John Kristensen

Forskning 

Høje forventninger til 

sygeplejeforskning 

Side 9 

Personaleblad Skejby Sygehus | 14. årgang nr. | december 2005 

Status på Masterplanen 

Musikterapi på A4 18 

Temadag: Mangfoldighed i metoder 22 

Tempokørsel på sygehuset 24

Indhold 

„Kropsbevidsthed og arbejdsstillinger“ (Arbejdsstillingerne kan f.eks. være grundlæggende vægtoverføring, hæve hovedgærde, hæve seng) 

„Højere op i seng“ – gælder forflytninger på både seng og øvrige lejer 

politi skal undersøge trafikforhold „Længere ud til sengekant samt vending Oversigt i seng“ – gælder forflytninger på både over seng og øvrige lejer forårets 

„Fra liggende til siddende på sengekant“ og retur – gælder forflytninger på både seng og øvrige lejer 

3 Leder 

4 Stafetten: Samarbejde på et helt nyt afsnit 

Masterplanen 

8 Politi skal vurdere trafi kforhold 

9 Styrkelse af forskningen 

12 Juledekoration 

12 Lægens bord søger samarbejde 

13 Fleksibilitet betaler sig 

14 En klinisk hæmodialyse-sygeplejerskes dagbog 

1 Plan over forfl ytningskurser er klar 

Kolofon 

Februar 

Marts 

8 1 

InTryk udkommer seks gange årligt i et oplag 

på 2000 stk. 

Ansvarshavende redaktør Sygehus direktør 

Villy Helleskov 

Redaktion Informationschef Lars Elgård 

Pedersen tlf. 8949 5040, informations medarbejder 

Kit KroghChristensen tlf. 8949 5039, 

fotograf John Kristensen Informa tions afdelingen 

tlf. 8949 5048, grafiker Gitte Skov gård 

Jensen Informationsafdelingen tlf. 8949 5041, 

April 

Maj 

Uge 5 

Uge 6 

Uge 7 

Uge 8 

Uge 9 

Uge 10 

Uge 11 

Uge 12 

Uge 13 

Uge 14 

Uge 15 

Uge 16 

Uge 17 

Uge 18 

Uge 19 

Uge 20 

Tirsdag 

„Fra siddende på sengekant til kørestol“ og retur – gælder forflytninger på både seng og øvrige lejer 

Kropsbevidsthed og arbejdsstillinger Kropsbevidsthed og arbejdsstillinger Kropsbevidsthed og arbejdsstillinger 

Kropsbevidsthed og arbejdsstillinger Højere op i seng Ud til sengekant og vending 

Ingen undervisning i denne uge 

Kropsbevidsthed og arbejdsstillinger Kropsbevidsthed og arbejdsstillinger Højere op i seng 

Højere op i seng Ud til sengekant og vending Fra liggende til siddende 

Ud til sengekant og vending Fra liggende til siddende Højere op i seng 

Ud til sengekant og vending Seng til stol Fra liggende til siddende 

Fra liggende til siddende Længere ind på stolesæde Seng til stol 

Seng til stol Kropsbevidsthed og arbejdsstillinger Længere ind på stolesæde 

Fra leje til leje Længere ind på stolesæde Seng til stol 


Længere ind på stolesæde Seng til stol Fra leje til leje 

Fra leje til leje Op fra gulv Lejring 

Lejring Loftslift Op fra gulv 

Op fra gulv Lejring Loftslift 

Loftslift Eventuelt – ud fra jeres valg Lejring 

forflytningsworkshops 

Onsdag Torsdag 

„Længere tilbage i stol“ 

„Fra leje til leje – liggende“ – gælder forflytninger på både seng og øvrige lejer 

„Op fra gulv“ (uden lift) 

„Lejring“ – gælder forflytninger på både seng og øvrige lejer 

„Brug af loftslifte“ Kursisterne skal selv lave aftale om lån af loftslift på deres afdeling. Mødested i kælderen 

Eventuelt = Øvrige arbejdsopgaver ved seng efter kursisternes ønsker eller repetition af tidligere emner. 

Temamødets deltagere bestemmer indholdet 

John Høck Portørcentra len tlf. 8949 8978, 

sekretær Jette Mikkelsen Fysio terapien tlf. 

8949 5571, ledende lægesekretær Lone 

Elbæk Berg Afdeling T, sygeplejerske Mette 

Kürstein tlf. 8949 8790, Y-Observationsafsnit, 

sygeplejerske Kirsten kaysen Y5, indkøber 

Bent Christensen Indkøb- og Logistik. 

Layout og foto Informationsafdelingen, 

Skejby Sygehus 

Sats og tryk Grafisk Service 

Indlæg til InTryk skrives i Word og e-mailes 

21 

Nye patientpjecer på vej 

18 Nye toner på A 

20 Nyt E-læringskursus om vanskelig luftvejshåndtering 

21 Nye skabeloner til patientpjecer 

22 Temadag: Mangfoldighed i metoder 

24 Tempokørsel på Skejby Sygehus 

2 Godt forløb af håndhygiejnekampagnen 

28 Siden sidst 

30 Tillykke 

31 Annoncer 

32 Overtryk: Plejepersonalets gamle klæ´r 

til: sksinf@sks.aaa.dk (Informationsafdelingen). 

Ved eventuelle spørgsmål rettes hen vendelse 

til Informationsafdelingen. 

Indlæg må ikke være længere end 5000 

anslag – inclusiv mellemrum – med mindre 

du har truffet forudgående aftale med 

redaktionen. 

Deadline for indlevering af materiale til næste 

nummer er den første i ulige måneder. 

Artikler må ikke gengives uden kildeangivelse.

Hvordan går det på vores arbejdsplads 

- har vi det godt? 

Vi er på Skejby Sygehus cirka 3.000 ansatte, så derfor er ovenstående spørgsmål jo ikke 

sådan lige til at svare på. Det er dog sygehusledelsens opfattelse, at det generelt går godt, 

men at der er stor travlhed rundt omkring, og det sætter selvfølgelig arbejdsklimaet på en 

prøve. 

For at give et mere nuanceret billede af arbejdsklimaet har Århus Amt indført et godt 

værktøj, der hedder AbejdsKlimaUndersøgelse eller AKU. Skejby Sygehus har for godt to 

år siden gennemført en sådan undersøgelse, og i foråret 2006 vil AKU blive gentaget efter 

nogenlunde samme koncept. 

Det fremgik blandt andet af sidste runde, at vi ikke var særlig gode til at „rise og rose“ 

hinanden, samt at MUS samtalerne scorede temmeligt dårligt. Derfor har vi sat et nyt MUS 

koncept på dagsordenen. Vi håber på, at det nye koncept kan træde i kraft fra årsskiftet. 

Med hensyn til at rise og rose er det en af de ting, der indgår i strategiarbejdet for på den 

måde at synliggøre, om vi når de mål, vi har sat os, eller sagt på en anden måde – om vi 

gør det, vi siger, vi vil gøre. 

En anden kobling til strategiarbejdet er „Dialogbaseret ledelse“, hvoraf det blandt andet 

fremgår, at vi vil skabe en god atmosfære, motivere til åben dialog samt skabe troværdighed, 

tryghed og gensidig respekt. 

Sygehusledelsen har med ovenstående taget AKU arbejdet alvorligt, og det er for os afgørende, 

at man ikke kun „måler“ men i høj grad følger op på målingerne. 

Vi er ikke i tvivl om, at alle har oplevet en situation, hvor arbejdsklimaet ikke har været 

optimalt, og at man efterfølgende har brugt mange ressourcer på at få det på ret køl igen. 

Det er alt andet lige lettere og mere frugtbart, hvis man kan tage eventuelle problemer i 

opløbet, så de ikke bliver til konflikter – så derfor rigtig god arbejdslyst med jeres AKU i 

foråret 2006. 

Vibeke Krøll Villy Helleskov Kristjar Skajaa 

Chefsygeplejerske Sygehusdirektør Cheflæge

tafetten 

Foto John Kristensen 

Samarbejdsstafetten er nået til den 

ottende og sidste bidragsyder i rækken 

af medarbejdere, der giver deres 

bud på det gode samarbejde. 

I denne udgave er det afdelingssygeplejerske 

Helle Hartvig og overlæge 

Ulf Thyge Larsen Anæstesiologisk 

Afdeling I, der tager udgangspunkt i 

samarbejdet på et nyt afsnit. 

Tidligere bidragsydere har været: Oldfrue Jane Kingo Sørensen > sygeplejerske i Røntgenafsnittet Leon Sørensen > sygeplejerske på 

Intensiv Afdeling Lotte Frisk > afdelingslæge Charlotte Siggaard fra Børneafdelingen > professor Niels Uldbjerg fra Afdeling Y > 

kemiker Niels Tørring fra Klinisk Biokemisk Afdeling >Projektsygeplejerske Susanne Skou fra Afdeling K

Hvad er et godt samarbejde for dig? > afdelingssygeplejerske Helle Hartvig og overlæge Ulf Thyge Larsen Anæstesiologisk Afdeling I 

Samarbejde på et helt nyt afsnit 

I et tidligere indlæg i samarbejdsstafetten 

i InTryk har Charlotte Siggaard 

beskrevet teamarbejdet i motorsport som 

den ultimative form for godt samarbejde. 

Vi er enige i, at teamarbejde er godt. 

Team kan imidlertid udmøntes på andre 

måder end pit-teamet i motorsport, hvor 

hver person har én og kun én funktion og 

præcis ved, hvad der skal laves, hvordan 

og hvornår, så ingen vigtige sekunder 

spildes. 

I dagkirurgisk afsnit, DKA, som netop er 

indviet 1. september, og hvor de første 

patienter kom 6. september, er der ansat 

i alt 15 medarbejdere. De opgaver, som 

skal løses i dagkirurgisk afsnit, er patientbehandling 

af høj kvalitet, men samtidig 

minimal „sygeliggørelse“ af patienterne. 

Desuden forventes andre fordele eksempelvis 

økonomisk og planlægningsmæssigt. 

Fleksibilitet er vigtig 

For at løse disse opgaver er det nødvendigt, 

at alle medarbejdere er særdeles 

fleksible og kan mestre et bredt spektrum 

af opgaver med meget skiftende karakter 

fra dag til dag. 

Som det er beskrevet i forrige udgave af 

InTryk er fordelen ved dagkirurgi eksempelvis, 

at der kan opstå en særlig kultur 

blandt medarbejderne, der indebærer, at 

alle procedurer udføres på kortest mulige 

tid, fordi medarbejderne føler fælles 

ansvar. 

Vi er som nævnt netop startet. Men vores 

ambition er at få opbygget teamfunktion, 

så patientforløbene fungerer optimalt til 

gavn for patienter og medarbejdere. 

Den teamfunktion, som vi er i færd med 

at opbygge, er anderledes end i Michael 

Schumachers formel 1-team, hvor hver 

person har én bestemt funktion, som er 

trænet til perfektion. 

Bredt spektrum af opgaver 

I DKA har vi fokus på gode patientforløb, 

og det er vigtigt for et godt patientforløb, 

at alle kender samtlige hjørner af afsnittet, 

samtlige situationer, som patienten 

oplever under opholdet i DKA. Hos os er 

det derfor vigtigt, at alle medarbejdere 

bliver i stand til at fungere i et bredt spektrum 

af opgaver. 

Alle medarbejdere i DKA skal kunne 

modtage patienterne, kunne informere 

om forløbet, kunne løse opgaverne under 

patientens operation og på hvilestuerne 

efter operationen, og kunne sørge for, at 

patienten kommer godt hjem, samt ringe 

til patienten dagen efter for at sikre, at 

den patientoplevede kvalitet har været i 

top. 

Medarbejderne skal ligeledes være med 

til at beskrive i instrukser og standarder, 

hvad der tilstræbes i et patientforløb. Men 

samtidig skal teamet samlet set fungere 

som en velsmurt enhed, så patient og 

pårørende oplever en helstøbt ydelse. 

(Ingen dobbeltinformation, ingen „misforståelser“). 

Der er selvfølgelig i DKA funktioner, som 

kræver specialuddannet personale. Anæstesi 

udøves af anæstesisygeplejersker og 

læger. Operation udføres af kirurger. 

Men også disse personer indgår i teamarbejdet, 

når specialfunktionerne er tilgodeset. 

Kirurgen forventes eksempelvis 

efter operationen at hjælpe med at flytte 

patienten fra operationsstue til hvilestue. 

Samarbejde med afdelinger 

Ud over samarbejdet omkring patientforløbet 

er vores opgave i dagkirurgisk afsnit 

også at skabe et godt samarbejde med de 

afdelinger, hvorfra patienterne henvises. 

