Børsens Forlag

112 sider, hæftet

ISBN: 8776642011

Bestilling: http://www.borsensforlag.dk/

29

statsinstitutioner, der har været ramt af store

geografiske omvætninger. I 2006 havde

politiet 15,4 og Skat 10,1 fraværsdage pr.

medarbejder.

Evalueringen af Forsvarets pilotprojekt i

denne måned vil omfatte tal på sygefravær,

refusion o.s.v. samt brugertilfredsheden

blandt medarbejdere og chefer.

hl.


30 nr. 6/2007 OFFICERSGUIDEN

Klar til den 3. alder

Efter et langt liv som ansat i Forsvaret kommer den såkaldte

„3. alder“ – for de flestes vedkommende ved det fyldte 60. år.

Man tvinges til at skifte livsform. Det påvirker ikke alene officeren,

men også ægtefællen. Derfor er det vigtigt, at begge

parter kan søge råd og vejledning samt få inspiration til, hvordan

den ny tilværelse skal tilrettelægges. Denne måneds tema

om den 3. alder henvender sig fortrinsvis til de medlemmer,

der inden for de næste 2 -3 år skal forlade Forsvaret p.gr.a. alder;

men temaet er også en guide for de unge, der har forældre,

som har nået den 3. alder. Læs i temaet om tilbuddet om

at deltage i Forsvarets Seniorseminarer.

Som pensionist får du tid til at slappe af og nyde livet, tid til

at realisere en masse drømme, tid til at prøve nogle af de ting,

der ikke har været tid til, tid til at være sammen med børnebørnene,

tid til eftertanke, tid til….

Om ikke før, så er det også nu, du som pensionist får tid til

at „gå på nettet“. Internettet er godt for meget, ikke mindst er

der masser af hjælp at hente i forhold til kontakten til det offentlige.

Med eller uden nettet bliver der også tid til at forske i slægten,

en hobby, der kan glæde både én selv, ens fætre og kusiner

og andre i slægten. Et godt sted at begynde er på DIS-Danmarks

hjemmeside: www.dis-danmark.dk/

Henning Lahrmann

Officer som skoleven

Research: Soulutions

Har du mod på at være reservebedste for et barn uden bedsteforældre?

Selvom de fleste reservebedster er kvinder, så er mænd også velkomne.

Flere steder/kommuner i landet har reservebedste-ordninger.

Check om din kommune har en reservebedste-ordning på kommunens

hjemmeside. Prøv det, og hvis det skulle blive for hårdt, så

stik barnet en pølse.

Eller hvad med at blive skoleven, der på frivillig basis er tilknyttet

en enkelt klasse? Som pensioneret officer kan du helt sikkert udvide

horisonten for de „uvorne unger“ – og måske endda lære dem lidt

om disciplin, hvis det skulle være nødvendigt. Og du får helt sikkert

også noget retur, som du kan bruge. Du kan få mere at vide om skoleven-ordningen

ved at kontakte din Ældresags-lokalkomité, se

www.aeldresagen.dk og søg på skoleven.

Tre „gamle“ klassikere

med masser af liv i

Gnavne Gamle Mænd 1 & 2, 1993/1995

Ikke alle pensionister er nogle gamle gnavpotter,

men det er de to naboer John Gustafson

(Jack Lemmon) og Max Goldman (Walter

Matthau). I to usandsynligt morsomme

og hjertevarme film følger vi deres årtier lange

fejde, der til tider udvikler sig til regulær

krig – ikke mindst når der er smukke kvinder på spil.

Svær at få fat på, men fås hos www.dvd-shop.dk

til kun kr. 49,95. pr. stk.

Rundt om Schmidt, 2002

Oplev Jack Nicholson i én af sine bedste roller

i mange år som Warren Schmidt. En ganske

almindelig mand – midt i 60’erne –, der

står ved en skillevej i sit liv. Hans kone er netop

død, han er gået på pension, og hans datter skal giftes

med et værre fjols! Følg med, når han kører til Denver for at

redde sit skrantende forhold til sin datter – og samtidig gøre

status over sin tilværelse.

Fås bl.a. på www.sneglen.dk til kr. 99,95.

Deres sensommer

Skønne præstationer af Katherine Hepburn,

Henry og Jane Fonda gør denne film om alderdom,

generationer på kollisionskurs, bitterhed,

forfald, forsoning og livsglæde til en

fantastisk bevægende oplevelse.

