Skejby Sygehus

I forhallen hænger et anegalleri af læger,
der alle udstråler autoritet. Et andet sted
hænger der et certifikat fra Paven.
En plakat viser, at overtøj er forbudt på
børneafdelingen, uden at nogen dog
synes at vide hvorfor. En anden meget
farverig plakat viser i ord og billeder,
hvordan korrekt håndhygiejne udføres
med vand og sæbe. En tredje plakat viser,
hvordan en ny hjerte monitoreringsmaskine
reducerer patienten til en klump, der
ligger med slanger etc. og leverer den ene
strimmel efter den anden til maskinen.
Apparatfejlsmodellen er den fremherskende
tankegang i Litauen, akkurat som
i Danmark for 25 år siden. Er man syg må
der være en fejl i „maskinen“ – kroppen
– som må repareres.
Rundepleje
De håndskrevne journaler bekræfter overvægten
af delegerede sygeplejeopgaver, i
hvert tilfælde hvad man finder nødvendigt
at dokumentere. Rundeplejen praktiseres,
og det er meget iøjnefaldende, hvordan
daglige rutiner ikke omfatter refleksion.
For eksempel på intensiv hvor en
sygeplejerske noterer, det hun aflæser på
kurverne, en anden giver patienten vand
og en tredje ordner noget ved et apparat.
Ingen af dem ser, at patientens iltmaske
ligger helt skævt, og patienten er urolig.
Patienternes hænder er bundet til sengehesten,
så de kan ligge roligt. Forklaringen
er, at den maskine, de normalt bruger
til at overvåge om patienten er sengeflygtig,
er til reparation, og derfor bruger de
gazebind. Sygeplejerskerne vil dog gerne
have en mere individuel plejeform, men
har ikke overvejet hvilken og hvordan.
De fysiske rammer på sygehuset er slidte,
og vidner om mangel på ressourcer.
Farverne er falmede i brunt, lysegrønt,
lyserødt og ferskenfarvet. Der er mørkt
på gangene. Kørestolene er gamle, og
træ­bænkene til patienterne hårde. Sengene
er gamle jernsenge med farvede og
mønstrede lagner.
I haven udenfor sygehuset går eller sidder
flere patienter og nyder solen i deres
stribede eller blomstrede nattøj. Jeg tror,
vi ser færre patienter gå tur alene udenfor
de danske sygehuse. Måske fordi de bliver
udskrevet, før de når at blive så gode, at
de selv kan gå en tur?
Patienterne i Vilnius har deres eget tøj,
for „ikke at miste identitet“, som en sygeplejerske
sagde. Det viste sig dog, at der
ikke var tøj nok til alle patienter, hvorfor
det var nødvendigt at lade patienterne
beholde deres eget tøj. Men vi kan måske
alligevel lære noget her.
Overheads på russisk
Chefsygeplejersken var med på rundvisningen
og bød på kaffe og te i VIP rummet
bagefter. Hun fandt hurtigt ud af, at
hendes medbragte overheads på russisk
ikke var nyttige. Hun var meget dårlig til
at tale engelsk. Forhåbentlig er hun bedre
til at læse engelsk, da hun har taget en
master i sygepleje. Hun fortalte, at man
lige er begyndt at studere Orems tanker