26.07.2013 Views

Skejby Sygehus

Skejby Sygehus

Skejby Sygehus

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong><br />

– Midt om natten<br />

Side 14<br />

Personaleblad <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong> | 14. årgang nr. 5 | oktober 2005<br />

tråd<br />

Med sygeplejersker til lægekongres i Litauen 4<br />

<strong>Sygehus</strong>ledelsen gør status på strategien 8<br />

Lægesekretærer er den røde tråd 18<br />

Voldspolitikken i praksis – virker den? 20


Indhold<br />

19 26<br />

Undersøgelse af gener ved cykelsti Ny masteruddannelse i gang<br />

3 Leder<br />

4 Grænseløse sygeplejersker<br />

8 Status på strategien<br />

11 Fem skarpe til den nye strategi- og udviklingschef<br />

12 Lempelse af reglerne for mobiltelefoni<br />

13 Grøn ros til <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong><br />

14 „Der er aldrig to ens nætter“<br />

18 Lægesekretærerne er den røde tråd<br />

19 Drifts- og Serviceafdelingen undersøger gener ved cykelstier<br />

20 <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>´ ny voldspolitik i anvendelse<br />

22 Revyen 2006<br />

Kolofon<br />

InTryk udkommer seks gange årligt i et oplag<br />

på 2000 stk.<br />

Ansvarshavende redaktør <strong>Sygehus</strong>direktør<br />

Villy Helleskov<br />

Redaktion informationschef Lars Elgård<br />

Pedersen tlf. 8949 5040, informationsmedarbejder<br />

Kit Krogh­Christensen tlf. 8949 5039,<br />

fotograf John Kristensen Informationsafdelingen<br />

tlf. 8949 5048, grafiker Gitte Skovgård<br />

Jensen Informationsafdelingen tlf. 8949 5041,<br />

sygeplejerske og journalist Hanne Børresen<br />

Afdeling Q tlf. 8949 8383, portør John Høck<br />

Portørcentralen tlf. 8949 8978, sekretær<br />

Jette Mikkelsen Fysioterapien tlf. 8949 5571,<br />

Ledende lægesekretær Lone Elbæk Berg,<br />

Afdeling T, sygeplejerske Mette Kürstein,<br />

tlf. 8949 8790, Y­Observationsafsnit, sygeplejerske<br />

Kirsten kaysen, Y5, indkøber Bent<br />

Christensen, Indkøb­ og Logistik.<br />

Layout og foto Informationsafdelingen,<br />

<strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong><br />

32<br />

OverTryk – Kampen for håndhygiejne<br />

23 Har du styr på håndhygiejnen? – Konkurrence<br />

24 Siden sidst<br />

25 Dagkirurgisk Afsnit åbnet på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong><br />

25 2006 – tid til arbejdspladsvurderinger<br />

26 Masteruddannelse i kardiovaskulær teknologi er begyndt<br />

27 200 medarbejdere løb og gik<br />

28 Specialisering giver større behov for undervisning i forflytning<br />

30 Tillykke<br />

31 Annoncer<br />

32 Overtryk: Stadig behov for indsats for bedre håndhygiejne<br />

Sats og tryk Grafisk Service<br />

Indlæg til InTryk skrives i Word og e­mailes<br />

til: sksinf@sks.aaa.dk (Informationsafdelingen).<br />

Ved eventuelle spørgsmål rettes henvendelse<br />

til Informationsafdelingen.<br />

Deadline for indlevering af materiale til næste<br />

nummer er den første i ulige måneder.<br />

Artikler må ikke gengives uden kildeangivelse.


Når god ledelse gør en forskel<br />

<strong>Sygehus</strong>ets strategi omfatter en række fokusområder, som er særligt vigtige. Afdelingernes<br />

og afsnittenes indsatser inden for disse fokusområder bidrager afgørende til, at sygehuset<br />

udvikler sig i en positiv retning hen imod bedste kvalitet, attraktiv arbejdsplads osv.<br />

Ledere på alle niveauer har en væsentlig opgave med at oversætte og omsætte strategien<br />

til dagligdagen, således at alle medarbejdere involveres. Som en hjælp har vi formuleret<br />

enkle principper for dialogbaseret ledelse, og vi har også et ledelsesgrundlag, som<br />

udtrykker, hvad vi mener en god leder skal kunne og gøre på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>. Men uanset<br />

hvor mange principper vi opstiller for god ledelse, giver de ikke i sig selv bedre ledere og<br />

bedre ledelse.<br />

Som en fortsættelse af vores strategiarbejde sætter vi derfor i efteråret fokus på ledelsesudvikling<br />

på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>. Hvad er det, den gode leder gør i hverdagen? Hvad betyder<br />

engagement, motivation og hvordan sætter man mål? Hvad er det for værktøjer, der vil<br />

kunne hjælpe? Hvad vil det sige at coache? Hvad vil det sige at have ansvar for at opstille<br />

rammer for forskning og udvikling? Hvad er faglig ledelse og meget meget mere.<br />

Som en begyndelse udbydes allerede fra september og i løbet af de næste par måneder<br />

udbydes fem kurser for funktionsledere, alle kurser af en dags varighed, og med et indhold,<br />

der sigter på at levere et praktisk ledelsesværktøj – resursestyring, personalehåndtering,<br />

forskningsledelse. Parallelt med dette arbejder sygehusledelsen sammen med en<br />

ekstern konsulent på at opdatere og revidere ledelsesgrundlaget, således at det bringes i<br />

overensstemmelse med strategiarbejdet. Derefter kan vi tage fat på deciderede ledelsesudviklingsforløb,<br />

hvor den enkelte leder får mulighed for at arbejde med sin ledelsesrolle.<br />

Vi ved blandt andet, at god ledelse har betydning for medarbejdertilfredshed og ­engagement,<br />

for patienttilfredshed, for kvalitet, for rekruttering osv. Derfor er ledelse altid et<br />

indsatsområde – uanset hvor gode vi er.<br />

Vibeke Krøll Villy Helleskov Kristjar Skajaa<br />

Chefsygeplejerske <strong>Sygehus</strong>direktør Cheflæge


Grænseløse<br />

sygeplejersker<br />

For første gang nogensinde var der<br />

i år inviteret sygeplejersker med til<br />

den årlige lægekongres for Thoraxkirurger,<br />

World Society of Cardio­Thoracic<br />

Surgeons 2005, der fandt sted<br />

den 19.­23. juni i Vilnius, Litauen.<br />

Fra Danmark deltog ti sygeplejersker,<br />

heriblandt tre fra Afdeling T,<br />

<strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>: Inge Jørgensen, T2,<br />