Svær at få fat på, men fås bl.a. hos

www.dvdland.dk til kr. 99,95.

Gode råd

Nedsparing

Er du den lykkelige ejer af en bolig

med stor friværdi, men synes

du, at du alligevel ikke har penge

nok til den tilværelse, du gerne

vil have som pensionist? Så kan

et nedsparingslån eller en indefrysning

af ejendomsskatten give

mere luft i økonomien. Du kan

tage et nedsparingslån i banken

eller i kreditforeningen, hvor du

enten får en sum penge hver måned,

eller du kan trække på en

kassekredit. Indefrysning af ejendomsskatten betyder i al sin enkelhed,

at du ikke skal betale ejendomsskat til kommunen. Til gengæld

får kommunen pant i din ejendom.


Højskoleophold –

i ud- eller indland?

Det er aldrig for sent at lære noget

nyt – og der er ingen, der siger,

at man kun kan synge og

blive klogere i den hjemlige andedam.

Gennem Højskole i Udlandet

(www.aehu.dk) kan du

forene aktive og indholdsrige

ferieoplevelser med de gode

danske højskoletraditioner, såsom

foredrag, debat, hyggeligt

samvær og højskolesang. Højskole

i Udlandet byder på i alt 74

forskellige rejsekurser fordelt på

rejsemål i stort set hele verden.

Alle er målrettet et „modent“

publikum. Og er du til kurser

med militærhistorisk indhold,

så er der en gang om året et kursus med tidligere generalmajor

Kjeld Hillingsøe.

Tid til ferie

Har du tid og råd, og er fysikken

i orden, så er rejser en

oplagt mulighed for at forsøde

pensionisttilværelsen og opleve

verden. Og er du (og din måske

bedre halvdel) ikke til almindelig

charterroulade, men

til din helt egen rejsemenu, så kan du finde stor inspiration på

www.discoverytravel.dk. Uanset om du er til adventure, escape,

krydstogt eller villaferie, så kig i deres online inspirationskatalog

og lad tænderne løbe i vand over de mange appetitvækkere.

Pensionist-skattely

Folketinget har besluttet, at det

skal være slut med at tilbringe

den tredje alder i skattely i en

hængekøje på Mallorca eller på

en yacht i Nice. De højtærede

folketingsmedlemmer synes ikke, det er hensigtsmæssigt, at vi

først trækker pensionerne fra i skat herhjemme og derefter får dem

udbetalt til lave skatter i Frankrig og Spanien. Så fremover skal vi

derfor betale skat efter de danske regler, d.v.s. ca. 60 pct. af vore ratepensioner

og livrenter. De nye regler virker dog ikke med „tilbagevirkende

kraft“, så hører du til de heldige, der allerede er flyttet

til Frankrig eller Spanien, så kan du sove roligt om natten.

Men der er andre muligheder – eller skattehuller, som de normalt

kaldes. Blandt andet Schweiz, Australien, Tyrkiet og Tanzania

står med åbne arme for at modtage danske, skatteplagede pensionister.

OFFICERSGUIDEN

Forsvarets Seniorseminarer

nr. 6/2007

Som et led i Forsvarets personelpolitik holder Center for

Forvaltning (CFF) under Forsvarsakademiet i årets løb en

række seniorseminarer. For resten af 2007 er planlagt seminarer

i dagene: 4. - 6. september, 15. -17. oktober og 27. - 29.

november.

Det populære kursus er et tilbud til alt tjenstgørende

personel samt ægtefælle, som de kommende par år står for

at skulle afgå fra Forsvaret p.gr.a. alder.

Temaerne og rådgivningen på 2 dages-kurset drejer sig

bl.a. om livskvalitet, privat økonomi, pension, boformer og

fremtidige interesser.

Tilmelding kan ske ved henvendelse til CFF.

Netdating for seniorer

Selv om det er så yndigt at følges ad, lykkes det ikke altid.

Antallet af skilsmisser er stadig højt i Danmark, og det gælder

også og måske ikke mindst skilsmisser, hvor parterne er

over de 40 år. Er udsigten til at leve som enlig ikke lige det,

man går og drømmer om, er der heldigvis masser af muligheder

for at møde en ny „livsledsager“. Netdating er bestemt

ikke kun for de unge, smukke og rige. Der er stor aktivitet på

de mange „dating sites“ for os over de 40 år.

