Bilag 3 - sundhed.horsholm.dk - Hørsholm Kommune

UDKAST 

Hørsholm Kommune 

Trafiksikkerheds- og cykelhandlingsplan 

Kortlægning og analyse 

Baggrundsrapport REV 2 

1. oktober 2008 

MKK/JVL


Trafiksikkerheds- og cykelhandlingsplan - Kortlægning og analyse 

Indholdsfortegnelse 

1 Indledning .................................................................................... 5 

1.1 Indhold ....................................................................................... 6 

1.2 Sammenfatning af kortlægningen................................................... 6 

2 Vej- og stinet ................................................................................ 8 

2.1 Vejnet ........................................................................................ 8 

2.1.1 Trafikmængder ...................................................................... 8 

2.1.2 Hastighedsgrænser................................................................. 9 

2.1.3 Trafiksaneringer ................................................................... 10 

2.1.4 Kollektiv trafik ..................................................................... 10 

2.1.5 Vejklassificering ................................................................... 12 

2.2 Stinet ....................................................................................... 13 

2.2.1 Cykel- og gangstier .............................................................. 13 

2.2.2 Skoledistrikter ..................................................................... 14 

3 Uheld .......................................................................................... 15 

3.1 Datagrundlag............................................................................. 15 

3.2 Uheldsudvikling 1987-2007 ......................................................... 15 

3.3 Uheldsanalyse 2003-2007 ........................................................... 17 

3.3.1 Uheld på alle veje ................................................................ 17 

3.3.2 Uheld på kommuneveje ........................................................ 18 

3.4 Tematisk analyse 2003-2007 ....................................................... 20 

3.4.1 Hastighed ............................................................................ 21 

3.4.2 Spritkørsel .......................................................................... 22 

3.4.3 Manglende brug af sele og hjelm ............................................ 22 

3.4.4 Trafikantgrupper .................................................................. 22 

3.4.5 Alder .................................................................................. 24 

3.4.6 Uheldssituationer ................................................................. 25 

3.4.7 Kryds / Strækning ................................................................ 27 

3.4.8 Land / by ............................................................................ 28 

3.4.9 Belysning ............................................................................ 28 

3.4.10 Delkonklusion ...................................................................... 29 

3.5 Udpegning af de mest uheldsbelastede steder ............................... 30 

3.5.1 Tidligere udpegninger ........................................................... 32 

3.5.2 Dødsulykker ........................................................................ 32 

3.5.3 Cyklistuheld ......................................................................... 33 

3.6 Detailanalyse af de mest uheldsbelastede lokaliteter ...................... 33 

3.6.1 Rungstedvej / Hørsholm Allé / Frederiksborgvej ....................... 33 

3.6.2 Bolbrovej / Kystbanevej / Nattergalevej .................................. 35 

3.6.3 Usserød Kongevej / Højmosen ............................................... 36 

3.6.4 Ådalsvej (Holmevej – Mercedes indkørsel) ............................... 38 

3.6.5 Usserød Kongevej (Mortenstrupvej – Hørsholm Allé) ................. 39 

3.6.6 Usserød Kongevej (Egevej – Pilevej) ....................................... 40 

3.6.7 Rungsted Strandvej (Linstowsvej – Sømandshvilepark) ............. 42 

4 Borgernes oplevelse af utryghed................................................. 43 

4.1 Vurdering af utryghedsundersøgelsen ........................................... 43 

4.1.1 Deltagerne .......................................................................... 43 

4.1.2 Samlet vurdering ................................................................. 45 

4.2 Årsager til utryghed.................................................................... 46 

4.2.1 Utrygge steder ..................................................................... 47 

4.2.2 Udvalgte kryds og delstrækninger .......................................... 48 

4.2.3 Cyklisters utryghed .............................................................. 50 

Side 2



4.3 Holdning til forbedringsmuligheder ............................................... 51 

4.3.1 Trafikale temaer ................................................................... 51 

4.3.2 Fartdæmpning ..................................................................... 52 

4.4 Øvrige kommentarer fra borgerne ................................................ 53 

5 Skoleelevernes oplevelse af utryghed ......................................... 54 

5.1 Skolevejsundersøgelsen .............................................................. 54 

5.1.1 Besvarelsesprocent .............................................................. 54 

5.2 Ruter til skole ............................................................................ 55 

5.3 Transport til og fra skolen ........................................................... 57 

5.4 Oplevelse af forholdene foran skolen ............................................ 58 

5.5 Årsager til utryghed.................................................................... 60 

5.6 Utrygge steder ........................................................................... 61 

5.7 Kommentarer fra skolerne ........................................................... 64 

6 Cyklistforhold .............................................................................. 65 

6.1 Vurdering af stinettet ................................................................. 67 

6.2 Holdning til forbedringsmuligheder ............................................... 68 

6.2.1 Øvrige forslag til forbedringer ................................................ 68 

6.3 Udpegning af potentielle problemer på hovedstinettet ..................... 69 

7 Sammenfatning af problemstillinger ........................................... 70 

7.1 Generelle problemstillinger .......................................................... 71 

7.2 Specifikke problemsteder på vejnettet .......................................... 72 

7.2.1 Sammenhæng mellem delstrækninger .................................... 74 

7.2.2 Senere prioritering ............................................................... 74 

Side 3



Bilagsoversigt 

Bilag 1: Grundkort 

Bilag 2: Trafikmængder 

Bilag 3: Hastighedsgrænser på trafikveje 

Bilag 4: Trafiksanering 

Bilag 5: Kollektive busruter 

Bilag 6: Vejklassificering 

Bilag 7: Cykel- og gangstier 

Bilag 8: Stikrydsninger mellem hovedstinet og trafikveje 

Bilag 9: Skoler og skoledistrikter 

Bilag 10: Politiregistrerede uheld 2002-2006 med angivelse af årstal 

Bilag 11: Politiregistrerede uheld 2002-2006 med angivelse af uheldsart 

Bilag 12: Politiregistrerede cyklistuheld 2002-2006 

Bilag 13: Mest uheldsbelastede lokaliteter 

Bilag 14: Utrygge steder i kommunen 

Bilag 15: Mest utrygge steder 

Bilag 16: Elevruter til de fire offentlige skoler 

Bilag 17: Elevruter for Vallerød Skole 

Bilag 18: Elevruter for Usserød Skole 

Bilag 19: Elevruter for Hørsholm Skole 

Bilag 20: Elevruter for Rungsted Skole 

Bilag 21: Utrygge elevruter 

Bilag 22: Utrygge elevruter - Vallerød Skole 

Bilag 23: Utrygge elevruter - Usserød Skole 

Bilag 24: Utrygge elevruter - Hørsholm Skole 

Bilag 25: Utrygge elevruter - Rungsted Skole 

Bilag 26: Borgeres idéer til cyklisttiltag 

Side 4



1 Indledning 

Som første del af udarbejdelsen af en trafiksikkerhedsplan og en cykelhandlingsplan 

er en række problemer kortlagt. Den samlede kortlægning af problemer 

er beskrevet i denne baggrundsrapport. Hensigten med rapporten er 

at have en dokumentation af den gennemførte analyse. Idet en række problemstillinger 

både er relevante i trafiksikkerhedsplanen og cykelhandlingsplanen, 

er problemstillingerne behandlet samlet i denne baggrundsrapport. 

Baggrundsrapporten vil som udgangspunkt være et dokument, som Hørsholm 

Kommune kan anvende i det daglige arbejde med trafiksikkerhed og tryghed. 

Selve handlingsplanerne, som offentliggøres, vil indeholde sammenfatninger 

af analysen samt de øvrige baggrundsrapporter, som udarbejdes. 

Følgende baggrundsrapporter forventes udarbejdet i forbindelse med trafiksikkerhedsplanen 

og cykelhandlingsplanen: 

• Kortlægning og analyse 

• Målsætninger 

• Virkemiddelkatalog 

• Projektkatalog 

Figur 1: Hørsholm Kommune. Se også bilag 1. 

Side 5



1.1 Indhold 

Udover en generel status for vej- og stinet samt trafikdata er der gennemført 

fire større analyser: 

• Uheldsanalyse (afsnit 3) 

• Utryghedsanalyse blandt kommunens borgere (afsnit 4) 

• Skolevejsanalyse (afsnit 5) 

• Analyse af potentielle forbedringer af cyklistforhold (afsnit 6) 

Status for nuværende forhold er primært baseret på oplysninger fra Hørsholm 

Kommune, herunder trafiktællinger og teknisk grundkort. Uheldsanalysen er 

baseret på oplysninger fra Vejdirektoratets VIS-database samt oplysninger fra 

politiet. Utrygheds- og skolevejsanalysen samt analysen af cyklistforhold er 

baseret på besvarelser fra borgere og skoleelever via spørgeskemaer på internettet. 

Endvidere er der gennemført en besigtigelse af de steder, hvor der 

er registreret flest uheld eller har været flest markeringer af utryghed fra skoleelever 

eller andre borgere. 

Analysens resultater er fremlagt for en interessegruppe bestående af Dansk 

Cyklist Forbund og repræsentanter for hver skole. Interessegruppen har taget 

konkret stilling til analysens hovedresultater og suppleret med yderligere problemstillinger. 

Sidst i denne baggrundsrapport er generelle og specifikke problemstillinger på 

vejnettet sammenfattet. 

Til dette notat hører en række kort, som er samlet i en separat bilagsrapport. 

Der er henvist til bilagene løbende. 

1.2 Sammenfatning af kortlægningen 

I Hørsholm Kommune er der på fem år registreret 180 uheld. Heraf er der 69 

uheld med personskade, hvilket i alt har resulteret i 87 tilskadekomne. Antallet 

af uheld med personskader pr 1.000 indbyggere er lavere i Hørsholm end 

på landsplan. Omvendt er antallet af uheld pr km vej højere i kommunen end 

på landsplan. Det skyldes formentligt, at Hørsholm Kommune har relativt få 

km vej, men at der er bebyggelse og mange trafikanter langs en stor del af 

vejene. 

Selvom der er relativt få uheldskoncentrationer i kommunen, er der kortlagt 

nogle konkrete steder, hvor antallet af uheld bør reduceres. Endvidere er der 

behov for at arbejde med de hovedudfordringer, som Færdselssikkerhedskommissionen 

har anbefalet – det vil sige høj fart, spritkørsel, manglende 

brug af sele, cyklister og unge trafikanter. Herigennem kan Hørsholm Kommune 

hjælpe med at nå det nationale mål om 40% reduktion af dræbte og 

tilskadekomne i 2012 i forhold til situationen i 2005. 

Borgerne har angivet mange steder som utrygge. På nogle steder er der også 

registeret uheld, men de fleste steder opleves som utrygge, selvom der ikke 

Side 6



er registreret uheld. De omkring 800 deltagere i spørgeundersøgelsen har 

givet mange gode forslag til forbedringer af de utrygge steder. 

De fleste elever cykler eller går til skole i sommerhalvåret. Der er dog alligevel 

problemer foran skolerne i myldretiden, hvor bilister, cyklister og fodgængere 

færdes på kryds og tværs på et snævert område. Problemet kendes også 

fra mange andre skoler i landet. Det er positivt, at så mange elever i Hørsholm 

cykler og går til skole, da dette er den bedste måde at komme problemerne 

til livs foran skolerne. På landsplan bliver flere og flere kørt til skole i 

bil. 

Eleverne har i en spørgeundersøgelse med over 900 elever udpeget en række 

utrygge steder samt forslag til forbedringer. De mest utrygge steder indgår 

sammen med de mest uheldsbelastede steder og de øvrige borgeres mest 

utrygge steder på en liste over potentielle problemer på Hørsholm Kommunes 

veje. 

En del borgere cykler til og fra arbejde eller i forbindelse med fritidsaktiviteter. 

Kommunen arbejder for, at flere skal skifte især de korte bilture ud med 

cykelture. Derfor er der behov for at forbedre vilkårene for cyklister. Deltagerne 

i spørgeundersøgelsen har givet mange gode og kreative forslag til, 

hvordan cyklisternes vilkår kan forbedres. 

Side 7



2 Vej- og stinet 

2.1 Vejnet 

2.1.1 Trafikmængder 

Trafikken i Hørsholm Kommune er fordelt på statsveje og kommuneveje. Helsingørmotorvejen, 

der skærer kommunen over på midten, er den eneste 

statsvej. Det øvrige vejnet er kommuneveje. 

De største trafikmængder afvikles på Helsingørmotorvejen, med et årsgennemsnit 

på ca. 43.000 køretøjer pr. døgn. Isterødvej, Usserød Kongevej og 

Hørsholm Alle er de mest trafikerede kommuneveje med et årsgennemsnit på 

op til 20.000 køretøjer pr. døgn. Figur 2 og bilag 2 giver et overblik over trafikmængderne 

(årsdøgntrafik) på det overordnede vejnet. 

Figur 2: Trafikmængder på det overordnede vejnet som det ser ud i dag. Se også bilag 

2. 

Side 8



2.1.2 Hastighedsgrænser 

Hastighederne afspejler vejens og lokalområdets funktioner. Figur 3 og bilag 3 

viser hvordan hastighedsgrænsen på de overordnede veje i byområderne varierer 

mellem 40 og 50 km/t, mens hastighedsgrænsen i landzonen varierer 

mellem 50 og 110 km/t. 

Figur 3: Hastighedsgrænser på det overordnede vejnet som det ser ud i dag. Se også 

bilag 3. 

Side 9



2.1.3 Trafiksaneringer 

2.1.4 Kollektiv trafik 

Gennem en målrettet indsats er der over en længerevarende årrække blevet 

investeret i trafiksaneringsprojekter på kommunevejene. Projekterne har omfattet 

bump, heller og indsnævringer samt ny opstribning og forbedring af 

eksisterende stiforhold. Figur 4 og bilag 4 giver et overblik over hvor projekterne 

er blevet gennemført. 

Figur 4: Trafiksanering på vejnettet som det ser ud i dag. Se også bilag 4. 

Det kollektive trafiksystem i Hørsholm Kommune består dels af en banestrækning 

og dels af et net af busruter. 

Banestrækningen, der betjenes af DSB, forbinder Kokkedal st. i nord med 

Rungsted Kyst st. midt i kommunen og Vedbæk st. syd for kommunegrænsen. 

