VILSLEV KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
VILSLEV KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
VILSLEV KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
3118 GØRDING HERRED<br />
dels udført 1838, da »buen over koret« var delvis<br />
nedstyrtet, 46 dels i forbindelse med hvælvets<br />
fornyelse 1884. 47 Sidstnævnte år skalmuredes<br />
korets nordvæg på nær den østligste del på<br />
grund af brøstfældighed. 48<br />
Den runde korbue har spinkle, hulkantede<br />
kragbånd og rester af tilsvarende profilerede<br />
sokler under vangerne. I hele triumfvæggen<br />
præges murværket af sætningsskader, der bl.a.<br />
kan være forårsaget af gennembrydningen af<br />
prædikestolsopgangen (jfr. ndf.). Nordre kor-<br />
buevange er behugget, især forneden, i forbin<br />
delse med opstilling af døbefonten. En 1878 påbudt<br />
hel eller delvis retablering af vangen synes<br />
ikke effektueret. 19 Nordre halvdel af buens stik<br />
er, sandsynligvis samtidig med de øvrige arbejder<br />
i koret 1884, fornyet som et helstensstik af<br />
munkesten.<br />
Fig. 9. Skibets nordvæg (s. 3112) under restaurering<br />
1958 med rester af sengotisk †kalkmaleridekoration<br />
om vinduernes stik (s. 3112). Tage E. Christiansen<br />
fot. 1958. – Schiffsnordwand während der Restaurierung<br />
1958 mit Resten einer in †Fresco gemalten spätgotischen<br />
Dekoration über dem Stich der Fenster.<br />
tidig med en partiel skalmuring af indervæggen<br />
mod syd. Apsisbuen har en dyb fals – svarende<br />
til gavlmurens tykkelse – og vederlagene har<br />
været markerede af nu næsten helt borthuggede †kragbånd. I nord prydes buen af en indfældet<br />
trekvartsøjle (fig. 16) i det forreste, vestre<br />
hjørne; den må formodes oprindeligt at have<br />
fortsat indtil i højde med kragbåndet, men afsluttes<br />
nu ca. 1,7 m over gulvet. Det tilsvarende<br />
østre hjørne, ved overgangen til den krumme<br />
apsisvæg, har en spinkel, indfældet 72 cm høj<br />
søjle med skaftring foroven; den udgår fra et<br />
niveau ca. 1,7 m over gulvet. Ved restaureringen<br />
1958, hvor de to indtil da overpudsede søjler afdækkedes,<br />
konstateredes tillige, at der i falsens<br />
indvendige hjørne havde været yderligere én, nu<br />
helt borthugget, trekvartsøjle. Arrangementet<br />
forudsætter tilsvarende søjler i syd og evt. tillige<br />
en eller to rundstave i forbindelse med apsisbuens<br />
stik. Sikre spor heraf konstateredes tilsyneladende<br />
ikke, men såvel søndre vange som<br />
stikket er præget af senere ændringer. 45 Den eneste bevarede gavltrekant er skibets<br />
vestre, hvis yderside, som nævnt, er skalmuret<br />
1784. Indvendig aftrappes murværkets tykkelse<br />
i niveauer svarende til henholdsvis bindbjælken<br />
og de to hanebånd i tagværket. Østgavlene i kor<br />
og skib er erstattet af udmurede spærfag.<br />
Disse er<br />
49 Såvel<br />
kor som skib overdækkes af flade lofter, i førstnævnte<br />
med brædderne fastgjort til bjælkernes<br />
underside, mens disse står synlige i skibet.<br />
Arkitektur og datering. Samtlige oprindelige<br />
detaljer i kirkens arkitektur relaterer sig nært til<br />
østafsnittet i Ribe domkirke. Således må valget<br />
af det enkelte bueslag over apsidens og korets<br />
blændinger, der iøvrigt er unikt blandt egnens<br />
tufstenskirker, afspejle udformningen af mellemste<br />
blændingsstokværk på domkirkens apsis<br />
og understokværket på korsarmene (s. 203 og<br />
208). Ligeledes direkte tilknyttet domkirkens<br />
arkitektur er den særegne bueform, der i Vilslev<br />
kirke er registreret i forbindelse med skibets<br />
buefriser i begge langmure; stiktypen, der tillige<br />
har fundet anvendelse i Jernved kirke, genfindes<br />
i domkirken udelukkende i østafsnittet (s. 193).<br />
Udsmykningen af skibets norddør savner paralleller<br />
i domkirken, men blændingsformen – tre koblede rund<br />
midterste er højest – ses i Ål kirke på triumfvæggen<br />
syd for korbuen (s. 1300). 50 Forekomsten<br />
af kridtsten i det baldakinlignende frem-