26.07.2013 Views

VILSLEV KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

VILSLEV KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

VILSLEV KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

3118 GØRDING HERRED<br />

dels udført 1838, da »buen over koret« var delvis<br />

nedstyrtet, 46 dels i forbindelse med hvælvets<br />

fornyelse 1884. 47 Sidstnævnte år skalmuredes<br />

korets nordvæg på nær den østligste del på<br />

grund af brøstfældighed. 48<br />

Den runde korbue har spinkle, hulkantede<br />

kragbånd og rester af tilsvarende profilerede<br />

sokler under vangerne. I hele triumfvæggen<br />

præges murværket af sætningsskader, der bl.a.<br />

kan være forårsaget af gennembrydningen af<br />

prædikestolsopgangen (jfr. ndf.). Nordre kor-<br />

buevange er behugget, især forneden, i forbin­<br />

delse med opstilling af døbefonten. En 1878 påbudt<br />

hel eller delvis retablering af vangen synes<br />

ikke effektueret. 19 Nordre halvdel af buens stik<br />

er, sandsynligvis samtidig med de øvrige arbejder<br />

i koret 1884, fornyet som et helstensstik af<br />

munkesten.<br />

Fig. 9. Skibets nordvæg (s. 3112) under restaurering<br />

1958 med rester af sengotisk †kalkmaleridekoration<br />

om vinduernes stik (s. 3112). Tage E. Christiansen<br />

fot. 1958. – Schiffsnordwand während der Restaurierung<br />

1958 mit Resten einer in †Fresco gemalten spätgotischen<br />

Dekoration über dem Stich der Fenster.<br />

tidig med en partiel skalmuring af indervæggen<br />

mod syd. Apsisbuen har en dyb fals – svarende<br />

til gavlmurens tykkelse – og vederlagene har<br />

været markerede af nu næsten helt borthuggede †kragbånd. I nord prydes buen af en indfældet<br />

trekvartsøjle (fig. 16) i det forreste, vestre<br />

hjørne; den må formodes oprindeligt at have<br />

fortsat indtil i højde med kragbåndet, men afsluttes<br />

nu ca. 1,7 m over gulvet. Det tilsvarende<br />

østre hjørne, ved overgangen til den krumme<br />

apsisvæg, har en spinkel, indfældet 72 cm høj<br />

søjle med skaftring foroven; den udgår fra et<br />

niveau ca. 1,7 m over gulvet. Ved restaureringen<br />

1958, hvor de to indtil da overpudsede søjler afdækkedes,<br />

konstateredes tillige, at der i falsens<br />

indvendige hjørne havde været yderligere én, nu<br />

helt borthugget, trekvartsøjle. Arrangementet<br />

forudsætter tilsvarende søjler i syd og evt. tillige<br />

en eller to rundstave i forbindelse med apsisbuens<br />

stik. Sikre spor heraf konstateredes tilsyneladende<br />

ikke, men såvel søndre vange som<br />

stikket er præget af senere ændringer. 45 Den eneste bevarede gavltrekant er skibets<br />

vestre, hvis yderside, som nævnt, er skalmuret<br />

1784. Indvendig aftrappes murværkets tykkelse<br />

i niveauer svarende til henholdsvis bindbjælken<br />

og de to hanebånd i tagværket. Østgavlene i kor<br />

og skib er erstattet af udmurede spærfag.<br />

Disse er<br />

49 Såvel<br />

kor som skib overdækkes af flade lofter, i førstnævnte<br />

med brædderne fastgjort til bjælkernes<br />

underside, mens disse står synlige i skibet.<br />

Arkitektur og datering. Samtlige oprindelige<br />

detaljer i kirkens arkitektur relaterer sig nært til<br />

østafsnittet i Ribe domkirke. Således må valget<br />

af det enkelte bueslag over apsidens og korets<br />

blændinger, der iøvrigt er unikt blandt egnens<br />

tufstenskirker, afspejle udformningen af mellemste<br />

blændingsstokværk på domkirkens apsis<br />

og understokværket på korsarmene (s. 203 og<br />

208). Ligeledes direkte tilknyttet domkirkens<br />

arkitektur er den særegne bueform, der i Vilslev<br />

kirke er registreret i forbindelse med skibets<br />

buefriser i begge langmure; stiktypen, der tillige<br />

har fundet anvendelse i Jernved kirke, genfindes<br />

i domkirken udelukkende i østafsnittet (s. 193).<br />

Udsmykningen af skibets norddør savner paralleller<br />

i domkirken, men blændingsformen – tre koblede rund<br />

midterste er højest – ses i Ål kirke på triumfvæggen<br />

syd for korbuen (s. 1300). 50 Forekomsten<br />

af kridtsten i det baldakinlignende frem-

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!