Banestrækningen er en del af DSB’s Kystbane, der forbinder Helsingør og 

Malmö via Københavns Hovedbanegård og Københavns Lufthavn. Kystbanen 

er beliggende i den østlige del af kommunen. 

Nettet af busruter, der betjenes af Movia, er vist på Figur 5 og bilag 5. Usserød 

Kongevej og Rungstedvej afvikler en stor del af bustrafikken. Fra de to 

Side 10



stationer og øvrige holdepladser i kommunen er der forbindelse til mange lokalcentre 

i omegnskommunerne. Buslinjerne til andre kommuner er vist i Tabel 

1. Der kører både S-busser, E-busser og almindelige busser. S-busserne 

er hurtigbusser, som forbinder S-tog stationerne med andre trafikale knudepunkter. 

E-busserne er ekspresbusser, som typisk kun kører i myldretiden. 

Forbindelse fra Hørsholm Kommune mod Rutenummer 

Helsingør 353, 388 

Fredensborg 173E, 384 

Hillerød 377, 382E 

Allerød 381 

Birkerød 500S 

Lyngby 150S, 173E, 353, 388 

Nørreport 150S 

Tabel 1: Busruter fra Hørsholm Kommune til andre kommuner. 

Det er vurderet, at Hørsholm Kommune er fornuftigt betjent af bus- og togruter. 

Det kan være relevant at øge muligheden for at kombinere kollektiv trafik 

med cykeltrafik. 

Figur 5: Kollektive busruter betjent af Movia. Se også bilag 5. 

Side 11



2.1.5 Vejklassificering 

Med udgangspunkt i de kortlagte anvendelser af vejnettet i Hørsholm Kommune 

samt den ønskede anvendelse af vejnettet, er der opstillet en klassificering 

af vejene, se Figur 6 og bilag 6. Vejklassificeringen er en plan, der viser 

kommunens ønsker til vejenes funktion og serviceniveau. 

Klassificeringen skelner mellem åbent land og byområder. Der er taget udgangspunkt 

i Vejdirektoratets forslag til vejklasser. I åbent land er vejnettet 

inddelt i trafikveje (gennemfartsveje og fordelingsveje) og lokalveje. I byområder 

er vejnettet inddelt i primære og sekundære trafikveje samt lokalveje. 

Vejene i kommunen er inddelt efter deres betydning for trafikafviklingen. Vejenes 

funktion afhænger af, hvilke områder vejene er bindeled mellem, f.eks. 

er større byer og boligområder steder, hvor der skabes meget trafik. Er disse 

områder forbundet med store erhvervsområder, vil vejene mellem disse områder 

have stor betydning. 

Det overordnede mål med at anvende en klassificering af vejnettet, er at få et 

vejnet, hvor det er tydeligt for trafikanterne, hvilken type vej de kører på, 

hvor vejens udformning og tilladte hastighed, danner grundlag for den adfærd, 

der forventes af trafikanterne. 

Figur 6: Klassificering af vejnettet i Hørsholm Kommune. Se også bilag 6. 

Side 12



2.2 Stinet 

2.2.1 Cykel- og gangstier 

Stinettet i Hørsholm Kommune er primært opbygget efter et princip om trafikintegration, 

se Figur 7 og bilag 7. Cykelfaciliteter er overvejende en del af 

vejene, hvor bilerne også færdes. I byområderne er der anlagt fortov langs 

vejene. 

Langs de mest trafikerede strækninger er der anlagt cykelstier. 

En del af cykel- og gangstisystemet er anlagt som separate stier, der forbinder 

vejene. 

Figur 7: Cykel- og gangstier. Se også bilag 7. 

Side 13



2.2.2 Skoledistrikter 

Kommunen er opdelt i fire kommunale skoledistrikter, der betjenes af Vallerød 

Skole, Usserød Skole, Hørsholm Skole og Rungsted Skole, se Figur 8 og bilag 

9. 

Usserød Skole ligger mellem Usserød Kongevej og Helsingørmotorvejen. Skoledistriktet 

strækker sig fra øst for Kongevejen til kommunegrænsen i vest. 

Således vil en del af elevruterne krydse Kongevejen og motorvejen. 

Hørsholm Skole ligger nord for Rungstedvej, men distriktet strækker sig til 

kommunegrænsen i syd. Således vil en del af elevruterne krydse Rungstedvej. 

Rungsted Skole ligger syd for Rungstedvej, men en del af distriktet ligger 

nord for vejen. 

Distriktet til Vallerød Skole gennemskæres i mindre grad af trafikveje. 

Foruden de fire kommunale skoler er der to privatskoler i kommunen. Rungsted 

private Realskole ligger i Vallerød Skoledistrikt, og Hørsholm Lille Skole 

ligger i Hørsholm Skoledistrikt. 

Figur 8: Hørsholm Kommune er opdelt i fire skoledistrikter. Derudover er der to privatskoler 

i kommunen. Se også bilag 9. 

Side 14



3 Uheld 

3.1 Datagrundlag 

Uheldsanalysen er baseret på perioden 2003-2007, som er den senest opdaterede 

5-årsperiode ved analysens udarbejdelse. 

Uheldsanalysen er baseret på uheld registreret af politiet. Reelt forekommer 

der flere uheld, end politiet registrerer, idet især uheld uden betydelig personskade 

kun i begrænset omfang rapporteres af politiet. Det vurderes, at politiet 

registrerer alle dødsulykker, ca. 60-90 % af uheld med alvorligt tilskadekomne 

og ca. 15-20 % af alle personskadeuheld. Især solouheld og uheld med 

cyklister bliver i mindre grad registreret af politiet. 

I analysen er anvendt følgende definitioner for tilskadekomne: 

• Dræbt: Person, der som følge af et trafikuheld mister livet inden for 30 

dage efter uheldet. 

• Alvorligt tilskadekommen: Person, der som følge af et trafikuheld pådrager 

sig knoglebrud, læsion eller hjernerystelse. 

• Lettere tilskadekommen: Person, der som følge af et trafikuheld pådrager 

sig anden skade, der kræver lægelig behandling. 

Ofre, der ikke umiddelbart kræver lægelig behandling, betragtes ikke som 

tilskadekomne. Et ekstrauheld er defineret som et uheld, hvor omfanget af 

den materielle skade på et motorkøretøj skønnes at være mindre end 10.000 

kr. eller omfanget af anden skade skønnes at være mindre end 1.000 kr. Med 

mindre andet er angivet, er ekstrauheld ikke inddraget i analysen. Det er således 

udelukkende personskadeuheld og materielskadeuheld, der ligger til 

grund for analysen. 

Når kommunevejene nævnes, vil det som udgangspunkt også indbefatte de 

tidligere amtsveje, med mindre andet er nævnt. Der skelnes således kun mellem 

stats- og kommunevejnettet, selv om analysen omfatter perioder forud 

for strukturreformen. 

3.2 Uheldsudvikling 1987-2007 

Udviklingen i trafikuheld i Hørsholm Kommune i perioden 1987-2007 på stats- 

og kommuneveje er vist på Figur 9. Det samlede antal af uheld (uden ekstrauheld) 

varierer mellem 77 uheld i 1992 og 30 uheld i 2006. Inden for de mellemliggende 

år er det samlede uheldsantal faldet med ca. 60 %. På landsbasis 

har 2006 været et år med forholdsvis lavt antal registrerede uheld. Dette afspejler 

sig i statistikken for Hørsholm Kommune. 

Antallet af personskader på stats- og kommunevejene har varieret en del over 

samme periode, se Figur 10. Antallet toppede i 1996 og har nået det laveste 

niveau i 2007. Fra 2005 til 2006 er antallet af personskader steget på trods af 

at antallet af personskadeuheld er konstant. I 2007 falder antallet af personskader 

såvel som antallet af personskadeuheld. 

Side 15



Figur 9: Uheldsudviklingen i politiregistrerede uheld (ej ekstrauheld) i Hørsholm Kommune 

fra 1987-2007. 

Figur 10: Skadesgraden ved politiregistrerede personskadeuheld i Hørsholm Kommune 

fra 1987-2007. 

Side 16



3.3 Uheldsanalyse 2003-2007 

3.3.1 Uheld på alle veje 

I perioden 1.1.2003 – 31.12.2007 er der samlet registreret 180 personskade- 

og materielskadeuheld. Et samlet overblik over de politiregistrerede uheld er 

vist i Tabel 2. 

Sammenholdt med indbyggerantallet ligger uheldsantallet i Hørsholm kommune 

under landsgennemsnittet. Dette gælder både for alle uheld såvel som 

for personskadeuheld isoleret set, se Tabel 3. 

Sammenholdt med vejnettets længde (uheldstæthed) ligger uheldsantallet et 

stykke over landsgennemsnittet, se Tabel 4. Det skyldes formentligt, at Hørsholm 

Kommune har relativt få km vej, men at der er bebyggelse og mange 

trafikanter langs en stor del af vejene. 

År 

Total 

antal uheld 

Personskadeuheld 

Materielskadeuheld 

Dræbte 

Alvorligt 

tilsk. 

Lettere 

tilsk. 

2003 48 23 25 0 13 12 

2004 33 15 18 1 7 12 

2005 34 11 23 0 5 8 

2006 30 11 19 0 9 10 

2007 35 9 26 2 5 3 

Samlet 180 69 111 3 39 45 

Tabel 2: Uheld og tilskadekomster på alle veje i Hørsholm Kommune. 

Antal uheld 

pr. år i 

Hørsholm 

Kommune 

Uheld pr. tusind 

indbyggere pr år 

i Hørsholm 

Kommune 

Uheld pr. tusind 

indbyggere på 

landsplan 

Alle uheld 

(ej ekstrauheld) 

36 1,48 2,62 

Personskadeuheld 13,8 0,57 1,00 

Tabel 3: Uheld sammenholdt med indbyggerantallet. Ifølge Danmarks Statistik var 

indbyggerantallet i Hørsholm Kommune i 2006 på 24.300. 

Antal uheld Længde [km] Uheldstæthed Uheldstæthed 

Vejmyndighed pr. år 

Hørsholm Landsgennemsnit 

Stat 2,6 2,9 1,08 0,04 

Kommune 33,4 103,2 0,32 0,20 

Samlet 36,0 106,1 0,34 0,22 

Tabel 4: Uheldstæthed angivet i uheld pr. km vejlængde pr. år. Grundlaget er den 5årige 

periode 2003-2007. Længden på vejene er pr. 1. januar 2007. 

Side 17



3.3.2 Uheld på kommuneveje 

Hørsholm Kommune har ikke vejmyndigheden over statsvejen i kommunen, 

det vil sige Helsingørmotorvejen. Derfor omhandler den resterende del af 

uheldsanalysen udelukkende kommunevejene. 

For alle uheld på kommunevejene er antallet stabiliseret omkring 30 uheld pr. 

år, se Tabel 5. Der er sket tre dødsulykker. Antallet af alvorlige tilskadekomne 

og lettere tilskadekomne ligger i samme niveau og er sammenfaldende i 2005 

og 2006. Uheldsudviklingen og skadesgraden er vist på Figur 11 og Figur 12. 

Ses der på antallet af uheld, hvor cyklister har været involveret, er niveauet 

forholdsvis konstant, se Tabel 6. Der er sket tre dødsulykker. En i 2004 og to i 

2007, mens antallet af alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne varierer 

lidt – blandt andet på grund af de lave tal. 

År 

Total 

antal 

uheld 



Dræbte 

Alvorligt 

tilsk. 

Lettere 

tilsk. 

2003 47 23 24 0 13 12 

2004 30 14 16 1 7 11 

2005 32 9 22 0 5 5 

2006 26 11 16 0 9 9 

2007 32 9 23 2 5 3 

Samlet 167 66 101 3 39 40 

Tabel 5: Alle uheld på kommunevejene (ej ekstrauheld) 2003-2007. 

År 

Total 

antal 

uheld 



Dræbte 

Alvorligt 

tilsk. 

Lettere 

tilsk. 

2003 9 8 1 0 5 3 

2004 7 6 1 1 4 1 

2005 7 4 3 0 2 2 

2006 7 6 1 0 6 4 

2007 8 5 3 2 3 0 

Samlet 38 29 9 3 20 10 

Tabel 6: Cyklistuheld 2003-2007. 

Antallet af uheld og personskader er relativt lavt. Det gælder især, når der 

kun vises uheld med cyklister eller andre underopdelinger. Derfor skal fald og 

stigninger generelt påhæftes nogen usikkerhed. Uheldsdata indikerer dog 

nogle tendenser i de fleste tilfælde. 

Side 18



Figur 11: Uheldsudviklingen for 2003-2007. 

Figur 12: Udviklingen i alvorlighedsgraden for 2003-2007. 

Færdselssikkerhedskommissionen har i maj 2007 udsendt en handlingsplan, 

der anbefaler en målsætning om på landsplan at reducere antallet af dræbte, 

alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne med 40 % frem mod 2012 i 

forhold til værdierne i 2005. Denne målsætning er en revidering af en tidligere 

målsætning med udgangspunkt i 1998. Begge målsætninger kan anvendes på 

et kommunalt niveau og er indtegnet på Figur 13 sammen med det registrerede 

antal dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne. 

Side 19



Da antallet af alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne er ens i 2005 

bliver målsætningen for begge grupper maksimalt 3 tilskadekomne. Da der 

ikke er sket dødsulykker i 2005 er målsætningen således, at der ikke sker 

dødsulykker i trafikken i Hørsholm Kommune. Det skal bemærkes, at uheldsantallet 

i kommunen er lavt, hvorfor udviklingen fra år til år er meget følsom 

over for tilfældige variationer. 

Figur 13: Færdselssikkerhedskommissionens anbefalede målsætning med udgangspunkt 

i 2005. 

3.4 Tematisk analyse 2003-2007 

I den tematiske analyse er der primært fokuseret på personskadeuheld, da 

målsætninger for trafiksikkerhed typisk omfatter personskader frem for alle 

uheld. I nogle tilfælde er alle uheld også opgjort for at kunne sammenligne 

med opgørelserne af personskadeuheld. 

Den menneskelige faktor spiller en hovedrolle i langt størstedelen af de trafikuheld, 

som sker i Danmark. Dog er det ofte et samspil af flere faktorer, der 

ligger til grund for ulykken og dens alvorlighedsgrad. Figur 14 illustrerer hvordan 

de afgørende faktorer kan være et samspil mellem trafikanten, vejen og 

omgivelserne samt køretøjet. 

Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan fra 2007 peger på 

følgende hovedudfordringer for at nedbringe risikoen for uheld: 

• For høj fart 

• Spritkørsel 

• Manglende selebrug 

• Ulykker med cyklister 

• Ulykker med unge trafikanter 

I hele den tematisk analyse ses der udelukkende på kommunevejene. 

Side 20



3.4.1 Hastighed 

Kilde: Vejdirektoratet 

Figur 14: Årsagen til uheld er ofte et samspil mellem trafikanten, vej og omgivelser 

samt køretøj som afgørende faktorer. 

Illustration fra Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan fra 2007. 

Erfaringer viser, at bilernes hastighed er blandt de væsentligste årsager til 

uheld. Politiets uheldsregistreringer indeholder imidlertid en skønnet hastighed 

for de involverede elementer. Hastigheden afhænger af vidners vurdering 

og forklaring, og således er der en del usikkerhed forbundet med værdierne. 

Det er derfor vurderet, at politiets skønnede hastigheder ikke er retvisende. 

Som grundlag for vurdering af motorkøretøjers hastighed i kommunen anvendes 

i stedet Vejdirektoratets statusrapport for den automatiske trafikkontrol, 

3. kvartal 2007, Nordsjælland (udgivet november 2007). 

Der udføres automatiske trafikkontroller i hele landet, hvor hastigheden på 

motorkøretøjer måles. Hvis hastigheden overstiger hastighedsgrænsen med 

en sikkerhedsmargin, bliver køretøjet registreret med et foto. 

Kontrollen udføres på udvalgte steder og kun på udvalgte tidspunkter. Som 

sammenligning mellem landsdele og kommuner kan antal af køretøjer, der 

kørte så hurtigt, at der blev taget foto, sammenlignes med antallet af kontrollerede 

køretøjer. Dette benævnes som fotoprocenten. 

Fotoprocenten i hele landet var i gennemsnit 8,8 % for 1.-3. kvartal 2007. 

Dette er tæt på fotoprocenten i Nordsjælland, hvor den var 8,6 %. 

I Hørsholm Kommune er fotoprocenten for 1.-3. kvartal 7,4 % og dermed lidt 

lavere end gennemsnittet for Nordsjælland. Alligevel er det vurderet, at hastighed 

spiller en betydelig rolle i forhold til trafiksikkerheden. 

Side 21



3.4.2 Spritkørsel 

Al kørsel med promille i blodet kaldes for spirituskørsel. Det er forbudt at køre 

med en alkoholkoncentration på over 0,5 promille i blodet. 

Der er samlet registret 17 uheld med spritkørsel på kommunevejene. Heraf 

var 2 personskadeuheld, der resulterede i 2 lettere tilskadekomne. 

Niveauet i Hørsholm Kommune er lavere end på landsplan, se Figur 15. 

Hørsholm Landsgennemsnit 

Sprituheld af alle uheld 10 % 17 % 

Dræbte i sprituheld af alle trafikdræbte 0 % (0 ud af 3) 24 % 

Personskader i sprituheld af alle personskader 

2 % (2 ud af 82) 16 % 

Figur 15: Procentvis indblanding af spritkørsel. Landsgennemsnittet er opgjort ud fra 

årsopgørelse for 2006 (Kilde: Vejdirektoratet). 

3.4.3 Manglende brug af sele og hjelm 

3.4.4 Trafikantgrupper 

Ud af de 365 personer, som har været involveret i alle uheldene i analyseperioden 

er brugen af sele eller hjelm registreret for 214 personer. Det er både 

personer, der har været involveret i uheld med bil, motorcykel, knallert og 

cykel. 13 % heraf er registreret uden sele eller hjelm. 

Isoleret set for personskadeuheldene er 30% registreret uden sele eller hjelm. 

Det tyder på, at brug af sele eller hjelm har mindsket risikoen for personskade, 

når personerne har været involveret i et uheld. 

Fordelingen af uheld på trafikantgrupper (Figur 16 og Figur 17) viser, at bløde 

trafikanter udgør en større andel af trafikanterne i personskadeuheld end i 

alle uheld. Det betyder, at uheld med bløde trafikanter oftere resulterer i personskader 

end uheld, hvor der kun er motorkøretøjer. 

Ses der isoleret på de bløde trafikanter indblandet i personskadeuheld, Tabel 

7, udgør cyklister 50 %. Dette er over landsgennemsnittet. Knallertkørere er 

til gengæld repræsenteret relativt lavt. 

Personskadeuheld Hørsholm Kommune Landsgennemsnit 

Fodgængere 26 % 22 % 

Knallertkørere 24 % 35 % 

Cyklister 50 % 43 % 

Tabel 7: Intern fordeling af personskadeuheld blandt de bløde trafikanter. 

Side 22



Figur 16: Fordelingen af uheld på trafikantgrupper. 

Figur 17: Fordelingen af personskadeuheld på trafikantgrupper. 

Figur 18: Fordelingen af uheld på transportmidler på landsplan. 

Side 23



3.4.5 Alder 

De involverede personer i de registrerede personskadeuheld er inddelt i aldersgrupper 

i Figur 19. Når denne inddeling sammenlignes med aldersfordelingen 

blandt kommunens borgere (Figur 21) træder aldersgruppen 15-17 år 

frem som værende stærkt overrepræsenteret. Aldersgrupperne 18-24 og 25- 

44 er i mindre grad overrepræsenteret. 

Figur 19: Personskadeuheld fordelt på aldersgrupper. 

Figur 20: Personskadeuheld med cykler involveret fordelt på aldersgrupper. 

Figur 21: Aldersfordelingen i Hørsholm Kommune som et gennemsnit over perioden 

2003-2007. Kilde: Danmarks Statistik. 

Side 24



Ses der alene på personskadeuheld med cyklister involveret (Figur 20), er 

billedet noget anderledes. Her adskiller aldersgrupperne 18-24 og >64 sig 

mest fra aldersfordelingen blandt kommunens borgere. Overrepræsentationen 

af den ældste aldersgruppe er ikke overraskende, da dette også er tilfældet 

blandt cyklistuheld på landsplan. Derimod er det overraskende, at gruppen 

18-24 år er mere overrepræsenteret blandt cyklistuheld end blandt alle uheld. 

3.4.6 Uheldssituationer 

Alle registrerede uheld bliver karakteriseret efter typebestemte uheldssituationer 

med et tilhørende nummer. Uheld kendt som højresvingsuheld hører til i 

gruppen ”Kørende på samme vej med samme kurs og med svingning” og har 

nummeret 312. Uheldssituationerne er opdelt i hovedgrupper: 

0 Eneuheld 

1 Ligeudkørende på samme vej og med samme kurs 

2 Ligeudkørende på samme vej med modsat kurs 

3 Kørende på samme vej med samme kurs og med svingning 

4 Kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning 

5 Krydsende køretøjer uden svingning 

6 Kørende på krydsende veje med svingning 

7 Påkørsel af parkeret køretøj 

8 Fodgængeruheld 

9 Uheld med dyr, genstande mv. 

Uheldssituationerne, der er forbundet med flest personskadeuheld, er 410, 

510, 520, 312 og 241, se Figur 22. 

Figur 22: Personskadeuheld fordelt på de hyppigste uheldssituationer. 

Side 25



Opgjort på uheldssituationer i hovedgrupper er det gruppen med 400-uheld, 

der er størst repræsenteret, se Figur 23. 

Figur 23: Fordeling af antal personskadeuheld opgjort på uheldssituationer i hovedgrupper. 

I personskadeuheld, der har involveret cyklister, er uheldssituationen 410 

hyppigst registreret (18%). Opgjort på uheldssituationer i hovedgrupper er 

det i grupperne 400-,500- og 600-uheld, der er størst repræsenteret, se Figur 

24. 

Figur 24: Fordeling af antal personskadeuheld med cyklister involveret opgjort på 

uheldssituationer i hovedgrupper. 

Side 26



3.4.7 Kryds / Strækning 

Fordelingen mellem krydsuheld og strækningsuheld er omtrent ligelig. 

De mest uheldsbelastede vejudformninger med hensyn til personskadeuheld 

er ”3-benet kryds” og ”lige vej”, se Figur 25. Fordelingen mellem krydsuheldene 

viser en stor overvægt for ”3-benet kryds” i forhold til ”4-benet kryds” 

og ”rundkørsel”. I denne sammenhæng er der ikke taget højde for antallet af 

3-benede kryds i kommunen i forhold til antallet af 4-benede kryds. 

Figur 25: Personskadeuheld opgjort på vejudformningen. 

Det samme billede omkring krydsuheld gør sig gældende for personskadeuheld 

med cyklister involveret, se Figur 26. Rundkørsler er ikke repræsenteret 

i cyklistuheldene. Grundet en relativt lille størrelse af datagrundlaget vurderes 

det ikke muligt at konkludere ”rundkørsel” som en entydig bedre løsning end 

fx ”3-benet kryds”. 

Side 27



3.4.8 Land / by 

3.4.9 Belysning 

Figur 26: Personskadeuheld med cyklister involveret opgjort på vejudformningen. 

Både for alle uheld og for cyklistuheld sker langt de fleste registreringer i byzonen, 

se Tabel 8 og Tabel 9. For personskadeuheld med cyklister involveret 

sker 95 % af uheldene i byzonen. 

Alle uheld Personskadeuheld 

Byzone 138 (83 %) 54 (82 %) 

Landzone 29 (17 %) 12 (18 %) 

Tabel 8: For alle uheld taget i betragtning er der en klar overvægt af registreringer i 

byzonen. Dette gælder også når der udelukkende ses på personskadeuheld. 

Alle uheld Personskadeuheld 

Byzone 36 (95 %) 27 (93 %) 

Landzone 2 (5 %) 2 (7 %) 

Tabel 9: For uheld med cyklister involveret sker næsten alle registreringer i byzonen. 

Af alle 66 personskadeuheld er 13 registreret i mørke eller tusmørke. Det svarer 

til ca. hvert femte uheld. Blot 1 uheld er sket på strækninger, hvor der 

ikke er belysning. Det indikerer, at bedre belysning kan mindske antallet af 

uheld. 

Af alle personskadeuheld med cyklister involveret (29 stk.) er kun 4 sket i 

tusmørke/mørke. Ved de 2 uheld der skete i tusmørke var belysningen ikke 

tændt. Ved uheldene der skete i mørke var det i begge tilfælde med belysningen 

tændt. Det er vurderet, at manglende belysning ikke er en væsentlig år- 

Side 28



3.4.10 Delkonklusion 

sag til cyklistuheld. Samtidig skal det bemærkes, at manglende belysning 

medfører færre cyklister og dermed en mindre risiko for cyklistuheld. 

Hastighed 

Fotoprocenten ligger lavt, og behovet for måletimer er ligeledes vurderes lavt. 

Sammenhængen mellem forringet trafiksikkerhed og forhøjet hastighed bør 

dog tale for, at overholdelse af hastighedsgrænserne fortsat er et vigtigt indsatsområde. 

Sprit, sele og hjelm 

De registrerede værdier er ikke alarmerende, men da der er tale om holdningsbearbejdning 

blandt befolkningen bør fokus på dette område ikke fjernes. 

DTU Transport har belyst effekterne ved kampagner mod hastighedsoverskridelser, 

spritkørsel og manglede selebrug 1 . Erfaringer fra Norge viser, at det er 

muligt at lave omkostningseffektive kampagner på disse områder. 

Trafikantgrupper 

Uheld med bløde trafikanter resulterer oftere i personskader end uheld med 

motorkøretøjer. 

Isoleret blandt de bløde trafikanter er cyklisterne særligt udsatte og overstiger 

niveauet på landsplan. 

Alder 

Personskadeuheld blandt aldersgruppen 15-17-årige er overrepræsenteret i 

forhold til aldersfordelingen i befolkningen. 

Unge (18-24 år) og gamle (over 64 år) er overrepræsenteret i personskadeuheld 

med cyklister involveret. 

Uheldssituationer 

Uheldssituationerne, 410, 312, 241, 520 og 510 er de hyppigst registrerede. 

Ved cykeluheld er det hyppigst uheldssituationen 410, der er registreret. 

By / land 

Den overvejende del af uheldene sker i byzonen. 

1 Nyhedsbrevet Trafiksikkerhedsforskning, Nr. 4 – Marts 2008, DTU Transport 

Side 29



3.5 Udpegning af de mest uheldsbelastede steder 

De steder, hvor der er størst koncentrationer af uheld, er der som udgangspunkt 

også størst sandsynlighed for, at vejtekniske ændringer kan nedbringe 

antallet af uheld. Som grundlag for kortlægningen af de mest uheldsbelastede 

steder, er der udarbejdet et kort med alle de politiregistrerede uheld i perioden 

2003-2007. Uheldene fremgår af Figur 27 samt af bilag 10 og 11. 

Uheldene koncentrerer sig særligt omkring de mere trafikerede veje som fx 

Usserød Kongevej, Strandvejen og Ådalsvej. Helsingørmotorvejen har også en 

høj koncentration af uheld, men da den er en statsvej, vil den ikke indgå i 

udpegningen af de mest uheldsbelastede steder. 

Figur 27: Politiregistrerede uheld i perioden 2003-2007. Kortlægningen kan også ses 

på kortbilag 10 og 11. 

Side 30



Kriteriet for udvælgelsen af de mest uheldsbelastede steder i denne analyse 

er: 

Kryds: 

Minimum 4 registrerede uheld inden for en radius af 50 m fra krydset 

i analyseperioden. 

Strækninger: 

Minimum 4 registrerede uheld inden for 500 m i analyseperioden. 

Strækningerne adskilles af signaler og rundkørsler samt øvrige 

kryds, hvor der er registreret mindst 4 uheld. 

De udpegede lokaliteter er opstillet i Tabel 10 og Tabel 11. Der har været to 

cyklister involveret i uheldene i krydsene og 8 cyklister involveret i uheldene 

på strækningerne. For at sikre sammenlignelighed fra strækning til strækning 

er antallet af uheld og tilskadekomne opgjort pr km. 

De uheldsbelastede kryds og strækninger omfatter omtrent hvert tredje uheld 

og personskadeuheld på kommunevejene i Hørsholm Kommune i perioden 

2003-2007. Det betyder, at en indsats på disse steder vil være rettet mod en 

stor del af alle uheld og personskader. En oversigt over de mest uheldsbelastede 

steder er vist på Figur 28 og kan desuden ses på bilag 12. 