Se blandt andet: www.40plus.dk/senior_dating.php,

www.graaguld.dk eller http://senior.fairflirt.dk

Mobil nyhed

Luksus på hjul

31

Så kom den! Mobiletelefonen,

der er specialudviklet til en

målgruppe over 50 år. I Emporia

er der ingen forvirrende

multifunktionalitet, men til

gengæld store knapper, stort

display, kraftig højttaler,

alarmknap – og så er den naturligvis

meget nem at betjene.

Pris ca. 2.000 kr.

Forhandlere af autocampere

ved godt, hvem kunderne er.

Det er folk lidt oppe i årene

uden hjemmeboende børn, og

som både vil bruge den tid, det

tager at køre rundt på landevejene,

og samtidig gøre det med

en vis stil og stor komfort. De

håndbyggede, tyske Phoenixautocampere

er rene luksusboliger

på hjul, og de kan nu bestilles

hos Autocamperimport

Vejle A/S.


HOD’s hovedbestyrelse:

Formand: Kommandør Bent

Fabricius

Pr. tlf.: +45 4586 6014

Sekretariatet: +45 3525 0314

Mobil eller SMS til: +45 5122 6088

Email: bent@hod.dk

Næstformand/hæren

Stedfortrædende formand

Oberstløjtnant Alan Bo Richter

Tj. tlf.: +45 3915 1515

Pr. tlf.: +45 4914 1563

Mobil eller SMS til: +45 2288 5773

Email: alanrichters@hotmail.com

Næstformand/søværnet

Kommandørkaptajn Mogens

Nielsen

Tj. tlf.: +45 7257 1160

Pr. tlf.: +45 3332 9298

Mobil eller SMS til: +45 2943 5475

Email:

navaloff.mogens.nielsen@post.tele.dk

Næstformand/flyvevåbnet

Major Bjarne Terkelsen

Tj. tlf.: +45 9819 5131

Pr. tlf.: +45 9824 3486

Mobil eller SMS til: +45 4046 4974

Email: terkel@newmail.dk

Næstformand/Hjemmeværnet

Oberstløjtnant Erik B.M. Andersen

Tj. tlf.: +45 7257 1781

Pr. tlf.: +45 3927 2813

Mobil eller SMS til: +45 2279 2813

Email: ebm@city.dk

Næstformand/Beredskabskorpset

Kolonnechef Jan Werenberg

Tj. tlf.: +45 9617 7200

Pr. tlf.: +45 9791 2484

Mobil eller SMS til: +45 2031 4543

Email: hyldevej2@mail.dk

Suppleant for næstformand/

hæren Major Jan Brinck

Tj. tlf.: +45 9710 1550/7404

Pr. tlf.: +45 9794 2713

Mobil eller SMS til: +45 2041 1399

Email: janbrinck@mail.tele.dk

Suppleant for næstformand/

søværnet. Kommandør Lars P.N.

Mikkelsen

Tj. tlf.: +45 4772 2255/325

Pr. tlf.: +45 3391 1161

Mobil eller SMS til: +45 2030 6527

Email: mikmak@mikkelsen.mail.dk

Suppleant for næstformand/flyvevåbnet.

Oberstløjtnant Palle

Mørkøre

Tj. tlf.: +45 9710 1550, lok. 5302

Pr. tlf.: +45 7454 3400

Email: palle.birgitte@webspeed.dk

Suppleant for næstformand/

Hjemmeværnet. Major Jens B.

Frederiksen

Tj. tlf.: +45 7242 1620

Pr. tlf.: +45 8667 2641

Mobil eller SMS til: +45 86 67 26 41

Email: jensfrederiksen@webspeed.dk

Suppleant for næstformand/

Beredskabskorpset. Sektionschef

Steffen Schmidt

Tj. tlf.: +45 4590 6022

Pr. tlf.: +46 46 257 157

Mobil eller SMS til: +45 2331 8206

Email: ssc@brs.dk

Øvrige hovedbestyrelsesmedlemmer:

