26.07.2013 Views

VILSLEV KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

VILSLEV KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

VILSLEV KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

3142 GØRDING HERRED<br />

Fig. 39-40. 39. Alterstager, 1600’rne (s. 3140). 40. Dåbsfad (nr. 2, s. 3142), o. 1550. NE fot. 1985. – 39. Altar-<br />

Leuchterpaar, 17.Jh. 40. Taufschale, um 1550.<br />

adsvungne lokker, samt en spinkel vulst ved<br />

overgangen til kummen. Kummen, der er af grå<br />

sten, tvm. 75 cm, fremtræder over en konisk<br />

underdel med bølgeranke cylindrisk, smykket<br />

med otte arkader, der har antydede baser, pudekapitæler<br />

og i sviklerne treblade og hoveder.<br />

Arkaderne rummer: 1-2) To løver med kroppene<br />

vendt fra hinanden, men hovederne bag-<br />

uddrejede og deres lange tunger forenede med<br />

de store haleduske (jfr. fig. 42). 3-4) (Fig. 41) to<br />

krigere i tvekamp med sværd og spidsovale<br />

skjolde; bag den ene en fugleagtig figur. 5-6) To<br />

ranke, modvendte løver med fremrakte, kløftede<br />

tunger. 7-8) To frontalt stående mænd i<br />

fodsid dragt med nærmeste hånds vidt spredte<br />

fingre slået ud mod hinanden, mens de i den<br />

anden hånd holder en bog (nr. 7) og en ubestemmelig<br />

genstand. En spinkel vulst ledsager<br />

randen af kummen, der har en harmonisk fordybning.<br />

På fonten ses spor af kalk og rødlig<br />

farve.<br />

Fonten tilhører en lille sydjysk gruppe, hvor­<br />

til også hører fonten i Grene (s. 2277). 90 Mens<br />

dyremotiverne og de to frontale mænd er vanskeligt<br />

tolkelige, 91 må krigerne opfattes som udtryk<br />

for en kamp mellem gode og onde kræfter<br />

(en såkaldt psykomaki) svarende til den langt<br />

bedre huggede font i Malt kirke (s. 2826). 92<br />

1766 omtales fonten som en udhuggen kam­<br />

pesten, der stod i koret ved den søndre side,<br />

henimod alteret. Præsten anførte videre den tradition,<br />

at døbefonten skulle kunne konservere<br />

vandet bestandig, »uden al forrådnelse«, hvilket<br />

han vidste af egen erfaring men dog ikke havde<br />

villet lade komme an på videre forsøg, »for ej at<br />

vove for meget«. 79 1851 blev fonten anbragt ved<br />

»indgangen til koret«, 20 formentlig den nuværende<br />

plads ved korbuens nordside (jfr. fig. 8a<br />

og 50). Helms beskrev udførligt fonten 1873 og<br />

1894, 27 og såvel Andreas Clemmensen som<br />

Thorvald Bindesbøll har tegnet den, 93 før stenen<br />

1887 blev renset for oliemaling 19 og i 1900’rne<br />

ophugget. Heraf ses, at denne mishandling ikke<br />

i væsentligt omfang har medført indgreb i motiverne.<br />

94<br />

Dåbsfade. 1) 1989, af blåt glas (tvm. 69 cm),<br />

designet af Per Lütken og udført på Holme-<br />

gaards Glasværker. 2) (Fig. 40), o. 1550, sydtysk,<br />

af drevet messing, tvm. 42 cm, med stærkt<br />

udpudset relief af Bebudelsen i bunden og<br />

herom næppe nok erkendelige spor efter en<br />

skriftbort. På fanen ses to borter af små stemplede<br />

ornamenter samt en sekundær indskrift i<br />

graverede versaler: »Dorotea Tobings«. Navnet<br />

kan være en tidligere ejers, eventuelt den person,<br />

som har skænket fadet til kirken. Det næv­

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!