VILSLEV KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
VILSLEV KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
VILSLEV KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
3124 GØRDING HERRED<br />
Fig. 16. Nordre vange i apsisbuen (s. 3118). Roberto<br />
Fortuna fot. 1994. – Nördliche Wange im Apsisbogen.<br />
fladen i opus spicatum. Tidligere fandtes bræddegulv<br />
i skibets midtergang og stolestader.<br />
Vinduer. Frem til henholdsvis 1910 og 1928 var<br />
på skibets og korets sydside (jfr. fig. 8b) bevaret<br />
to fladrundbuede og indadtil falsede vinduesåb-<br />
ninger, der formentlig var indsat i 1500’rne.<br />
1830 ønskedes det nævnte vindue i skibet fornyet<br />
og to år senere udsattes vinduerne i nordsiden<br />
samt et af korets sydvinduer til udskift<br />
ning. 61 1910 udskiftedes skibets vindue med et<br />
nyt rundbuet, der placeredes centralt i 2. fag og<br />
udstyredes med trækarm med fire afsprossede<br />
rammer; samtidig anbragtes et tilsvarende vindue<br />
i 4. fag. Korets vindue ændredes til lignende<br />
form og placering 1928. Vestgavlens fladbuede,<br />
falsede lysåbning er formentlig samtidig med<br />
skalmuringen 1784. Skibets vestre og korets<br />
østre gavltrekant har hver en lille 1862 indsat<br />
kvadratisk lysåbning med træramme. 10<br />
Tagværkerne over apsis, kor og skib er endnu i<br />
en vis udstrækning middelalderlige af eg. Af ap-<br />
sistagværket er bevaret en krumtvokset, nord-<br />
sydgående bindbjælke, der bærer kongestolpen,<br />
hvis fritstående, blyklædte knap er afkappet ef<br />
ter 1884. En øst-vestgående bindbjælke er tappet<br />
i førnævnte umiddelbart syd for kongestolpen.<br />
De 11 spærfag er i hovedsagen bevarede; heraf<br />
bæres de tre af bindbjælkerne, med hvilke de har<br />
været yderligere forbundne ved skråstivere,<br />
mens de øvrige står på korte spærsko.<br />
Korets tagstol har ialt seks spærfag, der idag<br />
afstives af to lag hanebånd; det nedre har afløst<br />
lange skråstivere til midten af bindbjælkerne<br />
(jfr. fig. 6). De to østligste bindbjælker og muligvis<br />
tillige de tilsvarende spær synes udskiftede<br />
ved en tidlig ombygning, omend næppe den<br />
samme, idet spærene, som de ældre, har spor af<br />
skråstivere, hvilket mangler på bjælkerne. Alle<br />
spær blev kappet i nordsiden og afstivet med en<br />
drager i forbindelse med tårnets opførelse.<br />
Skibets tagstol er relativ velbevaret, omend<br />
med nogen udskiftning af tømmer. Den indeholder<br />
ialt 19 spærfag, der hver har to hanebånd.<br />
Et spring i hanebåndshøjden mellem 10. og 11.<br />
fag – svarende til et stød i murremmene, viser at<br />
tagværket er afbundet og opsat i to etaper. Den<br />
østre etape er nummereret fra vest mod øst med<br />
stregnumre i syd og firkantstik i nord. Det vestre<br />
afsnit er nummereret fra øst mod vest med<br />
øksehugne stregnumre i begge sider.<br />
Tagværket i tårnets spir er fornyet i fyr efter<br />
branden 1862; våbenhusets udskiftedes ved restaureringen<br />
1954 med en åben tagstol med et<br />
lag hanebånd samt spærsko og -stivere, men<br />
uden bindbjælker.<br />
Den ovennævnte dendrokronologiske analyse af<br />
tagværkerne over apsis, kor og skib gav som<br />
resultat, at de to førstnævnte er afbundet af træ<br />
sandsynligvis fældet i 1230’rne. Deres opsætning<br />
kan formentlig hermed knyttes til den flere<br />
gange omtalte »modernisering« af disse to byg-<br />
ningsafsnit. Skibets tagværker falder i to klart<br />
adskilte grupper, hvoraf fældningstidspunktet<br />
for træet i den østre rimeligvis ligger mellem<br />
1431 og 1447, mens det i vest sandsynligvis kan<br />
fastlægges til 1459. 52