Major Henning Seegert

Tj. tlf.: +32 6544 6564

Pr. tlf.: +32 6522 6814

Mobil eller SMS til: +45 2681 1467

Email: hseegert@stofanet.dk

Kaptajn Torben Vahr Nielsen

Tj. tlf.: +45 7622 8160

Pr. tlf.: +45 7595 7766

Mobil eller SMS til: +45 2348 5607

Email: vahr_rudebeck@mail.tele.dk

Kaptajn Helle O. Rasmussen

Tj. tlf.: +45 7622 7725

Tj. tlf.: +45 7622 7622

Pr. tlf.: +45 7624 5961

Mobil eller SMS til: +45 2494 5961

Email: helleor@tdcadsl.dk

Premierløjtnant Thomas Preben

Petersen

Tj. tlf.: +45 7282 4225

Mobil eller SMS til: +45 2016 7858

Email: tp@petersen.tdcadsl.dk

Orlogskaptajn Jørn Abel Nielsen

Tj. tlf.: +45 5830 8401

Pr. tlf.: +45 5853 0007

Pr. tlf.: +45 5838 7675

Mobil eller SMS til: +45 2636 5850

Email: joern_berit@nielsen.mail.dk

Orlogskaptajn Thomas

Vestergaard

Tj. tlf.: +45

Pr. tlf.: +45 4353 1567

Mobil eller SMS til: +45 2360 1682

Email: thv@get2net.dk

Major Jan C. Wolff

Tj. tlf.: +45 9962 4950, lok. 5393

Pr. tlf.: +45 7536 2403

Mobil eller SMS til: +45 2175 8275

Email: wolff@post.tele.dk

Major Kim Malm

Tj. tlf.: +45 4567 62 01

Mobil eller SMS til: +45 41 12 05 45

Email: kim.malm@mil.dk

HOD’s sekretariat

(hovednummer: +45 3315 0233 -

Email: hod@hod.dk):

Allan Anholm, sekretariatschef

Mobil eller SMS til: +45 2264 3526

Direkte: +45 3525 0300

Email: allan@hod.dk

Henning Lahrmann,

informationschef og redaktør

Mobil eller SMS til: +45 4053 1810

Direkte: +45 3525 0315

Email: lahrmann@hod.dk

Politisk Sekretariat:

Morten Bomholt Nielsen,

chefkonsulent

Mobil eller SMS til: +45 5178 6033

Direkte: +45 3525 0301

Email: morten@hod.dk

Steen Mikkelsen, specialkonsulent

Mobil eller SMS til: +45 2536 1888

Direkte: +45 3525 0302

Email: steen@hod.dk

Jesper E. Hansen, specialkonsulent

Mobil eller SMS til: +45 2012 5767

Direkte: +45 3525 0303

Email: jesper@hod.dk

Carl Henning G. Johnsen, specialkonsulent

Mobil eller SMS til: +45 2163 3646

Direkte: +45 3525 0305

Email: carl@hod.dk

Tina Hendrichsen, sekretær

Sekretær for formand og

sekretariatschef

Mobil eller SMS til: +45 2889 1710

Direkte: +45 3525 0306

Email: tina@hod.dk

Lonnie G. Henriksen, sekretær og

webassistent

Mobil eller SMS til: +45 6127 6420

Direkte: +45 3525 0304

Email: lonnie@hod.dk

Økonomi-/Administrationssekretariat:

John Hjort, afdelingsleder,

bogholder

Mobil eller SMS til: +45 2612 7073

Direkte: +45 3525 0312

Email: john@hod.dk

Susanne Montes Eriksen,

afdelingsleder

Mobil eller SMS til: +45 2889 1712

Direkte: +45 3525 0308

Email: susanne@hod.dk

Jeanette Kristensen, overassistent

Direkte: +45 3525 0310

Email: jeanette@hod.dk

Lene West, assistent

Direkte: +45 3525 0309

Email: lene@hod.dk

Christel Degn, serviceassistent

Direkte: +45 3525 0311

Email: christel@hod.dk

Lis Jansen, serviceassistent

Edvin Kjær-Jensen,

servicemedarbejder

MASKINEL MAGASINPOST

Udsendes af:

P.J. Schmidt Portoservice

Postboks 9490

9490 Pandrup

Bladets ID-nr.: 42280

Vedr. adresseændringer kontakt

venligst Hod’s sekretariat

Olof Palmes Gade 10,

2100 København Ø

More magazines by this user
Similar magazines