Alle patienter henvises til dagkirurgisk 

afsnit fra ambulatorier på afdeling K, Y, 

eller C og med tiden formentlig også 

andre afdelingers ambulatorier. Der skal 

derfor også etableres et godt og tillidsfuldt 

samarbejde med disse afdelinger og 

dagkirurgisk afsnit. 

Det er selvfølgelig i første omgang en ledelsesopgave 

at få lavet gode aftaler med 

samarbejdspartnerne, men i den praktiske 

hverdag er det alle medarbejdere i DKA, 

som skal udmønte samarbejdet.

Masterplanen er i fuld gang 

Planlægningen af det store projekt 

at samle Århus og Skejby Sygehuse er 

i fuld gang. Der er lavet en hjemmeside, 

hvor man kan følge projektet, 

den første inspirationsrunde er 

overstået, og næste skridt er en 

høringsrunde om, hvordan specialerne 

organiseres bedst i faglige 

fællesskaber. 

Da amtsrådspolitikerne i Århus Amt i 

februar 2005 vedtog den såkaldte Masterplan, 

satte de gang i den største omlægning 

af et eksisterende sygehusvæsen, der 

nogen sinde er set i Danmark. 

Beslutter medlemmerne af regionsrådet at 

føre planerne videre, når de i 2007 overtager 

ansvaret for sygehusvæsenet i Region 

Midtjylland, skal der købes omkring 

500.000 kvadratmeter jord og anlægges 

nye bygninger for omtrent fem milliarder 

kroner. 

Når planen er gennemført, vil sygehuset 

være det største i Danmark. Det kommer 

til at fylde cirka tre gange så meget, som 

Skejby Sygehus fylder nu, og omtrent 

Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Erik W Olsson 

10.000 patienter, pårørende og medarbejdere 

vil dagligt færdes på området. 

„Det er et meget stort projekt. Og et utroligt 

spændende, komplekst forløb, vi skal 

gennem. Sådan en plan kræver omhyggelig 

planlægning, og det er netop det, der 

foregår p.t.“ siger Morten Weise Olesen, 

der er projektchef for Masterplansekretariatet, 

som Århus Amtsråd har etableret til 

at organisere arbejdet. 

Masterplansekretariatet har udarbejdet en 

projektplan, der deler hele projektet op i 

14 forskellige temaer, som for eksempel 

handler om intern logistik, ledelse og udbud 

af den egentlige byggeopgave. Mange 

af emnerne er kun på skitseplanet, eftersom 

de først skal realiseres langt senere i 

forløbet, mens et af dem er højaktuelt. 

„Det afgørende nu er at få afgjort, hvordan 

de forskellige specialer skal organiseres 

i faglige fællesskaber. Denne beslutning 

er grundlæggende vigtig, og derfor 

skal den på plads tidligt i forløbet, så vi 

efterfølgende kan navigere efter den,“ 

siger Morten Weise Olesen. 

For at sikre, at så mange gode forslag som 

muligt kommer i betragtning, blev der 

i oktober afholdt en inspirationsrunde, 

hvor især samarbejdspartnere og ansatte 

blev opfordret til at give deres mening til 

kende om organiseringen. Runden sluttede 

i begyndelsen af november, og den 

bød på omtrent 50 henvendelser. 

„Vi var meget tilfredse med forløbet. Nu 

gennemgår vi alle de gode forslag og laver 

ét endeligt forslag til organiseringen. 

Det bliver sendt i høring i første kvartal 

af 2006, hvorefter Masterplan-styregruppen 

beslutter den endelige model,“ siger 

Morten Weise Olesen. 

Han understreger, at det sandsynligvis 

ikke er sidste gang, medarbejdere bliver 

bedt om at give deres mening til kende. 

„Når der skal indrettes afdelinger, er det 

da oplagt at spørge medarbejdere, men 

den del af projektet er stadig langt, langt 

ude i fremtiden.“

De 14 temaer i Masterplanen 

• Specialefordeling i faglige 

fællesskaber 

• Intern struktur og sammenhæng 

• Rokader på Skejby Sygehus 

• Forskning og undervisning 

• Senge- og pladsbehov 

• Forsyningsafdelinger 

• Fysisk planlægning 

• Intern logistik 

• El, vand og varme 

• Tidsplan 

• Ledelse 

• Hvad bringer fremtiden? 

• Finansiering og udbud 

• Kommunikation og information 

Stor interesse for stort projekt 

Realiseringen af Masterplanen ligger langt ude i fremtiden. Men interessen for 

planlægningen er alligevel stor blandt medarbejdere på Skejby Sygehus. 

Masterplanen er en fantastisk god idé. Især hvad angår det 

tværfaglige samarbejde mellem afdelinger og specialer er der 

mange perspektiver. Her på Afdeling Y samarbejder vi for eksempel 

meget med „Amtssygehuset“ og med Urologisk Afdeling. 

Muligheden for at understøtte det samarbejde og indgå tættere 

kontakter vil helt sikkert lette patientforløbene. 

Overlæge Karl Møller Bek, Afdeling Y 

Masterplanen er spændende, især hvis man vil benytte lejligheden 

til at tænke utraditionelt. I inspirationsrunden vedrørende 

organisering af specialer i faglige fællesskaber har vi for eksempel 

bidraget med et forslag om, at man ved organiseringen 

tager udgangspunkt i folks symptomer og ikke i de diagnoser og 

behandlinger, vi har og kender i dag. 

Ledende overlæge Lars Østergaard, Afd. Q 

Masterplanen vil komme til at forandre min arbejdsplads meget, 

og den vil forandre sygehuset – til det bedre tror jeg. Skejby er 

et dejligt sted; i ét plan, hvor patienterne har let ved at bevæge 

sig rundt. Man ville ikke kunne renovere Århus Sygehus og få det 

samme ud af det, som den her plan åbner muligheder for. 

Bente Rosa, lægesekretær, Billeddiagnostisk Afdeling 

Ja, jeg tænker da på Masterplanen og på, at sygehuset bliver 

dobbelt så stort. Det er en udvikling, der vil medføre en masse 

nyt, og som kræver megen omhyggelig planlægning. Jeg tror 

på, at det overvejende bliver positivt. Det er vigtigt at imødese 

sådan noget med åbenhed – man kommer ingen vegne med 

negativitet. 

Sygeplejerske Vibeke Dabelsteen, Billeddiagnostisk Afdeling 

Se mere på 

www.sundhed.dk/info/masterplan 

Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto John Kristensen

Politi skal vurdere 

trafi kforhold 

Mange medarbejdere er utilfredse 

med trafikforholdene for cyklister 

ved Skejby Sygehus. Det er farligt, at 

der gælder anderledes færdselsregler 

end i resten af samfundet, og de 

„omvendte bump“ på cykelstien giver 

både skader og irritation, lyder det. 

Knap 100 medarbejdere svarede Drift-og 

Serviceafdelingen, da den i oktober via 

InTryk og Intranettet undersøgte holdningen 

til cykelstien ved Skejby Sygehus. 

Heraf var langt de fleste utilfredse med de 

omvendte bump, der, selv om cyklisterne 

sætter farten ned, er så stejle, at det giver 

et gevaldigt hop i sadlen, når de kører 

over dem. 

Men undersøgelsen viste, at utilfredsheden 

strækker sig langt videre end til selve 

cykelstien og de mange omvendte bump. 

„Jeg er meget glad for de mange besvarelser. 

Der er mange, der har brugt tid og 

energi på at skrive og fortælle hvad, de 

mener, der er uhensigtsmæssigt, og det 

har givet os en vigtig viden om opfattelsen 

af forholdene,“ siger servicechef Bent 

Graugaard. 

Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto John Kristensen 

Han drager tre temaer frem fra besvarelserne: 

1. Det helt overordnede, medarbejderne 

peger på, er, at færdselsreglerne 

synes at være ulogiske for mange. 

Andre steder er det generelt sådan, 

at bilerne skal holde tilbage for 

cyklisterne, når de svinger ind på en 

mindre vej, men ved Skejby Sygehus 

er det cyklister, der har ubetinget 

vigepligt. 

Mange medarbejdere peger på, at 

de ofte oplever farlige situationer i 

den forbindelse. 

2. De omvendte bump på cykelstien 

skaber heller ikke glæde. Mange 

skriver, at de er alt for stejle, så 

bagage og lygter falder af cyklen, 

og at det gør ondt i både håndled 

og rumpe at køre over dem, selv om 

man sætter farten betragteligt ned. 

3. Selve cykelstiens placering er også 

forkert, mener mange. De foreslår, 

den lægges på den anden side af 

vejen. 

Mange medarbejdere er utilfredse med 

cykelstien blandt andet fordi det er 

cyklisterne, der skal holde tilbage, selv 

om de kører lige ud. 

Resultatet af undersøgelsen er foreløbig, 

at Bent Graugaard beder Færdselspolitiet 

om at vurdere, hvad der vil være den bedste 

trafiksikkerhedsmæsssige løsning. 

„Jeg vil meget gerne se på mulighederne 

for at ændre forholdene, hvis det er det 

bedste. Som det er nu, er de omvendte 

bump ikke helt forkerte, fordi de hjælper 

på trafiksikkerheden, idet de tvinger 

cyklisterne til at sætte farten ned. Men 

hvis det ender med, at vi ændrer reglerne, 

så det er bilerne, der skal holde tilbage, så 

kan det godt være, vi skal gøre bumpene 

fladere,“ siger han. 

Han lægger ikke skjul på, at der skal meget 

tungtvejende grunde til at flytte selve 

cykelstien, da det vil være meget dyrt og 

desuden vil betyde, at flere cyklister skal 

krydse vejen end før – hvilket, han vurderer, 

vil give flere farlige situationer end nu. 

Bent Graugaard regner med, at Færdselspolitiet 

vil give deres bud på den bedste 

løsning i begyndelsen af det nye år.

Styrkelse 

af forskningen 

Medarbejdere med mellemlange 

videregående uddannelser skal 

også have mulighed for at forske 

på Skejby Sygehus. Foreløbig er 

otte forskningssygeplejersker og 

en forskningsradiograf ansat, og 

chefsygeplejerske Vibeke Krøll ser 

frem til resultaterne. 

I slutningen af 2004 besluttede sygehusledelsen 

på Skejby Sygehus, at den 

kliniske forskning blandt medarbejdere 

med mellemlange videregående uddannelser 

skulle styrkes. Den beslutning er 

ved at blive udmøntet via ansættelsen 

af otte forskningssygeplejersker og en 

forskningsradiograf. 

„Forskning er et væsentligt spor i vores 

overordnede strategi. Inden for alle områder 

af patienternes forløb. Der har været 

flot opbakning om denne beslutning hele 

vejen rundt. Så jeg er overbevist om, at 

det ikke slutter her; tværtimod tror og 

håber jeg på, at der kommer flere med 

mellemlange videregående uddannelser i 

forskningsstillinger. Også fysioterapeuter, 

jordemødre mv.,“ siger chefsygeplejerske 

Vibeke Krøll. 

For at sikre sammenhængen mellem 

forskning og det kliniske arbejde, er stillingerne 

konstrueret på en måde, at den 

ene halvdel af tiden går med forskning, 

mens den anden halvdel går med klinisk 

arbejde. Men det er forskningen, der „skaber“ 

stillingerne; de eksisterer simpelthen 

kun, hvis der forskes. 

Gode vilkår 

Vibeke Krøll understreger, at Skejby Sygehus 

forsøger, at give forskerne de bedst 

mulige vilkår: 

„Satsningen på forskningsstillinger for de 

mellemlange videregående uddannelser 

kræver også, at vi giver forudsætninger 

for dem, dels ved dannelse af netværk, 

dels ved et godt samarbejde i afdelingernes 

forskningsenheder, ved at give hjælp 

til ,medical english‘ og ved at indgå i et 

tættere samarbejde med Universitetet 

med henblik på vejledning. Det er alt sammen 

noget, vi på det seneste har arbejdet 

for at tilvejebringe“, siger hun. 

Forventningerne til arbejdet er høje: 

„Jeg forventer flere ting. Bedre patientpleje 

og – behandling og flere publiceringer i 

internationale, anerkendte videnskabelige 

tidsskrifter. Men igen skal vi have sammenhængen 

til det kliniske arbejde, så jeg 

forventer også, at forskningsresultaterne 

udmøntes i flere kliniske retningslinjer“, 

afslutter Vibeke Krøll. 