Kryds Antal uheld Personskadeuheld Tilskadekomne 

K1 Rungstedvej/Hørsholm Allé/Frederiksborgvej 7 1 1 

K2 Bolbrovej / Kystbanevej / Nattergalevej 4 1 1 

K3 Usserød Kongevej / Højmosen 6 0 0 

Tabel 10: Kryds, hvor der er registreret mindst 4 uheld i analyseperioden. Krydsene er 

rangeret i forhold til antallet af personskadeuheld. 

Strækning Antal Længde Uheld Personskadeuheld Tilskadekomne 

uheld [km] Pr. km 

Pr. km 

Pr. km 

S1 Ådalsvej 

(Holmevej - Mercedes indkørsel) 5 0,350 2,9 2,9 4,0 

S2 Usserød Kongevej (syd for Mortenstrupvej 

– Hørsholm Allé) 6 0,150 8,0 2,7 4,0 

S3 Usserød Kongevej 

(Egevej-Pilevej) 8 0,275 5,8 2,2 2,2 

S4 Rungsted Strandvej 

(syd for Linstowsvej – 

nord for Sømandshvilepark) 7 0,900 1,6 1,1 0,9 

Tabel 11: Strækninger op til 500 m, hvor der er registreret mindst 4 uheld i analyseperioden. 

Strækningerne er rangeret efter antallet af personskadeuheld pr km. S4 er 

længere end 500 m, idet to delstrækninger, der overlapper hinanden, tilsammen udgør 

én uheldsbelastet strækning. 

Side 31



Figur 28: De mest uheldsbelastede steder udpeget på grundlag af politiregistrerede 

uheld i perioden 2003-2007. Se også bilag 12. 

3.5.1 Tidligere udpegninger 

3.5.2 Dødsulykker 

Hørsholm Kommune har tilbage i 1997 fået udarbejdet en lignende udpegning 

af uheldsbelastede lokaliteter. To kryds og en strækning er registreret som 

uheldsbelastede i begge analyser. Det drejer sig om krydsene Bolbrovej/Nattergalevej 

og Frederiksborgvej/Hørsholm Allé samt strækningen 

Strandvejen (Folehavevej – Rungstedvej). 

Der er registreret tre dødsulykker på kommunevejene i analyseperioden. To 

på Rungsted Strandvej og en på Bloustrødvej. 

Begge ulykker på Rungsted Strandvej er sket ved, at en cyklist – for at krydse 

vejene – er kørt ud foran en bil i samme retning. I begge ulykker har både 

cyklist og bilist kørt mod nord. Uheldsrapporterne tyder på, at cyklisterne ikke 

har orienteret sig tilstrækkeligt inden krydsningen af vejen. Begge cyklister 

var over 75 år. 

Den sidste dødsulykke er sket på Bloustrødvej. Her har en cyklist væltet og 

slået hovedet og efterfølgende død. Cyklisten var i aldersgruppen 45-64 år. 

Side 32



3.5.3 Cyklistuheld 

Cyklistuheldene er vist på Figur 29. Der er ikke større koncentrationer af 

uheld med cyklister. 

Figur 29: Uheld med cyklister involveret i perioden 2003-2007. 

3.6 Detailanalyse af de mest uheldsbelastede lokaliteter 

Analyserne af de syv uheldsbelastede lokaliteter leder frem til uheldshypoteser, 

der danner grundlag for en efterfølgende opstilling af projektforslag og 

prioritering i et projektkatalog. 

3.6.1 Rungstedvej / Hørsholm Allé / Frederiksborgvej 

Krydset er 4-benet og signalreguleret, se Figur 30. Hastighedsbegrænsningen 

i hele krydset er 50 km/t. På Frederiksborgvej og Rungstedvej er der kanaliserede 

venstresvingsbaner med egen signalfase. 

Kørebaneafmærkningen i krydset er mangelfuld på grund af slid. 

På trods af brede midterheller med græsbevoksning er køresporene i alle fire 

ben forholdsvis brede uden nogen visuel hastighedsdæmpende virkning. 

Side 33



Der er registreret syv uheld mellem 2003 og 2007. Uheldene er sket mellem 

kl. 6 og kl. 21. 

12 personbiler og en lastbil har været involveret i uheldene. 

En enkelt person er kommet lettere til skade i uheldene. 

Tre ud af de syv uheld er sket i vådt føre. 

Figur 30: Rungstedvej / Hørsholm Allé / Frederiksborgvej mod øst. 

Figur 31: Kollisionsdiagram. 

Uheldshypoteser: 

Side 34



• Mangelfuld kørebaneafmærkning gør det svært at orientere sig i krydset 

• Brede kørespor indbyder til høj fart 

• For høj fart leder til bagendekollisioner og muligvis rødkørsel 

• Ved tæt trafik forsøger nogle at nå med over, men kører derved over 

for rødt 

• For korte mellemtider medfører tværkollisioner 

• Mangelfuld afvanding leder til uheld i vådt føre 

Det tidligere Frederiksborg Amt har ændret signalfaserne i analyseperioden. 

Det er imidlertid vurderet, at uheldshypoteserne om tværkollisioner stadig er 

aktuelle. 

3.6.2 Bolbrovej / Kystbanevej / Nattergalevej 

Krydset er 4-benet og vigepligtsreguleret med Bolbrovej som den primære 

vej, se Figur 32. Hastighedsgrænsen på Bolbrovej er 50 km/t. Der er cykelsti 

og fortov langs Bolbrovej samt kantstenafgrænsede midterheller på begge 

sider af krydset. På de sekundære veje er der for nylig etableret overkørbare 

brostensbelagte midterheller. 

Der er registreret fire uheld mellem 2003 og 2007. Tre ud af fire af uheldene 

er sket mellem kl. 15 og kl. 17. 

Fem personbiler, en knallert og to cyklister har været involveret i uheldene. 

I de to uheld med cyklister involveret, har cyklisten været hhv. 16 og 17 år. 

Ud af de fire uheld har der været ét med personskade, der har resulteret i en 

alvorligt skadet cyklist. 

Figur 32:Bolbrovej / Kystbanevej / Nattergalevej mod nordvest. 

Side 35





• Høj fart på Bolbrovej 

• Sidevejstrafikanter opdager ikke krydset/vigepligten 

• Da krydset er 4-benet, har trafikanterne fra sidevejene svært ved at 

overskue hele krydset 

• Når der er tæt trafik, tager bilister fra sidevejene større chancer, hvis 

de skal ud på Bolbrovej 

• Når der er tæt trafik, fokuserer sidevejstrafikanterne mest på bilerne 

og overser derfor cyklister og knallerter, især fra vests 

Der er for nylig etableret overkørbare heller på sidevejene. Det er vurderet, at 

disse i nogen grad vil mindske uheldsrisikoen. Uheldshypoteserne er dog stadig 

aktuelle, idet hellerne måske ikke er tydelige nok. Eventuelle tiltag bør 

dog afvente en evaluering af hellerne. 

3.6.3 Usserød Kongevej / Højmosen 

Krydset er 3-benet og vigepligtsreguleret med Usserød Kongevej som den 

primære vej. Krydset er beliggende i en kurve, se Figur 34, og hastighedsbegrænsningen 

er 50 km/t. 

Der er cykelstier i alle tre ben i krydset, og på Højmosen er der anlagt kantstenafgrænset 

midterrabat. 

Der er ingen midterheller på Usserød Kongevej. 

Side 36



Figur 34: Usserød Kongevej / Højmosen mod nord. 

Der er registreret seks uheld mellem 2004 og 2007. Uheldene er sket mellem 

kl. 11 og kl. 22. 

Ni personbiler, to varevogne, en bus og en knallert har været involveret i 

uheldene. 

Der er kun sket materielskadeuheld. 


Side 37




• Stort uoverskueligt kryds 

• Mangelfuld orientering fra sidevejstrafikanterne 

• Sidevejstrafikanterne har svært ved at vurdere bilernes fart på Usserød 

Kongevej på grund af den konvekse kurve, især fra syd 

• Når der er tæt trafik, tager sidevejstrafikanterne større chancer for at 

komme ud på Usserød Kongevej 

3.6.4 Ådalsvej (Holmevej – Mercedes indkørsel) 

Strækningen er ca. 350 m lang og omfatter de to T-kryds ved Holmevej og 

Kokkedal Industripark. Derudover er der to udkørsler på nordsiden af Ådalsvej. 

Der er cykelsti i begge sider af Ådalsvej. På nordsiden som en delt sti med 

plads til fodgængere. På sydsiden er der ikke noget fortov. 

Figur 36: Krydset ved Kokkedal industripark og Ådalsvej mod øst. 

Der er registreret fem uheld mellem 2003 og 2005. Uheldene er sket mellem 

kl. 13 og kl. 16. 

Seks personbiler, en motorcykel og tre cyklister har været involveret i uheldene. 

Der har været tre alvorlige personskader og to lette personskader. 

To af cyklisterne, der fik skader, var 13 år. 

Side 38





• Cyklister overses grundet overfladisk orientering 

• Bredt vejprofil indbyder til høj fart 

• Cyklister kører mod færdselsretningen og overses af øvrige trafikanter 

• Venstresvingende til Kokkedal Industripark tager store chancer, når 

der er tæt trafik. 

3.6.5 Usserød Kongevej (Mortenstrupvej – Hørsholm Allé) 

Strækningen er ca. 200 m lang. Hastighedsbegrænsningen er 50 km/t på hele 

strækningen. 

Profilet er præget af mange funktioner på strækningen. Dette resulterer i 

mange ind- og udkørsler samt svingbaner og heller i midten af vejen. 

Figur 38: Usserød Kongevej mod syd ved krydset ved Hørsholm Allé. 

Der er registreret seks uheld mellem 2003 og 2007. Uheldene er sket mellem 

kl. 10 og kl. 21. To af uheldene er sket i vådt føre. 

Side 39



Otte personbiler, en varevogn og tre knallerter har været involveret i uheldene. 

I to af uheldene er der sket let personskade. 



• Uoverskuelig indkørsel til Statoil, som krydser højresvingsbane 

• Manglende opmærksomhed på bløde trafikanter ved Mosevej 

• Cyklister og knallerter overses 

• Når der er tæt trafik, presses bilister til og fra sidevejene til at tage 

chancer. 

3.6.6 Usserød Kongevej (Egevej – Pilevej) 

Strækningen er ca. 275 m og omfatter T-krydsene ved Egevej, Ahornvej, Pilevej 

samt det 4-benede vigepligtsregulerede kryds ved Birkevej. Hastighedsbegrænsningen 

er 50 km/t på hele strækningen. 

Profilet er præget af mange funktioner i randbebyggelsen. Dette resulterer i 

mange ind- og udkørsler samt svingbaner og heller i midten af vejen. 

Side 40



Figur 40: Krydset Ahornsvej / Usserød Kongevej mod nord. 

Der er registreret otte uheld mellem 2003 og 2007. Uheldene er sket mellem 

7 og 22. To uheld er sket i vådt føre, et i mørke og et i tusmørke. 

Ni personbiler, en bus, tre knallerter og tre cyklister har været involveret i 

uheldene. 

Der har været to uheld med alvorlig personskade, samt et med let personskade. 



• Cyklister og knallerter overses i krydsene, blandt andet fordi bilister 

har fokus på den tætte biltrafik 

• Bilister ved Egevej bliver mindre opmærksomme på grund af tæt biltrafik 

og overkørslen ved Shell-tanken 

• Dårlig oversigt fra Hækkevej 

Side 41



3.6.7 Rungsted Strandvej (Linstowsvej – Sømandshvilepark) 

Der er registreret syv uheld mellem 2003 og 2007. To uheld er sket i vådt 

føre og et uheld er sket i mørke. 

11 personbiler, to cyklister og en fodgænger har været involveret i uheldene. 

Der er sket fire personskadeuheld, hvilket har resulteret i en lettere personskade, 

tre alvorlige personskader og en dræbt. Dødsulykken er sket ved venstresving 

ind foran medkørende ved Sømandshvilevej. 



• Bilister er uopmærksomme, blandt andet på grund af udsigt 

• Høj fart på Strandvejen 

Side 42



4 Borgernes oplevelse af utryghed 

Nogle steder oplever borgerne utryghed ved at færdes i trafikken. Der er 

mange årsager til utrygheden, og årsagerne varierer fra person til person. 

Utrygheden afhænger endvidere af, om personen er bilist, cyklist, fodgænger 

eller noget andet. Derfor er det forskelligt, hvor den enkelte borger oplever 

utryghed i trafikken. 

For at give et indtryk af, hvor borgerne oftest oplever utryghed er der gennemført 

en spørgeundersøgelse. Her har borgerne kunnet markere utrygge 

steder og angive årsagerne til deres utryghed. Undersøgelsen har kortlagt 

kryds og vejstrækninger, hvor mange borgere føler utryghed, og det er derfor 

et godt udgangspunkt for at foreslå forbedringer af veje og stier. Undersøgelsen 

er dog ikke nødvendigvis fuldstændigt retvisende for, hvor alle borgere i 

kommunen føler utryghed i trafikken. 

4.1 Vurdering af utryghedsundersøgelsen 

4.1.1 Deltagerne 

Spørgeundersøgelsen er gennemført med et spørgeskema på kommunens 

hjemmeside. Undersøgelsen har været tilgængelig fra begyndelsen af juni til 

midten af juli, svarende til syv uger i alt. I begyndelsen af undersøgelsen er 

der udsendt e-mails til medlemmer af kommunens borgerpanel samt abonnenter 

på nyheder på kommunens hjemmeside. Endvidere har der været en 

stor annonce i Ugebladet, som også har skrevet en artikel om emnet. 

I alt har undersøgelsen givet ca. 800 brugbare besvarelser. Endvidere har der 

været ca. 2.000 markeringer af utrygge steder i Hørsholm Kommune (flere 

markeringer har været de samme steder). Det vurderes at være et meget 

tilfredsstillende antal besvarelser og et meget bredt grundlag for utryghedsanalysen. 

Borgerne er spurgt om en række baggrundsoplysninger, så det kan vurderes, 

hvor godt deltagerne i undersøgelsen svarer til kommunens befolkningssammensætning 

generelt, se Figur 43. 

Figur 43: Spørgeskemaundersøgelsens alderssammensætning (venstre) sammenlignet 

med kommunens aldersfordeling (højre). 