Marianne Würtz, T2 samt artiklens<br />

forfatter Liselotte Brahe, T3.<br />

Sygeplejerskerne i Litauen arbejder under<br />

betingelser, der for danske sygeplejersker<br />

ville være helt uacceptable. Grænserne<br />

mod øst har været åbne i mere end 15 år,<br />

men udviklingen af sygeplejen i Litauen er<br />

stadig begrænset af mangel på ressourcer<br />

og viden. Danske sygeplejersker har netop<br />

den viden og erfaring, som kan medvirke<br />

til at udvikle sygeplejen i de baltiske<br />

lande. Vores naboer mod øst har meget<br />

at lære, og vi har meget at give.<br />

Kontakten<br />

Man kan spørge, hvad sygeplejerskerne laver<br />

på en lægekongres. Helhedstænkning<br />

i patientforløb er en helt ny tanke i de<br />

østeuropæiske lande. Ud fra et helhedssyn<br />

på patientforløbet, har sygeplejerskerne<br />

deres berettigelse i en fagspecifik sammenhæng.<br />

Det var dog lidt af en tilfældighed, at vi<br />

overhovedet blev inviteret. En af kongres­<br />

arrangørerne i Vilnius, danskeren Carl<br />

Jørgen Heide, surfede tilfældigt på nettet,<br />

og faldt over FS 21 (Faglig Sammenslutning<br />

af kardiologiske og thoraxkirurgiske<br />

sygeplejersker). Af nysgerrighed kontak­<br />

tede han et medlem af bestyrelsen, og så<br />

rullede lavinen.<br />

Da Carl Jørgen Heide fremlagde sin ide<br />

med at invitere de thoraxkirurgiske<br />

sygeplejersker, var kommentaren fra<br />

professoren i Vilnius: „Ja, men de kan da<br />

godt få en kop kaffe“. Da han fandt ud af<br />

at, de faktisk også havde tænkt sig at sige<br />

noget, var han ikke umiddelbart med på<br />

ideen. Professoren omtalte måske derfor<br />

ikke sygeplejerskernes deltagelse i kongressen<br />

i sin åbningstale.<br />

Kongressen<br />

Tekst Sygeplejerske Liselotte Brahe | Foto Privat<br />

Sygeplejerske­kongressen varede en hel<br />

dag. Den blev afholdt på Le Meridien,<br />

Villon ressort & Convention Centre,<br />

samme sted som lægekongressen. Der var<br />

inviteret sygeplejersker fra blandt andet<br />

Grækenland, Ungarn, Tyskland og de nordiske<br />

lande, og der kom i alt cirka 60 sygeplejersker<br />

fra Rusland, Letland, Litauen<br />

og Danmark. Heriblandt ni speakerne fra<br />

de fire lande.<br />

Vi havde fået tildelt et rum med lavt til<br />

loftet, i mørke farver og med dårligt lys.<br />

Translatør­delen var desværre mangelfuld.<br />

Sygeplejersker i østlandene taler<br />

meget dårligt engelsk. Tilsyneladende<br />

havde arrangørerne meget sent – dagen<br />

før – fundet ud af, at det kunne blive<br />

nødvendigt at oversætte fra engelsk til<br />

russisk. Den lettiske sygeplejeformand<br />

måtte derfor improvisere en oversættelse<br />

før hver af de tre danske præsentationer,<br />

som var lavet på engelsk. De gamle<br />

skumgummidryssende høretelefoner med<br />

tilhørende forældet udstyr, vi en stor del<br />

af tiden var iført, stod i skærende kontrast<br />

til den flotte bærbare computer, der var til<br />

rådighed. Sygeplejesproget er internationalt,<br />

så det gik alligevel.<br />

Indlæggene på sygeplejekongressen var,<br />

for de tre danske speakeres vedkommende,<br />

alle forskningsmæssigt funderet<br />

med udgangspunkt i patientperspektivet.<br />

Bortset fra en hygiejnesygeplejerske<br />

fra Litauen, der havde et oplæg om<br />

forebyggelse af sårinfektioner, var de<br />

østeuropæiske oplæg enten beskrivelser<br />

af sygeplejerskens rolle, for eksempel i<br />

forbindelse med hjertetransplantationer<br />

eller på operationsstuen, eller beskrivelser<br />

af tekniske procedurer, eksempelvis<br />

videokirurgi. Den tydelige forskel mellem<br />

instrumentel sygepleje og sygepleje, der<br />

inddrager patientperspektivet, blev da<br />

også fremhævet af formanden for det<br />

litauiske sygeplejeforbund.<br />

Stor spørgelyst<br />

Efter præsentationerne var der en Round<br />

Table Session. Selv om det var sidst på<br />

eftermiddagen, var spørgelysten stor, og<br />

der udspandt sig interessante meningsudvekslinger.<br />

Det var tydeligt at sygeplejersker<br />

i øst og vest er på forskellige stadier<br />

i udviklingen af sygeplejen. I Danmark er<br />

sygeplejen en selvstændig profession. De<br />

østeuropæiske sygeplejersker anser primært<br />

deres vigtigste opgave som værende<br />

lægens „højre hånd“.<br />

Der er prestige i at vise det fineste og<br />

nyeste udstyr frem samt i at arbejde på<br />

intensiv eller operationsgangen. Løn og<br />

arbejdsvilkår har vi også til debat i Dan­


mark, men ikke i samme grad som i Østeuropa.<br />

De kan slet ikke forstå, hvordan<br />

vi får tid til at lave forskning og udvikling<br />

samt opnår den fornødne anerkendelse<br />

til at sige: „Det vil vi, det skal vi og det<br />

kan vi.“ Sidstnævnte er endnu et problem,<br />

der begrænser udviklingen, idet meget få<br />

har mulighed for videreuddannelse. Der<br />

er for eksempel kun én Ph.d. studerende<br />

sygeplejerske i hele Litauen.<br />

Den største barriere lige nu er de<br />

manglende engelskkundskaber. Det gik<br />

formodentlig virkelig op for mange af de<br />

østeuropæiske sygeplejersker, at de er<br />

nødt til at lære engelsk for at kunne<br />

„være med“.<br />

Kontrasternes dag<br />

På en almindelig tirsdag besøgte vi det<br />

største hospital i Vilnius, „Vilniaus Universiteyo<br />

Ligonine Santariskiu Klinikos“.<br />

Operationsgangen var helt øde klokken<br />

11.30. „Hvor er alle henne?“ Spørger<br />

vi med billeder af den travle og fuldt<br />

bookede operationsgang på Afdeling T<br />

på nethinden. „De holder møde, og så er<br />

lægerne jo til kongres,“ lød svaret. Den<br />

var nok ikke gået hos os!<br />

Iført blå overtrækskitler i bomuld, hat,<br />

mundbind og overtrækssko gik vi rundt<br />

på hjertekirurgisk operationsafdeling. De<br />

overvejer at gå fra bomuldstøj og afdækning<br />

til engangsmaterialer. Sygeplejerskerne<br />

på hospitalet undrede sig over de<br />

mange hospitalsinfektioner. Men uanset<br />

hvor vi kom, så vi sygeplejersker med<br />

mange smykker, ure og ringe, langærmede<br />

kitler med deres private tøj under. Bordet<br />

i præparationen på operationsgangen var<br />

flosset i kanten, og spånpladerne dryssede<br />

rundt i lokalet. Den gamle emaljerede<br />

balje på operationsstuen var flækket<br />

i lakken og stod side om side med det<br />

nye udstyr.<br />

Prestigefuldt udstyr<br />

Der er prestige i moderne udstyr til hjerteoperationer.<br />

Ligesom i Danmark. Det er<br />

måske litauernes „vindue til verden“. En<br />

måde til at opnå anerkendelse, få ressourcer<br />

og tiltrække personale fra udlandet.<br />

De litauiske sygeplejersker var meget<br />

stolte af deres operationsafsnit, hvilket<br />

er forståeligt, da standarden i store træk<br />

mindede om den, vi kender.<br />

Thoraxkirurgien, som vi kender den, med<br />

hjerte­lunge og karkirurgi er dog ikke<br />

samlet under samme tag. Der opereres<br />

for eksempel lunger på et andet hospital i<br />

byen, men chefsygeplejersken vidste ikke<br />

noget om det. Når man begynder at tale<br />

om lunger i Litauen, tænker folk straks på<br />

tuberkulose. Den klassiske thoraxkirurgi<br />

og karkirurgien fortoner sig derfor i det<br />

uvisse.<br />

Fortid, nutid og fremtid<br />

Der er plakater rundt om på sygehuset,<br />

der vidner om både sovjettiden og nutiden<br />

– samt om en tid, der er på vej.<br />

>


I forhallen hænger et anegalleri af læger,<br />

der alle udstråler autoritet. Et andet sted<br />

hænger der et certifikat fra Paven.<br />

En plakat viser, at overtøj er forbudt på<br />

børneafdelingen, uden at nogen dog<br />

synes at vide hvorfor. En anden meget<br />

farverig plakat viser i ord og billeder,<br />

hvordan korrekt håndhygiejne udføres<br />

med vand og sæbe. En tredje plakat viser,<br />

hvordan en ny hjerte monitoreringsmaskine<br />

reducerer patienten til en klump, der<br />

ligger med slanger etc. og leverer den ene<br />

strimmel efter den anden til maskinen.<br />

Apparatfejlsmodellen er den fremherskende<br />

tankegang i Litauen, akkurat som<br />

i Danmark for 25 år siden. Er man syg må<br />

der være en fejl i „maskinen“ – kroppen<br />

– som må repareres.<br />

Rundepleje<br />

De håndskrevne journaler bekræfter overvægten<br />

af delegerede sygeplejeopgaver, i<br />

hvert tilfælde hvad man finder nødvendigt<br />

at dokumentere. Rundeplejen praktiseres,<br />

og det er meget iøjnefaldende, hvordan<br />

daglige rutiner ikke omfatter refleksion.<br />

For eksempel på intensiv hvor en<br />

sygeplejerske noterer, det hun aflæser på<br />

kurverne, en anden giver patienten vand<br />

og en tredje ordner noget ved et apparat.<br />

Ingen af dem ser, at patientens iltmaske<br />

ligger helt skævt, og patienten er urolig.<br />

Patienternes hænder er bundet til sengehesten,<br />

så de kan ligge roligt. Forklaringen<br />

er, at den maskine, de normalt bruger<br />

til at overvåge om patienten er sengeflygtig,<br />

er til reparation, og derfor bruger de<br />

gazebind. Sygeplejerskerne vil dog gerne<br />

have en mere individuel plejeform, men<br />

har ikke overvejet hvilken og hvordan.<br />

De fysiske rammer på sygehuset er slidte,<br />

og vidner om mangel på ressourcer.<br />

Farverne er falmede i brunt, lysegrønt,<br />

lyserødt og ferskenfarvet. Der er mørkt<br />

på gangene. Kørestolene er gamle, og<br />

træ­bænkene til patienterne hårde. Sengene<br />

er gamle jernsenge med farvede og<br />

mønstrede lagner.<br />

I haven udenfor sygehuset går eller sidder<br />

flere patienter og nyder solen i deres<br />

stribede eller blomstrede nattøj. Jeg tror,<br />

vi ser færre patienter gå tur alene udenfor<br />

de danske sygehuse. Måske fordi de bliver<br />

udskrevet, før de når at blive så gode, at<br />

de selv kan gå en tur?<br />

Patienterne i Vilnius har deres eget tøj,<br />

for „ikke at miste identitet“, som en sygeplejerske<br />

sagde. Det viste sig dog, at der<br />

ikke var tøj nok til alle patienter, hvorfor<br />

det var nødvendigt at lade patienterne<br />

beholde deres eget tøj. Men vi kan måske<br />

alligevel lære noget her.<br />

Overheads på russisk<br />

Chefsygeplejersken var med på rundvisningen<br />

og bød på kaffe og te i VIP rummet<br />

bagefter. Hun fandt hurtigt ud af, at<br />

hendes medbragte overheads på russisk<br />

ikke var nyttige. Hun var meget dårlig til<br />

at tale engelsk. Forhåbentlig er hun bedre<br />

til at læse engelsk, da hun har taget en<br />

master i sygepleje. Hun fortalte, at man<br />

lige er begyndt at studere Orems tanker


om egenomsorg. Nu skal patienterne til at<br />

være aktive.<br />

En almindelig sygeplejerske arbejder op<br />

til 8­12 timer i døgnet for en månedsløn<br />

svarende til 1400 kr. Selvom alt er meget<br />

billigere i Litauen, er det stadig en lille<br />

løn. Der er mangel på sygeplejersker.<br />

Ofte har de ansvar for 30 patienter alene<br />

i nattevagt, og i dagtiden er der kun en til<br />

to sygeplejersker på arbejde. Noget der<br />

minder om sygehjælpere med en måneds<br />

kursus indgår i plejen.<br />

Fremtiden<br />

Mødet med det litauiske sygehusvæsen,<br />

og ikke mindst de litauiske sygeplejersker<br />

var meget positivt, men også modsætningsfyldt<br />

på mange måder. De triste<br />

fysiske rammer med gamle rutiner og værdier,<br />

viste alligevel små tegn på forandring<br />

under overfladen. Ikke mindst på grund<br />

af sygeplejerskerne, der udtrykte vilje til<br />

forandring samt styrke og fremdrift.<br />

De var meget åbne og imødekommende,<br />

men også ydmyge i forhold til mangel på<br />

ressourcer, organisering og uddannelse<br />

for at kunne udvikle sygeplejen i deres<br />

land. De vil så gerne videre.<br />

Det er jo altid dejligt at komme ud i<br />

verden og opdage, at vi er langt fremme<br />

og respekterede – ja nærmest forgudede.<br />

Det har dog givet stof til eftertanke. Hvordan<br />

er vi kommet så langt, som vi er?<br />

Hvordan kommer vi selv videre? Hvordan<br />

kan vi hjælpe andre til at komme videre?<br />

Kun lige begyndt<br />

Turen til Litauen er slut, men samarbejdet<br />

med vores østeuropæiske kollegaer<br />

er kun lige begyndt. Der blev knyttet<br />

bånd og lavet aftaler. Vi vil i FS 21 regi<br />

forsøge at skaffe midler til udveksling, så<br />

de litauiske sygeplejersker kan komme på<br />

besøg i Danmark, og vi kan tage derover<br />

og undervise. Et netværk uden faggrænser<br />

på tværs af landegrænser. Næste år skal<br />

der flere thoraxkirurgiske sygeplejersker<br />

med fra endnu flere lande, når kongressen<br />

afholdes i Ottawa, Canada.<br />

Forhåbentlig kan dette indlæg også inspirere<br />

andre i faglige sammenslutninger til<br />

at gøre noget tilsvarende.<br />

Grænseløse<br />

sygeplejersker<br />

Efterskrift<br />

Dagen før kongressens afslutning var der<br />

gallamiddag. Den japanske grundlægger<br />

af World Society of Cardio­Thoracic Surgeons,<br />

Wada, hilste her sygeplejerskerne<br />

velkommen i sin tale, for som han sagde:<br />

„Det er jo indlysende, I skal med, hvorfor<br />

har vi ikke tænkt på det noget før“?<br />

Bagefter kom føromtalte professor fra<br />

Vilnius hen og hilste på sygeplejerskerne<br />

fra Danmark.


Status på strategien<br />

Strategiarbejdet har båret frugt<br />

for sygehusledelsen og afdelings­<br />

ledelserne – nu skal den samme<br />

effekt opnåes i forhold til funktionsledere<br />

og medarbejdere. <strong>Sygehus</strong>ledelsen<br />

gør status på det strategiske<br />

arbejde.<br />

Den øverste del af <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong> som<br />

organisation er i fuld gang med at arbejde<br />

strategisk med værktøjet Balanceret<br />

Målstyring (BMS). Men de nederste dele af<br />

organisationen synes stadig at være noget<br />

famlende over for både det strategiske<br />

værktøj og dets formål.<br />

Det viser en undersøgelse, Århus Amt<br />

lavede i foråret. Undersøgelsen er publiceret<br />

i artiklen „Strategisk Ledelse – også<br />

til hverdag,“ og den er forfattet af blandt<br />

andre sygehusets kommende strategi­ og<br />

udviklingschef Claus Ingemann Sørensen.<br />

BMS-Træning på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong><br />

Er det mon så'en et<br />

strategitræ?<br />

Jeg gider ikke.<br />

Jeg ka' ikke finde ud<br />

af det<br />

Mål?<br />

Hva er mål?<br />

Der er alt for<br />

mange regler<br />

Tekst Kit Krogh-Christensen | Tegning Lars Bennedsen<br />

Spil nu bare med.<br />

De bliver sgu nok trætte af det,<br />

og så gør vi, som vi plejer<br />

Netop implementeringen i de nederste<br />

dele af organisationen er det næste<br />

vigtige skridt, mener sygehusledelsen:<br />

„Nu har vi et system, et værktøj, der er<br />

på vej til at skabe meget mere sammenhæng<br />

i denne store organisation. Det har<br />

været utroligt spændende at udvikle<br />

dette sammen med afdelingsledelserne.<br />

Men nu venter der en stor opgave med<br />

at brede det ud til resten af organisationen.<br />

Det her holder vand – men det<br />

kræver, at resten af huset engagerer<br />

sig i det. Det skal vi sørge for i den<br />

Jaaaa, vi nåede i mål


kommende tid,“ siger sygehusdirektør<br />

Villy Helleskov.<br />

Nøgleordet er ledelse, og vejen frem er<br />

lederudvikling.<br />

„Vi skal have klædt funktionsledelserne<br />

på til den opgave, det er at gøre det<br />

strategiske arbejde vedkommende for<br />

medarbejderne. Alle medarbejderne<br />

behøver ikke at kende til al det tekniske,<br />

men de skal vide, hvad det er for<br />

en afdeling, de er på, hvor den vil hen,<br />

og om den kommer derhen, den gerne<br />

Jeg kender<br />

slet ikke reglerne!<br />

Hvor bliver man klædt på<br />

til det her?<br />

Hvem har sagt målet ska‘<br />

være der. Det er den rene<br />

ensretning!<br />

vil. De 24 fokusområder i strategitræet<br />

er rammerne for arbejdet, og så skal<br />

funktionslederne sammen med medarbejderne<br />

finde ud af hvor, de vil sætte ind.<br />

Funktionsledelserne kan bruge medarbejdernes<br />

viden og kunnen, præcis ligesom<br />

vi har brugt afdelingsledelerne,“ siger<br />

chefsygeplejerske Vibeke Krøll.<br />

En ekstra opgave<br />

Undersøgelsen viser også, at der visse steder<br />

– både hos ledelse og medarbejdere<br />

– er en opfattelse af det strategiske arbej­<br />

Bare spil med.<br />

Vi i sygehusledelsen forklarer<br />

reglerne undervejs<br />

de som en ekstra opgave og „et projekt,“<br />

som nok forsvinder igen på et tidspunkt.<br />

Den opfattelse skal manes i jorden, mener<br />

cheflæge Kristjar Skajaa:<br />

„Hovedopgaven er at få alle afdelingsledelser<br />

og funktionsledere til at forstå,<br />

at det her er et redskab til noget arbejde,<br />

som de ville gøre på en eller anden måde<br />

alligevel. De sidste rester af af det der<br />

med, at det er noget, der bare er kommet<br />

som en fiks ide ovenfra, skal væk,“ siger<br />

han.<br />

><br />

Kom bare.<br />

Der er nok til alle


Villy Helleskov understreger, at det nok<br />

skal gå i den rigtige retning:<br />

„Vi kommer i hele huset, og det giver<br />

energi og styrker troen, for man kan se,<br />

at dér, hvor det fungerer, der er det altså<br />

noget, der rykker. Folk har gnist i øjnene<br />

og siger, yes, det her er spændende.“<br />

Ensretning<br />

Amtets undersøgelse peger også på, at<br />

der rundt omkring i huset er frygt for, om<br />

der kommer for megen ensretning som<br />

følge af det strategiske arbejde med BMS.<br />

Men det afviser Kristjar Skajaa:<br />

„Der er et paradoks i den frygt. De, der<br />

kritiserer og frygter ensretning, de er<br />

også enormt stolte af og glade for den<br />

fælles kultur, der er på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>.<br />