Faktaboks 

Fortsættes næste side 

Især sygepleje-forskningen er sat på skinner 

på Skejby Sygehus med ansættelsen 

af otte forskningssygeplejersker. Her 

er et udpluk af almene sygeplejefaglige 

tidsskrifter, hvor sygeplejeforskningen 

publiceres. 

• Applied Nursing Research 

• Clinical Nurse Specialist 

• Clinical Nursing Research 

• International Journal of Nursing Practice 

• Journal of Advanced Nursing 

• Journal of Clinical Nursing 

• Journal of Evaluation in Clinical Practice 

• Klinisk Sygepleje (Munksgaard) 

• Nursing Inquiry 

• Nursing Science Quarterly 

• Patient Education and Councelling 

• Qualitative Health Research 

• Research in Nursing & Health 

• Tidsskrift for Sygeplejeforskning (Dansk 

Selskab for Sygeplejeforskning) 

• Western Journal of Nursing Research 

• Scandinavian Journal of Caring Sciences 

• Sykepleieren 

• Vård i Norden 

Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar | John Kristensen

Høje forventninger 

til sygeplejeforskning 

At være ansat i en stilling som forskningssygeplejerske er ikke en given 

størrelse. InTryk har mødt to forskningssygeplejersker, som arbejder meget 

forskelligt og hvis tilgang til forskning heller ikke er ens. Men engagementet i 

arbejdet og visionen om forskningens betydning for deres fag – det har de til 

fælles. 

Den gamle“ 

Lene Seibæk 

Lene Seibæk er den første forskningssygeplejerske, 

Skejby Sygehus fik. Hun flyttede 

fra Århus Amtssygehus til Skejby Sygehus 

sammen med Gynækologisk Obstetrisk Afdeling 

Y i 1996. På Y5 fungerede hun i en 

årrække som specialeansvarlig sygeplejerske 

for de gynækologiske kræftpatienter, 

hvor hun udviklede en større og større 

interesse for rehabilitering. 

Interessen udmøntede sig i, at hun i 

2001 begyndte på et forskningsprojekt 

om rehabilitering af kvinder opereret for 

livmoderhalskræft. Projektet viste, at en 

del af de kirurgiske kræftpatienter har lige 

så meget brug for en rehabiliterende intervention 

som de patienter, der er blevet 

behandlet med stråling eller kemoterapi. 

„De kirurgiske kræftpatienter bliver anset 

for at være ,de heldige‘ kræftpatienter. 

Men de skal også leve videre. Projektet afdækkede 

et stort behov for, at personalet 

drager omsorg for denne patientgruppe 

og forbereder dem på livet efter kræft“ 

fortæller Lene Seibæk. 

Rehabilitering er ifølge Lene Seibæk et 

område, der ikke er særligt godt belyst, 

men det har efterhånden fået mere 

opmærksomhed også fra det faglige 

miljø. Og Lene Seibæk selv er personligt 

blevet belønnet for sin indsats: Hun blev i 

oktober kåret til Årets Kræftsygeplejerske 

af Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker 

under Dansk Sygeplejeråd. 

Lene Seibæk afsluttede sit forskningsprojekt 

i 2004, og resultaterne er nu under 

implementering i afdelingen, og har 

desuden affødt en ny undersøgelse, som 

Lene nu arbejder med. Efterfølgende blev 

hun tilbudt at fortsætte i en forskningsstilling 

med det krav, at hun undervejs tog 

en masteruddannelse. Hun sagde ja tak til 

tilbuddet. 

Naturlig udvikling 

„Det er en naturlig måde at udvikle mig 

fagligt på, og jeg er meget glad for muligheden 

for fortsat at forske og dygtiggøre 

mig. Det har da betydet, at jeg har været 

længere tid her, end jeg nogen sinde har 

været på andre afdelinger,“ siger Lene 

Seibæk. 

De seneste år har været udfordrende, 

spændende og til tider stressende. 


„Jeg føler det som om, jeg startede egen 

virksomhed. Det har på godt og ondt 

været en proces, hvor jeg i høj grad 

skulle tilrettelægge mit eget arbejde og 

være min egen arbejdsgiver. Bare en ting 

som at opbygge netværk er også en stor 

og langvarig opgave. Samlet vil jeg sige 

det har været lærerigt og meget, meget 

spændende!“ 

Lene Seibæk fremhæver især sine kolleger 

som en daglig opmuntring: 

„Folk har været fantastiske. Kollegerne 

har altid været imødekommende, og jeg 

husker ikke én afvisning. Spørgsmål har 

der været masser af – og den kritik jeg 

har fået har været konstruktiv og aldrig 

personlig.“ 

Lene Seibæk indgår som en del af normeringen 

inklusive vagter på Y5 halvdelen af 

sin arbejdstid, mens hun arbejder med sin 

forskning i den anden halvdel. Den inddeling 

fungerer meget fint. 

God kombination 

„Det er dejligt at have kombination af at 

arbejde selvstændigt og så have de tætte 

samarbejdsrelationer på afdelingen i det 

kliniske arbejde. Jeg synes også, det er 

vigtigt at være på afdelingen på lige fod 

med de øvrige sygeplejersker. Det giver et 

godt grundlag for at forstå eventuelle barrierer 

i forbindelse med implementering 

af nye tiltag,“ siger hun. 

Lene Seibæk har store forventninger til 

betydningen af sygeplejeforskningen: 

„Den kan betyde meget, hvis man vil 

anvende den viden, der kommer ud af 

den. Det er kombinationen af behandling 

og omsorg, der skaber det gode patientforløb, 

og sygeplejerskeforskningen kan 

hjælpe med at dokumentere dette.“

„Det er kombinationen af behandling 

og omsorg, der skaber det 

gode patientforløb, og sygeplejeskeforskning 

kan hjælpe med at 

dokumentere dette.“ 

Lene Seibæk 

Anne Sophie Ågård 

Anne Sophie Ågård kom til Skejby Sygehus, 

Afd I, i august 2005, efter at have 

arbejdet som intensiv-sygeplejerske på 

Århus Sygehus i 15 år. Årsagen til jobskiftet 

var, at der blev slået en forskningsstilling 

op på Skejby Sygehus, og sådan 

en gik hun og ventede på. 

„Det var lige det, jeg ønskede. Jeg havde 

taget en kandidatgrad i sygepleje for at 

komme til at arbejde med udvikling og 

forskning inden for sygeplejen, så det her 

var en kærkommen chance for mig,“ siger 

Anne Sophie Ågård. 

Den første tid på Skejby Sygehus er gået 

med at følge arbejdet på afdelingen og på 

det grundlag tænke over gode forskningsprojekter. 

Og der er mere end nok at 

sætte sig ind i: 

„Det handler jo ikke bare om, at jeg skal 

lave et forskningsprojekt. Opgaven er 

også at være med til at kvalificere noget 

af det, der foregår i afdelingen i forvejen. 

Det er en kæmpe afdeling. Derfor skal der 

grundige overvejelser og meget bevidst 

prioritering til, når afdelingen og jeg 

sammen skal træffe et valg om fremtidig 

forskning inden for sygeplejen,“ siger 

Anne Sophie Ågård. 

Et af de emner hun overvejer er respiratorudtrapning. 

For patienter, der har ligget 

længe i respirator, kan overgangen fra 

at få maskinel hjælp til at trække vejret, 

til at gøre det selv igen, være meget svær. 

„Vi skal lære at tage spørgebrillerne 

på – for nu at sige det på 

den måde – og forholde os 

systematisk til praksis. Og det 

vil på sigt få stor betydning.“ 

Anne Sophie Ågård 

Muskulaturen er svækket, og patienterne 

har brug for en målrettet behandling og 

støtte i denne proces, der af de fleste 

opleves som meget krævende og måske 

ligefrem angstprovokerende. 

Mange idéer 

„Den nye“ 

„Det er et spændende emne. Der er 

meget psykologi i, og det kræver megen 

overvågning. At kunne tydeliggøre, hvordan 

sygeplejen gør en forskel på dette 

område, er et oplagt projekt,“ siger Anne 

Sophie Ågård, men hun understreger i 

samme åndedrag, at det kun er én idé 

ud af mange. En anden overvejelse er at 

bygge videre på hendes tidligere forskningsprojekter. 

De handlede om den rolle, 

pårørende spiller på en Intensiv Afdeling. 

Hvor Anne Sophie Ågårds ældre forskningskollega 

Lene Seibæk arbejder halv tid i 

vagt-turnus og halv tid med forskning, er 

det mindre stramt organiseret for Anne 

Sophie Ågård. I visse perioder kommer 

hun formentlig til at arbejde meget praktisk, 

og i andre vil det være forskningen 

bag skrivebordet, der tager mest tid. 

„Reglen om halv tid til forskning og halv 

tid til sygepleje tolker jeg derhen, at 

forskningen først og fremmest skal være 

nært knyttet til prakisis. Men det kan 

være svært at sætte tider på, og det giver 

ikke mening i mit tilfælde endnu. Det er 

bedst, at der er en fleksibilitet i den sam- 

menhæng. Men det er jo så nyt endnu.“ 

Efter de første måneder er Anne Sophie 

Ågård begejstret for sit nye arbejde: 

„Det er spændende at være med til at 

pege på indsatsområder og patientrelaterede 

emner, vi kan udforske. Jeg føler 

mig meget vel modtaget af mine kolleger, 

og der er stor interesse for funktionen 

overalt, hvor jeg kommer.“ 

Arbejde af værdi 

Og når man ser hendes arbejde i et større 

perspektiv og beder hende tage de visionære 

briller på, er Anne Sophie Ågård da 

heller ikke i tvivl om, at hendes arbejde 

har værdi og betydning. 

„Disse forskningsstillinger kan bidrage til 

at kvalificere det arbejde, der foregår på 

stuen hos patienten, men de vil også medvirke 

til at udvikle faget og tydeliggøre 

den rolle, sygeplejen spiller i et behandlingsforløb. 

Det er en proces, som vi nu 

er ved at skubbe i gang, og som vil vare 

mange år. Vi skal lære at tage ,spørgebrillerne‘ 

på – for nu at sige det på den måde 

– og forholde os systematisk til praksis. 

Og det vil på sigt få stor betydning.“ 


Materialer 

• Oval/aflang lerkrukke 

• oasis, pudemos (pudemos kan 

gemmes fra år til år, og bliver 

pæn igen, hvis det får lidt 

vand med en forstøver) 

• blød ene (enebær), 

bøjelige grene (kan være 

nye skud fra blommeeller 

mirabeltræer, eller 

hvad man nu kan finde) 

• barkstykker med mos 

fra gamle træer 

• agern, 2 stk. 

• kegleformede lysholdere 

til fyrfadslys 

• dekorationskugler 

• metalnet af kobber 

• silkebånd 

Lægens Bord er flyttet til Århus 

og søger samarbejde 

Send en god historie til Lægens Bord 

DR 1 programmet Lægens Bord er flyttet 

til Århus, og der er nu mulighed for at 

udvide samarbejdet mellem tv-programmet 

og Skejby Sygehus. 

I en henvendelse til Skejby Sygehus 

skriver redaktionsleder Ane Locht van de 

Mosselaar, at „har du nyt om en spændende 

behandling, banebrydende forskning, 

arrangementer eller andet, som du synes 

hele Danmark skal kende til, så ring til os 

eller send et par ord i en mail!“ 

Du er naturligvis velkommen til at drøfte 

din historie med Informationsafdelingen 


her på Skejby Sygehus, inden du kontakter 

Lægens Bord. 

Pr 1. januar 2006 er Ane Locht van de 

Mosselaar redaktionsleder på Lægens 

Bord, og hun er i fuld gang med at tilrettelægge 

de første udsendelser i 2006. 

Ane kan træffes på 

tlf. 8739 7246 

mobil 2325 6083 

mail avm@dr.dk 

Jeg har i år valgt at lave en 

”enkel” dekoration. Oasis 

skæres til og gennemvædes. 

Pudemos klippes til og lægges 

3 steder, så oasis’en næsten er 

dækket. Placer kobbernettet 

først og sæt lysene i. Små grene 

af ene placeres samlet et par 

steder i dekorationen. Bøj evt. 

kobbernettet opad, indtil du 

har færdigpyntet dekorationen. 

De 2 grene sættes i, så de buer 

let. Slut af med en enkelt sløjfe. 

Dekorationen kan ses i 

Sparekassen Kronjylland. 

Af Jette Mikkelsen, 

Fysio- og Ergoterapiafdelingen 

Artikler og idéer 

til InTryk 

Du er meget velkommen til at sende artikler 

– eller idéer til artikler – til InTryk. 

Deadline til næste nummer er 2. januar 

2006. 

