artikel Gaderne er meget stejle i bydelen Gràcia. på vej på arbejde, mens skyggerne stadig er lange. Huske at købe brød med til frokost. Just another day at the office. man kan godt falde lidt i staver, når der skal købes ind til aftensmad. WORK WHILE AWAY – Boligbytte i Barcelona Oversætteren Ellen Mygind Kristensen byttede sin lejlighed og sin stol i et freelancefællesskab ud med tilsvarende adresser i Barcelona, hvor hun for en stund boede og arbejdede som en indfødt. Hermed gives ideen videre til alle andre, der blot skal bruge et bord og en stikkontakt for at kunne arbejde. Tekst og foto: Ellen Mygind Kristensen Jeg ankommer til Plaça de Catalunya lidt ud på eftermiddagen den 27. marts. Jason og hans kæreste David står som aftalt og venter ved lufthavnsbussens stoppested. Lyset er klart, og luften lun af forår. Min bagage er forbandet tung, så det er skønt med et par ekstra hænder. Vi skal videre med den tætpakkede linje 24, der holder lidt længere fremme. Sammen kanter vi os ind i bussen, og tyve minutter senere stiger vi af lige foran Jasons hoveddør i det nordlige Barcelona. Jeg skal bo i Jasons lejlighed i de næste fem uger. Til gengæld får han nøglen til min lejlighed på Vesterbro i København – en byttehandel, der tydeligvis er i min favør med det lunefulde danske forår. Men ikke nok med det. I aftalen indgår en terrasse på halvtreds kvadratmeter, et rummeligt badekar, et gæsteværelse, en Nespressomaskine, en vaskeægte gammeldags portner ved navn Francesco samt Gaudis Parc Güell sådan omtrent i baghaven. Boligbytte med det hele Jeg har prøvet at bytte lejlighed flere gange før, men denne gang er det noget andet. Det er Jason, som er brite og bosat i Barcelona, der har kontaktet mig via boligbyttenetværket HomeExchange.com. De fleste medlemmer her 4 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·1·2013 arrangerer boligbytter i ferien, men en lille gruppe freelancere har set fidusen i at tage pc’en under armen, bytte med en anden freelancer og tage på farten, mens de arbejder. På min boligprofil havde jeg skrevet, at jeg gerne ville på et længerevarende bytte i Rom eller Barcelona i foråret, og der var bid! Det er Jasons første boligbytte, og han er himmelhenrykt ved tanken om at flytte direkte ind i ’The Killing’ (tv-serien ’Forbrydelsen’). Han er en ”fast learner”, som han siger, og har planer om at lære dansk i sine fem uger i København, så jeg har koblet ham sammen med et par af mine venner, der gerne vil lære spansk. Jason er oversætter som mig, og ingen af os har råd til at gå og dandere den i fem uger. Vi bliver nødt til at arbejde på vores midlertidige adresser, så hvorfor ikke også bytte kontorplads? Han deler kontor med en flok freelancere en lille kilometer fra sit hjem, og jeg har længe delt kontor med en oversætter i kontorfællesskabet Qvinti Lynette på Holmen. Min kontorfælle går generøst med til at tage godt imod min boligbytter, og jeg rydder op på mit skrivebord. Jason og jeg morer os ved tanken om, at vi på en måde bytter liv, og vi aftaler at skrive en blog om at overtage hinandens daglige rutiner, kontorer, kollegaer, venner, cykler, vaskemaskiner og kaffemaskiner. Hjemme disker Jason og kæresten op med vin, den helt rigtige sortfodsskinke, oliven og manchego, og jeg lærer, at der findes tomater, specielt beregnet til at mose ud på store skiver hvidt brød. En måske beskeden, men i min verden meget væsentlig bonus høstet efter en times omgang med de indfødte. Forsigtig start Efter et par timer og en flaske rødvin bryder vi op, og det er nu, en af boligbyttesportens mærkeligste situationer opstår. For lidt siden satte jeg mine ben her i huset for første gang, men nu er det mig, der følger lejlighedens ejer ud til hoveddøren, tager afsked og låser døren efter ham. Det er det samme hver gang. Man går lidt planløst rundt om sig selv og er forsigtig med at røre for meget ved ting. Det føles lidt ulovligt – som om man er indbrudstyv eller usynlig og i stand til at gå igennem vægge og udspionere andre mennesker. Man vasker en kop op og falder i staver ved bogreolen. Fremmede fjernsynsstemmer trænger igennem væggen, og det må være en bruser, der plasker ovenpå. Langsomt begynder man at pakke ud, finder nogle ledige bøjler og en tom skuffe til undertøj og T-shirts. Computer, klipklapper, kamera, hårshampoo … Flere og flere synlige spor, der minder mig om mig selv i min nye lejlighed i Barcelona. Det tager en evighed at komme i seng, men efter en god nats søvn er jeg klar til mit nye liv. Mit byttekontor Jasons kontor ligger i bydelen Gràcia, et charmerende kvarter, der engang var en selvstændig landsby nordvest for Barcelona, men nu er