Side 43



Aldersgrupperne 25-44 og 45-64 er overrepræsenteret i besvarelsen mens 

aldersgruppen over 64 svarer godt til befolkningssammensætningen. De fleste 

deltagere er i aldersgrupperne, som svarer til familier med børn. Det er vurderet, 

at mange af disse deltagere blandt andet har svaret på vegne af deres 

børn. Der er også en stor andel af borgere over 64 år. Det er positivt, at aldersgruppen 

over 64 år har deltaget meget aktivt, da denne aldersgruppe 

nogle gange kan være svær at nå med internetundersøgelser. Der er næsten 

ingen børn og unge op til 18 år. De yngste borgere er i stedet inddraget gennem 

skolevejsundersøgelsen. Aldersgruppen 18-24 år er samlet set underrepræsenteret 

i forhold til kommunens alderssammensætning generelt. 

Der er lidt flere kvindelige deltagere i undersøgelsen, se Figur 44. Det vurderes 

imidlertid at være acceptabelt, idet kønsfordelingen i kommunen næsten 

er ligelig. 

Figur 44: Kønsfordelingen i undersøgelsen. 

Der er en fornuftig fordeling af deltagere, hvor alle lokalområder er godt repræsenteret, 

se Figur 45. Det er vigtigt i forhold til udpegningen af utrygge 

steder, da det er naturligt at fokusere på utryghed i sit eget lokalområde, 

hvor lokalkendskabet er størst. 

”Andet” kan omfatte deltagere fra fx Kettinge og Mikkelborg eller personer, 

som ikke bor i Hørsholm Kommune, men som har fundet spørgeskemaet på 

kommunens hjemmeside. Det er endvidere muligt, at nogle borgere ikke er 

klar over, hvad deres lokalområde hedder, og derfor har svaret ”Hørsholm” 

eller ”Andet”. 

Side 44



Figur 45: Deltagernes bopæl i undersøgelsen. 

4.1.2 Samlet vurdering 

Omkring to ud af tre deltagere har bilen som deres primære transportmiddel, 

se Figur 46. Hver fjerde deltager har svaret, at de oftest er cyklist eller fodgænger. 

Det er vigtigt, at disse to trafikantgrupper er godt repræsenteret, 

således at både synspunkter fra bilister og bløde trafikanter indgår i undersøgelsen. 

Figur 46: Deltagernes primære transportmiddel. 

Køn, alderssammensætning og transportmiddelvalg blandt deltagerne i undersøgelsen 

ligger i nærheden af resten af kommunens borgere – dog med undtagelse 

af, at børn og unge er underrepræsenteret. Skoleelever er i stedet 

inddraget i skolevejsundersøgelsen. Alle lokalområder er repræsenteret i undersøgelsen 

med et fornuftigt antal deltagere. 

Side 45



På baggrund heraf er det vurderet, at undersøgelsens resultater giver en god 

indikation af borgernes synspunkter. Som i alle spørgeundersøgelser må der 

påhæftes en vis statistisk usikkerhed. 

Under alle omstændigheder skal det understreges, at en sådan undersøgelse 

aldrig vil kunne give et fuldstændigt retvisende billede af alle kommunens 

borgeres synspunkter. Det er dog vurderet, at undersøgelsen giver nogle gode 

indikationer – baseret på over 800 besvarelser – som kan indgå i det videre 

arbejde med trafikale forhold. 

4.2 Årsager til utryghed 

Årsagerne til oplevelsen af utryghed i trafikken er vist på Figur 47. Store trafikmængder, 

dårlige forhold for bløde trafikanter og høj fart er oftest angivet 

som årsager til utryghed i trafikken. 

På de veje, hvor der er mest trafik, er det vigtigt at sikre gode forhold for bløde 

trafikanter – fx cykelstier eller sikrede krydsninger mellem vej- og stinettet. 

Det er især vigtigt at finde andre ruter for de bløde trafikanter, når biltrafikken 

på vejene er stor. 

Ved at dæmpe bilernes fart vil bløde trafikanter formentligt opleve bedre vilkår. 

Derfor er store trafikmængder og høj fart medvirkende til at forstærke 

deltagernes oplevelse af dårlige forhold for bløde trafikanter. 

Figur 47: Årsagerne til den oplevede utryghed, som deltagerne har haft mulighed for 

at angive ved hver utrygge lokalitet. Der er peget på ca. 2.000 lokaliteter i alt. 

”Her er ingen cykelsti, der er meget trafik, og mange cyklister 

vælger at køre på fortovet, det er simpelthen for farligt i myldretiden!” 

(Deltager i internetundersøgelsen om Stampevej) 

Side 46



4.2.1 Utrygge steder 

De steder, der af borgerne er markeret som utrygge, fremgår af Figur 48 og 

desuden af bilag 14. De ti trafikveje, hvor der har været flest markeringer af 

utryghed fremgår af Tabel 12. 

Bolbrovej og Usserød Kongevej skiller sig ud, idet kryds eller delstrækninger 

på disse veje er markeret som utrygge mere end 300 gange. På Bolbrovej er 

to ud af tre markeringer en vejstrækning, mens to ud af tre markeringer på 

Usserød Kongevej er et kryds. På Bolbrovej er de hyppigste årsager til utryghed 

meget trafik og dårlige forhold for cyklister. Blandt andet har mange gjort 

opmærksom på manglende plads til cyklisterne i forhold til biltrafikken – især 

i forbindelse med bumpene. På Usserød Kongevej er de hyppigste årsager 

meget trafik samt vanskeligheder ved at krydse vejen. Der er mange krydsende 

fodgængere på Usserød Kongevej, og det kan være svært at krydse 

vejen på grund af den store trafikmængde. 

Figur 48: Utrygge steder udpeget på internettet. Se også bilag 14. 

”Indsnævringerne er farlige for cyklisterne der bliver presset ud i 

bilernes kamp for at komme først. Cykler burde kunne komme indenom 

chikanen.” 

(Deltager i internetundersøgelsen om Bolbrovej) 

Side 47



Vej Antal udpegninger 

Bolbrovej 342 

Usserød Kongevej 317 

Rungstedvej 239 

Agiltevej-Stampevej-Bloustrødvej 129 

Alsvej 91 

Bukkeballevej 81 

Ådalsvej 80 

Folehavevej 80 

Rungsted Strandvej 79 

Ørbækvej 55 

Tabel 12: De ti trafikveje, hvor der har været flest markeringer af utryghed – enten i 

form af en markering af selve strækningen eller af et kryds på strækningen. 

4.2.2 Udvalgte kryds og delstrækninger 

For at klarlægge, om enkelte delstrækninger opleves som mere utrygge end 

andre, er vejene delt op i mindre delstrækninger. Delstrækningerne er som 

udgangspunkt defineret som vejstrækninger mellem to større kryds – typisk 

de signalregulerede kryds eller rundkørsler. Endvidere afgrænser større 

stikrydsninger delstrækningerne. De kryds og delstrækninger, hvor der har 

været flest markeringer af utryghed, er vist på Figur 49 og i Tabel 13. 

Figur 49: Utrygge steder, hvor der har været mindst 25 markeringer. Se også bilag 15. 

Side 48



På de fleste steder i Tabel 13 er de hyppigst angivne årsager, at der kører 

meget trafik, og at der er dårlige forhold for cyklister og gående. Endvidere er 

høj fart ofte angivet. Det svarer til den samlede opgørelse af alle utrygge steder 

(Figur 47). 

Sted Hovedårsager Markeringer 

Bolbrovej, Stadionallé- 

Bukkeballevej 

Meget trafik – dårlige forhold for cyklister/gående 

82 

Bolbrovej øst for 

Bukkeballevej 


– Fart – Skolerute 

70 

Usserød Kongevej/Højmosen 

Meget trafik – svært at krydse 57 

Ørbæksvej 


– Fart – Parkering 

55 

Rungstedvej, jernbanen 

- Gøgevang 

Meget trafik – Fart – Svært at krydse 50 

Stampevej 


– Skolerute 

42 

Alsvej 

syd for Bolbrovej 

Fart – dårlige forhold for cyklister/gående 

– svært at krydse 

40 

Bolbrovej/ 

Bukkeballevej 


– Oversigt 

37 

Folehavevej 

gennem skoven 


36 

Hørsholm Allé Dårlige forhold for cyklister/gående 33 

Usserød Kongevej/Hørsholm 

Allé 

Bolbrovej, Alsvej - 

Stadionallé 

Rungstedvej/Usserød 

Kongevej 

Bolbrovej/Stadionallé 

Stumpedyssevej 

Rungstedvej/Bolbrovej 

Lågegyde 

Usserød Kongevej/Bloustrødvej 

Rungstedvej/Bukkeballevej 

Folehavevej ved 

Slotshaven 

Meget trafik – Fart – Svært at krydse – 

Dårlige forhold for cyklister/gående 

Meget trafik – Fart – Dårlige forhold for 

cyklister/gående 

Meget trafik – Dårlige forhold for cyklister/gående 

– Svært at krydse 

Meget trafik – Fart – Skolerute – Dårlige 

forhold for cyklister/gående – Svært at 

krydse 

Fart – Dårlige forhold for cyklister/gående 

Meget trafik – Fart - Oversigt 27 

Meget trafik – Fart – Dårlige forhold for 

cyklister/gående – Oversigt 

Meget trafik – Fart – Svært at krydse – 

Dårlige forhold for cyklister/gående - 

Oversigt 

Meget trafik – Dårlige forhold for cyklister/gående 

– Fart – Skolerute 

Dårlige forhold for cyklister/gående 25 

Tabel 13: De kryds og delstrækninger, som flest deltagere har markeret som utrygge. 

På flere af stederne har deltagerne påpeget, at der mangler cykelstier. Det 

gælder blandt andet Folehavevej, Stumpedyssevej og Lågegyde, hvor det er 

anført, at vejen er for smal. På Bolbrovej er det nævnt, at cyklisterne presses 

ud midt på vejen, fordi det ikke er muligt at passere mellem bump og kantsten. 

Samme problematik findes på Stampevej, hvor cyklister i stedet benyt- 

30 

30 

29 

28 

27 

26 

25 

25 

Side 49



ter fortovet til gene for fodgængerne. På Hørsholm Allé skyldes utrygheden 

den dobbeltrettede cykelstis krydsning af adgangsvejene ved Hørsholm Midtpunkt. 

I krydset Usserød Kongevej/Højmosen har mange påpeget, at det er svært at 

krydse vejen for både bilister og bløde trafikanter. Det skyldes, at trafikmængden 

på Usserød Kongevej er høj. Endvidere har cyklister dårlig oversigt 

mod nord ad Usserød Kongevej, når de skal krydse Usserød Kongevej mod 

Højmosen. Dårlig oversigt er også et problem i krydset med Bloustrødvej. 

Vanskelige krydsningsmuligheder kendetegner de fleste kryds på Usserød 

Kongevej – især kryds uden signalregulering. 

Tilsammen omfatter Usserød Kongevej over 300 markeringer af utryghed. Der 

er derfor behov for en samlet vurdering af, hvordan utrygheden på Usserød 

Kongevej kan mindskes. 

Vanskeligheder ved at krydse vejen er også nævnt på Alsvej. Her er det også 

nævnt, at de nyligt etablerede fartdæmpende foranstaltninger ikke virker efter 

hensigten. Ligeledes har flere deltagere nævnt, at det er svært at krydse 

Rungstedvej. Det gælder også ved fodgængerfelterne, idet bilerne ikke altid 

holder tilbage for krydsende fodgængere. Endvidere er krydsene ved Ørbæksvej, 

Sanskevej og Vallerød Banevej nævnt specifikt i kommentarfeltet som 

utrygge kryds. 

”Fodgængerfelter bliver ikke respekteret af bilister. Det er meget 

farligt at lære sine børn at disse felter er sikre at benytte til at 

krydse vejen. En politi kampagne ved fodgænger overgange kunne 

være sundt.” 

(Deltager i internetundersøgelsen om Rungstedvej) 

Ørbæksvej adskiller sig fra de øvrige veje, fordi parkerede køretøjer er nævnt 

af mange som årsag til utryghed. Mange har påpeget, at afmærkningen, der 

indsnævrer Ørbæksvej, indbyder til parkering i begge sider af vejen. Når der 

parkeres inden for afmærkningen, kan det være svært for modkørende biler 

at komme forbi. I øvrigt har mange deltagere gjort opmærksom på, at bilister 

ofte kører imod ensretningen ved Alsvej. 

Også krydset Bolbrovej/Bukkeballevej skiller sig ud, idet mange har nævnt 

dårlig oversigt som en af de hyppigste årsager til utryghed i krydset. Det 

skyldes blandt andet beplantning. Endvidere har deltagerne gjort opmærksom 

på, at der ofte er tvivl om vigepligtsforholdene, hvilket resulterer i, at bilister 

ikke overholder deres vigepligt. Der kan opstå tvivl om vigepligten ved bumpene 

på Bolbrovej, hvor vejen er indsnævret til ét spor. 

4.2.3 Cyklisters utryghed 

Borgerne er spurgt, om de føler utryghed – som cyklist – i specifikke situationer, 

der erfaringsmæssigt er forbundet med uheld eller utryghed. Resultatet 

fremgår af Figur 50. 

Side 50



Figur 50: Cyklisters utryghed i udvalgte situationer. ”Hvor føler du dig generelt utryg i 

trafikken som cyklist?” 

Blandt de udvalgte temaer oplever cyklisterne størst utryghed på veje uden 

cykelstier. Det svarer til deltagernes generelle kommentarer til utrygge steder, 

hvor manglende cykelsti ofte er fremhævet. I forbindelse med højresvingende 

biler opleves også stor utryghed, idet over halvdelen af deltagerne har 

påpeget dette. Kombinerede cykel- og højresvingsbaner (afkortet cykelsti) har 

generelt en uheldsreducerende effekt, men opleves som utrygt af cyklisterne. 

Flere steder er vanskeligheder ved at krydse vejene nævnt som årsag til 

utryghed. Det gælder også for cyklister, idet næsten halvdelen har fremhævet 

det som utrygt. 

Svarene fra de deltagere, som har cyklen som det primære transportmiddel, 

er fordelt stort set som svarene fra samtlige deltagere. 