Artikler må ikke være længere end 5000 

anslag – inklusiv mellemrum – med mindre 

du har truffet forudgående aftale med 

redaktionen. 

Send din artikel til „sksinf “ 

– eller ring til informationschef 

Lars Elgaard Pedersen tlf. 5040 

eller informationsmedarbejder 

Kit Krogh-Christensen tlf. 5039.

Fleksibilitet 

betaler sig 

Det kommer trefold igen, når 

Skejby Sygehus udviser fleksibilitet 

over for medarbejdernes ønsker til 

vagtplaner. Medarbejderne belønner 

nemlig fleksibiliteten med selv at 

være fleksible – og så trives de bedre, 

arbejder mere fleksibelt og er mindre 

syge. Det viser en ny sygefravæsrapport, 

som Arbejdsmiljøinstituttet 

(AMI) har lavet i samarbejde med 

Skejby Sygehus. 

Hvis du gør noget for mig, gør jeg også 

noget for dig. Så simpel en byttehandel 

illustrerer forholdet mellem Skejby Syge 

hus som arbejdsgiver og sygehusets 

medarbejdere. 

Det viser fokusgruppeinterviews lavet på 

baggrund af AMIs rapport. 

„En af de meget spændende ting rapporten 

peger på, er at en fleksibel arbejdsplads 

giver fleksible medarbejdere. Det 

er en opmuntring til de mange ledere, 

der bruger lang tid og megen energi på at 

udarbejde vagtskemaer, der tager hensyn 

til medarbejdernes ønsker. Den tid er 

givet godt ud, for det giver veltilfredse 

medarbejdere, der gerne giver den en 

ekstra skalle, når det er nødvendigt“, 

siger arbejdsmiljøkoordinator ved Skejby 

Sygehus, Helle Lehmann. 

Hun understreger, at det ikke er sådan, 

at medarbejdere pjækker eller arbejder 

utilfredsstillende, hvis de mødes af ufleksibilitet. 

De udviser blot ikke selv fleksibilitet 

over for arbejdspladsen og er i højere 

grad tilbøjelige til at spille efter reglerne, 

også i spidsbelastningssituationer. 

„Det er ligesom en skjult aftale: Kerer I jer 

om mig, så kerer jeg mig også om jer. Det 

er simpelthen en værdi, som jeg synes, vi 

skal forholde os bevidst til på sygehuset 

– og konklusionerne i denne rapport og 

disse fokusgruppeinterviews er en stor 

støtte til alle de ledere, der gang på gang 

Arbejdet med at lave vagtplaner, der tager hensyn til medarbejdernes ønsker, betaler 

sig, viser undersøgelse. 

sidder og slås for at få vagtplanerne til 

at gå op. Det betaler sig,“ siger Helle 

Lehmann. 

Ledelse og trivsel 

En anden spændende konklusion i rapporten 

er, at der er sammenhæng mellem 

oplevet ledelseskvalitet og oplevet trivsel. 

Med andre ord: Hvis en medarbejders 

oplevelse af lederen er, at hun gør sit 

arbejde godt, er der større sandsynlighed 

for, at medarbejderen også oplever, at 

vedkommende trives på arbejdspladsen. 

„Det er ganske tankevækkende, for det 

understreger, at man ikke bare kan tro 

på, at ledelseskvaliteter i sig selv er nok. 

Man kan altså ikke bare sende lederen på 

lederkurser, og så er den klaret,“ konkluderer 

Helle Lehmann. 

Forventningsafstemning er et nøgleord. 

På et stort afsnit med eksempelvis 50–60 

medarbejdere, kan lederen ikke vise en 

enorm omsorg for alle og kende dem helt 

til bunds. Men hvis en medarbejder rent 

faktisk forventer sådan en ledelse – og altså 

ikke får den – vil han eller hun opleve, 

at ledelseskvaliteten er dårlig – også selv 

om den måske rent ledelsesteknisk ikke 

er det. 

„Lederen skal altså kunne formidle sin 

ledelse til medarbejderne og sætte den i 

perspektiv, så medarbejdere og ledelse er 

enige om, hvad medarbejderne kan forvente 

af ledelsen“, siger Helle Lehmann. 

Rapporten er endnu ikke tilgængelig, 

da den er ved at blive redigeret. Den 

forventes at blive sendt ud i den redigerede 

udgave ved årsskiftet. I løbet af 2006 

arbejder AMI og Løn- og Personaleafdelingen 

på Skejby Sygehus videre med nogle 

af de vigtigste konklusioner. 


Tekst Tove Eskildsen, specialeansvarlig sygepl. C4 | Foto John Kristensen 

Læs uddrag af Tove Eskildsens dagbog om hverdagen på C4 og C5 

Uddrag af 

”En klinisk hæmodialysesygeplejerskes 

dagbog” 

Kommentar til fælles sygeplejekonference 

på Skejby Sygehus, 

auditorium B, 12. oktober 2005 

om ”Kliniske sygeplejersker, travlhed 

og stress på arbejdspladsen” ved 

Gurli Sindung, MSA. 

Projektet er udarbejdet i løbet af 

3 måneder efter 2 ugers (hverdage 

7.40 13.00) observationer i afsnittene 

C4 og C5 og samtaler med 8 

sygeplejersker. 

Onsdag den 12.10.2005, morgen 

Skal jeg ta’ derud? Jeg afspadserer jo i 

dag. Men jeg må derud. Da projektet 

blev forelagt i vore egne afsnit C4 og C5, 

blev mange af os ret så berørte af det. Vi 

kunne ikke kende vores egen afdeling. Vi 

kunne ikke genkende os selv som simple 

maskinpassere, „der jo godt kunne li’ 

at have lidt travlt- ellers bliver det jo for 

kedeligt“. Som smalltalkende med vore 

patienter om ingenting. 

Det må jeg sige, hvis det var sådan det 

var, så havde jeg ikke været ansat som 

dialysesygeplejerske i 25 år. Nej, jeg må 

ud på sygehuset og høre endnu en gang, 

om det da virkelig var sådan, Gurli så min 

afdeling. 

Onsdag, den 12 oktober, aften 

Jeg kom mod sædvane i god tid, 5 min før. 

Kun Gurli og arrangørerne var kommet. 

Det var min introduktion til „Sygeplejekonferencer“. 

Kommer der ikke flere? 

De andre har det lige som os, det passer 

dårligt ind i arbejdet. Men præcis 8.30 

myldrer det ind af dørene med plejepersonale, 

hvide, grønne, mon ikke det var 

anæstesi- og OP-folk – og der kom Dorte, 

min tidligere kollega, som nu er på B, 

sammen med nogle kolleger. 

Der sad jeg så og skulle lægge skuldre til, 

hvad Gurli kunne fortælle mine kolleger 

på sygehuset om mig. For selv om jeg ikke 

var interviewet, så føler jeg mig i situationen 

som ét med mine kolleger. Nu kom 

det billede, som skulle vise verden, hvem 

vi var. Hvad vi står for, hvad vi arbejder 

med, og hvordan vi har det med det. 

De interviewede sygeplejersker havde 

været ansat på afsnittene fra få måneder 

til 20 år. Fra novice til ekspert. Det eneste 

spørgsmål fra salen gik på, om Gurli i sin 

tolkning havde vægtet, om svarene var fra 

en novice eller en ekspert ??????.

Hjertebanken 

Igen i dag fik jeg hjertebanken ved at høre 

på fremlæggelsen af maskinpasseropfattelsen. 

Gurli fremviser os, som hun ser os. 

Det er lig den opfattelse, som nyansatte 

sygeplejersker har, mens de er under deres 

første oplæringsmåneder. 

På det tidspunkt fylder plasticslanger, maskine, 

dytten, båtten, væsker, kanylering 

og introduktionsmateriale alt. Efterhånden 

som de tekniske færdigheder opøves og 

overskuddet bliver til det, så er det jo 

sygeplejersken skal til at beskæftige sig 

med det, der er det essentielle ved at være 

hæmodialysesygeplejerske. 

Nogle når aldrig hertil. De siger, der er 

for meget teknik, det gider jeg ikke, og 

så finder de en anden arbejdsplads. Synd 

for dem. De oplever ikke den patient, der 

spontant siger: „Tove, nu er jeg kommet 

over det stadium, hvor jeg følte, 

at dialyserummet var et fængsel.“ Eller 

drengen, der trods genstridige kanyler 

Gurli Sindung svarer 

InTryk har anmodet Gurli Sindung 

om at svare på Tove Eskildsens 

indlæg. Gurli Sindung er uddannet 

sygeplejerske og sundhedsantroprolog. 

Kære Tove Eskildsen 

Jeg har med stor interesse læst dit indlæg 

om min antropologiske undersøgelse af 

kliniske sygeplejersker, travlhed og stress 

på arbejdspladsen i hæmodialyseafdelingerne 

C4 og C5. Jeg finder det meget 

tankevækkende og vil gerne forsøge at 

forklare hvorfor undersøgelsen blev, som 

den gjorde. 

Undersøgelsen er foretaget ud fra en 

antropologisk interesse i spørgsmålet om, 

hvad stress er. Jeg har derfor ud fra deltagerobservation 

og kvalitative interviews 

analyseret strukturen i kliniske sygeplejerskers 

hverdag i forhold til oplevelsen af 

stress. Og jeg har fundet, at denne ikke så 

meget bare beror på for mange opgaver 

og for lidt tid, men snarere på oplevelsen 

af, at noget arbejde opleves som relevant 

siger: „Når jeg bliver stor, så vil jeg også 

være sygeplejerske og hjælpe mennesker.“ 

Den friske gamle dame sidst i 80’erne, der 

sagde til medpatienten: „Det er godt, vi 

har sygeplejerskerne her. Det er dem, der 

har styr på sagerne.“ 

De patienter har sagt tak for, at der var 

nogle sygeplejersker, der forstod dem og 

talte med dem om de ting, der var svære. 

De har oplevet, at sygeplejerskerne klarede 

ærterne med de svære kanyleringer 

ved fælles hjælp. De har konstateret, at 

sygeplejersker bedømmer blodprøvesvarene, 

blodtrykkene, væskeophobningerne, 

vejleder patienterne i henhold hertil, 

kalder på læge eller diætist, hvis det er 

påkrævet. Hvor så du hen, Gurli? Så du 

det, som novicen ser? 

Glemme sygdom 

En sygeplejeelev skrev for nogle år siden 

om en kvindelig dialysepatient: „Jeg er så 

taknemmelig for, at sygeplejerskerne ind 

og andet ikke, og at noget arbejde er selvvalgt, 

andet påtvunget. 

Særligt snit 

Dermed har jeg lagt et særligt snit ned 

over afdelingens arbejde. Noget har været 

i fokus, andet ikke. 

Jeg har set på, hvordan tid opleves, og 

hvilke faktorer der spiller ind på denne 

oplevelse. Her bliver maskinerne væsentlige, 

idet de strukturerer afdelingens liv. 

Der er tale om observerede og interviewede 

sygeplejerskers oplevelser af uddelegerede 

arbejdsopgaver og det mono- og 

det tværfaglige samspil og samspillet med 

patienterne både i forhold til det, som jeg 

kalder „small talk“, men også i forbindelse 

med den dybere samtale. 

Tre rum 

Sygeplejerskernes forståelse af de uddelegerede 

arbejdsopgaver og samspillet er 

knyttet til tre rum. Disse rums indretning 

og funktion virker på hver deres måde ind 

imellem la’r mig glemme, at jeg er syg, 

ved at tale om almindeligheder. Jeg kan 

ikke holde ud at skulle konfronteres med 

min sygdom 3 gange om ugen året rundt 

i årevis. De fanger alligevel altid, når der 

er noget galt.“ Kære Gurli, det er det, vi 

bruger vores small talk til. 

„Jeg fravælger VIPS“. I dag må sygeplejersken 

prioritere mellem opgaverne. Vil jeg 

hjælpe svimle hr. Petersen skoene på efter 

endt behandling og skrive den hurtige 

version af dokumentationen, eller må han 

klare det selv og jeg skrive min VIPS. 

Klokken er 9.15. Fremlæggelsen er slut. 

Mine kolleger på sygehuset klapper og 

rejser sig skyndsomt og går tilbage til 

arbejdet. 

Der sidder jeg så og er berørt af hvor lidt, 

jeg synes, Gurli havde set på de 14 dage. 

Men jeg har jo også haft 25 år. 

på sygeplejerskernes tidsoplevelse. De 

observerede og interviewede sygeplejersker 

indbefattede sygeplejerskekategorier 

fra novicer til eksperter. 