Og vi gør jo det her netop for at bevare<br />

den fælles kultur og det fælles sprog,“<br />

pointerer han.<br />

Vibeke Krøll retter opmærksomheden<br />

mod patientperspektivet:<br />

„Det er også af hensyn til patienterne. Det<br />

kan ikke nytte noget, at patienten bliver<br />

behandlet på én måde på en afdeling,<br />

og når han så kommer op på en anden,<br />

så møder han et helt andet værdisæt.<br />

Hensynet til patienter fordrer en vis grad<br />

af ensretning; ellers kommer de jo ikke<br />

på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>, så kommer de på 17<br />

forskellige afdelinger,“ siger hun og Villy<br />

Helleskov supplerer:<br />

„Det er ligesom en fodboldkamp. Man kan<br />

spille på mange forskellige måder, men<br />

skal helst skyde op mod det mål, bolden<br />

skal ind i. At være på et sygehus ­ det er<br />

et holdspil. Det betyder ikke, at den individuelle<br />

holdspiller ikke skal være dygtig<br />

og ikke skal have noget rum. Men vi må<br />

have nogle fælles rammer“.<br />

„Ja,“ understreger Vibeke Krøll, „Man<br />

kan ikke pludselig definere, at målet står<br />

henne i hjørnet. Det kan man ikke, for<br />

så kan de andre jo ikke finde ud af, hvor<br />

målet er.“<br />

Ny afdeling støtter<br />

Endnu et led i sygehusets bestræbelser på<br />

at sætte ledelse og stategi på dagsordenen<br />

er oprettelsen af den kommende Stra­<br />

tegi­ og Udviklingsafdeling. Afdelingen<br />

bliver bemandet med en del personale,<br />

der allerede er ansat i Administrationen,<br />

og så er Claus Ingemann Sørensen, der<br />

p.t. arbejder i Århus Amt, ansat som ny<br />

strategi­ og udviklingschef.<br />

„Vi skal først og fremmest sikre, at vi som<br />

sygehusledelse og afdelingsledelserne<br />

ikke sagsbehandler, men leder. Det kan<br />

være meget svært for mange, men her<br />

styrker vi det støtteapparat, der er til<br />

rådighed,“ siger Vibeke Krøll.<br />

Tekst Kit Krogh-Christensen | Tegning Lars Bennedsen<br />

Villy Helleskov sammenligner strategi­<br />

og udviklingsarbejdet med forskning:<br />

„Hvis den faglige verden ikke forskede,<br />

så ville vi stadig gøre ting som for 100<br />

år siden. De har travlt, og der er ventelister,<br />

men hvis ikke de gik i kælderen og<br />

forskede og udviklede, så kom vi jo ikke<br />

videre. Det er det samme, der gælder for<br />

organisationen; vi skal udvikle den, og det<br />

kræver tid og arbejde.“<br />

Systemet er på plads<br />

Til spørgsmålet om, hvor langt sygehuset<br />

er kommet med det strategiske arbejde,<br />

hvis man kunne opgøre det i procent,<br />

lander sygehusledelsen et sted mellem 25<br />

og 35 procent.<br />

„Men de første fem procent er de<br />

hårdeste. Og tager måske 50 procent af<br />

ressourcerne. Det har vi overstået nu,“<br />

understreger Villy Helleskov.<br />

Og næste skridt er altså implementering:<br />

„Vi har værktøjer og systemer på plads.<br />

Nu kommer anden del i det, som handler<br />

om kultur og ledelsesudvikling og det er<br />

den, vi tager fat på. Der kræves ledelsesudvikling,<br />

og det går vi i gang med nu.<br />

Massivt.“<br />

Læs artiklen Strategisk Ledelse – også til hverdag på<br />

www.aaa.dk


Fem skarpe<br />

til den nye strategi- og udviklingschef<br />

35­årige cand.oecon. Claus Ingemann<br />

Sørensen tiltræder den 1. november<br />

stillingen som strategi­ og udviklingschef<br />

på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>. Han<br />

bliver leder af en nyoprettet afdeling<br />

i Administrationen, der skal styrke<br />

og kvalificere sygehusets strategiske<br />

arbejde.<br />

Claus Ingemann Sørensen har været ansat<br />

i Århus Amt siden 1997, hvor han hovedsagelig<br />

har beskæftiget sig med strategisk<br />

arbejde, planlægning og økonomi.<br />

InTryk mødte den kommende chef med<br />

fem skarpe spørgsmål.<br />

Hvorfor søgte du stillingen som strategi-<br />

og udviklingschef på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>?<br />

Det var en stor chance for at arbejde med<br />

strategi og kvalitet på et sygehus med<br />

et virkelig godt renommé. <strong>Sygehus</strong>væsenet<br />

er inde i en rivende udvikling, og<br />

en af mine store interesser er, hvad der<br />

sker, når mennesker skal arbejde efter et<br />

bestemt system. Hvad sker der, når system<br />

og mennesker mødes? Det går langtfra<br />

altid efter grundbogen, og så kræver det<br />

noget tilretning at få det til at fungere i<br />

virkeligheden. Den opgave, synes jeg, er<br />

utroligt spændende.<br />

Hvad ser du som din vigtigste opgave<br />

på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>?<br />

Jeg bliver leder for en ny afdeling, der skal<br />

finde sin rolle i forhold til resten af huset,<br />

ligesom jeg også selv skal finde min rolle.<br />

Jeg vil ikke komme og revolutionere hverdagen<br />

de første uger. Men den vigtigste<br />

opgave for afdelingen er at sikre, at der<br />

fortsat tænkes i at understøtte kvalitet,<br />

evaluering, hensigtsmæssige patientforløb<br />

og lignende – at udviklingsaspektet<br />

tænkes ind i de ting, vi gør. Og afdelingen<br />

kan bidrage til det ved at bistå de øvrige<br />

afdelinger i deres strategiske arbejde.<br />

Hvad ser du som den sværeste<br />

udfordring på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>?<br />

Vi kender alle sammen til at have en travl<br />

hverdag, hvor 90–95 procent af tiden<br />

går med driftsopgaver, der skal laves. Så<br />

kommer der uforudsete ting, og så er<br />

det pludselig 100 procent af tiden, der er<br />

fyldt ud – eller mere. Det at skabe tid og<br />

rum til at udvikle og arbejde strategisk,<br />

hvor gevinsten måske først viser sig om<br />

flere år, midt i en hverdag med patienter,<br />

forskning, uddannelse, personaleansvar<br />

og meget, meget mere, det er en kæmpe<br />

opgave.<br />

Hvordan vil du få det strategiske<br />

arbejde bredt ud til alle niveauer<br />

i organisationen?<br />

<strong>Sygehus</strong>ledelsen og afdelingsledelserne<br />

har været på strategiseminar, hvor de har<br />

drøftet vision, strategi, værdier osv. Det<br />

har givet rigtig meget. Ikke alle afdelinger<br />

har nået den samme proces mellem<br />

afdelingsledelse og funktionsledelse. Der<br />

mangler nok stadig noget, og det skal vi<br />

støtte. Og så skal vi i samarbejde med<br />

funktionslederne bruge de værktøjer, der<br />

er i den strategiske værktøjskasse. De<br />

kan understøtte det udviklingsarbejde,<br />

funktionslederne gør i forvejen. Så vil det<br />

strategiske arbejde måske blive oplevet<br />

som mindre abstrakt og mere konkret.<br />

Skal medarbejderperspektivet<br />

tilgodeses mere i det strategiske<br />

arbejde på sygehuset?<br />

Den vigtige del for medarbejderne er, at<br />

den daglige ledelse synliggør, hvilke mål<br />

afdelingen har, og hvilke værdier, man<br />

arbejder ud fra. Og at lederen sørger for<br />

at lytte til og tage imod de mange forslag,<br />

der kommer fra medarbejderne. Der skal<br />

skabes noget ejerskab til det strategiske<br />

arbejde – ikke ved at medarbejderne skal<br />

kende alle de tekniske termer, men ved at<br />

de kan se en nytte i arbejdet i dag samtidig<br />

med, at de kan se deres indsats som<br />

en del af en helhed, der konstant udvikles.<br />

Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar


Lempelse af reglerne<br />

for mobiltelefoni<br />

I slutningen af august trådte<br />

de nye regler for mobiltelefoni på<br />

<strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong> i kraft. Med disse<br />

fulgte en lempelse af de tidligere<br />

regler, der helt forbød patienter, pårørende<br />

og personale at medbringe<br />

en tændt mobiltelefon på sygehuset.<br />

Vis Vis hensyn hensyn med med<br />

mobilen mobilen<br />

På grund af risikoen for at mobiltelefoners<br />

radiobølger påvirker det medicinske apparatur,<br />

er det naturligvis stadig forbudt<br />

at have en tændt telefon med sig ude på<br />

afdelingerne. Men i venteværelser til ambulatorier,<br />

i Hovedkorridoren, Forhallen,<br />

Kantinen, Administrationen, Auditorierne<br />

og på Patienthotellet, må man gerne have<br />

telefonen tændt og tale i den. Skulle man<br />

mod forventning møde en patient med<br />

medicinsk apparatur et af disse steder,<br />

skal man holde en afstand på mindst tre<br />

meter til apparaturet.<br />

Der er udarbejdet en pjece om de nye<br />

regler, og der er produceret klistermærker,<br />

der er sat op overalt på sygehuset, så<br />

man kan se hvilke regler, der gælder, dér<br />

hvor man er.<br />

De nye regler er skrevet ind i sygehusets<br />

patientinformation og på nyhederne på<br />

<strong>Skejby</strong>.dk, ligesom der er udsendt<br />

en pressemeddelelse.<br />

Ingen ændringer<br />

Der har imidlertid været frygt for, at<br />

lempelsen vil medføre megen forvirring<br />

på sygehuset, og at det totale<br />

Skilte på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong><br />

Sluk mobiltelefonen<br />

Sluk mobiltelefonen<br />

Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar<br />

Her er mobiltelefon tilladt,<br />

Her men er mobiltelefon den skal være slukket tilladt,<br />

på afdelingerne<br />

men den skal være slukket<br />

på afdelingerne<br />

forbud ville være nemmere at håndhæve<br />

end de nye regler. På afdeling Y2 oplyser<br />

afdelingssygeplejerske Trine Madsen, at<br />

reglerne ikke har ændret på meget:<br />

„Vi har hængt dem op på opslagstavlerne<br />

inde på stuerne, og fortalt patienterne<br />

og de pårørende hvor på afdelingen, de<br />

må ringe. Men der ringes stadig væk fra<br />

stuerne, så det har sådan set ikke ændret<br />

så meget,“ siger Trine Madsen.<br />

Hos portørerne har man ikke mærket nogen<br />

markant forskel fra tiden med totalt<br />

forbud:<br />

„Jeg har ikke fået nogen meldinger på,<br />

at der skulle være mere forvirring eller<br />

større problemer med at håndhæve reglerne<br />

på grund af lempelsen. Generelt ser<br />

vi folk ringe meget rundt omkring, og det<br />

er et fælles ansvar for alle ansatte – ikke<br />

bare portørerne – at påtale dette,“ siger<br />

chefportør Morten Møller.<br />

I venteværelset<br />

I venteværelset<br />

er mobiltelefon tilladt,<br />

er men mobiltelefon den skal være tilladt, slukket<br />

i resten af ambulatoriet<br />

men den skal være slukket<br />

i resten af ambulatoriet


Grøn ros til <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong><br />

<strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong> får ros i et eksamensprojekt<br />

om samspillet mellem<br />

natur og mennesker, og hvordan man<br />

kan benytte det i sygdomsbehandlingen.<br />

Projektet stammer fra Dansk Center<br />

for Jordbrugsuddannelse, hvor Bettina<br />

Østergård Fisker har skrevet det<br />

som sit endelige eksamensprojekt.<br />

I forbindelse med sit arbejde har hun<br />

besøgt en række sygehuse, heriblandt<br />

<strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>.<br />

Og hun skriver positivt om det:<br />

24 gårdhaver<br />

„Noget af det, der er bemærkelsesværdigt,<br />

er, at man faktisk kan se ud på natur eller<br />

haver, næste uanset hvor man befinder sig<br />

på sygehuset. Der er rigtigt mange store<br />

vinduer, og imellem mange af afdelingerne<br />

er der beplantede gårdhaver. Faktisk er<br />

der hele 24 gårdhaver på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>.<br />