”Højresvingende trafik kører over for rødt hver dag og tager ikke 

hensyn til cyklister” 

(Deltager i internetundersøgelsen om Hørsholm Allé) 

4.3 Holdning til forbedringsmuligheder 

4.3.1 Trafikale temaer 

Arbejdet med at mindske utrygheden og antallet af uheld skal prioriteres. 

Derfor er borgerne blevet spurgt om, hvordan de prioriterer centrale trafikale 

temaer. Endvidere er borgerne spurgt om deres holdninger til forskellige fartdæmpende 

foranstaltninger. 

Holdningen til udvalgte trafikale temaer er vist i Figur 51. Bekæmpelse af 

uheld og forbedring af skoleveje er vægtet ”meget højt” af to ud af tre deltagere. 

Næsten ingen har vægtet temaerne lavt, hvilket gør deltagernes vægt- 

Side 51



4.3.2 Fartdæmpning 

ning meget entydig. Deltagerne er mere uenige om gennemkørsel, som skal 

vægtes lavt ifølge fire ud af ti deltagere. 

Figur 51: Holdningen til udvalgte trafikale temaer (angivet i procent). ”Hvordan mener 

du, at disse områder skal vægtes?” 

Holdningen til forskellige fartdæmpende foranstaltninger er vist i Figur 52. 

Deltagerne er overvejende positive overfor rumlestriber, bump og midterheller. 

Selvom bump generelt virker populære blandt deltagerne, er pudebump 

og især paddehattebump mindre populære. Over halvdelen af deltagerne har 

nævnt, at paddehattebump ikke bør etableres i kommunen. 

Figur 52: Holdning til fartdæmpende foranstaltninger. ”Bør følgende tiltag anvendes i 

kommunen til at dæmpe bilernes fart?” 

Side 52



Svarene tyder på, at vejindsnævringer med ét kørespor midt på vejen bedre 

kan accepteres end vejindsnævringer med ét kørespor i den ene side af vejen. 

Meningerne er generelt meget delte, og mange mener, at vejindsnævringer 

nogle gange medfører højere fart. 

Det skal bemærkes, at holdningerne til fartdæmpende foranstaltninger er en 

indikation af deltagernes holdninger generelt. På specifikke lokaliteter kan 

holdningerne være anderledes. Undersøgelsen giver dog et godt fingerpeg om 

holdningen til forskellige fartdæmpende foranstaltninger. I hvert enkelt fartdæmpende 

projekt vil de konkrete problemer og den uheldsreducerende effekt 

være en del af grundlaget for valg af typen af fartdæmpende foranstaltning. 

”jeg har kun oplevet at farten på f.eks. Gøgevang er øget væsentligt 

efter indsnævringerne er opsat, da det nu handler for bilisterne 

om at komme først gennem forhindringerne inden modkørende bilister” 

(Deltager i internetundersøgelsen om Gøgevang) 

4.4 Øvrige kommentarer fra borgerne 

Hørsholm Kommune modtager løbende henvendelser fra borgere. Henvendelserne 

er resumeret i Tabel 14. 

Sted Problem/Forslag 

Usserød Kongevej/Højmosen Rundkørsel. 

Højmosen/Ådalsvej Højresvingsbane. 

Usserød Kongevej/Syrenvej Rundkørsel. 

Højmosen/Alsvej Fodgængerfelt, bedre oversigt. 

Kokkedal Allé Højere bump ønskes. 

Rungstedvej/Ørbæksvej Signalreguleret kryds. 

Gøgevang Dårlig oversigt pga. parkerede biler. 

Rungstedvej/Usserød Kongevej Højresvingspil for cyklister 

Rungstedvej/Gøgevang Højresvingspil for cyklister 

Hørsholm Kongevej Høj fart. 50 km/t ønskes. 

Alsvej Fortov og cykelsti. 

Rungstedvej/Vallerødbanevej Fodgængerfelt. 

Rungstedvej Fodgængerfelt slidt og svært at se. Forslag om belysning, gule blink 

og skilte. Desuden ønske om sikker krydsning for børn, fx signal. 

Lågegyde Dårlige forhold for lette trafikanter, dårlig belægning. 

Cykelstierne fra Slotsdalen til 

Slotsbakken 

Bliver brugt at varebiler. Chikaner ønskes. 

Mortenstrupvej Fartbegrænsning (40 km/t), bump og chikaner, ændret vigepligt på 

cykelsti ved Usserød Å. 

Alsvej/Spurvevej Knallertkørere fra postvæsenet. Politikontrol ønskes. 

Bloustrødvej, Stampevej og Chikaner fjernes og bump i stedet. 

Agiltevej ud til Grønnegade 

Egevej Høj fart. Fartdæmpende foranstaltninger ønskes. 

Usserød Kongevej ved Breelteskoven 

Fodgængerfelt ønskes. 

Tabel 14: Henvendelser fra borgere. 

Side 53



5 Skoleelevernes oplevelse af utryghed 

Skoleelever oplever nogle gange andre problemer i trafikken end voksne trafikanter. 

Blandt andet er eleverne mindre erfarne i trafikken, ligesom de ofte 

har nogle andre ruter end de øvrige trafikanter. Elevernes (eller deres forældres) 

utryghed resulterer i nogle tilfælde i, at eleverne køres til skole i bil. Det 

skaber problemer foran skolerne. Derfor er skoleelevernes oplevelse af utryghed 

på deres vej til og fra skole kortlagt. 

5.1 Skolevejsundersøgelsen 

Skolevejsundersøgelsen er gennemført blandt alle elever i 3.-8. klasse i de 

fire offentlige skoler og de to private skoler i kommunen. De yngste klasser er 

ikke inddraget, da det er vurderet, at de ville have for svært ved at tage stilling 

til spørgsmålene. Ligeledes er de ældste elever ikke inddraget, idet undersøgelsen 

er gennemført i maj og juni, hvor de ældste elever har haft læseferie. 

Både de yngste og de ældste elever har haft lov til at deltage, men er 

ikke blevet opfordret aktivt til det. 

Eleverne har primært deltaget i undersøgelsen i skoletiden via et link på deres 

intranet. Det har givet eleverne mulighed for at få hjælp fra en lærer, ligesom 

det har sikret, at besvarelserne er et udtryk for elevens opfattelse og ikke 

eksempelvis forældrenes opfattelse af de trafikale forhold. En mindre del af 

eleverne har deltaget hjemmefra. 

Undersøgelsen vil blive suppleret med et møde med repræsentanter for skolerne. 

På mødet får repræsentanterne mulighed for at give skolernes vurdering 

af de trafikale forhold, ligesom de kan kommentere resultatet af elevernes 

besvarelser. 

5.1.1 Besvarelsesprocent 

Fordelingen af besvarelser er vist i Tabel 15. Fordelingen af besvarelser viser, 

at alle offentlige skoler er godt repræsenteret. Det er vigtigt, idet alle de geografiske 

områder i kommunen dermed er repræsenteret. Ligeledes er alle 

klasser (3.-8. klasse) godt repræsenteret. 

3. 

klasse 

4. 

klasse 

5. 

klasse 

6. 

klasse 

7. 

klasse 

8. 

klasse 

Andre/ej 

opgivet I alt 

Hørsholm skole 8 31 14 58 50 16 0 177 

Rungsted skole 48 42 42 31 42 38 1 244 

Usserød skole 61 63 43 30 38 49 7 291 

Vallerødskolen 4 9 28 59 25 46 7 178 

Hørsholm Lille Skole 0 13 0 0 19 0 0 32 

Rungsted private Realskole 0 0 0 0 0 0 1 1 

Ej opgivet 2 0 0 0 0 0 0 2 

I alt 123 158 127 178 174 149 16 925 

Tabel 15: Fordeling af besvarelser i skolevejsundersøgelsen. 

Side 54



5.2 Ruter til skole 

Den samlede besvarelsesprocent for alle 3.-8. klasser er ca. 42 %. Det er 

vurderet at være tilfredsstillende. Besvarelsesprocenten for de fire offentlige 

skoler er ca. 55 %, hvilket er meget tilfredsstillende. 

På denne baggrund er det vurderet, at skolevejsundersøgelsen giver et godt 

og repræsentativt billede af de trafikale problemer på de fire offentlige skoler, 

som geografisk dækker alle skolevejene i kommunen. Ligeledes fås en indikation 

af de trafikale problemer ved Hørsholm Lille Skole. Skolevejsundersøgelsen 

har ikke givet kendskab til de trafikale problemer ved Rungsted Private 

Realskole. 

Det skal understreges, at skolevejsundersøgelsen er en stikprøve, der viser et 

stort udsnit af elevernes holdninger. Undersøgelsen er derfor påhæftet en 

mindre statistisk usikkerhed. 

Elevernes formodede rute til skole er kortlagt ved hjælp af et GIS-baseret 

ruteberegningsprogram. Ruteberegningen er baseret på de adresser, som 

eleverne har angivet i spørgeskemaet, samt skolernes placering. Ruterne indeholder 

både veje og stier og tager udgangspunkt i den hurtigste rute mellem 

bopæl og skole. 

Elevernes beregnede ruter er vist på Figur 53 og fremgår desuden af bilag 

16–20. Kortene viser ruterne for alle de elever, som har opgivet deres adresse 

og skole i internetundersøgelsen. Idet omkring halvdelen af eleverne i de 

offentlige skoler har svaret, er det antaget, at de er repræsentative for de 

elever, som ikke har svaret. 

Nogle af eleverne bliver kørt til skole i bil eller bus. Kortene viser således de 

potentielle ruter, hvis disse elever i stedet cykler eller går. Det er relevant at 

sikre gode skoleveje på alle de veje, hvor der potentielt færdes mange elever. 

Gode skoleveje er nødvendige for at flytte flere elever fra at være passagerer 

i en bil til at være cyklister eller fodgængere. Ved at fokusere på alle de potentielle 

cyklister og fodgængere sikres således gode skoleveje for alle elever 

– uanset om de i dag bliver kørt eller selv transporterer sig til skole. Derved 

skabes det bedste grundlag for at få flere elever til at cykle eller gå til skole. 

Opgørelsen vil senere blive benyttet i prioriteringen af projekter. De projekter, 

som omfatter forbedringer af skolevejen for flest skoleelever vil således kunne 

opnå en højere prioritering. 

Selvom der kan færdes mange elever på en vejstrækning, oplever eleverne 

ikke nødvendigvis problemer. Antallet af elever på hver rute udgør derfor ikke 

i sig selv et problem. Hvis der er konstateret problemer med trafiksikkerhed 

eller utryghed, er antallet af elever på vejstrækningen taget med i den samlede 

vurdering. 

I Tabel 16 er skoleruter med mindst 50 potentielle elever opstillet. Ruterne er 

baseret på deltagerne i undersøgelsen. 

Side 55



Figur 53: Elevernes ruter mellem hjem og skole er beregnet maskinelt. Kortet viser et 

billede af situationen, hvor alle elever enten cykler eller går. Se også bilag 16-20. 

Vejstrækning Antal potentielle elever 

i undersøgelsen 

Stampevej mellem Stampevænget og Gl. Byvej 125 

Stadionallé 123 

Gl. Byvej 117 

Sti ved Rungsted Skole 114 

Østre Stationsvej 100 

Rungstedvej mellem Folehavevej og Hulsøvang 100 

Sti ved Hørsholm Skole 76 

Hulsøvang 71 

Sti nord for Usserød Skole 67 

Sti øst for Usserød Skole 66 

Usserød Kongevej ved Bloustrødvej 59 

Bloustrødvej 55 

Moldrupvej 55 

Tabel 16: Skoleruter med mindst 50 potentielle elever, baseret på deltagernes svar. 

Side 56



5.3 Transport til og fra skolen 

Elevernes transportform til og fra skole er vist i Figur 54. Næsten tre ud af fire 

elever cykler både til og fra skole. Det er vurderet at være højt. I vinterhalvåret 

er antallet formentligt lavere. To ud af tre elever færdes alene til skole. 

Omkring halvdelen af de elever, som bliver kørt til skole i bil, tager fra skolen 

på anden vis – primært som fodgængere. Om eftermiddagen er der næsten 

dobbelt så mange fodgængere, hvilket øger behovet for at sikre fodgængernes 

rute videre fra skolen. 

Figur 54: Elevernes transportform til (venstre) og fra (højre) skole. Farverne indikerer 

procentdelen, mens tallene viser det faktiske antal svar inden for hver transportform. 

Elevernes mål efter skole er vist i Figur 55. Omkring halvdelen af eleverne 

tager hjem til deres bopæl, når de forlader skolen. Hver femte tager hjem til 

en anden elev, mens omtrent hver fjerde tager til en fritidsaktivitet. Idet størstedelen 

af eleverne forlader skolen som enten cyklist eller fodgænger, er der 

behov for at sikre ruterne mellem skole og fritidsaktiviteter. Behovet forstærkes 

af, at det primært er de yngste elever, som tager til en fritidsaktivitet, når 

de forlader skolen. 

Figur 55: Elevernes mål efter skole. Farverne indikerer procentdelen, mens tallene 

viser det faktiske antal svar. 

Side 57



5.4 Oplevelse af forholdene foran skolen 

Foran skolerne er der ofte problemer om morgenen, hvor mange elever ankommer 

til skolerne inden for meget kort tid. I skolevejsundersøgelsen er 

eleverne spurgt, hvordan de oplever trafikken ved deres skole om morgenen. 

Det samlede resultat for alle skolerne fremgår af Figur 56. 

Figur 56: Elevernes oplevelse af trafikken ved skolerne. Farverne indikerer procentdelen, 

mens tallene viser det faktiske antal svar. ”Hvordan oplevede du trafikken ved 

skolen i dag?” 

Flest elever har anført, at der er huller i asfalten ved deres skole. Huller i asfalten 

er desuden ofte nævnt i kommentarfeltet. Her har nogle elever anført, 

at belægningen flere steder er hullet eller ujævn, ligesom nogle har anført, at 

der er problemer i forbindelse med vejarbejde. Huller i asfalten generer især 

cyklister, som risikerer at vælte på grund af hullerne. 

”jeg kørte ned i et hul” 

(elev på Rungsted Skole) 

Også antallet af biler og bilernes høje fart er ofte anført. I kommentarfeltet 

har mange elever nævnt, at bilerne ofte kører tæt ved cyklisterne, når disse 

er nødt til at køre langs vejen. Endvidere har mange gjort opmærksom på, at 

der foran skolen er kaotiske tilstande om morgenen, fordi der er mange biler, 

og fordi bilerne parkeres til gene for cyklister og fodgængere. 