Jeg har således valgt en lille del af en 

kompleks virkelighed, hvor mange andre 

forhold end dem, som jeg har belyst, 

spiller ind. Dermed har jeg måske fravalgt 

det, som du og andre i afdelingen måske 

synes er mest værdifuldt. 

Jeg er klar over, at I som kender afdelingens 

liv til bunds, har en fyldigere forståelse 

af, hvordan det hele hænger sammen, 

og at I derfor må opleve, at jeg ikke har 

fået alt med i mit udsnit. Jeg har som sagt 

ikke villet have alt med. 

Med venlig hilsen forskningssygeplejerske 

Gurli Sindung. 

Hvis nogen ønsker flere oplysninger om 

„Kliniske sygeplejersker, travlhed og 

stress på arbejdspladsen“ er de velkomne 

til at henvende sig til Gurli Sindung på 

sindung@image.dk 

Tekst Gurli Sindung | Foto John Kristensen

Plan over forflytningskurser er klar 

Arbejdsmiljøteamet præsenterer 

nu en oversigt over de forflytningskurser, 

der bliver tilbudt i løbet af 

første del af 2006. 

Planen er blevet til på basis af en forespørgsel 

til afdelingerne om deres behov 

for undervisning og om, hvor mange 

kursister, de skønnede, de kunne sende 

afsted ad gangen. 

Eftersom afdelingerne skønnede, at de 

kun kunne sende ganske få medarbejdere 

på kursus ad gangen, har teamet udarbejdet 

en fleksibel kursusplan, der ikke 

forudsætter tilmelding til kurserne. På 

den måde kan en afdelingssygeplejerske 

sende de medarbejdere af sted, der kan 

undværes på dagen. 

„Fordelen ved dette er naturligvis fleksibiliteten. 

Ulempen er, at først-til-mølleprincippet 

gælder, og hvis der er flere, 

der ønsker at deltage, end der er plads til, 

må de sidst ankomne afvises. Den risiko 

kan vi ikke undgå, men vi håber, det ikke 

sker, eftersom vi har opbygget kurserne 

ud fra de skøn, afdelingerne har givet os 

over kursusbehov og -deltagelse“, siger 

arbejdsmiljøkoordinator Helle Lehmann. 

Kurserne suppleres med mulighed for 

praktisk opfølgning ude på de enkelte afdelinger. 

Undervisningen foregår i forflytningslokalet 

under Patienthotellet, og det 

er konsulenter fra Arbejdsmiljøafdelingen 

i Århus Amt, der står for undervisningen. 

Forudsætningen for at deltage i undervisningen 

er, at man har deltaget i kurset 

„Kropsbevidsthed og grundlæggende 

arbejdsteknik“ eller har en tilsvarende 

viden. 

Februar 

Marts 

April 

Maj 

„Kropsbevidsthed og arbejdsstillinger“ (Arbejdsstillingerne kan f.eks. være grundlæggende vægtoverføring, hæve hovedgærde, hæve 

„Højere op i seng“ – gælder forflytninger på både seng og øvrige lejer 

„Længere ud til sengekant samt vending i seng“ – gælder forflytninger på både seng og øvrige lejer 

„Fra liggende til siddende på sengekant“ og retur – gælder forflytninger på både seng og øvrige lejer 

„Fra siddende på sengekant til kørestol“ og retur – gælder forflytninger på både seng og øvrige lejer 


Uge 5 

Uge 6 

Uge 7 

Uge 8 

Uge 9 

Uge 10 

Uge 11 

Uge 12 

Uge 13 

Uge 14 

Uge 15 

Uge 16 

Uge 17 

Uge 18 

Uge 19 

Uge 20 

Kropsbevidsthed og arbejdsstillinger 




Højere op i seng 

Ud til sengekant og vending 

Ud til sengekant og vending 

Fra liggende til siddende 

Seng til stol 

Fra leje til leje 


Længere ind på stolesæde 

Fra leje til leje 

Lejring 

Op fra gulv 

Loftslift 

Tirsdag

seng) 

Onsdag Torsdag 

Kropsbevidsthed og arbejdsstillinger Kropsbevidsthed og arbejdsstillinger 

Højere op i seng Ud til sengekant og vending 

Kropsbevidsthed og arbejdsstillinger Højere op i seng 

Ud til sengekant og vending Fra liggende til siddende 

Fra liggende til siddende Højere op i seng 

Seng til stol Fra liggende til siddende 

Længere ind på stolesæde Seng til stol 

Kropsbevidsthed og arbejdsstillinger Længere ind på stolesæde 

Længere ind på stolesæde Seng til stol 

Seng til stol Fra leje til leje 

Op fra gulv Lejring 

Loftslift Op fra gulv 

Lejring Loftslift 

Eventuelt – ud fra jeres valg Lejring 

„Længere tilbage i stol“ 

„Fra leje til leje – liggende“ – gælder forflytninger på både seng og øvrige lejer 

„Op fra gulv“ (uden lift) 

„Lejring“ – gælder forflytninger på både seng og øvrige lejer 

„Brug af loftslifte“ Kursisterne skal selv lave aftale om lån af loftslift på deres afdeling. Mødested i kælderen 

Eventuelt = Øvrige arbejdsopgaver ved seng efter kursisternes ønsker eller repetition af tidligere emner. 

Temamødets deltagere bestemmer indholdet

Nye toner på A4 

I dette efterår kom der nye toner 

på børneonkologisk afdeling A4. 

Som den første somatiske afdeling 

på et dansk sygehus har A4 haft 

en musikterapeutstuderende fra 

Aalborg Universitet i en fire måneder 

lang praktik. Ilan Sanfi beskriver i artiklen 

sit musikterapeutiske arbejde 

på afdelingen. 

Min intension er at fortælle om brug af 

musik og musikterapi på afdeling A4, og 

i et større perspektiv at sætte fokus på 

vigtigheden af bløde og humanistiske 

værdier i både en afdelings og et sygehus’ 

behandlingskultur og omsorgsfilosofi. 

Kort om musikterapi 

Kort kan man definere musikterapi som 

systematisk brug af lyde, musik, musikalske 

oplevelser og verbal intervention til at 

nå definerede terapeutiske mål. Musikterapi 

kan inddeles i aktive og receptive 

metoder. I de aktive spiller/synger terapeut 

og klient sammen, og i de receptive 

lytter de til musik. Forholdet mellem 

den verbale og musikalske andel varierer 

afhængig af målgruppe, musikterapimetode 

og terapeutiske mål. Tilgangen for 

terapien kan bl.a. være psykoterapeutisk, 

miljøterapeutisk eller specialpædagogisk. 

Om musikterapiuddannelsen 

og arbejdsområder 

Musikterapiuddannelsen på Aalborg Universitet 

er det eneste sted, der uddanner 

musikterapeuter i Danmark. Det er en 5-årig 

uddannelse, og grundelementerne i den er: 

• Teoretiske fag, herunder psykologi, 

psykiatri, terapiteori, musikterapiteori 

og forskningsmetoder 

• Udvikling af musikalske færdigheder 

• Fire praktikperioder 

• Læreterapi (individuelt og i gruppe). 

I Danmark er der uddannet ca.120 kandidater 

i musikterapi. De arbejder inden for 

bl.a. psykiatri, ældrepleje (demens, Alzheimer), 

autisme, neurologisk rehabilitering, 

hospice og med udviklingshæmmede 

personer. 

Tekst Ilan Sanfi musiker og musikterapeut studerende | Foto John Kristensen 

Ilan Sanfis musiktime er populær på A4 – men der er svært at holde takten – og tungen! 

Musikterapi i sygehusvæsenet 

I sygehusvæsenet anvendes musikterapi 

på flere af landets større psykiatriske 

hospitaler. Her er musikterapien ofte et 

psykoterapeutisk tilbud som et alternativ 

til traditionel verbal terapi. Inden for det 

somatiske område ønsker musikterapeuter 

at udvikle en ny tradition. De eneste 

musikterapeutiske erfaringer her er to 

ph.d-projekter (kræft- og hjertepatienter 

på Aalborg Sygehus). 

I lande som Norge, England, Tyskland, 

Australien og USA er musikterapi dokumenteret 

og etableret på forskellige 

somatiske afdelinger i forhold til både 

børn og voksne. Min praktik er således 

et nyt fænomen inden for det somatiske 

område herhjemme, og den er dermed 

meget vigtig for den videre udvikling og 

etablering af faget. 

Musikterapi på A4 

Når et barn får en livstruende sygdom 

som f.eks. kræft, medfører det en enorm

omvæltning for hele familien. For familien 

kommer begreber som behandling, prognose, 

tilbagefald mm. til at fylde meget i 

deres nye hverdag. 

Selv om der gøres meget på børneafdelingerne 

for at sikre trygge rammer, og for 

at familien skal føle sig så godt tilpas som 

muligt, præges miljøet på afdelingen af 

fokus på det fysiske, og meget teknisk og 

mekanisk udstyr. 

Det skyldes selvfølgelig, at der er tale om 

svært syge børn, som har behov for den 

bedste tekniske og professionelle ekspertice. 

Her kan musikterapi være relevant, 

da den kan supplere afdelingens samlede 

behandlingsindsats. 

Miljøterapeutisk arbejde 

 

Jeg bruger musik og musikoplevelser 

til at nå terapeutiske mål og imødekomme 

patienternes behov. Jeg arbejder 

overvejende miljøterapeutisk, og mine 

overordnede terapeutiske mål er at bedre 

indlæggelses-, opholds- og arbejdsmiljøet 

på afdelingen. Endvidere er det mit 

mål at give et rekreativt frirum, fremme 

sundhed samt at øge børnenes livsglæde 

og livskvalitet. Gennem fokus på barnets 

raske sider, kreativitet og ressourcer, den 

menneskelige kontakt og leg styrkes og 

manifesteres det menneskelige aspekt på 

afdelingen. 

I ugens løb tilbyder jeg forskellige fælles 

musikalske aktiviteter på afdelingen som 

f.eks. musikparade, musikalsk legestue, 

sangskrivning og optagelse af musik på 

cd. Jeg har også været med til at arrangere 

en musiklejrskole for de større børn. 

Jeg spiller både i fællesarealerne og inde 

på stuerne. Musikterapien på A4 er et 

frivilligt og uforpligtende tilbud. Som 

musikterapeut fokuserer jeg på deltagelse 

og fællesskabet frem for det æstetiske 

produkt. Derfor kan alle deltage på lige 

fod, også uden musikalske forkundskaber. 

Ud over den miljøterapeutiske tilgang 

bruger jeg også musik til afslapning i form 

af fantasirejser, og som smerteafledning 

under medicinske procedurer. Jeg arbejder 

både selvstændigt og tværfagligt med 

blandt andre afdelingens sygeplejersker, 

pædagoger, skolelærer og klovn. 

Musikkens rolle og funktion 

på en sygehusafdeling 

Musik har mange unikke kvaliteter, som kan 

være befordrende for patienter og personale 

på en sygehusafdeling. Musik spreder 

ofte glæde, giver stemning og en æstetisk 

oplevelse, ligesom den appellerer til patientens 

sunde og raske sider. 

Den kan også give en time out og et 

(re-)kreativt frirum, og den er et meget 

effektivt redskab til smertelindring og 

smerteafledning. 

Musik har en samlende funktion og giver 

mulighed for meningsfuldt samvær. Den 

kan styrke „det gode fællesskab“, og 

forbedre betingelser for samvær mellem 

børn, pårørende og personale. 

Den kan både stimulere og berolige. Der 

er mulighed for at kunne deltage både 

aktivt og passivt, og patienten og familien 

kan også bruge musik derhjemme under 

et længerevarende sygdomsforløb. 

Musikken kan også udvide patientens og 

personalets „rollerepertoire“. Gennem 

musikaktiviteter får patienten mulighed 

for at træde ud af rollen som syg, opleve 

sig selv som rask, kreativ og en medskabende 

del af fællesskabet. 

God respons 

Min pratik på A4 har givet god respons fra 

både patienter, pårørende og personale. 

Her et par eksempler: 

Katrine Bentofte Larsen – sygeplejerske 

Ilans tilstedeværelse på A4 har skabt en 

ganske særlig stemning – både hos børn 

og forældre, men også i personalegruppen. 

Når Ilan kommer gående med sin blå guitar 

og en hel flok syngende børn og forældre 

i hælene er det vanskeligt ikke at smile og 

komme i godt humør. Jeg oplever, at børn 

Ilan Sanfi samler børn og voksne på A4 med musikparade 

og forældre hygger sig med musikken, og 

at vi i personalegruppen smiler lidt mere til 

hinanden, når Ilan griber et instrument og 

inviterer os alle til at være med. 

