26.07.2013 Views

VILSLEV KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

VILSLEV KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

VILSLEV KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

3124 GØRDING HERRED<br />

Fig. 16. Nordre vange i apsisbuen (s. 3118). Roberto<br />

Fortuna fot. 1994. – Nördliche Wange im Apsisbogen.<br />

fladen i opus spicatum. Tidligere fandtes bræddegulv<br />

i skibets midtergang og stolestader.<br />

Vinduer. Frem til henholdsvis 1910 og 1928 var<br />

på skibets og korets sydside (jfr. fig. 8b) bevaret<br />

to fladrundbuede og indadtil falsede vinduesåb-<br />

ninger, der formentlig var indsat i 1500’rne.<br />

1830 ønskedes det nævnte vindue i skibet fornyet<br />

og to år senere udsattes vinduerne i nordsiden<br />

samt et af korets sydvinduer til udskift­<br />

ning. 61 1910 udskiftedes skibets vindue med et<br />

nyt rundbuet, der placeredes centralt i 2. fag og<br />

udstyredes med trækarm med fire afsprossede<br />

rammer; samtidig anbragtes et tilsvarende vindue<br />

i 4. fag. Korets vindue ændredes til lignende<br />

form og placering 1928. Vestgavlens fladbuede,<br />

falsede lysåbning er formentlig samtidig med<br />

skalmuringen 1784. Skibets vestre og korets<br />

østre gavltrekant har hver en lille 1862 indsat<br />

kvadratisk lysåbning med træramme. 10<br />

Tagværkerne over apsis, kor og skib er endnu i<br />

en vis udstrækning middelalderlige af eg. Af ap-<br />

sistagværket er bevaret en krumtvokset, nord-<br />

sydgående bindbjælke, der bærer kongestolpen,<br />

hvis fritstående, blyklædte knap er afkappet ef­<br />

ter 1884. En øst-vestgående bindbjælke er tappet<br />

i førnævnte umiddelbart syd for kongestolpen.<br />

De 11 spærfag er i hovedsagen bevarede; heraf<br />

bæres de tre af bindbjælkerne, med hvilke de har<br />

været yderligere forbundne ved skråstivere,<br />

mens de øvrige står på korte spærsko.<br />

Korets tagstol har ialt seks spærfag, der idag<br />

afstives af to lag hanebånd; det nedre har afløst<br />

lange skråstivere til midten af bindbjælkerne<br />

(jfr. fig. 6). De to østligste bindbjælker og muligvis<br />

tillige de tilsvarende spær synes udskiftede<br />

ved en tidlig ombygning, omend næppe den<br />

samme, idet spærene, som de ældre, har spor af<br />

skråstivere, hvilket mangler på bjælkerne. Alle<br />

spær blev kappet i nordsiden og afstivet med en<br />

drager i forbindelse med tårnets opførelse.<br />

Skibets tagstol er relativ velbevaret, omend<br />

med nogen udskiftning af tømmer. Den indeholder<br />

ialt 19 spærfag, der hver har to hanebånd.<br />

Et spring i hanebåndshøjden mellem 10. og 11.<br />

fag – svarende til et stød i murremmene, viser at<br />

tagværket er afbundet og opsat i to etaper. Den<br />

østre etape er nummereret fra vest mod øst med<br />

stregnumre i syd og firkantstik i nord. Det vestre<br />

afsnit er nummereret fra øst mod vest med<br />

øksehugne stregnumre i begge sider.<br />

Tagværket i tårnets spir er fornyet i fyr efter<br />

branden 1862; våbenhusets udskiftedes ved restaureringen<br />

1954 med en åben tagstol med et<br />

lag hanebånd samt spærsko og -stivere, men<br />

uden bindbjælker.<br />

Den ovennævnte dendrokronologiske analyse af<br />

tagværkerne over apsis, kor og skib gav som<br />

resultat, at de to førstnævnte er afbundet af træ<br />

sandsynligvis fældet i 1230’rne. Deres opsætning<br />

kan formentlig hermed knyttes til den flere<br />

gange omtalte »modernisering« af disse to byg-<br />

ningsafsnit. Skibets tagværker falder i to klart<br />

adskilte grupper, hvoraf fældningstidspunktet<br />

for træet i den østre rimeligvis ligger mellem<br />

1431 og 1447, mens det i vest sandsynligvis kan<br />

fastlægges til 1459. 52

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!