”Parkeringspladsen er hele tiden fyldt til randen med biler og 

stressede voksne. Derfor foretrækker jeg at køre og have cyklen 

bagi.” 

(elev på Hørsholm Skole) 

I kommentarfeltet har mange elever nævnt, at det er svært at krydse vejene, 

da bilerne ikke holder tilbage for fodgængere – blandt andet ved fodgængerfelter. 

Det er nævnt, at skolepatruljer bevirker, at flere bilister holder tilbage. 

”det tar rigtig lang tid før man kommer over for bilerne gider ikke 

og stoppe de køre bare vidre” 

(elev på Hørsholm Lille Skole) 

Side 58



”skolepatruljen var der til at hjælpe os over fodgængerfeltet” 

(elev på Vallerødskolen) 

Det skal bemærkes, at en række elever har nævnt, at de ikke oplever problemer 

foran skolen. Det skyldes, at de færdes på separate stier næsten hele 

vejen til skole. Ligeledes har nogle elever, som bliver kørt i bil eller tager bussen, 

anført, at de ikke oplever problemer foran skolen. 

”Jeg blev kørt så der var ingen problemer.” 

(elev på Usserød Skole) 

Figur 57 viser oplevelsen af forholdene foran skolen, opdelt for hver skole. 

Huller i asfalten er anført flest gange ved hver af de deltagende skoler, undtagen 

Rungsted Skole. Også antallet af biler og bilernes høje fart er anført 

ofte. Der er desuden en indikation af, at manglende fortov eller cykelsti er et 

relativt stort problem ved Hørsholm Skole og Usserød Skole. 

”Jeg gik med en veninde. Også gik min veninde og jeg overfor 

grønt ved lyskrydset. Også kom der en varevogn den kørte overfor 

rødt og min veninde og jeg var ved at blive kørt ned.” 

(elev på Rungsted Skole) 

De kommentarer, som er anført for hver skole er generelt nogenlunde ens for 

alle skolerne. Dog har flere elever på Rungsted Skole nævnt rødkørsel som et 

problem. Biler, som kører over for rødt, er stort set ikke nævnt på de øvrige 

skoler. 

Figur 57: Elevernes oplevelse af trafikken ved hver skole. Søjlerne viser det faktiske 

antal svar. 

Side 59



5.5 Årsager til utryghed 

Efter de generelle spørgsmål har eleverne fået mulighed for at klikke på et 

kort på de steder, hvor de oplever utryghed i trafikken. I alt er der klikket på 

ca. 700 steder – flere af stederne er sammenfaldende. 

Årsagerne til utrygheden er vist i Figur 58. Den hyppigste årsag til utryghed 

er bilernes høje fart. Ligeledes har eleverne ofte markeret, at det er svært at 

krydse vejen. Elevernes supplerende kommentarer har vist, at det ofte skyldes, 

at bilerne ikke holder tilbage for krydsende fodgængere. Antallet af biler 

er også ofte angivet som en årsag til utryghed. Både et stort antal biler og 

bilernes høje fart medvirker til at gøre det svært at krydse vejene. 

Det er angivet, at bilerne kører tæt ved cyklisterne. I kommentarfeltet er det 

nævnt som et problem, at cyklister nogle steder er nødt til at køre på vejene. 

Relativt få gange er manglende cykelsti eller fortov imidlertid angivet som 

årsag til utryghed. 

Huller i asfalten er nævnt af flere som en årsag til utryghed. Det virker som 

om, at ujævn vejbelægning er et større problem for skoleeleverne end for 

borgere i andre aldersgrupper. Det kan skyldes, at ujævn belægning har større 

konsekvenser for børn, som måske har sværere ved at styre cyklen, når de 

kører henover huller og ujævnheder. 

Figur 58: Årsagerne til utrygheden samlet for alle skolerne. Søjlerne angiver antallet af 

elever, der har klikket på hver årsag. 

Årsagerne til utryghed er opgjort procentvis for hvert skoledistrikt og vist i 

Figur 59. Andelen af årsager til elevernes utryghed er stort set ens i alle fire 

skoledistrikter. Høj fart, mange biler og vanskeligheder i forbindelse med 

krydsning af vejene er de hyppigste årsager. 

Side 60



5.6 Utrygge steder 

Figur 59: Årsagerne til utryghed i hvert skoledistrikt. Søjlerne viser den procentvise 

fordeling af årsagerne. 

Figur 60 viser de kryds og strækninger, som er markeret som utrygge i skolevejsundersøgelsen, 

se desuden bilag 21 til 25. De veje, hvor der samlet har 

været flest markeringer, er vist i Tabel 17. 

Side 61



Figur 60: Oversigt over skoleelevers udpegning af utrygge steder. 

Vej Antal udpegninger 

Usserød Kongevej 115 

Rungstedvej 97 

Bolbrovej 62 

Agiltevej-Stampevej-Bloustrødvej 55 

Rungsted Strandvej 39 

Bukkeballevej 28 

Ørbæksvej 20 

Tabel 17: De veje inkl. kryds, hvor der har været flest markeringer. 

Idet nogle af vejene er ret lange og deler sig over flere skoledistrikter, er vejene 

opdelt i mindre vejstrækninger. Delstrækningerne er adskilt af signaler 

og rundkørsler samt større stikrydsninger. De tre vejstrækninger i hvert skoledistrikt, 

hvor der har været flest udpegninger, er opstillet i 

Tabel 18. 

Side 62



Sted Hovedårsager Udpegninger 

Gl. Byvej Mange biler - Fart 37 

Kystbanestien Krydsning – Kører tæt på 29 

Stampevej Mange biler – Fart – Krydsning - Oversigt 

23 

Andre veje 21 

Stadionallé Mange biler – Fart – Krydsning 20 

Ørbæksvej Huller – Mange biler – Fart – Kører tæt 

på – Oversigt - Krydsning 

20 

Bolbrovej, Stadional- Mange biler – Fart – Kører tæt på – 

16 

lé - Alsvej 

Krydsning 

Usserød Kongevej 

ved Breelte Skov 

Mange biler – Fart – Krydsning 13 

Sti mellem Stadional- Oversigt – Huller 13 

lé og Mikkelborg 

Usserød Kongevej 

ved Kongevejscenteret 

Fart – Krydsning 13 

Usserød Kongevej/Sti 

N 


Rungstedvej/Bukkeballevej 

Mange biler – Fart – Kører tæt på 13 

Rungstedvej, Bukkeballevej 

- Bolbrovej 


Bolbrovej/Sti Fart – Krydsning 12 

Sti mellem Stadionallé 

og Alsvej 

Krydsning 12 

Selmersvej Mange biler – Ingen cykelsti/fortov – 

Parkerede biler 

12 

Rungstedvej/Sti Fart – Krydsning 12 

Rungsted Strandvej/Rungstedvej 

Mange biler – Fart – Kører tæt på 12 

Usserød Kongevej/Syrenvej 

Mange biler – Fart 11 

Rungsted Strandvej Mange biler – Fart – Kører tæt på – 

11 

nord for Rungstedvej Krydsning 

Rungstedvej, jernba- Mange biler – Fart – Kører tæt på – 

10 

nen - Gøgevang Krydsning 

Stampevej/Bloustrødvej 

Fart – Oversigt 10 

Stolbergsvej Huller – Oversigt – Mange biler 10 

Usserød Kongevej, 

Højmosen- 

Bloustrødvej 

Mange biler – Fart 10 

Tabel 18: De steder, som flest elever har udpeget. Hovedårsagerne, som eleverne har 

påpeget, er angivet i stikord. Der er ikke skelnet mellem hvilken skole besvarelsen 

kommer fra. 

Mange elever har anført, at der er for meget trafik. Eleverne oplever, at bilerne 

kører meget tæt på cyklister og fodgængere, ligesom bilerne kører hurtigt. 

Det er vanskeligt at krydse en række veje på grund af tæt trafik. Endvidere er 

dårlig oversigt – blandt andet på grund af parkerede biler – ofte med til at 

gøre det vanskeligt at krydse vejene. 

Side 63



Cyklister oplever på flere veje og stier, at belægningen er ujævn. Endvidere 

oplever cyklister og fodgængere på Kystbanestien, at knallerter kommer meget 

hurtigt og overraskende. 

Generelt færdes der mange elever på de utrygge steder i tabellen på vej til 

skole (jf. bilag 16-20). I krydset Rungsted Strandvej/Rungstedvej og på 

strækningen Usserød Kongevej ved Breelte Skov færdes imidlertid relativt få 

elever i forhold til, at mange har udpeget stederne som utrygge. 

5.7 Kommentarer fra skolerne 

I forbindelse med skolevejsundersøgelsen er hver bedt om at udarbejde et 

kort notat, hvor de angiver problemerne på deres skoleveje. Notater og øvrige 

skriftlige kommentarer er sammenfattet i Tabel 19. 

Skole Kommentar 

Rungsted Skole 

Hørsholm Skole 

Behov for øget opmærksomhed på cyklister/gående ved porten til skolen. 

Behov for afstand mellem fortov og kørebane i afsætningsslusen, idet biler åbner døre 

ind over fortovet til fare for cyklister/gående. 

Behov for beskæring af beplantning ved skolegårdens udkørsel, idet oversigten er 

forringet. 

Desuden er der fremhævet problemer på Rungstedvej i krydsene ved Banestien, 

Østre Stationsvej og Bukkeballevej 

For høj hastighed og snævre passageforhold på Ørbæksvej, Selmersvej, Rungstedvej, 

Gøgevang, Tjørnevej og Johannevej. Følgende forslag er stillet af skolen: 

Venstresvingsbane på Selmersvej ved Rungstedvej. 

Ensretning af Selmersvej mod nord mellem skolen og Ørbæksvej samt flere P-pladser 

i den østlige side af Selmersvej. 

Ensretning af Ørbæksvej mod vest på strækningen Johannevej-Usserød Kongevej. 

Ændring af indsnævringen på Gøgevang mellem Rungstedvej og Mellemvang. 

Hajtænder i krydset Gøgevang/Sdr. Jagtvej. 

Bedre belægning i krydset Kløvervang/Sdr. Jagtvej. 

Cykelstativer og flere huller i hækken ved P-pladsen, så fodgængere kan gå igennem. 

Desuden er der foreslået kampagner for mere hensynsfuld adfærd ved skolen 

Usserød Skole Meget trafik på Bloustrødvej, Stampevej og Gl. Byvej, hvilket gør det vanskeligt at 

krydse vejene. Følgende er foreslået: 

Ensretning af Bl. Byvejud for skolen og etablering af Kys&Kør. 

Variabel hastighedsbegrænsning på Stampevej på 30 km/t om morgenen. 

Bedre skiltning til stisystemet bag Stampevej og Bloustrødvej. 

Mere og bedre cykelparkering ved skolen. 

Information og kampagner vedrørende cykling. 

Vallerødskolen Notat ikke fremsendt. 

Hørsholm Lille 

Skole 

Rungsted private 

Realskole 

For høj fart og snævre forhold på Højskolevej, Sanskevej-Louis Petersensvej, Gl. Vallerødvej 

og Hannebjergvej. Det er foreslået at motivere forældre til ikke at køre helt 

op til skolen for at sætte børn af, men holde lidt længere væk. 

Notat ikke fremsendt. 

Tabel 19: Kommentarer fra skolerne. 

Side 64



6 Cyklistforhold 

Jo flere ture, der foretages med cykel, jo færre bilture er der, og jo bedre bliver 

trafikafviklingen på vejene. Samtidig øger cykelture folkesundheden. 

Hørsholm Kommune ønsker, at flere benytter cyklen, og at flere ture bliver 

cykelture frem for bilture. Hvis dette ønske skal realiseres, skal det sikres, at 

cyklisterne har gode forhold. Derfor er borgerne – i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen 

på internettet – bedt tage stilling til de nuværende forhold 

for cyklister samt deres ønsker til forbedringer. 

Figur 61 viser, hvor ofte deltagerne benytter cyklen i henholdsvis sommer- og 

vinterperioden. I sommerperioden benytter omkring halvdelen af deltagerne 

cyklen hver anden dag eller oftere. Næsten hver tredje benytter cyklen fem 

eller flere gange om ugen. Dem, som benytter cyklen fem eller flere gange 

om ugen, benytter den mest til arbejde, men også til indkøb, fritid og institutioner. 

Dem, som benytter cyklen 1-2 gange om ugen eller mindre, benytter 

den oftest til fritidsaktiviteter. 

Figur 61: Deltagernes brug af cyklen. ”Hvor ofte kører du på cykel pr uge?” 

Figur 62 viser ærindet, når cyklen benyttes. Næsten hver tredje deltager benytter 

ikke cyklen hver uge. Disse borgere kører sandsynligvis hver uge nogle 

korte ture med bil, hvor de i stedet kunne have benyttet cyklen. 

På de korteste ture – fx mellem bopæl og fritid/indkøb – er det lettest at erstatte 

bilen med cyklen. På de daglige ture – fx længere ture mellem bolig og 

arbejde eller længere ture med flere mål undervejs – er det vanskeligere at 

erstatte bilen. 

Blandt de deltagere, hvor cyklen er det primære transportmiddel, benytter 

næsten halvdelen cyklen til og fra arbejde. 

Side 65



Over 100 deltagere har ikke svaret på spørgsmålet om ærinde (Figur 62). 

Derfor kan resultatet ikke sammenlignes direkte med de øvrige svar. 

Figur 62: Ærindet, når cyklen benyttes. 

”Jeg cykler – det jeg gør, hvadenten forholdene er gode eller ej” 

”Jeg er nok et håbløst tilfælde og kommer aldrig til at cykle - omvendt 

går og løber jeg en hel del og har derfor megen glæde af 

stierne” 

(Cyklen som transportmiddel – eller ej) 

Hver tredje kører 1-10 km om ugen på cykel, se Figur 63. Det er formentligt 

typisk korte ture til fritidsaktiviteter eller indkøb. Næsten halvdelen kører 10- 

50 km om ugen. Det kan både være arbejde og ture til fritidsaktiviteter, ligesom 

det kan være motionsture. De ca. 15%, der kører mindst 50 km om ugen 

er formentligt motionister og borgere, som benytter cyklen til og fra arbejde. 