Morten og Louise Andersen – forældre 

til Julie på 3 år. 

Det har været en fornøjelse at deltage 

i musikterapi. Vi har sunget, spillet og 

leget med instrumenter. Julie har helt 

sikkert nydt det og synes, at det er noget 

helt specielt at være med. Musikterapien 

er med til at give adspredelse og en helt 

fantastisk positiv stemning. Den har også 

givet masser af inspiration, og vi bruger 

instrumenter til at spille på derhjemme 

nu. Det har også været en dejlig mulighed 

for at møde de andre børn på afdelingen 

på en varm og glad måde. 

Mere information 

Mere information om musikterapi 

kan findes på www.musik.aau.dk 

og www.musikterapi.org. 

Forfatteren kan kontaktes på: 

www.ilan@sanfi.dk

Nyt E-læringskursus 

om vanskelig luftvejshåndtering 

I december introducerer Anæstesiologisk 

Afdeling I et nyt Elæringskursus 

for anæstesilæger og anæstesisygeplejersker. 

Programmet gennemgår 

teknikker i forbindelse med håndtering 

af „den vanskelige luftvej“. 

Formålet med kurset er at øge anæstesilægers 

og anæstesisygeplejerskers viden 

om forskellige metoder til anvendelse i 

forbindelse med håndtering af patienter 

med „vanskelig luftvej“. 

Når patienter bringes i fuld anæstesi 

– enten ved indsprøjtning eller indånding 

af narkosemidler – skal det tilstedeværende 

narkosepersonale først holde „frie luftveje“ 

på patienten, og derefter ventilere 

patienten ved hjælp af en ansigtsmaske 

og en ventilationspose – på samme måde, 

som det foregår i forbindelse med genoplivning 

af patienter med hjertestop. 

Hos mange patienter udføres desuden 

„intubation“, hvilket indebærer, at et plastikrør 

– oftest via mundhulen – nedføres 

i patientens luftrør. 

I få tilfælde viser det sig vanskeligt eller 

umuligt at ventilere patienten ved hjælp 

af en ansigtsmaske. Hvis dette problem 

ikke håndteres korrekt vil patienten inden 

for få minutter udvikle svær iltmangel, 

som i sidste ende kan medføre patientens 

død. 

Hos andre patienter, hvor det er muligt at 

ventilere patienten uden problemer, viser 

det sig meget vanskeligt eller umuligt at 

udføre „intubation“. 

Der findes forskellige simple undersøgelser, 

som kan udføres på den vågne patient, 

og som kan afsløre, om der er øget 

risiko for vanskelig „intubation“; derimod 

er det vanskeligere at forudsige vanskeligheder 

i forbindelse med at ventilere 

patienten med ansigtsmaske. 

Tidligere har man på Skejby Sygehus ikke 

foretaget en systematisk undersøgelse 

af patienternes luftvej forud for fuld 

bedøvelse. Man har derfor i nogle tilfælde 

først konstateret luftvejsproblemerne, når 

patienten var bragt i fuld bedøvelse. Ligeledes 

har man i tilfælde med problemer tit 

ikke fulgt en velbeskrevet slagplan for at 

løse problemerne. 

Tre dele 

Det nye E-læringsprogram er opdelt i 3 dele. 

Den første del omhandler undersøgelse 

af luftvejen hos den vågne patient. 

I tekst og billeder (fotos af patienter 

og personalemedlemmer) gennemgås 

undersøgelsesmulighederne systematisk. 

Der beskrives et scoringssystem, som kan 

anvendes til at forudsige, om der vil opstå 

problemer. 

Den anden del omhandler en systematisk 

fremgangsmåde til at forsøge at 

løse situationen, hvor patienten ikke 

umiddelbart kan ventileres med en ansigtsmaske. 

Den tredje del omhandler dels håndtering 

af „forventet vanskelig intubation“ 

– heri beskrives teknikker til at udføre 

„intubation“ på den ubedøvede patient, 

hvis undersøgelse af luftvejen har vist stor 

sandsynlighed for at møde en vanskelig 

Tekst Niels Christian Melsen uddannelses-ansvarlig overlæge Anæstesiologisk Afdeling 

intubation – og „uventet vanskelig intubation“ 

– heri beskrives en systematisk 

fremgangsmåde til at løse dette problem. 

Som led i arbejdet med E-læringsprogrammet 

er der på intensivafdelingen og på 

de fire anæstesiafsnit indrettet en skuffe, 

hvori der findes remedier til anvendelse i 

de vanskelige situationer. Denne skuffes 

indhold samt skuffernes placering på de 

enkelte afsnit gennemgås også i programmet. 

Opgaver og case 

Til E-læringsprogrammet hører også en 

række „multiple choice“ opgaver samt 

foreløbig én case-historie. 

En del af teknikkerne kan ikke læres ved 

alene at gennemgå E-læringsprogrammet, 

hvorfor der efter programmets ibrugtagning 

også vil foregå praktiske øvelser på 

patienter eller fantomer. 

Udviklingen af E-læringsprogrammet er 

sket med økonomisk støtte fra Århus 

Amt’s „KUL“-pulje („puljen til udvikling 

af kvaliteten i yngre lægers videreuddannelse“). 

Fremstillingen af programmet er foregået 

i en tværfaglig proces mellem læger på 

anæstesiafdelingen (som har søgt råd hos 

kolleger med speciel indsigt på anæstesiafdelinger 

over hele landet), grafiker og 

fotograf fra Informationsafdelingen på 

Skejby Sygehus, medarbejder i IT-afdelingen 

på Skejby Sygehus samt eksterne 

konsulenter med specialviden indenfor 

pædagogik og E-læring. Processen har 

strakt sig over cirka halvandet år.

Nye til 

patientpjecer 

Nyt grafisk hjælpemiddel gør det 

lettere og hurtigere for afdelingerne 

at lave patientpjecer i fremtiden. Og 

det er ikke den eneste fordel: Skabelonerne 

vil også skærpe sygehusets 

grafiske profil og medvirke til at 

undgå spild. 

Informationsafdelingen har udarbejdet 

nye skabeloner til patientpjecer til alle 

sygehusets afdelinger. Skabelonerne er 

lavet for at lette afdelingernes arbejde 

med at lave patientpjecer og for at sikre, 

at de mange forskellige patientpjecer 

fra Skejby Sygehus har en fælles grafisk 

identitet. 

Det betyder ikke, at afdelingerne ikke 

længere kan få hjælp til pjecer i Informationsafdelingen, 

men en del af pjecerne 

kan de lave selv, hvilket sparer tid. 

Skabelonerne er beregnet til pjecer på 10 

sider eller derunder med et minimum af 

grafik, og som generelt kun skal bruges 

på afdelingen. Når en medarbejder på en 

afdeling skal lave en pjece, henter vedkommende 

skabelonerne i word – under 

skabeloner – hvor opsætningsmuligheder, 

typografi og mange andre elementer er 

defineret på forhånd. Derfor kan medarbejderen 

hurtigt og nemt oprette pjecen 

og udfylde den med den relevante tekst. 

Efterfølgende skal pjecen sendes som en 

pdf-fil til et Kopicenter, og så modtager 

afdelingen de færdige pjecer i løbet af få 

dage. Alternativt kan afdelingerne selv 

printe pjecerne ud. 

Omslag til alle 

Alle afdelingerner har fået hvert deres omslag 

til pjecerne med et fortrykt kort, der 

viser, hvor afdelingen ligger og hvordan 

patienten nemmest kommer dertil. Disse 

omslag er sendt ud til afdelingerne. 

Som udgangspunkt bør skabelonerne 

bruges til pjecer til den enkelte afdelings 

egen brug, men i visse tilfælde kan det 

være hensigtsmæssigt, at også andre afdelinger 

kan bestille pjecen. I de tilfælde 

skal brugeren have et bestillingsnummer 

på centraldepotet. Bestillingsnummeret 

skriver man ind på den sidste side i pjecen 

og ved bestilling i Kopicentret, opgiver 

man Centraldepotet som leveringsadresse. 

Hele proceduren med at udarbejde en 

patientpjece ved hjælp af de nye skabeloner, 

bestilling hos kopicenter, oprettelse 

af pdf-filer m.v. er grundigt beskrevet 

på intranettet via denne sti: Afdelinger, 

Admininstration, Informationsafdeling, 

patientpjecer. Her findes både en kvikguide 

til fremstilling af pjecerne og en 

vejledning i at skrive til patienter. 

Ved større og/eller mere grafiktunge pjecer 

bistår Informationsafdelingen stadig 

med layout. Men også i disse tilfælde, skal 

afdelingerne selv bestille pjecerne. 

Er der spørgsmål i forbindelse med skabelonerne, 

patientpjecer eller andet er man 

selvfølgelig velkommen til at kontakte 

Informationsafdleingen på 50 46. 

Alle afdelingerne har nu deres eget omslag til patientpjecer 

Tekst Lars Bennedsen og Kit Krogh-Christensen | Foto John Kristensen 

Se mere på Intranettet 

Afdelinger/Administration/Informationsafdeling/patientpjecer

Temadag: 

„Mangfoldighed i metoder“ 

Torsdag den 8. september samledes 

over 100 sygeplejefaglige 

vejledere og andre interesserede 

fra hele landet på Skejby Sygehus 

til temadag om mangfoldighed 

i metoder. Uddannelsesansvarlig 

sygeplejerske på Afdeling I, Hanne 

Juul, og kompetencekonsulent Bente 

Lund fra Løn og Personaleafdelingen 

fortæller fra temadagen. 

Endelig oprandt den 8. september, som 

vi havde set frem til med forventning og 

spænding så længe. 

Der var tilmeldt cirka 120 sygeplejersker 

fortrinsvis med uddannelse som sygeplejefaglige 

vejledere, kliniske vejledere 

og lederfunktion. Kl. 8.00 om morgenen 

begyndte deltagerne fra hele landet at 

komme til Skejby Sygehus for at deltage 

i temadagen. Mange fra Skejby Sygehus 

havde også valgt at deltage. 

Dagens første oplægsholder var Finn 

Thorbjørn Hansen, som er adjunkt og 

forsker på Danmarks Pædagogiske Universitet. 

Finn Thorbjørn Hansen er optaget 

af en filosofisk, eksistentiel tilgang til 

refleksion. 

Der var stor interesse for temadagen - over 100 mødte op 

Foredragets tema var: „Filosofisk vejledning, 

Phronesis og evnen til at arbejde 

med den eksistentielle dimension i sygeplejen“. 

Vor tid er kendetegnende ved 

individualisering og „selvdannelse“. 

Finn Thorbjørn Hansens pointe er, at 

filosofisk vejledning kan benyttes som en 

måde at kvalificere denne individualisering 

og selvdannelse, men at det kræver, 

at den filosofiske vejledning tænkes i nær 

tilknytning til autenticitets-, dannelses- og 

eksistensbegrebet. 

Disse begreber må f.eks. medtænkes i 

uddannelsesudviklingen på sygeplejeskolerne 

for at imødegå den studerendes individualisering 

og selvfokusering, således 

Foto John Kristensen | Tekst Hanne Juul uddannelsesansvarlig sygeplejerske | Bente Lund kompetencekonsulent

at den færdiguddannede sygeplejerske 

kan tilsidesætte egne behov og fokusere 

på patientens situation. 

Slående eksempler 

Dagens anden oplægsholder var Mette 

Karoliussen, førstelektor og lærebogsforfatter 

fra Høgskolen i Telemark, Norge, 

som holdt oplæg over emnet: „Terapeutisk 

kommunikation med patienten“. Mette 

Karoliussen gav slående eksempler på, 

hvordan sygeplejersker kan glemme at 

tage hensyn til patientens opfattelse af 

situationer, men alene tager afsæt i sine 

egne perspektiver i kommunikationen 

med patienten. 

Herved respekteres patienten ikke og 

kommunikationen bliver uprofessionel og 

ikke-terapeutisk. Både patienten og sygeplejersken 

har et filter mellem den indre 

og den ydre verden. Den indre repræsentation 

er både bevidst og ubevidst. 

Den indre repræsentation sætter f.eks. patienten 

i en eller anden tilstand, som medfører 

en fysiologisk reaktion og tilstanden 

bestemmer patientens adfærd og påvirker 

hans psyko-neuro immunologi. F.eks. føler 

en patient velvære, når sygeplejersken 

hjælper ham med at blive vasket. 

Dette påvirker patientens psyko-neurologiske 

immunologi i gunstig retning og 

kognition og emotioner påvirkes. Herved 

styrkes patientens immunforsvar. Et andet 

eksempel: Patienten føler sig godt tilpas, 

når den samtale, han har med sygeplejersken, 

tager udgangspunkt i hans behov og 

perspektiv på sygdom osv. 