Gårdhaverne består af bunddækkende<br />

planter, busketter, solitære træer, udluftningsskakter,<br />

hække, belægninger i form<br />

af stier og terrasser. I nogle gårdhaver er<br />

der også skulpturer, bænkesystemer, skraldespande,<br />

bassiner og legeredskaber.<br />

Det er ikke i alle gårdhaverne, der<br />

står noget og blomstrer på nuværende<br />

tidspunkt, men der er alligevel noget<br />

spændende at se på. Bunddække og<br />

busketter dækker tæt og er for det meste<br />

holdt i sjove, men organiske former. Stier<br />

snor sig igennem anlæggene og danner<br />

små kunstværker i sig selv. Nogle stier er<br />

af grusbelægning, andre af fast belægning.<br />

Træer er nu i en højde, så det grønne<br />

bliver meget nærværende også på 1.<br />

etage, idet det er lige udenfor vinduerne<br />

og meget tæt på. Træerne gør også, at<br />

man ikke kan iagttage en hel gårdhave fra<br />

et vindue, men får en ny udsigt fra næste<br />

vindue.<br />

Vandkunst<br />

I gårdhaven med legepladsen er der kun<br />

nogle få, men forholdsvis lette træer. Til<br />

gengæld er der mange hække, der rumopdeler<br />

arealet, og der er rig mulighed for<br />

at lege skjul (i hvert fald hvis 1.etage ikke<br />

blev taget med). I mange af haverne er<br />

der brugt sten. Nogle steder er de brugt i<br />

forbindelse med vandkunst, andre steder<br />

er de brugt til at bryde en belægning eller<br />

en sti, og endelig er de i en have brugt<br />

som et kunstværk i sig selv i form af en<br />

lang rektangel belagt med piksten brudt<br />

af enkelte store kampesten.“<br />

Bettina Østergård Fisker har dog også<br />

forslag til forbedringer:<br />

„Mht. <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong> er der overalt meget<br />

