K ø l i n g HFC-kølemidler, hvilket langt fra er tilfældet. Det er faktisk kun en lille håndfuld, der ikke er baseret på R22 eller andre regulerede stoffer. Miljøordning Kølebranchens Miljøordning blev startet i foråret 1992. Ordningen er velkørende og velanskrevet - også i udlandet. KMO opdaterer på sin hjemmeside løbende den gældende lovgivning for området. Naturlige kølemidler er ikke umiddelbart omfattet af systemet. Mange nye køleanlæg Den første Lokal Brugsen i Odense genåbner med et nyt køleanlæg baseret på propan/CO2/ glykol. Systemet antages at koste mellem 10 og 20 procent mere end et tilsvarende anlæg i traditionel udførelse. Året efter installeres endnu et anlæg efter samme koncept hos Fakta i Beder. Anlægget vurderes til at være energimæssigt neutralt i forhold til de traditionelle løsninger med direkte ekspansion og R404A som kølemiddel. I 2002 åbner ISO-Friheden i København med CO2 i både køle- og frostdelen. Dette projekt adskiller sig fra de to ovenstående ved at være solgt på helt almindelige vilkår. Anlægget var det første af sin art og var en kaskadeløsning, hvor høj temperaturdelen var reduceret til en fyldning på 120 kg, som udelukkende var på maskinanlægget. CO2-delen var med pumpecirkuleret CO2 til køledelen og direkte ekspansion af CO2 på lav temperaturdelen. Året efter blev endnu et anlæg installeret hos ISO i Hvidovre Stationscenter. Dette anlæg har siden dannet grundlaget for den videre udvikling af denne type anlæg, som nu også leveres af andre firmaer efter samme koncept. Disse tidlige anlæg viste, at det var muligt at erstatte de traditionelle køleanlæg med systemer, der var mindre miljøbelastende til en pris, der var konkurrencedygtig. Udviklingen er siden gået stærkt, og kaskadeanlæg leveres nu i både Danmark og i udlandet. 34 Kølemiddelforbrug 2000, 2001, 2002, 2003 og 2004 i % Figur 2. På KMO’s hjemmeside kan man se hvilke kølemidler der er de mest populære Kigger man på udviklingen inden for industrielle køleanlæg er der nu installeret en lang række systemer både i Skandinavien og i lande som Thailand, Frankrig, USA, Tyskland, Spanien, Rusland og mange andre store lande. Også ombord på skibe er der installeret store kaskade anlæg med NH 3 og CO 2. Nye køleblandinger Fra tid til anden ser man nye kølemiddelblandinger, men der går relativt langt imellem. Der lægges specielt i Danmark flere kræfter i at forholde sig til den situation, der vil opstå efter udgangen af 2006, hvorefter man ikke længere må anvende HFC-kølemidler i nye installationer med enkelte meget specifikke undtagelser. Senest har der været en livlig debat om det såkaldte F-gas direktiv. Hvis den udgave der blev fremlagt for EU-Parlamentet sidst i oktober 2005 var blevet vedtaget, havde HFC kølemidlerne skulle afvikles i hele EU i løbet af en kortere periode. Nu gik det ikke helt sådan, men der er åbnet for en ny debat om emnet, når kommissionen skal fremlægge et forslag til debat i løbet af 2007. En af konsekvenserne af afstemningen i oktober var også, at det danske forbud mod anvendelse af HFC fra 1. januar 2007 kunne komme i fare. Dette emne har været diskuteret meget heftigt, idet resultatet af afstemningen var lidt grumset og svært at gennemskue. Emnet blev diskuteret på et forligsmøde sidst i januar 2006. Resultatet af forligsmødet blev, at det danske forbud mod anvendelse af HFC-kølemidler står ved magt. Den danske og den østrigske kølebranche står ganske vist ret alene om at løfte opgaven – tilsyneladende. Sagen er faktisk den, at mange internationale firmaer arbejder på højtryk med løsninger af mange køleopgaver i de to lande baseret på naturlige kølemidler som f.eks. ammoniak, kulbrinter og kuldioxid. Foregangslande Danmark og Østrig bliver to lande, hvor der vil blive draget en mængde erfaringer, som vil kunne bruges i resten af EU. Går det godt, vil de to landes erfaringer kunne blive en styrke for de firmaer, der har været med i udviklingsarbejdet. De to markeder har en overskuelig størrelse, som gør, at erfaringerne kan bruges, uden at udviklingsomkostningerne løber fuldstændigt ud af kontrol. Vi har allerede set at de mindste systemer, køleskabe og lignende udstyr, i stor stil har skiftet til kulbrinter primært iso-butan. Store selskaber som Unilever har allerede bekendtgjort, at man har planlagt udskiftning af samtlige to millioner iscremefrysere med frysere baseret på iso-butan. I den anden ende af markedet har ammoniak gennem mange år haft en væsentlig markedsandel i mange lande. I andre lande har man stadig en hel del HCFC-systemer installeret. Disse systemer skal i de kommende år udskiftes, og ammoniak vil her være det oplagte valg, hvis temperaturen ikke er for lav. CO2 vinder frem Mange alternativer til de gængse HCFC- og HFC-kølemidler er blevet overhalet indenom af kuldioxid eller CO2 som det også kaldes. CO2 har efterhånden fået en relativ stor udbredelse i industrielle og semiindustrielle systemer. CO2 kan give en højere produktion på det eksisterende udstyr ved en lavere temperatur og samtidig en højere produktkvalitet. På det kommercielle marked har CO2 været anvendt siden 1995 som et sekundært fordampende kølemiddel. Disse systemer bruges i såvel kommercielle som industrielle systemer. På primærsiden kan anvendes alle typer kølemiddel. Fordelen er at primærkølemidlet kan minimeres uden at man har de problemer, som mange sekundære kølemidler kan forvolde med deres større pumper og større rørdimensioner. CO2 kan også anvendes i kaskade-systemer med en kompressor. Disse systemer har en god energi effektivitet i frysere af forskellig art. I mange applikationer kan temperaturen sænkes til -50°C, hvilket giver 25 procent kortere nedfrysningsperiode i forhold til -40°C. I flere applikationer anvendes varmgas afrimning, som sikrer en hurtig afrimning af pladefrysere og en høj varekvalitet. Fremtidens kølemidler Udfasningen i Danmark viser, hvilke kølemidler, der bliver de foretrukne i løbet af relativt kort tid. Behovet for køling bortfalder jo ikke fordi en familie af kølemidler forsvinder. ”The show must go on”, som det hedder, og industrien finder givet de løsninger, som kunderne har brug for. Mange erfaringer er allerede blevet gjort både her og i udlandet, så det er bare med at komme i gang. <strong>HVAC</strong> 3 · 2006
<strong>HVAC</strong> 3 · 2006 35
Change language