I denne situation er sygeplejersken årvågen 

i kommunikationen med patienten, 

hvilket virker styrkende på patientens 

immunforsvar. Den terapeutiske kommunikation 

kræver at sygeplejersken har 

kundskaber, udviser empati og véd, hvad 

hensigten er med behandling og pleje. 

Der henvises i øvrigt til Mette Karoliussens 

seneste udgivelse fra 2002: Sykepleie, 

tradisjon og forandring: en humanøkologisk 

tilnærming. 

Livlig frokost 

Efter frokosten, hvor der var livlige samtaler 

ved alle borde, kom dagens overraskelse. 

De to kvindelige klovne, Petunia og 

fru Ib fik alle til at deltage i sanglege osv., 

hvilket er ret usædvanligt i auditorium B. 

Denne energiindsprøjtning var optakten 

til eftermiddagens workshops, som var 

følgende: 

Mette Karoliussen 

Der blev arbejdet med grundsorteringer 

via rollespil og øvelser på baggrund af 

formiddagens foredrag. 

Helle Jensen 

cand. psyk., familieterapeut og specialist 

og supervisor i psykoterapi 

Vejledning ved sekundær traumatisering 

og udbrændthed. 

Annette Støvring 

kommunikolog og sygeplejefaglig vejleder 

Slip detaljerne og få overblik. Der blev 

arbejdet med læringsstrategier, overbliksniveauer 

og grundsorteringer. 

Vibeke Krøll 

MPH, chefsygeplejerske 

Hvilke vilkår skal være tilstede i organisationen 

for at sygeplejefaglig vejledning 

bidrager til målene om øget kvalitet i 

patienternes pleje og behandling, kompetenceudvikling 

og organisationsudvikling? 

Eva Just 

cand. scient. soc., ph.d. studerende, 

sygeplejefaglig vejleder 

Med udgangspunkt i organisatorisk læring 

og tesen at forskellige organisationsopfattelser 

producerer forskellige former for 

læring, blev det diskuteret, hvordan der 

skabes rum for faglig vejledning i en orga- 

nisation og hvordan faglig vejledning kan 

bidrage til vidensudvikling og organisatorisk 

læring. (ingen spørgsmålstegn). 

Alle workshops var velbesøgte og gav hver 

især mange kvalificerede bud på dagens 

tema: Mangfoldighed i metoder. 

På baggrund af de mange tilbagemeldinger 

kan vi se tilbage på en vellykket 

temadag der gav deltagerne ny inspiration 

i arbejdet med udviklingen af sygeplejefaglig 

vejledning. 

Hanne Juul 

uddannelsesansvarlig sygeplejerske, 

sygeplejefaglig vejleder, MVO, 

Anæstesiologisk – Intensiv Afdeling, 


Mail: hju@sks.aaa.dk 

Bente Lund 

kompetencekonsulent, 

Sygeplejefaglig vejleder, MVO, 

Løn- og personaleafdelingen, 


Mail: blj@sks.aaa.dk

Tempokørsel 

på Skejby Sygehus 

Det er ikke kun på de jyske landeveje, 

der køres for stærkt. Også på 

Skejby Sygehus kan det være farligt 

at færdes på grund af hasarderet 

kørsel. Flere og flere medarbejdere, 

patienter og pårørende klager over, 

at personalet kører alt for stærkt på 

deres løbehjul, cykler og transportbusser. 

Mange har prøvet det: Man træder ud på 

en gang på sygehuset og bliver – i bedste 

fald – ramt af et ordentligt vindstød, mens 

en kollega suser forbi med flagrende tøj 

og vind i håret. I værste fald er det kollegaen 

og vedkommendes transportmiddel, 

man bliver ramt af! 

Den situation opstår oftere og oftere. 

Inden for det seneste år er der flere og 

flere, der klager over, at der køres alt, alt 

for hurtigt. 

„Jeg tror ikke, at de, der kører for stærkt, 

gør det af ubetænksomhed. Det er sna- 


rere fordi, sygehuset hele tiden vokser, 

og vi alle har travlt. Så er det naturligt, at 

medarbejdere, der bruger megen tid på 

transport, prøver at spare lidt tid hist og 

her“, siger arbejdsmiljøkoordinator Helle 

Lehmann. 

Det er ikke en bestemt gruppe af medarbejdere 

med bestemte funktioner, der 

er årsag til alle klager. Og klagerne går 

også på mange områder på sygehuset 

og mange forskellige køretøjer. Der er 

således klager over kørsel på alle sygehustransportmidler, 

og geografisk er det både 

i kælder og på stueplan, der er uheldige 

hændelser. 

Medlemmerne af Hoved Sikkerheds 

Udvalget (HSU) ser ikke med milde øjne 

på den vilde kørsel. Målet er at få sat 

hastigheden ned, og midlet er udarbejdelse 

af generelle retningslinier for kørsel 

på sygehuset – retningslinier, der muligvis 

skal skrives sammen til en egentlig politik 

på området. 

Modelfoto 

„Om vi skal have en decideret politik er en 

sag, som HovedMedindflydelsesUdvalget 

(HMU) må drøfte. Men umiddelbart lyder 

det som en god idé, fordi vi af den vej 

sikrer, at reglerne kommer i høring, så alle 

parter kan give deres mening til kende. 

Det er vigtigt i sådan en sag her“, siger 

Helle Lehmann. 

Vi har kun få andre måder at arbejde 

videre med den sag på. Hvis ikke der 

gøres noget lige nu og her, så har vi ærligt 

talt ikke en chance. 

HSU nedsatte på dets møde den 

2. november en gruppe, der skal arbejde 

videre med sagen. Efterfølgende skal 

den behandles i HMU.

Uenighed om fartkørsel 

Medarbejderne på Skejby Sygehus er ikke enige 

om, hvorvidt der køres for vildt på løbehjul, cykler, 

busser og andre transportmidler på sygehusets 

gange. Det stod klart, da InTryk bad tilfældige 

medarbejdere besvare spørgsmålet: 

Køres der for strækt på sygehuset? 

Ja, der bliver kørt alt for stærkt. 

Og det bliver værre og værre. 

Jeg gør det også selv nogen 

gange, når jeg skal nå meget 

og har mange ture. Stress er en 

faktor her. Det er en god idé med 

en politik og nogen fælles regler, 

men jeg tror ikke, det vil forhindre, 

at der bliver kørt stærkt. 

Portør 

Søren B. Hebsgaard, 

Drifts og Serviceafdelingen 

Generelt kører folk da pænt, synes 

jeg. Hernede i kælderen, hvor jeg 

kører, tager vi hensyn – og sørger 

for at holde til siden, så folk, der 

går ud fra omklædningsrum uden 

at se sig for, ikke bliver ramt. Jeg 

synes ikke, der er behov for en 

decideret politik, men det kan da 

godt være problemet er større 

oppe i stuen og på 1.sal, så jeg vil 

ikke afvise, det er en god idé. 

Rengøringsassistent 

Lilli Nielsen 

Jeg var ved at blive kørt ned i går, så 

ja, der køres stærkt. Jeg kom gående 

om et hjørne, og så kom der ellers 

en for fuld fart. Jeg ved ikke, hvorfor 

folk kører så stærkt. Det kan vel være 

stress eller deres personlighed. En 

politik på området er en fin idé. 

Afdelingsradiograf 

Anne Dorte Blankholm, 

Billeddiagnostisk Afdeling 

Det er da nærmest uforskammet, så 

stærkt der køres. Folk ringer med klokken, 

og så skal man ellers bare springe 

væk. Jeg kører ikke for stærkt! Det kan 

jeg slet ikke i den her vogn – jeg bliver 

overhalet af mange løbehjul. Det er en 

god idé med politik på området, men 

om det hjælper – det er jo så det... 

Rengøringsassistent 

Linda Jensen 

Jeg tror ikke så meget det er hastig- 

heden, den er gal med. Mere opmærksomheden. 

Jeg kører selv meget, og 

jeg kører også stærkt – men kun hvor 

forholdene tillader det. En politik er en 

ok idé, men jeg synes måske især, det 

vil være godt, hvis man ikke måtte have 

cykler med ind på afdelingerne, for der 

opstår mange problemer, når folk kører 

ud fra dem. 

Social og sundhedsassistent 

Linda Baunhøj Sørensen, 

Fysioterapi Syd 


Godt forløb 

af håndhygiejnekampagnen 

Håndhygiejnekampagnen er 

vel overstået. Det forløb over al 

forventning ikke mindst på grund 

af hygiejnenøglepersonernes store 

indsats. Der skal her lyde et TAK til 

dem for deres store engagement. 

I år havde vi allieret os med to hospitalklovne, 

der på humoristisk vis fik vendt 

nogle af de vanskelige ting ved håndhygiejne 

blandt andet brug af langærmet kittel 

og håndsmykker. Vi fik i den forbindelse 

dyrket mange bakterier fra ringe og ure 

på agarplader. 

Mange medarbejdere tog del i håndhygiejne-kampagnen, der havde hovedsæde udenfor personalekantinen. 

Tekst Elisabeth Lund hygiejnesygeplejerske og Sussie Laustsen projektleder | Foto John Kristensen 

Kampagnebilen der kørte rundt i alle 

afsnit fik mange gode dialoger med de 

ansatte om håndhygiejne. Endelig havde 

Børneafdelingen digtet en spritsang, som 

dagligt blev sunget/spillet i forhallen. 

Når man søger i litteraturen efter årsager 

til lav efterlevelse af retningslinjer for 

håndhygiejner er to af de udsagn, der går 

igen, at der ikke er en synlig opbakning 

fra ledelsen, og at det ingen konsekvens 

har for den enkelte at udføre mangelfuld 

håndhygiejne. 

Savnede ledere 

Vi savnede ledernes synlighed i kampagneugen. 

For eksempel var der få ledere, 

der lagde vejen forbi kantinen, hvor

kampagnen dagligt havde sit omdrejningspunkt 

og udstilling i frokostpausen. 

Kampagnen indeholdt en konkurrence 

med spørgsmål relateret til den kliniske 

retningslinje for håndhygiejne. Der var 

cirka 100 ansatte, der deltog. Af de 100 

var der 20 procent, der svarede rigtigt. 

Konkurrencen var omtalt i sidste nummer 

af InTryk (nr. 5 ) og på intranettet i 

kampagneugen, hvorfor man vel godt kan 

tillade sig at sige at svarprocenten var lav. 

Navne på vinderne og de rigtige svar blev 

bragt på intranettet i uge 44. Tillykke til 

dem. 

Vejledning til patient og pårørende 

Det nye skridt i den kontinuerlige forebyggelse 

af sygehusinfektioner er, at 

patienter og pårørende også skal desinficere 

deres hænder. I forbindelse med 

håndhygiejnekampagnen blev en pjece 

omhandlende håndhygiejne for patienter 

og pårørende lanceret. 

Vi havde kontakt til mange patienter og 

pårørende i forhallen i løbet af ugen, og 

alle var meget indstillet på at give en hjælpende 

(ren) hånd til hygiejnen på Skejby 

Sygehus. 

Fortsat opfølgning 

I begyndelsen af det nye år vil der i alle 

afdelinger blive foretaget den årlige 

opfølgende audit (observation) af hvordan 

håndhygiejne bliver udført. Observationerne 

udføres i tråd med 2005 af hygiejnenøglepersonerne. 

Vi har beskrevet mål for efterlevelse af 

den kliniske retningslinje for håndhygiejne 

og er tæt på at nå dem. Der er grund 

til at være stolt af det vi har nået, men vi 

skal ikke hvile på laurbærrene. Der er stadig 

et stykke vej. Men vi er fortrøstningsfulde 

bl.a. fordi vi kan se, at forbruget af 

håndsprit fra før indførelse af den kliniske 

retningslinje i april 2004 og frem til i dag 

er steget med næsten 100%. 

Den kliniske retningslinje for håndhygiejne 

er ved at blive opdateret. I den forbindelse 

er der fastlagt nye mål. Vi satser 

på hjælp til at nå målene i løbet af 2006 

fra alle ansatte på Skejby Sygehus. 

Kvalitetsmål for håndhygiejne på Skejby Sygehus for 2006-2008 

98% af alle ansatte bærer ikke hånd og håndledssmykker 

I 95% tilfælde anvendes der handsker ved urene procedurer 

I 85% tilfælde anvendes håndsprit før en ren procedure 

I 85% tilfælde anvendes håndsprit efter en uren procedure 

I den forbindelse kan det undre, at antallet 

af personale, der har gennemgået 

e-læringsprogrammet ligger på ca. 50% 

(BMS målepunkt). Her må lederne gøre en 

indsats for at få personalet til at fuldføre 

e-læringstesten om håndhygiejne. 

