VILSLEV KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
VILSLEV KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
VILSLEV KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
3130 GØRDING HERRED<br />
Fig. 24. To personer, fragment af kalkmaleri, o.<br />
1225-50, foroven på den sydlige del af korets vestvæg<br />
(s. 3126). Roberto Fortuna fot 1994. – Zwei Personen,<br />
Fragment einer Wandmalerei zuoberst an der südlichen Teil<br />
der westlichen Chorwand. Um 1225-50.<br />
hatte, øjensynligt farisæere. Én synes at lægge<br />
hånden dæmpende på en lille knægt med palmegrene,<br />
mens den forreste, halvt vendt bagud<br />
mod de øvrige, peger med højre hånd på et<br />
langt skriftbånd, af hvis majuskler kun stumper<br />
er i behold. Måske kan med støtte i ældre fotografier<br />
udskilles: »..eic..æsci..«.<br />
Nadverscenen i nord (fig. 21) viser Jesus siddende<br />
midt bag bordet med Johannes i sit skød<br />
og to andre apostle bænket til venstre for sig.<br />
Nord for Jesus er alt ødelagt, og her har næppe<br />
været plads til flere end yderligere tre apostle.<br />
Foran det dækkede bord anes rester af Judas, og<br />
i syd afgrænses scenen af endnu et stykke arkitektur.<br />
På et skriftbånd ned over scenen synes<br />
Rothe at have kunnet udskille bogstaverne:<br />
»..mv..mt..«.<br />
Himmelfarten (fig. 22) viser Jesus næsten forsvundet<br />
i himlen, der er angivet som et bueseg<br />
ment med skyer. Kun underbenene med flagrende<br />
gevandter ses, venstre fod står endnu på<br />
klippen, den højre er let løftet, efterladende sit<br />
aftryk. Omkring ham svæver to engle med<br />
lange skriftbånd, 68 jordklippen kantes af stiliserede<br />
træer, og yderst bevidnes underet af to persongrupper,<br />
der omfatter såvel Maria (i nord)<br />
som apostle og helgener, der må deles lidt om<br />
glorierne. Skriftbåndenes tekst må antages at<br />
have lydt: »Viri Galylei, qvid admiramini aspici-<br />
entes in cælum?« (i syd), og: »Sic veniet quem-<br />
admodum vidistis eum ascendentem in cælum<br />
(Galilæiske mænd, hvad beundrer I, mens I ser<br />
op i himlen?/ Således som I har set ham stige til<br />
himmels, således skal han komme. Ap.G. 1,11).<br />
Tydningen bygger på det af svarsentensen i nord<br />
bevarede: »..sic veniet cve[madmodum].. (såle<br />
des skal han komme)«, der jo synes at forudsætte<br />
spørgsmålet i syd. Tydningen, der allerede<br />
blev foreslået af Eigil Rothe 1914, finder dog<br />
ikke klar støtte i en stump, der faktisk synes<br />
erkendelig nederst på søndre skriftbånd, vistnok:<br />
»ra..«. 69 Af randstribens indskrift over<br />
triumfvæggens passionsscener læses blot over<br />
Himmelfartens sydlige del: »..vi mundvm<br />
..(..verden)«, mens en række efterfølgende<br />
bogstaver anes.<br />
Teknik og farver. Maleripudsen, hvis grå-gul-<br />
rødlige tone måske skyldes, at den hæfter direkte<br />
på tufstenene, er en tynd berapning, der<br />
ikke fremtræder glittet, kun afkostet. De to ornamentborter<br />
har sort baggrund, figurscenerne<br />
en lys blågrå (kalk og sort), idet korbuens Abel-<br />
figur dog står foran et indre felt, der har været<br />
laseret med mønjerødt, og et ydre med blågrøn<br />
tone. Hudfarven er ensartet let rødlig, hår angivet<br />
med ganske fine linjer, og rødt er anvendt<br />
både i form af mønje og cinnober (især til dragter<br />
og randstriber), der fremtræder dekompo-<br />
neret. Endvidere er brugt sort, hvidt, gråt,<br />
grønt samt rød og gul okker, derimod ingen ren<br />
blå farve.<br />
Stil og datering. Malerierne tilhører samme tradition<br />
som udsmykninger i Ål (s. 1307f.), Give<br />
(Vejle amt) og i nabokirken Farup. Som her synes<br />
ikke mindst ornamentikken afhængig af<br />
kunsten i det rhinlandske område, der også le