Kortlægningen af, hvor langt der køres på cykel hver uge, kan danne grundlag 

for formulering af egentlige målsætninger for cyklisme. 

Side 66



Figur 63: Kørte km om ugen i sommerperioden. 

6.1 Vurdering af stinettet 

Hvis flere ture skal foretages med cykel, bør forholdene så vidt muligt leve op 

til cyklisters – og potentielle cyklisters – ønsker. Figur 64 viser holdningen til 

forskellige forhold. 

Figur 64: Vurdering af stinettet (angivet i procent). 

Krydsningsmulighederne er det emne, som deltagerne er mest utilfredse med 

– og det eneste emne, hvor over halvdelen har været utilfredse. Cyklisterne 

har behov for, at krydsningsmulighederne på de større veje forbedres. 

De øvrige emner er overvejende tilfredsstillende. Mindst to ud af tre har svaret 

”Meget tilfreds” eller ”Tilfreds”. Det tyder på, at kvaliteten af stinettet 

overordnet er tilfredsstillende for de fleste borgere. Dog skal det bemærkes, 

at der i forbindelse med nogle af de konkrete utrygge steder er anført, at belægningen 

er meget ujævn eller hullet. 

Side 67



6.2 Holdning til forbedringsmuligheder 

Borgerne er spurgt, hvordan stinettet bør forbedres. Figur 65 viser resultatet 

af svarene. 

De mest udbredte ønsker til forbedring af stinettet er bedre krydsningsmuligheder, 

flere separate stier og mere plads til cyklister på vejene. Det hænger 

godt sammen med deltagernes tidligere svar. Vanskelige krydsninger er 

fremhævet som det af de fremlagte emner, som deltagerne er mest utilfredse 

med. Flere separate stier og mere plads til cyklister på vejene hænger sammen 

med deltagernes udpegning af utrygge steder. Her er det ofte anført, at 

der mangler cykelstier, og at der kører for mange biler på vejene. 

Figur 65: Holdning til forbedring af stinettet. ”Hvad skal der til, for at du vil bruge cyklen 

oftere?” 

6.2.1 Øvrige forslag til forbedringer 

Borgerne er bedt om at foreslå andre tiltag, der kan få flere til at cykle. De 

forslag, som er nævnt oftest, er: 

• Flere cykelstier 

• Ingen huller i belægningen og bedre renholdelse 

• Forbud mod knallerter på stierne 

• Prioritering af trafiksikkerheden, især for skolebørn 

• Undgå at anvende vejindsnævringer, hvor der er for lidt plads til cyklisterne 

• Undervisning og kampagner – også rettet mod forældrene 

Desuden har deltagerne foreslået en række kreative tiltag, som vil blive drøftet 

nærmere – blandt andet med interessegruppen. Forslagene kan i sin helhed 

læses i bilag 26, som indeholder alle deltagernes kommentarer. Forslagene 

spænder blandt andet fra cykelparkering (blandt andet aflåst ved stationer) 

over bycykler og gratis cykelservice for skolebørn til en bonus for at cykle, 

der kan omsættes til cykeltilbehør. Endvidere er nævnt en række konkrete 

steder, hvor cyklistforholdene kan forbedres. Blandt andet har flere nævnt, at 

Side 68



det bør være muligt at trække sin cykel gennem gågaden samt generelt at 

bruge sin cykel i området omkring gågaden. 

Bedre vejr samt mere energi og tid er også nævnt som ønskværdige tiltag. 

6.3 Udpegning af potentielle problemer på hovedstinettet 

En stor del af krydsningerne mellem hovedstinettet og trafikvejene er udformet 

uden nogen tiltag til forbedring af trafiksikkerheden, se Figur 66 og bilag 

8. 

Kystbanestien er den eneste sti, der er fuldstændig separeret med niveaufri 

krydsninger. 

Nogle af stederne er der ikke nødvendigvis behov for trafiksikkerhedsmæssige 

forbedringer. 

Figur 66: Krydsninger mellem hovedstinettet og trafikvejnettet. Se også bilag 8. 

Side 69



7 Sammenfatning af problemstillinger 

Nogle problemstillinger er af generel karakter og dækker hele kommunen – 

eventuelt med fokus på udvalgte trafikantgrupper. Andre problemstillinger er 

specifikke og hører til et konkret sted på kommunevejnettet. En indsats mod 

både de generelle og specifikke problemstillinger er nødvendig for at nedbringe 

antallet af uheld og øge borgernes oplevelse af tryghed. 

I sammenfatningen er der fokuseret på fire hovedtemaer, som er centrale i 

arbejdet med trafiksikkerhedsplanen og cykelhandlingsplanen. Temaerne er: 

• Uheld (afsnit 3) 

• Borgernes utryghed (afsnit 4) 

• Skoleelevernes utryghed (afsnit 5) 

• Forringet fremkommelighed og komfort for cyklister (afsnit 6) 

Endvidere er analysens resultater fremlagt og drøftet i en interessegruppe. 

Side 70



7.1 Generelle problemstillinger 

De generelle problemstillinger, som analyserne har peget på, er vist i Tabel 

20. Endvidere er det angivet, om problemstillinger har en negativ konsekvens 

for hvert af de fire hovedtemaer i trafiksikkerheds- og cykelhandlingsplanen. 

Tema 

Hovedstirute ad vej uden 

cykelsti 

Mangelfuld skiltning ved 

stier 

Høj fart 

Knallerter og biler på 

stier 

Manglende sele/hjelm 

Ringe krydsningsmulighed 

for bløde trafikanter 

Unge og ældre cyklister 

Mange biler tæt på bløde 

trafikanter 

Huller i asfalten 

Højresvingende biler 

Venstresvingende biler 

Uheld 

Borgeres 

utryghed 

Skoleelevers 

utryghed 

Forhold for 

cyklister 

x x x x 

x x x x 

x 

x x x x 

x x x x x 

x x 

x x 

x 

x x x x 

x x 

Veje med mange skoleelever 

x x 

Skoleforpladser og adfærd 

x x x 

Tabel 20: Generelle problemstillinger, afdækket gennem analyserne. 

Andre 

interessenter 

De generelle problemstillinger bør mindskes. Det kan blandt andet gøres ved 

at skabe bedre krydsningsmuligheder og flere stier eller fartdæmpede veje, 

som cyklisterne kan benytte. Ligeledes kan belægningen forbedres. En del af 

forbedringerne af stinettet bør målrettes mod de skoleveje, hvor der potentielt 

kan færdes flest elever. Det vil få flere til at cykle eller gå til og fra skole. 

Jo flere der cykler, jo mere kan biltrafikken på vejene reduceres. 

Der er også behov for en indsats i krydsene, hvor der bør fokuseres på uheld 

med højre- og venstresvingende biler. Dette skal ses i sammenhæng med 

indsatsen på de mest uheldsbelastede steder. Flere af de generelle problemer 

kan mindskes gennem kampagner. Det kan fx være kampagner for brug af 

hjelm og sele, og det kan være kampagner for øget brug af cyklen. Kampagner 

kan også rettes mod særlige aldersgrupper. 

x 

Side 71



7.2 Specifikke problemsteder på vejnettet 

Sted 

Tabel 21 viser de steder, hvor der er stikrydsninger uden tiltag (jf. Figur 66), 

flest uheld (jf. Tabel 10 og Tabel 11), flest markeringer af utryghed hos borgere 

(jf. Tabel 13), flest markeringer af utryghed hos skoleelever (jf. Tabel 

18) eller flest potentielle elever (jf. Tabel 16). Endvidere er angivet, om interessegruppen 

har udpeget stedet som utrygt. Steder, som kun er udpeget af 

interessegruppen – men ikke gennem de forudgående analyser – er ikke taget 

med på listen. Stederne kan dog eventuelt forbedres i forbindelse med andre 

projekter. 

Alsvej x x x 

Bloustrødvej x x 

Mangelfulde 

stikryds 

Uheld 

Udpeget af 

borgere 

Udpeget af 

skoleelever 

Bolbrovej, Stadionallé-Alsvej x 

Bolbrovej, Bukkeballevej-Rungstedvej x x 

Bolbrovej, Stadionallé-Bukkeballevej x x x 

Bolbrovej/Bukkeballevej x 

Bolbrovej/Kystbanevej/Nattergalevej x 

Bolbrovej/Stadionallé x 

Bolbrovej/Sti x 

Egevej x 

Folehavevej x x 

Folehavevej ved Slotshaven x 

Gl. Byvej x x x 

Gøgevang x 

Hulsøvang x 

Højmosen x 

Hørsholm Allé x 

Johannevej x 

Kokkedal Allé x 

Kystbanestien x 

Kystbanevej x 

Lågegyde x 

Moldrupvej x 

Mortenstrupvej x 

Rungsted Strandvej nord for Rungstedvej x x 

Rungsted Strandvej, syd for Linstowsvej-nord for Sømandshvilepark 

x x 

Rungsted Strandvej/Rungstedvej x 

Ofte benyttet 

skolevej 

Øvrige interessenter 

Side 72



Rungstedvej mellem Folehavevej og Hulsøvang x 

Rungstedvej, jernbanen-Gøgevang x x x 

Rungstedvej, jernbanen-Bolbrovej x 

Rungstedvej/Bolbrovej x x 

Rungstedvej/Bukkeballevej x x 

Rungstedvej/Hørsholm Allé/Frederiksborgvej x 

Rungstedvej/Sti x 

Rungstedvej/Usserød Kongevej x 

Sanskevej m.fl. x 

Selmersvej x x x 

Sjælsmarksvej x 

Stadionallé x x 

Stampevej x x x x 

Stampevej/Bloustrødvej x x 

Sti mellem Stadionallé og Alsvej x 

Sti mellem Stadionallé og Mikkelborg x 

Sti nord for Usserød Skole x 

Sti ved Hørsholm Skole x 

Sti ved Rungsted Skole x 

Sti øst for Usserød Skole x 

Stolbergsvej x 

Stumpedyssevej x x 

Tjørnevej x 

Usserød Kongevej, Bloustrødvej-Højmosen x 

Usserød Kongevej, Ådalsvej-Bloustrødvej x 

Usserød Kongevej, Bolbrovej-Syrenvej x 

Usserød Kongevej, Egevej-Pilevej x 

Usserød Kongevej, syd for Mortenstrupvej-Hørsholm 

Allé 

x 

Usserød Kongevej/Bloustrødvej x x 

Usserød Kongevej/Højmosen x x x 

Usserød Kongevej/Hørsholm Allé x 

Usserød Kongevej/Sti N x 

Usserød Kongevej/Syrenvej x 

Ørbæksvej x x x 

Østre Stationsvej x 

Ådalsvej, Højmosen-Mercedes indkørsel x x 

Tabel 21: Specifikke problemer med stikrydsninger, uheld, utryghed for borgere og skoleelever, skoleveje og 

interessegruppens synspunkter. Stikrydsninger er afkrydset, hvis der i dag ikke er tiltag ved krydsninger 

mellem hovedstier og trafikveje. Uheld er afkrydset, hvis der er mindst 4 uheld på 5 år. Borgernes udpegning 

er afkrydset, hvis mindst 25 deltagere har markeret stedet som utrygt. Skoleelevernes udpegning er afkrydset, 

hvis mindst 10 elever har markeret stedet som utrygt. Skoleruten er afkrydset, hvis mindst 50 deltagende 

elever vurderes at benytte ruten. Interessenters udpegning er afkrydset, hvis interessegruppen eller andre 

interessenter har udpeget stedet. 

Side 73



Enkelte steder i Tabel 21 er markeret som utrygge samtidig med, at der er 

registreret mange uheld. På de fleste steder er der dog forskel på omfanget af 

uhelds- og utryghedsproblemer. 

7.2.1 Sammenhæng mellem delstrækninger 

I nogle tilfælde er det hensigtsmæssigt at fokusere på større dele af strækningerne 

end anført i tabellen. Det skyldes, at delstrækningerne minder om 

hinanden, ligesom problemerne ofte er af samme karakter. Derfor bør flere 

delstrækninger behandles samtidigt – blandt andet ved udarbejdelse af løsningsforslag. 

Konkret vil delstrækningerne på Bolbrovej blive kombineret til to større delstrækninger 

– øst og vest for Stadionallé. Det skyldes blandt andet, at der er 

cykelsti vest for Stadionallé men ikke øst for. 

Rungstedvej vil overordnet blive opdelt i to større delstrækninger – øst og 

vest for Gøgevang. Det skyldes, at der øst for Gøgevang er en længere delstrækning 

med relativt stor afstand mellem krydsene, mens der vest for Gøgevang 

er mere bymæssig karakter og kort afstand mellem krydsene. 

Usserød Kongevej vil blive opdelt i tre større delstrækninger – nord for Højmosen, 

mellem Højmosen og Hørsholm Allé samt syd for Hørsholm Allé. Den 

nordligste del af Usserød Kongevej har spredt randbebyggelse men med flere 

vanskelige krydsningspunkter. Den midterste strækning har tæt randbebyggelse 

og mange tætliggende sideveje. Den sydligste strækning ligger ved 

Hørsholm Midtpunkt og har midtervulst og ændret belægning på en del af 

strækningen. 

De to delstrækninger på Ådalsvej kombineres til én samlet strækning. På 

begge delstrækninger er der konstateret uheldsbelastede lokaliteter, hvor 

uheldene er spredt over delstrækningerne. 

Krydsende behandles som udgangspunkt selvstændigt, således at projektforslag 

her kan udføres isoleret. Dog sikres en sammenhæng med strækningerne. 

Stierne behandles sammen med de veje, som de krydser, da problemerne 

ofte er størst i krydsene. I de tilfælde, hvor problemerne er konstateret på 

selve stistrækningerne, behandles stierne selvstændigt. 

I øvrigt er der mulighed for at kombinere flere af de mindre veje i hastighedszoner. 

Dermed løses problemerne på flere veje i samme projekt. 

7.2.2 Senere prioritering 

I den senere prioritering af projektforslag vil de enkelte delstrækninger, stier 

og kryds, som er vist i Tabel 21, blive anvendt. Dermed er der mulighed for at 

opprioritere en delstrækning, hvis der fx er sket mange uheld på delstrækningen 

– og samtidig sikres, at projektforslaget for delstrækningen hænger 

sammen med projektforslaget for hele vejen. 

Side 74

Bilag 3 - sundhed.horsholm.dk - Hørsholm Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?