VILSLEV KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
VILSLEV KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
VILSLEV KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
3142 GØRDING HERRED<br />
Fig. 39-40. 39. Alterstager, 1600’rne (s. 3140). 40. Dåbsfad (nr. 2, s. 3142), o. 1550. NE fot. 1985. – 39. Altar-<br />
Leuchterpaar, 17.Jh. 40. Taufschale, um 1550.<br />
adsvungne lokker, samt en spinkel vulst ved<br />
overgangen til kummen. Kummen, der er af grå<br />
sten, tvm. 75 cm, fremtræder over en konisk<br />
underdel med bølgeranke cylindrisk, smykket<br />
med otte arkader, der har antydede baser, pudekapitæler<br />
og i sviklerne treblade og hoveder.<br />
Arkaderne rummer: 1-2) To løver med kroppene<br />
vendt fra hinanden, men hovederne bag-<br />
uddrejede og deres lange tunger forenede med<br />
de store haleduske (jfr. fig. 42). 3-4) (Fig. 41) to<br />
krigere i tvekamp med sværd og spidsovale<br />
skjolde; bag den ene en fugleagtig figur. 5-6) To<br />
ranke, modvendte løver med fremrakte, kløftede<br />
tunger. 7-8) To frontalt stående mænd i<br />
fodsid dragt med nærmeste hånds vidt spredte<br />
fingre slået ud mod hinanden, mens de i den<br />
anden hånd holder en bog (nr. 7) og en ubestemmelig<br />
genstand. En spinkel vulst ledsager<br />
randen af kummen, der har en harmonisk fordybning.<br />
På fonten ses spor af kalk og rødlig<br />
farve.<br />
Fonten tilhører en lille sydjysk gruppe, hvor<br />
til også hører fonten i Grene (s. 2277). 90 Mens<br />
dyremotiverne og de to frontale mænd er vanskeligt<br />
tolkelige, 91 må krigerne opfattes som udtryk<br />
for en kamp mellem gode og onde kræfter<br />
(en såkaldt psykomaki) svarende til den langt<br />
bedre huggede font i Malt kirke (s. 2826). 92<br />
1766 omtales fonten som en udhuggen kam<br />
pesten, der stod i koret ved den søndre side,<br />
henimod alteret. Præsten anførte videre den tradition,<br />
at døbefonten skulle kunne konservere<br />
vandet bestandig, »uden al forrådnelse«, hvilket<br />
han vidste af egen erfaring men dog ikke havde<br />
villet lade komme an på videre forsøg, »for ej at<br />
vove for meget«. 79 1851 blev fonten anbragt ved<br />
»indgangen til koret«, 20 formentlig den nuværende<br />
plads ved korbuens nordside (jfr. fig. 8a<br />
og 50). Helms beskrev udførligt fonten 1873 og<br />
1894, 27 og såvel Andreas Clemmensen som<br />
Thorvald Bindesbøll har tegnet den, 93 før stenen<br />
1887 blev renset for oliemaling 19 og i 1900’rne<br />
ophugget. Heraf ses, at denne mishandling ikke<br />
i væsentligt omfang har medført indgreb i motiverne.<br />
94<br />
Dåbsfade. 1) 1989, af blåt glas (tvm. 69 cm),<br />
designet af Per Lütken og udført på Holme-<br />
gaards Glasværker. 2) (Fig. 40), o. 1550, sydtysk,<br />
af drevet messing, tvm. 42 cm, med stærkt<br />
udpudset relief af Bebudelsen i bunden og<br />
herom næppe nok erkendelige spor efter en<br />
skriftbort. På fanen ses to borter af små stemplede<br />
ornamenter samt en sekundær indskrift i<br />
graverede versaler: »Dorotea Tobings«. Navnet<br />
kan være en tidligere ejers, eventuelt den person,<br />
som har skænket fadet til kirken. Det næv