Hvordan går det med 

sygehusinfektionerne? 

Hvordan det går med sygehusinfektionerne 

ved vi desværre ikke meget om. 

Prævalensundersøgelsen i efteråret 2003 

viste at antallet af sygehusinfektioner var 

ca. 10%. Undersøgelsen blev gennemført 

kort tid før vi indførte den kliniske retningslinje 

for håndhygiejne. 

EPJ skulle efter planen sammen med 

eksisterende kliniske data (fx Labka) have 

givet os mulighed for at kende infektionstallene. 

Men som bekendt fungerer EPJ 

ikke efter planen, og vi har derfor ikke de 

nødvendige tal til rådighed. 

Vi har dog månedlige opgørelser på antallet 

af nytilkomne septikæmier for alle 

afdelinger. Det er et BMS målepunkt, der 

løbende kan følges. 

Se: BMS/SKSoversigt/Høj patientsikkerhed/Antal 

hospitalsinfektioner.

siden sidst 

1 2 3 

1. Helle Thorning-Schmidt på besøg 

I valgkampens sidste timer mandag den 

14. november besøgte Socialdemokratiets 

formand Helle Thorning-Schmidt Skejby 

Sygehus for at høre om sygehuset og om 

forskning ved Klinisk Institut. 

Helle Thorning-Schmidt slog følge med 

borgmesterkandidaten Nicolai Wammen 

– der dagen efter vandt borgmester-kampen 

i Århus - og amtsborgmester Johannes 

Flensted-Jensen. De blev modtaget af 

sygehusdirektør Villy Helleskov, cheflæge 

Kristjar Skajaa og professor Jens Christian 

Djurhuus. 

Besøget begyndte i Klinisk Institut, og 

derefter fik gæsterne en kort orientering 

om Skejby Sygehus ved Villy Helleskov og 

om forskningen i Klinisk Institut ved Jens 

Christian Djurhuus. 

2. Prins Joachim overrakte legat 

Hans kongelige Højhed Prins Joachim 

overrakte onsdag den 2. november 50.000 

kroner af Kong Christian den Niendes og 

Dronning Louises Jubilæumslegat til stud. 

med. Khiem Dinh Huynh fra et forskerhold 

på Skejby Sygehus. 

Holdet forsøger at udvikle en ny metode 

til måling af iltindholdet i benene ved 

hjælp af magnetisk resonansskanning 

(MR). 

Metoden skal bruges til at fastlægge, 

om en patient lider af kronisk kritisk 

iltmangel (iskæmi) i benene eller ej. Det 

drejer sig om at bestemme, om blodforsyningen 

til et ben er så ringe på grund af 

forsnævringer eller tillukning af pulsårene, 

at benet er i risiko for at skulle amputeres, 

hvis ikke der indsættes behandling 

hurtigst muligt. 

Forskergruppen ledes af professoren i karkirurgi, 

overlæge, dr. med. William Paaske 

og består foruden af stud. med. Khiem 

Dinh Huyn, cand. scient. med. Samuel 

Koch og MR-ingeniør Steffen Ringgaard. 

Projektet forventes afsluttet og dets resultater 

offentliggjort i løbet af foråret 2006. 

Privat foto. 

3. Firkløverpris til 

Tove Tækker Jepsen, Afdeling K 

Klinisk sygeplejespecialist Tove Tækker 

Jepsen modtog den 14. november Dansk 

Sygeplejeråds Firkløverpris for sit store 

arbejde på inkontinensområdet. 

„Gennem sit utrættelige arbejde og energiske 

indsats har Tove Tækker Jepsen sat 

fokus på inkontinens, som et af de mest 

tabubelagte områder blandt danskerne,“ 

lød begrundelsen blandt andet. 

Oversygeplejerske på Afdeling K, Aase 

Grundal, er glad på Tove Tækker Jepsens 

vegne: 

Prisen er på 25.000 kroner, og den gives 

til en sygeplejerske, der har gjort en 

helt usædvanlig og særlig indsats for at 

fremme udviklingen af sygeplejen til gavn 

for patienterne. 

Privat foto.

4 

5 

4. Sammenlægning blev fejret 

Den 30. september fejrede Skejby 

Sygehus sammenlægningen af Gynækologisk-Obstetrisk 

Afdeling Y og Jordemodercentret. 

Og også udnævnelsen af 

ledende overlæge Lone Kjeld Petersen og 

chefjordemoder Joan Dürr fik et par ord 

og et glas vin med på vejen. 

5. Rod i omklædningsrum 

Det roder stadig i omklædningsrummene 

i kælderen, hvor snavset tøj ofte hober sig 

op i store, uhygiejniske bunker. 

Før i tiden var der vasketøjskurve inde i 

omklædningsrummene, men de er blevet 

taget væk, fordi det gav rengøringsassistenterne 

ergonomisk meget dårlige 

arbejdsstillinger. 

HovedSikkerhedsUdvalget (HSU) opfordrer 

alle, der klæder om i kælderen, til at 

tage det snavsede tøj med ud, når de går 

og smide det i de vasketøjsvogne, der står 

i kælderen. 

6. Det har vi vist aldrig prøvet før 

Børneafsnit A2 fik en dejlig overraskelse, 

da de blev kontaktet af Jørgen Skou, MP 

beslag. Jørgen Skou ville gerne donere 

5.433 kr. til de akut syge børn. Her på 

A2 er glæden stor. Jørgen Skou har ved 

at donere pengene til denne patientgruppe, 

tænkt meget anderledes. Det er 

som oftest ikke denne gruppe børn der 

tilgodeses. 

A2 er et afsnit for akut syge børn, men 

modtager også børn med neurologiske lidelser, 

og børn med den kroniske sygdom, 

cystisk fibrose. 

Personalet i A2 er taknemmelige på 

patienternes vegne for den flotte gave og 

glade for opmærksomhed til gruppen af 

akut syge børn. 

Fotoet er taget af overlæge Niels Birkebæk. 

Personalet i A2 

afd.spl. Hanne Gyldenløve 

7 

7. Lene Seibæk blev 

årets kræftsygeplejerske 

Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker 

(FSK) kårede lørdag den 1. oktober sygeplejerske 

Lene Seibæk fra Gynækologisk 

Afsnit Y5 til Årets Kræftsygeplejerske. 

Lene Seibæk var blevet indstillet til 

prisen af sin egen afdeling såvel som den 

afdeling, den sender patienterne videre 

til. Begrundelsen for indstillingen var 

Lene Seibæks arbejde for at synliggøre 

den kirurgiske kræftpatients behov for 

kræftsygepleje. 

Prisen blev overrakt på selskabets landskursus 

og med prisen fulgte 5000 kroner. 


Tillykke 

25 års jubilæer 

Udstilling i december 

Den 28. oktober 2005 

fejrede udd. sygeplejerske 

Annegrethe Venborg 

Infektionsmedicinsk Afd. Q, 

25 års jubilæum 

Bettina Winkelmann udstiller malerier 

Tommy og Inge Astrup udstiller i montrene 

Udstilling i januar 200 

Jørn Larsen (malerier) 

Kirsten Holm (keramik) 

Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar 

Den 1. november 2005 

fejrede bioanalytiker 

Lisbeth Bunde Sørensen 

Vævstypelaboratoriet, 

25 års jubilæum 

www.sundhed.dk/info/sks-kunst

Fejlmedicinering kan 

være katastrofal! 

Måske føler du, at din økonomi 

er fejlmedicineret. Så kig ind 

til os og lad os give den et 

sundhedstjek - vi ved hvad det 

handler om. 

Husk, at det er GRATIS at skifte 

til Sparekassen Kronjylland! 

Skejby Sygehus afdeling • tlf. 86 78 48 99 • www.sparkron.dk 

Aerobic/callanetic, styrketræning, fodbold, 

solarium, bordtennis og dart 

Henvendelse: 

S.A.K. kontor, lokale C.1.132, 

(På hovedkorri doren i kælderen ved 

tværgang 6), tlf. lokal 6296 

Mandag kl. 14.35 - 15.00 

(indmeldelse/udmeldelse/nøgler) 

Medlemsskab: 

Kun for ansatte på Skejby Sygehus 

Tilmelding: 

Foregår ved personlig henvendelse 

Festsange 

personlige og sjove, 

og de rimer, kan jeg love. 

er det en TALE, du vil have, 

kan jeg også en sådan lave. 

Læser du dette, så giv mig et ring, 

så jeg hurtigt kan komme i sving. 

Pris: 275,- excl. opsætning 

Max. 14 dages leveringstid 

Jytte Halborg, 

Tlf. privat 8746 0604 

E-mail: JYH@udd.aaa.dk

Plejepersonalets gamle klæ'r 

Gamle, hullede og falmede uniformer 

i alt for store størrelser. Det er 

den mundering mange medarbejdere 

på Børneafdelingen møder patienter 

og pårørende i. Kan vi være det 

bekendt på Skejby Sygehus? 

Nej, hverken over for sygehusets 

brugere eller over for os selv! 

„Hold da helt op; der er vist nogen, der 

har skudt med hagl efter dig!“ 

Sådan var den spontane reaktion fra en af 

Børneafdelingens læger en dag i oktober, 

da han så Vibeke Dam iført en uniform 

fuld af små huller. Og det er langt fra 

usædvanligt, at vi i plejepersonalet på 

Børneafdelingen nærmest skammer os 

over, den måde vi ser ud på. 

Mange af uniformerne er næsten ti år 

gamle. Og det kan ses! Der er huller 

i dem, de er lasede og forvaskede og 

mange af dem har såmænd også gamle 

pletter, der ikke går af i vask. Derudover 

er der en markant overvægt af store størrelser, 

så ofte må vi iføre os uniformer, der 

er alt for store. 

Det er uheldigt – både set i forhold til 

patienter og deres pårørende og set i 

forhold til personlalet. 

Bagsiden på InTryk 

er sygehusets skarpe debatforum. 

Hvis du har et forslag til et emne, er du 

velkommen til at kontakte redaktionen på 

sksinf@sks.aaa.dk. 

Alle forslag er velkomne – hvad enten du selv 

gerne vil skrive et indlæg eller bare har et forslag 

til et emne, som andre kan skrive om. 

For nu at tage patienter og pårørende 

først, er det indlysende, at det ikke ligefrem 

er beroligende for en mor eller far 

at møde et sygehuspersonale, hvis tøj er 

gammel og plettet. Det virker uordenligt 

og langt fra tillidsvækkende. 

Forældrene kan forståeligt nok have svært 

ved at få uniformernes sørgelige tilstand 

af ælde til at stemme overens med, at den 

sidder på en person, der arbejder på et 

højt specialiseret universitetshospital. Og 

endnu værre: De har ikke en chance for 

at se, tøjet er vasket, men at pletterne er 

gamle og bare ikke kan komme af. 

Det er ubehageligt for personalet at møde 

forældre og børn på denne måde. Man 

bliver meget selvbevidst og nogen gange 

flov, for man er simpelthen bange for, om 

de tænker: Er det sådan nogen sjuskede, 

snavsede mennesker, der skal tage sig af 

mit barn! 

Og så er det da også en rigtig dårlig 

begyndelse på arbejdsdagen at bruge den 

første tid med at lede efter en anstændig 

uniform nede i tøjdepotet – og så ofte 

resignere og tage den, der er mindst laset 

og plettet eller den, der er alt for stor. 

Det var et stort skridt fremad, da sygehuset 

i sin tid valgte, at plejepersonalet 

på Børneafdelingen skulle have glade, farverige 

uniformer frem for de hvide kitler. 

Vi er glade for den kulør, de sætter på 

tilværelsen og det glade, varme signal, de 

sender til vore patienter. Men de holder 

altså ikke evigt. De skal – som kitlerne 

– skiftes ud og erstattes med nye en gang 

imellem. 

Så vidt vi ved, er der truffet beslutning 

om, at der skal komme nye uniformer. 

Men de lader vente på sig, og nu føler vi, 

der er gået al for lang tid. 

Skejby Sygehus arbejder målrettet for 

at være en attraktiv arbejdsplads og 

en troværdig og veldrevet virksomhed. 

Skulle vi ikke lige tage og vise det udadtil 

– også når det handler om Børneafdelingens 

uniformer? 

Tekst Vibeke Dam sygehjælper AK | Maibritt Wodman sygeplejerske AK | Foto John Kristensen

John Kristensen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?