N--TM-BLADE-Hvac-HVAC 3-HVAC3-2 - Techmedia

K ø l i n g
32
Af Alexander Cohr Pachai,
YORK
Komprimeret og afkølet luft
var blandt de tidligste kølemidler.
Disse systemer havde
bare den hage, at de gerne ville
sprænges, når trykket blev
for højt - der blev eksperimenteret
med tryk op til 3.000 bar.
Luft blev udkonkurreret af absorptionsanlæggene,
der kørte
på vand og ammoniak. Da
Denmark Linde fik bygget de
første holdbare kompressorer,
varede det ikke længe før, at
denne teknologi blev den
førende.
Carl von Linde foretrak NH 3
frem for CO 2 og byggede faktisk
kun CO 2 anlæg, hvis kunden insisterede
på at få et sådant anlæg.
Det omvendte gjorde sig
gældende for Thomas Ths. Sabroe,
der i udstrakt grad anvendte
CO 2 specielt ombord på
skibe. Det var først op i
1930’erne at CO 2 virkeligt blev
fortrængt fra markedet af NH 3
og senere også af de nye sikkerhedskølemidler.
Kulbrinter blev
en overgang markedsført af Copeland
som sikkerhedskølemidler.
Alternativet var dengang
klormethyl og ammoniak. Siden
kom de såkaldte freon-typer på
markedet.
De blev så godt markedsført, at
mange troede at freon var et
grundstof og ikke bare et produktnavn.
Man kan sige, at der
havde været tale om den første
større udfasning af kølemidler.
”Freonerne” blev brugt til
mange forskellige formål og
fortrængte gradvist alle andre
kølemidler fra markedet undtagen
ammoniak, der primært
Nye kølemidler
afprøves i Danmark
Danmark er sammen med Østrig foregangslande i en spændende fremtid,
hvor der efter ny lovgivning skal gås nye veje
blev brugt i industrielle systemer.
Markedsandelen var meget
beskeden for ammoniak,
der konstant var under pres fra
R22.
Montreal-protekol
Montreal-protokollen, som blev
underskrevet i 1987, markerede
starten på en ny udfasning. I
første omgang var det kun
ozonlaget over jordens atmosfære,
der skulle beskyttes. Allerede
inden blækket næsten
var tørt i Montreal, var der kritiske
røster, der talte om den
globale opvarmning. Der var
derfor en del delte meninger
om, hvad vej man skulle gå.
Producenterne af ”Freon” og
andre brands var i fuld gang
med at lancere R22 som en del
af løsningen, men partsmødet i
København 1992 gjorde R22 til
en del af problemet.
Udfasningen af de første såkaldte
CFC kølemidler skete relativt
hurtigt i midten af
1990’erne og voldte ikke de store
problemer. R22 fik en langt
længere udfasningsperiode,
som vi faktisk står midt i lige
nu. Alt imens dette skete, kom
der en ny række såkaldte HFCkølemidler
på markedet. Det er
kun cirka ti år siden nu.
I 1993 lanceredes CO2 endnu
engang som et kølemiddel af
professor Gustav Lorentzen.
Dybest set var der ikke noget
nyt under solen, men de nye
teknologier, man havde fået til
rådighed, og potentialet gjorde
det værd at se nærmere på dette
kølemiddel. Også NH3 og HC
kølemidlerne har fået en renæssance
og udviklingen er gået
stærkt siden 1990.
Farvel til HFC-kølemidler
I september 1996 udtaler miljøminister
Svend Auken, at han
forudser, at HFC-kølemidlerne
vil forsvinde fra markedet i løbet
af en ti-års periode. En udmelding,
der vækker en del postyr.
Nogle mennesker ryster på
hovedet og mener ikke, at det
kan lade sig gøre, mens andre er
fyr og flamme og ser nye muligheder
i denne holdning. Udmeldingen
kommer ved en IIRkonference
i Århus om naturlige
kølemidler og vækker en del
international opmærksomhed.
På samme konference bliver det
varslet at kommende initiativer,
der skal hjælpe til, at HFC-kølemidlerne
forsvinder, vil være
afgifter og måske egentlige forbud.
I Danmark fik vi siden afgifter
og et forbud, som vil gælde
fra 1. januar 2007.
I Norge har man indført afgifter,
der er højere end de danske,
og de virker også klart adfærdsregulerende.
Markedet bevæger sig hastigt
mod HFC-fri løsninger.
I Østrig har man indført et forbud
i stil med det danske, men
endnu ingen afgifter.
I 1996 åbner AG’s Favör et supermarked
i Helsingborg med
HC-kølemidler og med CO 2 som
sekundært kølemiddel. Det er
den anden butik i Sverige, der
anvender CO 2 som sekundært
Figur 1. Der har siden de første køleanlæg blev bygget altid været en udvikling i
gang imod nye kølemidler.
kølemiddel, hvilket er helt nyt i
dette markedssegment. I den
første butik har det været NH 3
der bliver brugt til at køle CO 2
til frostdelen og propylen glykol
til kølemøblerne og rum.
Siden er denne teknologi blevet
anvendt i en lang række installationer,
både industrielt og
kommercielt, f.eks. i supermarkeder.
I midten af 1990’erne kommer
der konstant nye bud på nye kølemiddelblandinger
til afløsning
for de regulerede kølemidler af
CFC- og HCFC-typerne. Nogen
kunne få det indtryk, at alle
blandinger af 400 gruppen er
HVAC 3 · 2006