let udsyn til haver eller naturområder.<br />

Men hvor var det svært at komme ud i<br />

dem. Der var meget få døre, og en del af<br />

dem var låst.“<br />

<strong>Sygehus</strong>ledelsen oplyser, at grunden<br />

til at dørene til haverne er låst er, at<br />

besøgende udendørs ville kunne se ind<br />

til patienter, hvilket naturligvis ikke er<br />

acceptabelt.<br />

Tekst Lars Elgaard Pedersen | Foto Info-arkiv


„ Der er aldrig<br />

to ens nætter“<br />

Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar


At arbejde om natten slider på<br />

kroppen, på sjælen og på familien.<br />

Alligevel er der også gode ting ved<br />

de sene vagter, mener sygeplejerske<br />

Karina Sams og social­ og sundhedsassistent<br />

Anette W. Jensen, der begge<br />

arbejder over 300 timer om natten<br />

hvert år. Tag med dem på nattevagt<br />

på afsnit C1 – hvor den ene nat<br />

aldrig ligner den anden.<br />

23.00<br />

Der er mørkt og stille udenfor <strong>Skejby</strong><br />

<strong>Sygehus</strong>‘ hovedindgang denne mandag aften,<br />

da sygeplejerske Karina Sams møder<br />

til sin nattevagt klokken 23.15. Forhallen,<br />

der tidligere på dagen summede af<br />

aktivitet, ligger øde hen, mens Karina glad<br />

og veloplagt skridter afsted mod afsnit<br />

C1, hvor hun sammen med social­ og<br />

sundhedsassistent Anette W. Jensen skal<br />

sørge for, at de indlagte patienter – og<br />

de akutte, der måtte støde til – kommer<br />

bedst muligt igennem natten.<br />

Afdeling C tager sig blandt andre af kroniske<br />

dialysepatienter og er disse patienters<br />

stamafdeling. Så selv om patienterne fejler<br />

noget, der ikke har noget med dialyse<br />

at gøre, og de vanligvis skulle behandles<br />

andetsteds, så er det her, de bliver<br />

indlagt. Det betyder, at der er en enorm<br />

bredde i patientgruppen.<br />

Lyset er dæmpet på hele afsnit C1. Der<br />

er til gengæld tændt fyrfadslys rundt<br />

omkring, så man kan se, hvor man går,<br />

samtidig med at det bløde lys skaber<br />

hygge og stilfærdig aftenstemning.<br />

„Det er ikke godt med for meget kunstigt<br />

lys, især ikke om natten. Så det gør vi meget<br />

ud af at undgå. Vi kan jo ligeså godt<br />

tænke forebyggende“ siger Karina med<br />

en hentydning til formodningen om, at<br />

kvinder med natarbejde har større risiko<br />

for at udvikle brystkræft på grund af nedsat<br />

melatonin produktion, når kroppen<br />

udsættes for kunstigt lys om natten.<br />

Hun og Anette sidder i frokoststuen sammen<br />

med personalet fra aftenvagten og er<br />

i fuld gang med rapporten. Sammen gennemgår<br />

de patienterne. Anette og Karina<br />

noterer og stiller spørgsmål.<br />

23.45<br />

Denne nat tyder umiddelbart på at<br />

blive stille. Der er plads til 20 patienter<br />

på afsnittet, men i aften er der kun 13<br />

indlagte. Men man skal aldrig gå ud fra, at<br />

der bliver stille på C1:<br />

„Vagterne er aldrig ens, og der er altid<br />

noget, man bliver overrasket over. Der<br />

kommer som regel akutte patienter. Og et<br />

lavt antal patienter er ikke ensbetydende<br />

med en stille vagt; det kommer helt an på<br />

patienternes sygeplejemæssige problemstilling,<br />

og om der er døende og pårørende,“<br />

forklarer Karina.<br />

Langt størstedelen af PD­patienterne<br />

anvender natdialysemaskine, der lukker<br />

p­dialysevæske ind og ud af bughulen på<br />

patienten, mens vedkommende sover, via<br />

et p­dialysekateter, der er opereret ind<br />

i bughulen. Nu bimler klokkerne rundt<br />

omkring, og Karina og Anette går ud på<br />

den første af nattens tre faste runder. De<br />

tjekker om droppene løber, og dialysemaskinerne<br />

kører tilfredsstillende. Flere<br />

steder skal der også snakkes lidt.<br />

Karina blev uddannet sygeplejerske i 1999<br />

og har været på Afdeling C i forskellige<br />

funktioner siden da. Hun er glad for afdelingen<br />

og for arbejdet, men hun er ikke<br />

begejstret for nattevagterne:<br />

„Dem tager man med, men det er da ikke<br />

dem, der fik mig til at blive sygeplejerske.<br />

Man kan godt mærke ens krop stritter lidt<br />

imod. Der er en søvntrang, som påvirker<br />

én mentalt. Det er jo nogle fysiologiske<br />

ting, som man ikke kan undgå – nogle<br />

reaktioner, der kommer, når man vender<br />

op og ned på døgnet. Kroppen kommer<br />

ligesom i uorden, og det er vel en naturlig<br />

reaktion,“ siger hun.<br />

På afdelingen er det tilladt at tage en<br />

powernap på nattevagten, men det gør<br />

hverken Anette eller Karina:<br />

„Det virker for nogen, men mig gør det<br />

bare kuldskær og irritabel, så det duer<br />

ikke“, siger Karina.<br />

01.00<br />

Den første runde er afsluttet. De fleste<br />

patienter er faldet til ro. Karina går ind på<br />

kontoret for at lave journalarbejde, mens<br />

Anette går ud i skyllerummet for at gøre<br />

urinprøver klar.<br />

Rundt om hende står et hav af kander<br />

med urin i alle mulige farver. Hun tager<br />

fem ml fra hver og hælder det op i to<br />

prøveglas, som hun sætter væk, så de<br />

er klar til at blive afhentet af portøren i<br />

morgen tidlig.<br />

„Jeg har haft nattevagter i 16 år. De første<br />

år var jeg sygehjælper på plejehjem, men<br />

så tog jeg uddannelsen til social­og sundhedsassistent,<br />

og nu har jeg været her i<br />

to år. Jeg holder meget af arbejdet – også<br />

af nattevagterne. Men ens familie skal<br />

være indstillet på, at man godt kan svinge<br />

humørmæssigt,“ siger hun.<br />

Telefonen ringer inde på kontoret hos Karina.<br />

Der er måske en akut patient på vej.<br />

Men det er ikke sikkert, patienten kommer<br />

straks. Hvis vedkommende har det<br />

meget dårligt, vil Falck sandsynligvis først<br />

køre ham til Silkeborg Centralsygehus, der<br />

er tættere på. Karina drøfter situationen<br />

med forvagten, så han også er klar.<br />

Hun er ved at være færdig med kontorarbejdet<br />

og rejser sig fra skrivebordet. Også<br />

her arbejder nattefolket med mindst mu­ >


ligt kunstigt lys. Kun skrivebordslamperne<br />

lyser; ellers er der dunkelt overalt.<br />

01.30<br />

Karina går ind i medicinrummet og begynder<br />

at gøre medicin klar til næste dag.<br />

Det er blevet fast rutine på afdelingen, at<br />

nattevagten doserer medicin til dagvagten,<br />

eftersom arbejdspresset er meget højt fra<br />

klokken 7 til 9 i dagvagterne.<br />

Karina aflæser i MEM og fylder omhyggeligt<br />

glassene i de to forskellige farver, der<br />

signalerer, om det er til morgen eller middag.<br />

Hun deler medicindoseringen ind i to<br />

omgange i løbet af natten, så hun er sikker<br />

på, at hun ikke mister koncentrationen<br />

undervejs og kommer til at lave fejl:<br />

„Det skal man selvfølgelig også være ekstra<br />

opmærksom på om natten, men lige nu<br />

er jeg frisk og har det godt,“ siger hun.<br />

Hun kaster et blik ud i gangen og mumler:<br />

„Den akutte kommer vist ikke alligevel“.<br />

02.00<br />

Foreløbig har det været en rolig nat.<br />

Anette tjekker, om depotet er fyldt op,<br />

og vender de patienter, der har behov for<br />

hjælp til det.<br />

Et par urolige patienter vandrer rundt på<br />

gangen. De får lidt at drikke og en lavmælt<br />

snak. En kvindelig patient sover dårligt<br />

– døren ind til hende står på klem, og hun<br />

ligger med hovedet på sengehesten og<br />

kigger ud på gangen. Karina og Anette slår<br />

ofte et slag ind til hende, når de passerer<br />

døren – aer hende på hovedet og lader<br />

hende vide, at hun ikke er alene.<br />

„Der er mange gode oplevelser knyttet til<br />

nattevagten. Her er en anden stemning og<br />

ro. Man kommer også ind på livet af hinanden<br />

på en anden måde – både patienter<br />

og kolleger. Det er typisk her, de store betroelser<br />

kommer, fordi der er en intimitet<br />

i natten. Det sætter jeg stor pris på, også<br />

selv om det er hårdt,“ siger Karina.<br />

03.15<br />

Anette og Karina går ud på nattens anden<br />

runde. Den tager cirka en time, og består<br />

hovedsageligt af at tale med de patienter,<br />

Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar<br />

der ikke kan sove, måle blodsukker, skifte<br />

bleer og vende de patienter, der ikke kan<br />

vende sig ved egen hjælp.<br />

Så er det tid til en bid brød i frokoststuen.<br />

Maden bliver stillet på bordet og natsygeplejersken<br />

fra C2 kigger ind og spiser<br />

sammen med de andre.<br />

„Noget, der er tankevækkende ved disse<br />

nattevagter er, at det er meget svært at<br />

leve sundt i forbindelse med dem – og det<br />

er ellers i de perioder, man bør leve sundest,<br />

fordi vagterne tærer på kroppen. Det<br />

er svært at få til at passe sammen. Søvnen<br />

bliver ødelagt, og man får ikke motioneret.<br />

Man spiser heller ikke normalt,“ siger<br />

Karina.<br />

5.00<br />

Den akutte patient kommer. Det er den<br />

72­årige Svenn, som har akut bughindebetændelse.<br />

Han har været omkring<br />

Silkeborg Centralsygehus og fået noget<br />

smertestillende.<br />

Karina taler beroligende med ham, mens<br />

hun sætter behandling i gang:<br />

„Så, nu hænger jeg posen op her, så vi kan<br />

skylle alle bakterierne ud af din bughule,“<br />

siger hun, mens hun kobler en pose med<br />

p­dialysevæske til Svenns kateter.<br />

Svenn og hans kone varetager normalt<br />

hjemme­natdialyse og følges rutinemæssigt<br />

i PD­ambulatoriet hver sjette uge.<br />

Karina gør et notat om, at der skal gives<br />

oplysninger til Svenns kontaktsygeplejerske<br />

om, at han nu er indlagt med bughindebetændelse.<br />

Svenn selv er glad for at være på C1, hvor<br />

han er kommet med jævne mellemrum,<br />

siden han fik konstateret nyreinsufficiens.<br />

„P­dialysen er dejlig – det er så smart, at<br />

man kan klare det selv om natten. Men nu,<br />

hvor der er problemer, er jeg meget glad<br />

for at være her. Det er trygt. De er dygtige<br />

og tager sig godt af mig“, siger han.<br />

06.00<br />

Det lysner udenfor. Afdelingen vågner.<br />

Der ringes på klokkerne, portøren henter<br />

urinprøver, rengøringspersonalet møder,<br />

lyset tændes på gangen. I patienternes<br />

spisestue står der glas og kaffekopper klar<br />

til morgenmaden.<br />

Karina skriver i de sidste sygeplejejournaler,<br />

mens Anette vasker patienter, der skal<br />

tidligt op til undersøgelse eller behandling<br />

på andre afdelinger.<br />

„Det har været en dejlig nat. Relativt<br />

stille,“ konkluderer Anette.<br />

07.00<br />

Karina har gang i rapporten med dagholdet.<br />

Der er ingen tegn på træthed hos<br />

hverken hende eller Anette. Efter rapporten<br />

kigger hun rundt for at se, om der er<br />

spørgsmål hos kollegerne. Så smiler hun<br />

og siger<br />

„Det var vist det.“<br />

Anette kigger forbi og siger tak for i nat<br />

og god vagt. „Sov godt“, lyder det fra<br />

dagholdet.<br />

„Jo tak, og go´vagt.“<br />

Og så går Karina og Anette hjem. Men de<br />

ses igen i aften. Så er det tid til en ny nat<br />

på C1 – og det er aldrig til at vide, hvad<br />

der sker.


Over 400 medarbejdere har<br />

krav på helbredsundersøgelse<br />

Medarbejdere med meget natarbejde er mere udsatte for helbredsproblemer end deres<br />

kolleger i dagvagter. Derfor har de, der arbejder mere end 300 natlige timer om året, krav<br />

på helbredsundersøgelser med regelmæssige mellemrum. Undersøgelserne skal hjælpe<br />

arbejdspladsen og medarbejderne med at forebygge dårlig trivsel og sygdom<br />

Alene blandt plejepersonalet har over 400<br />

medarbejdere på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong> ret til en<br />

helbredsundersøgelse med regelmæssige<br />

mellemrum. Det viser en forespørgsel til<br />

afdelingerne, arbejdsmiljøkoordinator<br />

Helle Lehmann har sat i værk.<br />

Det er et EU­direktiv, der dikterer arbejdspladser<br />

at tilbyde helbredsundersøgelserne.<br />

Baggrunden er, at natarbejde giver<br />

øget risiko for dårligt helbred. Man kan<br />

blive mere syg, mere stresset og mere<br />

uligevægtig – så det er altså både fysikken<br />

og den psykiske del, der kan blive presset<br />

for hårdt.<br />

„Forebyggende helbredsundersøgelser<br />

giver naturligvis ikke i sig selv bedre helbred.<br />

Men de kan være med til at støtte<br />

medarbejderne i deres forsøg på at holde<br />

sig sunde og raske,“ siger Helle Lehmann.<br />

Alle nyansatte, der skal arbejde over 300<br />

timer i nattevagt årligt, får i fremtiden<br />

tilbudt en helbredsundersøgelse, og<br />

undersøgelsen tilbydes med to års mellemrum<br />

til alle medarbejdere med over<br />

300 timers natarbejde.<br />

„Der er ingen tvang; dette er et tilbud. På<br />

et sygehus er der ingen vej udenom nattevagter,<br />

så vi må indrette os bedst muligt<br />

og støtte medarbejderne i at passe på<br />

dem selv. Vi skal også tilbyde tiltag som<br />

eksempelvis powernapping på nattevagter,<br />

og vi skal hele tiden overveje, om der<br />

er arbejde, der kan udføres i dagtimerne<br />

i stedet for i nattetimerne. Helbredsun­<br />

dersøgelserne er altså et supplement til<br />

den indsats, vi hele tiden gør,“ siger Helle<br />

Lehmann.<br />

EU­direktivet foreskriver ikke nogen bestemt<br />

metode til helbredsundersøgelser­<br />

ne, og næste skridt er at beslutte, hvilket<br />

eksternt firma, der skal have opgaven med<br />

at lave helbredsundersøgelser.<br />

Helle Lehmann skønner, at tilbuddet træder<br />

i kraft i løbet af det nye år.<br />

Tekst Kit Krogh-Christensen


Lægesekretærerne<br />

Lægesekretærerne er en travl og<br />

uundværlig faggruppe på <strong>Skejby</strong><br />

<strong>Sygehus</strong>. Når alt bare fungerer, er en<br />

vigtig årsag, at en lægesekretær har<br />

fundet journalen frem, skrevet diktater<br />

og skrevet breve samt ordnet alt,<br />

hvad der ellers skal til, for at læger<br />

og sygeplejersker kan udføre deres<br />

arbejde sikkert og effektivt.<br />

„Selv om teknologien vil overtage nogle<br />

af lægesekretærernes opgaver, så er der<br />

mangel på andre faggrupper og masser<br />

af arbejde, f.eks. som EPJ­nøglepersoner,<br />

kvalitetssikring af dataindtastning<br />

og aflastning af afdelingsledere, som<br />

lægesekretærerne vil kunne tage sig af.<br />

Både patienter, pårørende og de øvrige<br />

faggrupper har brug for, at nogle påtager<br />

sig at binde tingene sammen og være den<br />

røde tråd“, siger sygehusdirektør Villy<br />

Helleskov.<br />

Med mellemrum er der historier i pressen<br />

om, at lægesekretærerne er stressede,<br />

at de forlader jobbet, og at de er i fare<br />

for at blive udslettet som faggruppe. Det<br />

sidste er en decideret misforståelse, men<br />

det er rigtigt, at lægesekretærers hverdag<br />

er travl. Servicemål, akutte patienter<br />

og travlhed i andre faggrupper betyder,<br />

at der er meget, der skal nås, at der er<br />

mange afbrydelser, og at tidsfristerne ofte<br />

er korte. Og der er eksempler på lægesekretærer,<br />

som har fået stress.<br />

Stigende tendens<br />

Sygefraværsstatistikken viser da også en<br />

stigende tendens i lægesekretærernes sygefravær.<br />

I 1. halvår af 2001 lå sekretærer<br />

som samlet gruppe med et sygefravær på<br />

3,51 % et pænt stykke under gennemsnittet<br />

på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>. I 1. halvår af 2005<br />

var lægesekretærernes sygefravær oppe<br />

på 5,52 %, hvilket placerer dem blandt faggrupper<br />

med et højere sygefravær.<br />

Tekst Lars Elgård Pedersen<br />

Derfor er Ledende Lægesekretærråd,<br />

Løn­ & Personaleafdelingen, Hovedsikkerhedsudvalget,<br />

tillidsrepræsentanterne<br />

og HK gået sammen om at arrangere en<br />

række fyraftensmøder i efteråret 2005 og<br />

foråret 2006 for lægesekretærer på <strong>Skejby</strong><br />

<strong>Sygehus</strong> om stress og arbejdsmiljø.<br />

„Når vi nu har travlt, skal vi blive bedre til<br />

at håndtere stress. Både så vi kan tage faresignaler<br />

hos den enkelte alvorligt, men<br />

også så vi kan blive bedre til at skelne<br />

mellem at have stress og have travlt“,<br />

siger ledende lægesekretær Majbritt Skov,<br />

der er formand for Ledende Lægesekretærråd<br />

på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>.<br />

„Det er stadig godt at være lægesekretær<br />

på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>, og jeg synes, vi har<br />

muligheder for udvikling,“ siger hun.<br />

Ved starten af sommeren 2005 var der<br />

ikke ubesatte lægesekretærstillinger på<br />

<strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>.<br />

Ny teknologi<br />

tråd<br />

er den røde tråd<br />

<strong>Sygehus</strong>ene i Århus Amt skal spare penge<br />

i forbindelse med indførelse af ny teknologi,<br />

for eksempel Elektronisk Patient­<br />

Journal (EPJ). Der har været frygt for, at<br />

hele besparelsen på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong> på 5<br />

mio. kr. i 2005 og 15 mio. kr. fra 2006 ville<br />

blive lagt på lægesekretærerne.<br />

Nu har de fleste afdelingsledelser gennemført<br />

besparelserne, og de er blevet<br />

fordelt på alle faggrupper.<br />

„Besparelserne gør ondt på alle faggrupper,<br />

også på lægesekretærerne. Men det<br />

er ikke vores indtryk, at hele besparelsen<br />

er blevet væltet over på lægesekretærerne“,<br />

siger Majbritt Skov.<br />

Både de ledende sekretærer og <strong>Sygehus</strong>ledelsen<br />

forventer, at lægesekretærerne<br />

også i fremtiden vil spille en vigtig rolle<br />

på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>, men opgaverne kommer<br />

til at ændre sig.<br />

„Lægesekretærerne er klar til at tage<br />

nye opgaver og ikke mindst tværfaglige<br />

opgaver har stor interesse. Dilemmaet er<br />

i øjeblikket, at den nye teknologi (EPJ og<br />

elektronisk talegenkendelse, red.) endnu<br />

ikke er færdigudviklet, og det er derfor<br />

ikke muligt for lægesekretærerne at<br />

påtage sig flere opgaver for nuværende“,<br />

siger ledende sekretær ved Billeddiagnostisk<br />

Afdeling Anette Buch Fahnøe.<br />

Lægesekretærerne på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>’ mission:<br />

At være tværorganisatorisk koordinator for<br />

sygehusvæsenets brugere.


Drifts- og Serviceafdelingen<br />

undersøger gener ved cykelstier<br />

Cykelstierne ved <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong><br />

er konstrueret med små omvendte<br />

bump ved hver tværvej. Nu vil Drifts­<br />

og Serviceafdelingen undersøge, om<br />

de omvendte bump er til stor gene<br />

for mange af sygehusets cyklende<br />

medarbejdere. Og hvis de er, så skal<br />

de udjævnes.<br />

Siden <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong> blev bygget i slutningen<br />

af 1980´erne har cyklisterne på cykelstierne<br />

ved <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong> måttet bremse<br />

ned og efterfølgende sætte tempoet op<br />

igen på grund af de små nedkørsler, der<br />

er ved hver tværvej ind til sygehusets<br />

indgange. Igennem årene har Drifts­ og<br />

Serviceafdelingen fået flere henvendelser<br />

fra medarbejdere, der spørger, hvorfor<br />

cykelstierne er anlagt på denne måde.<br />

Synspunkter grebet i farten<br />

„Det er for vanskeligt<br />

at forcere de omvendte<br />

bump på cykel, så jeg<br />

er begyndt at springe<br />

dem over!“<br />

„I starten var det sejt at<br />

komme op – nu har jeg<br />

lært at sætte pris på de<br />

omvendte bump!“<br />

Nu vil servicechef Bent Graugaard have<br />

undersøgt, om de omvendte bump opleves<br />

som et stort problem for de medarbejdere,<br />

der cykler til arbejdet.<br />

„På den ene side er der et trafiksikkerhedsmæssigt<br />

aspekt i det her. Cyklisterne<br />

har vigepligt og disse bump kombineret<br />

med de malede hajtænder får dem til<br />

at sætte farten ned. På den anden side<br />

må man gerne sætte spørgsmålstegn<br />

ved tingene, og jeg vil ikke sige, at disse<br />

cykelstier pr. definition er hensigtsmæssige,<br />

som de er,“ siger servicechef Bent<br />

Graugaard.<br />

Derfor vil han gerne undersøge, om der er<br />

mange medarbejdere, der oplever cykelstierne<br />

som en gene i hverdagen.<br />

„De omvendte bump?! – de<br />

er rene opture!“<br />

Ja,<br />

Tegning Gitte Skovgård<br />

„Hvis vi ser, at mange er generet af det, må vi<br />

begynde en undersøgelse af mulighederne for at<br />

udbedre stierne. Det vil jeg meget gerne kigge<br />

nærmere på,“ siger Bent Graugaard.<br />

Du kan give din opfattelse til kende ved at<br />

udfylde nedenstående blanket, klippe den af og<br />

sende den til Drifts­ og Serviceafdelingen, Ellen<br />

Lønstrup.<br />

Blanketten kan også printes ud på intranettet.<br />

Cykelstierne ved <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong><br />

jeg oplever de omvendte bump på<br />

cykelstier som en stor gene i min hverdag<br />

Antal gange jeg cykler<br />

til og fra arbejdet om ugen ....................................<br />

Yderligere kommentarer:<br />

...........................................................................................<br />

...........................................................................................<br />

...........................................................................................<br />

...........................................................................................<br />

...........................................................................................<br />

...........................................................................................<br />

...........................................................................................<br />

...........................................................................................<br />

Udfyld blanketten og send den til<br />

Ellen Lønstrup,<br />

Drifts­ og Serviceafdelingen


<strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>´<br />

ny voldspolitik i anvendelse<br />

Personalet på Afsnit T­Intermediær oplevede vold i den periode, hvor<br />

<strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>´ ny voldspolitik trådte i kraft. Forløbet viste, at politikken<br />

er et godt og nødvendigt redskab. Men forløbet afslørede også behov for,<br />

at afdelinger og afsnit drøfter voldspolitikken grundigt og sikrer, at den<br />

er kendt af alle.


