3118 GØRDING HERRED dels udført 1838, da »buen over koret« var delvis nedstyrtet, 46 dels i forbindelse med hvælvets fornyelse 1884. 47 Sidstnævnte år skalmuredes korets nordvæg på nær den østligste del på grund af brøstfældighed. 48 Den runde korbue har spinkle, hulkantede kragbånd og rester af tilsvarende profilerede sokler under vangerne. I hele triumfvæggen præges murværket af sætningsskader, der bl.a. kan være forårsaget af gennembrydningen af prædikestolsopgangen (jfr. ndf.). Nordre kor- buevange er behugget, især forneden, i forbin delse med opstilling af døbefonten. En 1878 påbudt hel eller delvis retablering af vangen synes ikke effektueret. 19 Nordre halvdel af buens stik er, sandsynligvis samtidig med de øvrige arbejder i koret 1884, fornyet som et helstensstik af munkesten. Fig. 9. Skibets nordvæg (s. 3112) under restaurering 1958 med rester af sengotisk †kalkmaleridekoration om vinduernes stik (s. 3112). Tage E. Christiansen fot. 1958. – Schiffsnordwand während der Restaurierung 1958 mit Resten einer in †Fresco gemalten spätgotischen Dekoration über dem Stich der Fenster. tidig med en partiel skalmuring af indervæggen mod syd. Apsisbuen har en dyb fals – svarende til gavlmurens tykkelse – og vederlagene har været markerede af nu næsten helt borthuggede †kragbånd. I nord prydes buen af en indfældet trekvartsøjle (fig. 16) i det forreste, vestre hjørne; den må formodes oprindeligt at have fortsat indtil i højde med kragbåndet, men afsluttes nu ca. 1,7 m over gulvet. Det tilsvarende østre hjørne, ved overgangen til den krumme apsisvæg, har en spinkel, indfældet 72 cm høj søjle med skaftring foroven; den udgår fra et niveau ca. 1,7 m over gulvet. Ved restaureringen 1958, hvor de to indtil da overpudsede søjler afdækkedes, konstateredes tillige, at der i falsens indvendige hjørne havde været yderligere én, nu helt borthugget, trekvartsøjle. Arrangementet forudsætter tilsvarende søjler i syd og evt. tillige en eller to rundstave i forbindelse med apsisbuens stik. Sikre spor heraf konstateredes tilsyneladende ikke, men såvel søndre vange som stikket er præget af senere ændringer. 45 Den eneste bevarede gavltrekant er skibets vestre, hvis yderside, som nævnt, er skalmuret 1784. Indvendig aftrappes murværkets tykkelse i niveauer svarende til henholdsvis bindbjælken og de to hanebånd i tagværket. Østgavlene i kor og skib er erstattet af udmurede spærfag. Disse er 49 Såvel kor som skib overdækkes af flade lofter, i førstnævnte med brædderne fastgjort til bjælkernes underside, mens disse står synlige i skibet. Arkitektur og datering. Samtlige oprindelige detaljer i kirkens arkitektur relaterer sig nært til østafsnittet i Ribe domkirke. Således må valget af det enkelte bueslag over apsidens og korets blændinger, der iøvrigt er unikt blandt egnens tufstenskirker, afspejle udformningen af mellemste blændingsstokværk på domkirkens apsis og understokværket på korsarmene (s. 203 og 208). Ligeledes direkte tilknyttet domkirkens arkitektur er den særegne bueform, der i Vilslev kirke er registreret i forbindelse med skibets buefriser i begge langmure; stiktypen, der tillige har fundet anvendelse i Jernved kirke, genfindes i domkirken udelukkende i østafsnittet (s. 193). Udsmykningen af skibets norddør savner paralleller i domkirken, men blændingsformen – tre koblede rund midterste er højest – ses i Ål kirke på triumfvæggen syd for korbuen (s. 1300). 50 Forekomsten af kridtsten i det baldakinlignende frem-
<strong>VILSLEV</strong> <strong>KIRKE</strong> 3119 Fig. 10. Skibets norddør (s. 3114) set fra våbenhuset. NE fot. 1985. – Blick vom Vorhalts auf das Nordportal des Kirchenschiffs.