VILSLEV KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

3134 GØRDING HERRED
Fig. 28. Nadveren, altermaleri fra 1684, tilskrevet Villem
Stensen i Ribe (s. 3136). NE fot. 1985. – Abendmahl,
Altargemälde 1684, Villem Stensen in Ribe zu-
geschrieben.
bordpladen en grov (nu fjernet) påmuring, ligeledes
i munkesten. Bordet kan være senromansk,
men da tegl ikke ellers kendes i bygningens
romanske murværk, tyder materiale og
skiftegang snarest på, at alterbordet er opsat i
senmiddelalderen, måske med genbrug af en romansk
bordplade.
Alterbordet dækkes af alterpanel fra o. 1600 i
fyrretræ, 172×112 cm, 113 cm højt. Kortsiderne
udgøres af to fag enkle højfyldinger, forsiden
(fig. 26) af fire profilindrammede arkadefyldinger,
indfattet af lister med æggestav og negle-
snit. De smalle arkader har kannelerede pilastre
med profilkapitæl og særegne baser, der synes at
efterligne diamantkvadre. Det tungede bueslag
ledsages af en forsænket bort med småbosser, og
sviklerne smykkes af rosetter og (i de to midtfag)
englehoveder. Træet står blankt siden restaureringen
1958. Dets gamle farver 77 må være
fjernet 1890, da panelet frilagdes, eller senest
1906, da forside og endestykker skulle olieres
med omhu. 10
†Alterklæder. Et klæde af sort fløjl med kirkeejerne
Frederik Gersdorffs og Edel Margrethe
Krags navne og våbener bar årstal 1724 78 og må
have svaret til et i Hunderup (s. 3176). Det omtales
1766 som broderet med guld og sølv
og forsynet med initialerne »H:F.G.« og
»F:E.M.K.«. 79 1842 og 1846 ønskedes nyt alterklæde
af rødt fløjl, 20 og 1890 var klædet fortæret
af fugt. Et nyt anskaffedes dog ikke, da alteret
fandtes beklædt med »smuk træskærearbejde«
(alterpanel), som i stedet frilagdes. 19
Altertavle (fig. 27), o. 1610, erhvervet 1684 fra
Hunderup kirke, der kort forinden havde købt
den af S. Nikolaj kirke i Varde. Tavlen, der må
tilskrives Mads Christensen Gamst i Revsing, 80
har staffering fra 1684, hvortil hører malerier,
som må tilskrives Villem Stensen i Ribe. 81
Den statelige altertavle består af postament,
tredelt storstykke og attika samt et todelt, gavl-
prydet topstykke, alt med vinger, der udgøres af
rulleværk. Storstykket opdeles af fire korintiske
frisøjler, der har prydbælte med beslagværk og
løvehoved. De står foran høje profilfyldinger,
og felterne indfattes af tandsnit og borter af
småbosser. Under storsøjlerne brydes den
kvartrunde postamentgesims af fremspring, de
ydre afsluttes forneden af hængekugle, de indre
hviler på postamentets volutfremspring, der
prydes af englehoved. Postamentvingerne har
frugtklase, storvingerne englehoved og løber
foroven ud i et profilstillet ørnehoved. Storfrisen,
hvis underside har markeret »loft« med små
drejede hængeklokker, ledsages på arkitraven af
tandsnitliste, mens et større tandsnit under
kronlisten nu er borttaget.
Attikaen (fig. 30) er opdelt af joniske karyatider
i form af de samme lidt stive evangelistfigurer
med bog, blækhus og symbolvæsen ved
fødderne, som billedskæreren har benyttet på
sine prædikestole. 82 Figurerne, der står på kon­
soller foran fyldinger med tandsnit, er fra nord
(med anførelse af konsollernes påmalede navne):
»S. Matheus, S. Marcus, S. Lucas, S. Iohan-
nus(!)«. Attikafelterne har (som topfelterne) en
lidt enklere indramning end storfelterne. Vingerne
smykkes af en tænksom engel i brystbillede
og har yderst et obeliskagtigt spir med løgformet
top. Attikafrisen brydes af fremspring
med semikolontegn, og dens let svajede gesims