Mandag morgen møder jeg efter ferie.<br />

Da jeg træder ind i afdelingen, bliver jeg<br />

mødt af to kolleger, som straks beder<br />

mig gå ind på et af vores sengeafsnit. En<br />

kollega har om fredagen været udsat for<br />

vold fra en indlagt patient.<br />

Jeg går ind i afdelingen og finder min kollega.<br />

Vi sætter os. Hun er synligt påvirket,<br />

ryster lidt og sitrer i stemmen, da hun<br />

fortæller om hændelsen.<br />

„Jeg sad på sengekanten og pludselig slog<br />

han mig med sin knyttede næve i ansigtet.<br />

Jeg ringede alarm, og fire andre kolleger<br />

kom og hjalp med at holde patienten. Jeg<br />

sad med is på kinden i halvanden time.<br />

Ingen vidste, hvad de skulle gøre, og du,<br />

Connie, havde ferie.“<br />

Hun får tårer i øjnene, og jeg forsøger at<br />

berolige og blot være til stede. Mens jeg<br />

er hos min kollega, kommer min oversygeplejerske,<br />

som også lige er kommet tilbage<br />

fra ferie og ligesom jeg lige har hørt<br />

om sagen. Vi enes om at lave en skadesanmeldelse<br />

straks. Hverken min kollega,<br />

oversygeplejersken eller jeg selv er i tvivl<br />

om, at der er behov for krisehjælp fra en<br />

professionel.<br />

Tankerne flyver gennem mit hoved: „Hvorfor<br />

reagerede mine kolleger tvivlende på,<br />

hvad der skulle ske ved sådan en hændelse?<br />

Hvorfor fandt ingen voldspolitikken<br />

frem? Hvad skulle jeg som sikkerhedsrepræsentant<br />

have gjort anderledes i forhold<br />

til at implementere voldspolitikken i<br />

afdelingen?<br />

Ny politik trådt i kraft<br />

I min ferie var den ny voldspolitik for<br />

<strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong> trådt i kraft. Da jeg samme<br />

mandag gik på min mail, kunne jeg<br />

printe den ud. Desuden havde jeg det seneste<br />

halve år selv deltaget i arbejdet med<br />

at udarbejde en procedure i afdelingen for<br />

posttraumatiske oplevelser. Proceduren<br />

mangler endelig godkendelse i det lokale<br />

LMU, men den har været drøftet i LMU og<br />

ventes vedtaget i efteråret.<br />

Jeg har været sikkerhedsrepræsentant i to<br />

et halvt år, og siden Arbejdstilsynet besøgte<br />

os sidste år, har vi haft en arbejdsmiljømappe<br />

stående i hvert afsnit tilgængelig<br />

for alle, jeg repræsenterer. I den mappe<br />

fandtes – og findes nu – voldspolitikken<br />

for <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>.<br />

Men ingen af mine kolleger havde haft<br />

fat i denne mappe. Hvorfor ved ingen<br />

– og det er egentlig også sagen uvedkommende.<br />

Voldspolitikken på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong> bakkes<br />

op af en konkret aftale, der er indgået<br />

med Dansk Krisekorps. Aftalen medfører,<br />

at man kan rekvirere psykologhjælp til en<br />

voldsramt medarbejder, og hjælpen kommer<br />

så med ganske kort tids varighed.<br />

Denne morgen beslutter vores oversygeplejerske<br />

og jeg – i samråd med arbejdsmiljøkoordinator<br />

Helle Lehmann – straks<br />

at rekvirere hjælp til min kollega. Hun får<br />

hjælpen, og er efterfølgende glad for den.<br />

Men hun ville naturligvis gerne have haft<br />

den før.<br />

Implementering er vigtig<br />

Min kollega har det heldigvis langt bedre<br />

nu. Og vi har i afdelingen lært meget af<br />

forløbet, som vi gerne vil dele med resten<br />

af sygehuset: At vedtage en ny, vigtig<br />

politik er ikke nok i sig selv. Den skal implementeres<br />

ordentligt ude på de enkelte<br />

afdelinger.<br />

Dét som, vi har erfaret på afdelingen, er<br />

utroligt vigtigt er, at vi får tid og lejlighed<br />

til at drøfte voldspolitikken og den<br />

procedure, der følger med. Den enkelte<br />

afdeling skal simpelthen sikre, at alle<br />

medarbejdere kender til politikkens eksistens.<br />

At forvente at alle kender proceduren<br />

til bunds, er nok for meget forlangt.<br />

Men de skal vide, at den eksisterer, så<br />

de kan finde og bruge den, når det er<br />

nødvendigt.<br />

Her på afsnittet har vi besluttet at lave et<br />

ultrakort sammendrag af proceduren:<br />

1. Tal med kolleger straks<br />

2. Kontakt sikkerhedsrepræsentant/daglig<br />

sikkerhedsleder/afdelingsledelsen<br />

3. Vurder om psykologhjælp er vigtig her<br />

og nu<br />

4. Kontakt Dansk Krise Korps<br />

5. Anmeld ulykken.<br />

Denne „opskrift“ skal ligge i laminerede<br />

lommer ved alle afsnittets telefoner, så<br />

alle kan se dem – altid.<br />

Afsnit laver egen politik<br />

Derudover overvejer vi den samme model,<br />

som de har på Psykiatrisk Hospital,<br />

hvor de overordnet benytter Århus Amts<br />

voldspolitik – men hvor det enkelte afsnit<br />

udarbejder deres egen „underpolitik“.<br />

Det skyldes blandt andet, at deres klientel<br />

varierer meget fra afsnit til afsnit – og det<br />

har den indlysende fordel, at de enkelte<br />

afsnit får drøftet, hvor deres grænser er,<br />

og hvilke regler, de mener, skal gælde.<br />

På den måde sikres, at medarbejdere har<br />

kendskab til politikken og handler ud fra<br />

en fælles forståelse af problematikken.<br />

Vi er altså nu i fuld gang med at implementere<br />

politikken på afsnittet. Desværre<br />

foranlediget af en konkret episode. Jeg vil<br />

gerne opfordre andre til også at få gang<br />

i implementeringen. Meget gerne, inden<br />

der udspiller sig en konkret voldsepisode.<br />

Vi kan ikke helt undgå vold på vores<br />

arbejdsplads, desværre. Men voldspolitikken<br />

er et fremragende redskab for sygehusets<br />

personale, både når det handler<br />

om at forebygge vold og om, hvad der<br />

skal gøres, når volden alligevel sker. Det<br />

kræver bare, at vi alle kender den – og det<br />

er den store udfordring lige nu.<br />

Tekst Sikkerhedsrepræsentant Connie Overgaard, Afdeling T-Intermediær | Foto Tonny Foghmar


Opråb!<br />

Revyen 2006<br />

Det er ved at være tid til de indledende<br />

øvelser til <strong>Skejby</strong> Revyen som afholdes<br />

uge 13 –14, 2006. Vi vil derfor gerne invitere<br />

alle interesserede til info­møde<br />

i IT­afdelingens mødelokale tirsdag den<br />

11. oktober kl. 19.30.<br />

Vi håber meget at se en masse festlige<br />

mennesker, både nogen vi kender fra<br />

tidligere revyer og også „nye ansigter“.<br />

Vi har etableret en ny styregruppe og skal<br />

nu have skrevet en masse revy­tekster,<br />

sange, øvet osv. Flere af jer går måske<br />

rundt med nogle idéer og ved at møde<br />

op kan I være med til at sætte jeres præg<br />

på næste års revy.<br />

Igen i år skal der bruges folk til sang, folk<br />

på scenen, folk bag scenen, og eftersom<br />

det drejer sig om at have det sjovt med at<br />

lave revy er alle velkomne uanset erfaring,<br />

baggrund eller udseende.<br />

Vi håber at se så mange som muligt, og<br />

skulle der være spørgsmål til revyen, kan<br />

I henvende jer til nedenstående:<br />

Anette Sejr (6880)<br />

Helle Larsen (6860)<br />

Morten Smerup<br />

Henrik Halle (8561)<br />

Foto Informationsafdelingens arkiv


Har du styr på<br />

håndhygiejnen?<br />

Besvar nedenstående fire spørgsmål,<br />

begrund dine svar og deltag i konkurrencen<br />

om spændende gaver.<br />

Er du i tvivl, kan du læse svarerne i den kliniske<br />

retningslinie for almen håndhygiejne eller<br />

e­læringsprogrammet for almen håndhygiejne.<br />

Aflever besvarelserne i kassen<br />

med skiltet „Konkurrence“<br />

som er placeret i personalekantinen,<br />

senest fredag den 28. oktober 2005 kl. 11.30.<br />

Vinderne vil blive udtrukket<br />

fredag den 28. oktober kl. 12.<br />

Det er kun begrundede svar, der er med i<br />

konkrrencen om T­shirts, penalhuse og gavekort<br />

fra Sportmaster.<br />

Hvis du ikke vil klippe i bladet, kan du udskrive<br />

en kopi af denne side fra Intranettet eller<br />

tage en fotokopi.<br />

<br />

Hygiejne-konkurence<br />

Spørgsmål 1<br />

Må du have direkte patient kontakt når du har et friskt, rent<br />

og sår på hånd eller håndled?<br />

Ja Hvorfor ......................................................................<br />

..................................................................................<br />

Nej Hvorfor ikke ..............................................................<br />

..................................................................................<br />

Spørgsmål 2<br />

Er det korrekt KUN at udføre hånddesinfektion, hvis du har<br />

synlig forurening på hænder og håndled?<br />

Ja Hvorfor ......................................................................<br />

..................................................................................<br />

Nej Hvorfor ikke ..............................................................<br />

..................................................................................<br />

Spørgsmål 3<br />

Er det korrekt at bære ringe og/eller ur når du har patient<br />

kontakt?<br />

Ja Hvorfor ......................................................................<br />

..................................................................................<br />

Nej Hvorfor ikke ..............................................................<br />

..................................................................................<br />

Spørgsmål 4<br />

Desinficerer du dine hænder og håndled med håndsprit inden<br />

du tager ikke­sterile handsker fra handske­dispenseren?<br />

Ja Hvorfor ......................................................................<br />

..................................................................................<br />

Nej Hvorfor ikke ..............................................................<br />

..................................................................................<br />

Navn: .......................................................<br />

Afsnit: .....................................................


siden sidst<br />

1<br />

1. Kristjars velkomstreception<br />

Omtrent 200 mennesker bød fredag den<br />

12. august cheflæge Kristjar Skaajaa<br />

velkommen i hans nye job. Talerne stod i<br />

kø hele eftermiddagen, og der var mange<br />

pæne ord om cheflægen.<br />

Nogle af dem stod formanden for Århus<br />

Amts sundhedsudvalg Carl Johan Rasmussen<br />

for:<br />

„Du er godt rustet til opgaven. Du er<br />

fagligt og personligt højt respekteret på<br />

<strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>. Som menneske er du<br />

åben, imødekommende og engageret<br />

– og du har en stor gennemslagskraft.<br />

På sundhedsudvalgets vegne byder jeg<br />

dig velkommen. Jeg er sikker på du vil<br />

supplere den øvrige ledelse godt, og at du<br />

vil medvirke til fortsat at sikre en stærk<br />

faglig profil for sygehuset,“ lød det fra<br />

udvalgsformanden.<br />

2. Byggeri af Retsmedicinsk Institut<br />

Byggeriet til Retsmedicinsk Institut i sygehusets<br />

sydøstlige hjørne bag Klinisk Mikrobiologisk<br />

Afdeling begyndte i august.<br />

For at komme i gang med byggeriet skulle<br />

der først og fremmest flyttes 36.000 ton<br />

jord, og det var de store maskiner, der<br />

blev taget i brug. En fuldt læsset dumper,<br />

som den på billedet, vejer ikke mindre<br />

end 37 ton.<br />

Jorden blev dumpet ved et jord­depot<br />

bag Helikopterlandingspladsen og i et nyt<br />

jord­depot bag Afdeling C.<br />

Byggeriet skal være færdigt og klar til at<br />

blive taget i brug i september 2007.<br />

K1 og K3 slår sig sammen<br />

Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar<br />

2<br />

Urinvejskirurgiske Sengeafsnit K3 og K1<br />

ophørte med at eksistere den 1. september<br />

2005. Nu er personalet samlet i<br />

ét Urinvejskirurgisk Sengeafsnit med 28<br />

senge fordelt på tre teams.<br />

Baggrunden er, at Dagkirurgisk Afsnit<br />

åbnede 6. september 2005, og mange af<br />

Urinvejskirurgisk Afdelings patienter vil<br />

fremover blive opereret i Dagkirurgisk<br />

Afsnit. De tre teams i Urinvejskirurgisk<br />

Sengeafsnit er:<br />

„Blæreteam“ i det tidligere Afsnit K3 ,<br />

hvor Birthe Bundgaard er teamets sekretær.<br />

„Urologiteam“ i midtergangen i et<br />

tidligere rygerum, hvor Hanne Kamp er<br />

teamets sekretær.<br />

„Prostatateam“ i det tidligere Afsnit K1,<br />

hvor Lone Danielsen er teamets sekretær.<br />

3. Sommerfest på A4<br />

3<br />

Humøret var næsten lige så højt som temperaturen<br />

og sommersolen, da Børneafdeling<br />

A4 holdt sommerfest for patienter og<br />

pårørende den 15. august. Underholdningen<br />

stod Jonglørgruppen Aroma, Cirkus<br />

Krone og Anne og Aberne for. Og Århus<br />

Brandvæsen leverede den store finale i<br />

form af et ordentligt skumsprøjt.