opslugt af storbyen og omdefineret fra landsby til bydel. Kontoret, som man spadserer ind i direkte fra den smalle og snorlige Carrer Rabassa, ligner ved første øjekast en stor garage. Syv skriveborde står opstillet langs væggen i det lange, højloftede lokale, hvis eneste lysindfald er fra gaden og et vindue ud til et lille frimærke af en baggård. Er man den første eller den sidste på stedet, skal man kæmpe med et djævelsk tungt, gammelt rullegitter, der fastgøres med et beslag til en jernbøjle, som er støbt ned i fortovet. Sådan er de fleste butiksfacader sikret her i Barcelona. På kontoret er der tre andre oversættere, en software-udvikler og en stor tamp af en catalaner, der hele tiden sidder og brummer foran sin skærm, og hvis arbejdsområde forbliver en gåde for mig i al min tid på stedet. De tre oversættere, Anna, Maria og David, der tydeligvis er Jasons nærmeste kollegaer og gode venner, tager godt imod mig. En af dem har oven i købet organiseret en cykel til mig. Ved middagstid, hvor min mave begynder at knurre, går vi rundt om hjørnet på en lille mørk bar og indtager en hurtig kop kaffe og måske en croissant. Ingen kan tvinge fast føde i mine kontorfæller før klokken to. Jeg aner ikke, hvordan de gør. Livet begynder klokken fem Ved femtiden pakker jeg sammen og styrer ud i Gràcias stejle gader. Byen vågner igen efter den lidt søvnige lange siesta mellem klokken et og fem. Folk i alle aldre vrimler ud på gaden. Lokale markeder og mindre specialbutikker åbner. Det bugner med friske grøntsager. Selv det mindste supermarked har sit eget fiskeudsalg. Der er ingen undskyldning for ikke at lave ordentlig mad til sig selv, hvad enten man indtager den ved syvtiden som i Danmark eller overgiver sig til den catalanske rytme og ender med at sidde og spise aftensmad ved ti-tiden. Det sjove ved boligbytte er, at man uundgåeligt får en form for hverdag. Man er måske en fremmed i uvante omgivelser, men man er ikke mere turist. Det er ud af sengen, spise sin mysli, en hurtig kop kaffe, holde elevatoren for naboen, Buen día til portneren, ud på gaden og forsvinde i mylderet af travle morgentrafikanter. Man vasker tøj, lukker håndværkere ind, tager imod post, sorterer affald og låner cyklen i cykelkælderen. Man ved, hvor man får det bedste brød og den bedste kaffe i kvarteret, og man bliver efterhånden fortrolig med naboernes lyde. Work away from home I mine fem uger i Barcelona vælger jeg også tit at arbejde i Jasons lejlighed. Det er praktisk og giver frihed til mere spontane indfald. Hvis jeg gerne vil arbejde om aftenen, foretrækker jeg lejligheden frem for at sidde mutters alene i garagen i Gràcia. I min fritid mødes jeg et par gange med Jasons venner, ser El Clásico på en bar med mine kontorfæller og har flere danske venner på besøg. Faren ved denne rejseform er selvfølgelig, at man hjemmefra forestiller sig, at man er sit sædvanlige relativt produktive jeg i en storby med så mange fristelser. artikel Iflg. Ellen Mygind Kristensens egen Homeexchange profil er hun 40+, billedmedieoversætter og bor i København. Indimellem har hun oversat bøger og filmmanuskripter og arbejdet som tekstforfatter og underviser. det seneste år har hun desuden været tilknyttet BytBolig.com, den danske gren af Homeexchange.com, som webredaktør, oversætter og pr-medarbejder. prIvatFoto Fem skiver jamon, chorizo, en bakke æg ... Det er forår, og jeg er i Barcelona, goddammit! Min forestilling om at stå tidligt op, tage en hurtig espresso og møde på kontoret for at sidde og banke i tasterne til klokken fem hver eneste dag forbliver en forestilling. Fem uger føles pludselig ikke af meget, hvis man ender med kun at have aftnerne og weekenderne til at tage på eventyr i, og mit budget tillader mig heldigvis at holde nogle dage fri. Jeg er nogenlunde tilfreds med mig selv, hvis jeg producerer det halve af, hvad jeg normalt ville på fem grå uger derhjemme, og det lykkes uden problemer. Arbejdsindsatsen afhænger vel i høj grad af, hvor man vælger at slå sig ned. Jeg så en bytteannonce hos HomeExchange fra en irsk oversætter, der boede i et lille isoleret hus på en pynt et sted i Irland. For nogle ville sådan et bytte måske betyde, at de virkelig fik noget fra hånden – en rask gåtur efter frokost, klappe en ko, nulre et får og så hjem til keyboardet og den knitrende kaminild. Faktisk ikke nogen afskrækkende tanke. · Hvis du er blevet inspireret af ellens oplevelser i Barcelona, kan du selv gå ind på siden homeexchange. com og se, om det er noget for dig. læs ellen og Jasons blog om deres boligbytteoplevelser på: homeswaptranslator.wordpress.com/ FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·1·2013 5