Dagkirurgisk Afsnit åbnet<br />

på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong><br />

Den 6. september åbnede Dagkirurgisk<br />

Afsnit (DKA) på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>. DKA<br />

kommer organisatorisk til at høre under<br />

Anæstesiologisk­Intensiv Afdeling, men<br />

skal varetage operationer for alle kirurgiske<br />

afdelinger på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>.<br />

Patienter, som skal have foretaget mindre<br />

kirurgiske undersøgelser og indgreb på<br />

<strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>, vil fremover kunne blive<br />

behandlet på Dagkirurgisk Afsnit, der<br />

ligger ved Indgang 11 under de nye Mor­<br />

Barn Afsnit Y1 og Y2.<br />

Når Dagkirurgisk Afsnit er fuldt udbygget<br />

vil alle kirurgiske afdelinger på<br />

<strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong> foretage undersøgelser og<br />

operationer på Dagkirurgisk Afsnits fire<br />

operationsstuer, men allerede i september<br />

begyndte afsnittet forsigtigt på to af de<br />

fire operationsstuer.<br />

Det bliver i første omgang kirurger fra<br />

Gynækologisk­Obstetrisk Afdeling Y og<br />

Urinvejskirurgisk Afdeling K, der kommer<br />

til at operere på Dagkirurgisk Afsnit.<br />

Urinvejskirurgerne skal lave kikkertundersøgelser<br />

af urinveje og blære (cystoskopier)<br />

og lave dialyseadgang på patienter<br />

med nyresvigt.<br />

Mindre kirurgiske indgreb<br />

Gynækologerne skal til at starte med<br />

lave mindre kirurgiske indgreb i skeden,<br />

udskrabninger, kikkertoperationer i livmoderhulheden,<br />

keglesnit på livmoderhalsen<br />

og operationer for nedsynkninger. Fra<br />

1. oktober bliver der desuden foretaget<br />

aborter og lavet kikkertkirurgi i bughulen.<br />

Dagkirurgiske afsnit på sygehuse har<br />

ifølge en rapport fra Evalueringscenter for<br />

<strong>Sygehus</strong>e fra år 2000 adskillige fordele.<br />

2006 – tid til<br />

arbejdspladsvurderinger<br />

I løbet af foråret 2006 skal samtlige afsnit<br />

på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong> udarbejde arbejdspladsvurderinger<br />

(APV´er) og arbejdsklimaundersøgelser<br />

(AKU´er).<br />

Arbejdet vil foregå hen over foråret, hvor<br />

den enkelte afdeling tager fat på arbejdet<br />

med små to måneders mellemrum.<br />

Arbejdet vil blive understøttet af skriftligt<br />

materiale samt to store auditoriemøder<br />

henholdsvis den 12. og den 27. oktober.<br />

Her anbefales det, at alle afsnit deltager<br />

med mindst en leder og en medarbejderepræsentant<br />

– samt at alle funktionsledere<br />

med personaleansvar deltager.<br />

„Det er en særdeles krævende proces, der<br />

skal i gang,“ siger arbejdsmiljøkoordinator<br />

Helle Lehmann.<br />

I løbet af efteråret vil sygehusledelsen,<br />

når den kommer rundt til de enkelte<br />

afdelingsledelser, have specielt fokus<br />

på afdelingernes arbejdsmiljøarbejde<br />

og deres arbejde med at relatere det til<br />

strategiarbejdet.<br />

Først og fremmest „sygeliggøres“ patienterne<br />

mindre ved et kortere behandlingsforløb,<br />

ligesom de også aktiveres bedre.<br />

Derudover følger flere fordele, hvad angår<br />

planlægning og økonomi: Operationsprogrammet<br />

forstyrres ikke af akutte indgreb,<br />

og der opstår en særlig kultur blandt<br />

medarbejderne, der indebærer, at alle<br />

procedurer udføres på kortest mulige tid,<br />

fordi medarbejderne føler fælles ansvar.


Masteruddannelse i<br />

kardiovaskulær teknologi er begyndt<br />

En ny, fremtidssikret udgave af<br />

perfusionistuddannelsen er skudt<br />

i gang. Forskningen er styrket,<br />

ambitionerne er høje og målet<br />

– det er internationalt.<br />

14 studerende fra Danmark, Sverige,<br />

Norge og Island samledes første gang den<br />

5. september for at begynde deres masteruddannelse<br />

i Kardiovaskulær Teknologi på<br />

<strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>.<br />

Masteruddannelsen er „2. generation“ af<br />

perfusionistuddannelsen, der så dagens<br />

lys i 1995, og som – kort fortalt – var en<br />

uddannelse, hvor de studerende blandt<br />

andet lærte at betjene en hjerte­lungemaskine<br />

i forbindelse med åben hjertekirurgi.<br />

Men allerede få år efter oprettelsen, stod<br />

det klart, at perfusionistuddannelsen<br />

havde brug for en justering som følge af<br />

den rivende udvikling, der er inden for<br />

hjertekirurgien.<br />

„Vi kunne hurtigt se, at der ikke ville blive<br />

ved med at være behov for det samme antal<br />

perfusionister. Derfor ledte vi efter den<br />

rette form at videreføre uddannelsen i,“<br />

siger forstanderen for Den Skandinaviske<br />

Skole for Kardiovaskulær Teknologi, den<br />

tidligere Perfusionistskole, Hans Nygaard.<br />

Ny bekendtgørelse<br />

Muligheden kom med den ny bekendtgørelse<br />

om masteruddannelser i 2002.<br />

Bekendtgørelsen gjorde det muligt at<br />

løfte perfusionistuddannelsen op på et<br />

højere niveau, hvor den blev indplaceret i<br />

det universitære system og i modsætning<br />

til tidligere blev formelt kompetencegivende.<br />

Samtidig gav den nye universitetslov<br />

sygeplejersker bachelorstatus og dermed<br />

adgang til en række nye uddannelser,<br />

og netop det var vigtigt, eftersom der var<br />

mange sygeplejersker blandt Perfusionistskolens<br />

elever.<br />

„Ændringerne var som en appelsin i<br />

turbanen for os. Vi udarbejdede et forslag<br />

til en masteruddannelse, der sikrer, at de<br />

studerende ikke bare kan betjene hjertelunge<br />

maskine, men at de også vil være i<br />

stand til at sætte sig ind i og benytte de<br />

nye muligheder, udviklingen vil medføre.<br />

Derudover – og dette er især vigtigt – vil<br />

de være i stand til at deltage i den forskning,<br />

der bringer os de nye hjælpemidler.<br />

På den måde er uddannelsen fremtidssikret,“<br />

siger Hans Nygaard.<br />

Differentieret undervisning<br />

Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto John Kristensen<br />

Der er flest sygeplejersker og ingeniører<br />

på uddannelsen, og det kræver en form<br />

for differentieret undervisning. Allerede<br />

før uddannelsen gik i gang, sendte Hans<br />

Nygaard breve med læsepensum til de studerende:<br />

Matematik til sygeplejerskerne<br />

og fysiologi til ingeniørerne. På den måde<br />

sikrede han sig, at der var et vist niveau<br />

fra begyndelsen.<br />

Al undervisningen foregår på engelsk, når<br />

der er elever, der ikke forstår „skandinavisk“,<br />

og målet er da også på sigt at etab­<br />

lere en internationalt konkurrencedygtig og<br />

attraktiv uddannelse:<br />

„Det niveau, vi har lagt, er højt, og jeg er<br />

ikke bange for at sige, at det her tilbud er<br />

et af de bedste på området. Vi håber, at<br />

uddannelsen vil tiltrække studerende fra<br />

resten af Europa, ikke bare Skandinavien.<br />

Især i de nye østlande, der ikke selv har en<br />

tilsvarende uddannelse, vil det være oplagt<br />

at der kan komme studerende fra,“ siger<br />

Hans Nygaard.<br />

Uddannelsens opbygning<br />

• Uddannelsen tager to år<br />

• Eleverne deltager i fire moduler<br />

af seks ugers varighed<br />

• Modul 1, 2 og 3 består af tre<br />

kurser<br />

• Hvert modul afsluttes med en<br />

eksamen<br />

• I 4. modul udarbejder de<br />

studerende deres endelige<br />

masteropgave<br />

Masteruddannelsen udbydes i<br />

fællesskab af<br />

• Århus Universitet<br />

• Århus Universitetshospital,<br />

<strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong><br />

• Ingeniørhøjskolen i Århus


Vejret viste sig fra den bedste side,<br />

da omtrent 200 medarbejdere fra <strong>Skejby</strong><br />

<strong>Sygehus</strong> deltog i DHL Stafet og DHL Walk<br />

i Mindeparken den 16. august.<br />

Efterfølgende var der optaget overalt ved<br />

de teltpladser, sygehusledelsen havde<br />

købt for, at der var en base for medarbejderne.<br />

Her nød de deltagende indholdet<br />

af deres velfortjente madkurv – og det<br />

afsluttende festfyrværkeri.<br />

„Stemningen var dejlig, og det var en god<br />

oplevelse for alle. Forhåbentlig fortsætter<br />

vi med noget tilsvarende næste år,“ siger<br />

fysioterapeut og HMU­medlem Kirsten<br />

Ægidius, som også har koordineret sygehusets<br />

deltagelse i arrangementet.<br />

I alt cirka 16.000 deltog i begivenheden.<br />

200<br />

medarbejdere<br />

løb og gik<br />

Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto John Kristensen


Specialisering giver større behov<br />

for undervisning i forflytning<br />

De specialiserede opgaver på <strong>Skejby</strong><br />

<strong>Sygehus</strong> stiller i stadigt stigende<br />

grad nye krav til personalet. Det<br />

gælder også, når det handler om<br />

forflytning af patienter. Derfor<br />

bliver der nu tilbudt ekstra kurser<br />

og personlig vejledning hos ergonomisk<br />

konsulent.<br />

Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar<br />

Ergonomisk konsulent Birgitte Strøbeck Pedersen med Røntgenafdelingens forflytningslagen<br />

Forflytning er ikke bare forflytning<br />

– opgaven og metoden varierer meget<br />

fra afdeling til afdeling på sygehuset. Det<br />

skyldes specialiseringen på sygehuset, og<br />

i fremtiden venter en stor organisatorisk<br />

øvelse med at få uddannet det relevante<br />

plejepersonale i lige netop den type forflytning,<br />

de får brug for på deres afdeling<br />

og med deres patientgruppe.<br />

„<strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong> har meget forskellige<br />

patienter. Og en patient på Afdeling Y<br />

skal ikke nødvendigvis forflyttes på samme<br />

måde som en patient på Afdeling K.<br />

Derfor skal plejepersonalet have forskellig<br />

undervisning i forflytning – også selv<br />

om forflytningens grundprincipper er de<br />

samme,“ siger arbejdsmiljøkoordinator på<br />

<strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>, Helle Lehmann.<br />

Implementering er vigtig<br />

Ergonomisk konsulent fra Arbejdsmiljøkontoret<br />

i Århus Amt Birgitte Strøbeck<br />

Pedersen står p.t. for undervisningen,<br />

idet sygehusets faste ergonomiske konsulent<br />

Katrine Schimmelmann er på barsel.<br />

Undervisningen foregår på forskellige<br />

måder: Enten ved traditionelle kurser<br />

eller ved at Birgitte Strøbeck Pedersen<br />

tager på besøg på afdelinger, følger<br />

arbejdet og kommer med gode råd til,<br />

hvordan forflytningsmetoder­ og rutiner<br />

forbedres.


I dag er hun på besøg i Billeddiagnostisk<br />

Afdeling, hvor de i flere år har afprøvet og<br />

videreudviklet et forflytningshjælpemiddel,<br />

der stadig ikke fungerer helt tilfredsstillende.<br />

Hjælpemidlet er et slags lagen, der bruges,<br />

når patienter skal have taget røntgenbillede<br />

af brystkassen. Uden hjælpemidlet<br />

har personalet måttet løfte patienterne<br />

ved hjælp af det almindelige lagen, når<br />

den syv kilo tunge røntgenkassette skulle<br />

skubbes ind under patienten. Men det nye<br />

lagen har en lomme samt nogle stropper<br />

til at trække i. Det betyder, at to medarbejdere<br />

kan hive i stropperne på hver sin<br />

side af sengen, mens en tredje skubber<br />

kassettten på plads.<br />

Tillidsmand og sygeplejerske på afdelingen,<br />

Vibeke Dabelsteen, viser hjælpemidlet<br />

for Birgitte Strøbeck Pedersen på en<br />

seng ude på gangen.<br />

„Det er en klar forbedring. Vi har et meget<br />

belastende arbejde med tungt udstyr,<br />

så det gælder om at lette arbejdsbyrden,<br />

hvor vi kan,“ siger Vibeke Dabelsteen.<br />

Patienten glider<br />

Der er imidlertid en „bivirkning“. Det nye<br />

lagen – der ligger på sengen under det<br />

almindelige lagen, medfører, at patienten<br />

glider ned i sengen. Afdelingsradiograf<br />

Bente Nikolejsen kommer til og lægger<br />

sig i sengen for at illustrere det. Vibeke<br />

Dabelsteen og Birgitte Størbeck Pedersen<br />

er enige om, at patienter altid glider ned<br />

i sengen, men ved det nye lagen glider de<br />

mere end normalt, er tilbagemeldingen.<br />

Der synes at være to hovedproblemer. Det<br />

ene er, at mange af de almindelige lagner<br />

er så små, at de ikke kan nå ordentligt<br />

rundt om sengen og dermed får patienten<br />

til at glide. Det andet problem er materialet,<br />

som det nye lagen er lavet af. Det<br />

er meget glattere end madrassen, så det<br />

almindelige lagen glider lettere – og det<br />

samme gør patienten.<br />

Løsningen findes ikke ved et enkelt besøg<br />

på denne formiddag, så om hjælpemidlet<br />

ender som en succes eller helt kasseres er<br />

endnu uvist. Der bliver lavet ny aftale, om<br />

at Birgitte skal komme igen, og se personalet<br />

bruge hjælpemidlet. Derudover vil<br />

hun kontakte producenten af lagnet for at<br />

høre nærmere om, hvorfor det er så glat.<br />

Og så vil hun ringe til de afdelinger på<br />

andre sygehuse, der har gode erfaringer<br />

med lagnet for at få fif derfra.<br />

Normal opgave<br />

„Der er mange forskellige opgaver på et<br />

sygehus som dette. Men det her er en<br />

ret normal opgave. Jeg kommer tit ud<br />

for at se på en konkret procedure eller<br />

et konkret hjælpemiddel, undersøge det<br />

nærmere og så give anbefalinger i den ene<br />

eller den anden retning,“ siger Birgitte<br />

Strøbeck Pedersen.<br />

Og denne opgave er også bare én af<br />

mange på sygehuset. Der er mange andre<br />

situationer, hvor medarbejdere skal rådgives,<br />

og så er der kurser, der skal afholdes.<br />

I foråret kunne afdelingerne sende ønsker<br />

om rådgivning om eller undervisning i<br />

forflytning. Det er endt med en lang ønskeliste<br />

til den ergonomiske konsulent, og<br />

den har afsløret, at der er brug for kurser<br />

for mange medarbejdere. Arbejdsmiljøkoordinator<br />

Helle Lehmann ser frem til, at<br />

personalet kommer på kurser, men hun<br />

understreger, at det ikke er noget, der går<br />

hurtigt:<br />

„Det er en stor organisatorisk øvelse at<br />

få plejepersonalet på relevante kurser. Vi<br />

kan jo ikke lukke hele afdelinger for at få<br />

undervisning. Derfor skal der en udstrakt<br />

grad af planlægning til for at få puslespillet<br />

til at gå op. Og så skal indsatsen følges<br />

op af arbejde ude på afdelingen, der<br />

sikrer, at alle de fornuftige ting, medarbejderne<br />

lærer, også bliver brugt,“ siger Helle<br />

Lehmann.<br />

Læs mere om forflytninger på www.forflyt.dk


Tillykke<br />

25 års jubilæer<br />

Udstilling i oktober<br />

Martin Tørslev (maleri)<br />

Den 31. august 2005<br />

fejrede social­ og sundhedsassistent<br />

Jørn Høj Madsen,<br />

Sterilcentralen,<br />

25 års jubilæum<br />

Den 6. oktober 2005<br />

fejrer social­ og sundhedsassistent<br />

Lone Elisabeth Nielsen, A4<br />

25 års jubilæum<br />

Udstilling i november<br />

Inge Dahl (maleri) og Tommy Astrup (papirflet)<br />

Fernisering<br />

Torsdag den 10. november kl. 15.30 er fernisering i<br />

personalekantinen, hvor Inge Dahl vil fortælle om<br />

sine billeder.<br />

Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar<br />

40 års jubilæum<br />

Den 1. september 2005<br />

fejrede bioanalytiker<br />

Birgit troldborg,<br />

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling<br />

40 års jubilæum<br />

www.sundhed.dk/info/sks-kunst<br />

Inge Astrup (papirflet)


Er du forberedt til<br />

et liv i kørestol?<br />

Lad os hjælpe dig med at få overblik<br />

over dine pensions- og forsikringsforhold.<br />

Kig ind i vores afdeling her på<br />

<strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>.<br />

Husk, at det er GRATIS at skifte<br />

til Sparekassen Kronjylland!<br />

<strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong> afdeling • tlf. 86 78 48 99 • www.sparkron.dk<br />

Aerobic/callanetic, styrketræning, fodbold,<br />

solarium, bordtennis og dart<br />

Henvendelse:<br />

S.A.K. kontor, lokale C.1.132,<br />

(På hovedkorridoren i kælderen ved<br />

tværgang 6), tlf. lokal 6296<br />

Mandag kl. 14.35 - 15.00<br />

(indmeldelse/udmeldelse/nøgler)<br />

Medlemsskab:<br />

Kun for ansatte på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong><br />

Tilmelding:<br />

Foregår ved personlig henvendelse<br />

Festsange<br />

personlige og sjove,<br />

og de rimer, kan jeg love.<br />

er det en TALE, du vil have,<br />

kan jeg også en sådan lave.<br />

Læser du dette, så giv mig et ring,<br />

så jeg hurtigt kan komme i sving.<br />

Pris: 225,­ excl. opsætning<br />

Max. 14 dages leveringstid<br />

Jytte Halborg,<br />

Tlf. privat 8746 0604<br />

E­mail: JYH@udd.aaa.dk


OverTryk<br />

Stadig behov for indsats for bedre håndhygiejne<br />

Hånddesinfektion er den billigste<br />

enkeltstående faktor til at beskytte mod<br />

sygehusinfektioner. Det er nemt at udføre,<br />

det er hurtigt, og det har en plejende<br />

effekt på huden. Det gælder bare om at<br />

minde hinanden om at knappe kitlen, tage<br />

ringe og ure af og bruge hånddesinfektionsmidlet.<br />

Hvorfor gør vi det så ikke?<br />

Indsatsen for en bedre håndhygiejne er<br />

begyndt at bære frugt på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>.<br />

Målinger har vist, at håndhygiejnen er<br />

blevet bedre (INTRYK nr. 3, august 2005),<br />

og der er begrundet håb om at tendensen<br />

fortsætter, når vi iværksætter en ny<br />

kampagne i uge 43.<br />

Men indsatsen for en bedre håndhygiejne<br />

forløber ikke uden forhindringer.<br />

Forsiden af INTRYK er <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>’<br />

ansigt udadtil og skal vel som sådan<br />

afspejle sygehusets mål og ønsker om omdømme.<br />

På forsiden af INTRYK juni 2005<br />

fremstilles imidlertid en patientsituation,<br />

hvor en læge fremtræder iført uknappet<br />

kittel med lange ærmer, privat trøje stikkende<br />

ud nedenfor ærmekanten og med<br />

armbåndsur.<br />

Det kan undre, efter <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong> i<br />

snart to år har arbejdet på højtryk for at<br />

fremme en korrekt håndhygiejne, og hvor<br />

sygehuset blandt andet har vedtaget at<br />

afkorte ærmerne på alle kitler, fordi hygiejnestandarden<br />

anfører, at det ikke kan<br />

lade sig gøre at udføre korrekt håndhygiejne<br />

med lange ærmer.<br />

Vi har oplyst om, hvor mange mikroorganismer,<br />

der gemmer sig under ur og<br />

Bagsiden på InTryk<br />

er sygehusets skarpe debatforum.<br />

Hvis du har et forslag til et emne, er du velkommen<br />

til at kontakte redaktionen på sksinf@sks.aaa.dk.<br />

Alle forslag er velkomne – hvad enten du selv gerne<br />

vil skrive et indlæg eller bare har et forslag til et emne,<br />

som andre kan skrive om.<br />

ringe. Alligevel er der stadig nogen, der<br />

mener, at det ikke er nødvendigt at tage<br />

disse af, når man har med patienter at gøre.<br />

Nu hvor indsatsen er ved at bære<br />

frugt er det rigtig ærgerligt, at forsiden<br />

af INTRYK juni 2005 signalerer det stik<br />

modsatte.<br />

Kampagne i uge 43<br />

Men arbejdet for at forbedre håndhygiejnen<br />

fortsætter. Der er ganske vist mange,<br />

der mener, at kampagner ikke altid har<br />

den tilsigtede virkning, men håndhygiejnekampagnen<br />

her på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong><br />

har – som tidligere skrevet ­ allerede vist<br />

effekt, så i uge 43 går det løs igen med en<br />

ny kampagne.<br />

Der vil komme til at forgå forskellige<br />

events med hjælp fra hygiejnenøglepersonerne,<br />

som vil køre rundt i afdelingerne<br />

med kampagnevognen, hvor man kan få<br />

testet sin evne til at udføre hånddesinfektion.<br />

Vi vil teste dit ur og dine smykker<br />

for mikroorganismer – hvis du af vanvare<br />

ikke har fået dem af. Det samme vil foregå<br />

i den store kantine i frokostpausen, hvor<br />

der også vil være instruktionsvideo og<br />

E­læringsprogram.<br />

Der vil være konkurrencer med præmier,<br />

og vi arbejder på at få hospitalsklovnene<br />

til at indgå i kampagnen.<br />

Kampagnen skal være med til at fastholde<br />

fokus på håndhygiejnen, og vi håber, at<br />

den igen vil medvirke til at få personalet<br />

til at drøfte emnet og forholde sig til det.<br />

Der er stadig mange holdninger, der vil<br />

have godt af at blive diskuteret og luftet.<br />

Men ikke kun personalet vil mærke<br />

kampagnen. I forhallen vil vi introducere<br />

en ny folder om håndhygiejne for<br />

patienter og pårørende. Den indeholder<br />

råd og anvisninger til, hvornår og hvordan<br />

patienter og pårørende bør udføre<br />

hånddesinfektion for at forebygge smittespredning<br />

mellem patienter og deres<br />

pårørende.<br />

Håber på opbakning<br />

Vi håber på stor opbakning fra lederne<br />

på alle niveauer. Vi har brug for hjælp fra<br />

hygiejnenøglepersonerne, og vi har brug<br />

for at lederne går foran som gode eksempler.<br />

Har man for eksempel uniform på? Er<br />

den med korte ærmer, og er den knappet?<br />

Hverken ure eller smykker hører til en<br />

korrekt uniformsetikette; det bør også<br />

huskes – ligesom det også er vigtigt, at<br />

lederne medvirker til at sørge for, at medarbejdernes<br />

fokus på emnet fastholdes.<br />

Hvis vi virkelig vil noget med denne<br />

kampagne for at styrke sygehushygiejnen<br />

og reducere sygehusinfektionerne,<br />

så kræver det en massiv opbakning fra<br />

lederne, som i sidste ende har ansvaret<br />

for hygiejnen og dermed for forebyggelse<br />

af sygehusinfektioner.<br />

Vi ser frem til et godt efterår med en<br />

stadigt forbedret håndhygiejne.<br />

Tekst hygiejnesygeplejerske Elisabeth Lund,<br />

overlæge Brian Kristensen og<br />

ledende overlæge Jens K. Møller,<br />

Infektionshygiejnisk afsnit, Klinisk Mikrobiologisk afdeling

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!