N--TM-BLADE-Hvac-HVAC 3-HVAC3-2 - Techmedia

K ø l i n g
HFC-kølemidler, hvilket langt
fra er tilfældet. Det er faktisk
kun en lille håndfuld, der ikke
er baseret på R22 eller andre regulerede
stoffer.
Miljøordning
Kølebranchens Miljøordning
blev startet i foråret 1992. Ordningen
er velkørende og velanskrevet
- også i udlandet. KMO
opdaterer på sin hjemmeside
løbende den gældende lovgivning
for området. Naturlige kølemidler
er ikke umiddelbart
omfattet af systemet.
Mange nye køleanlæg
Den første Lokal Brugsen i
Odense genåbner med et nyt køleanlæg
baseret på propan/CO2/ glykol. Systemet antages at koste
mellem 10 og 20 procent
mere end et tilsvarende anlæg i
traditionel udførelse. Året efter
installeres endnu et anlæg efter
samme koncept hos Fakta i Beder.
Anlægget vurderes til at
være energimæssigt neutralt i
forhold til de traditionelle løsninger
med direkte ekspansion
og R404A som kølemiddel.
I 2002 åbner ISO-Friheden i København
med CO2 i både køle- og
frostdelen. Dette projekt adskiller
sig fra de to ovenstående ved
at være solgt på helt almindelige
vilkår. Anlægget var det første af
sin art og var en kaskadeløsning,
hvor høj temperaturdelen var
reduceret til en fyldning på 120
kg, som udelukkende var på maskinanlægget.
CO2-delen var med
pumpecirkuleret CO2 til køledelen
og direkte ekspansion af CO2 på lav temperaturdelen.
Året efter blev endnu et anlæg installeret
hos ISO i Hvidovre Stationscenter.
Dette anlæg har siden
dannet grundlaget for den videre
udvikling af denne type anlæg,
som nu også leveres af andre firmaer
efter samme koncept.
Disse tidlige anlæg viste, at det
var muligt at erstatte de traditionelle
køleanlæg med systemer,
der var mindre miljøbelastende
til en pris, der var konkurrencedygtig.
Udviklingen er siden gået
stærkt, og kaskadeanlæg leveres
nu i både Danmark og i udlandet.
34
Kølemiddelforbrug 2000, 2001, 2002, 2003 og 2004 i %
Figur 2. På KMO’s hjemmeside kan man se hvilke kølemidler der er de mest populære
Kigger man på udviklingen inden
for industrielle køleanlæg
er der nu installeret en lang
række systemer både i Skandinavien
og i lande som Thailand,
Frankrig, USA, Tyskland, Spanien,
Rusland og mange andre
store lande. Også ombord på
skibe er der installeret store kaskade
anlæg med NH 3 og CO 2.
Nye køleblandinger
Fra tid til anden ser man nye kølemiddelblandinger,
men der går
relativt langt imellem. Der lægges
specielt i Danmark flere kræfter i
at forholde sig til den situation,
der vil opstå efter udgangen af
2006, hvorefter man ikke længere
må anvende HFC-kølemidler i
nye installationer med enkelte
meget specifikke undtagelser.
Senest har der været en livlig
debat om det såkaldte F-gas direktiv.
Hvis den udgave der blev
fremlagt for EU-Parlamentet
sidst i oktober 2005 var blevet
vedtaget, havde HFC kølemidlerne
skulle afvikles i hele EU i
løbet af en kortere periode. Nu
gik det ikke helt sådan, men der
er åbnet for en ny debat om emnet,
når kommissionen skal
fremlægge et forslag til debat i
løbet af 2007.
En af konsekvenserne af afstemningen
i oktober var også,
at det danske forbud mod anvendelse
af HFC fra 1. januar
2007 kunne komme i fare. Dette
emne har været diskuteret meget
heftigt, idet resultatet af afstemningen
var lidt grumset og
svært at gennemskue. Emnet
blev diskuteret på et forligsmøde
sidst i januar 2006.
Resultatet af forligsmødet blev,
at det danske forbud mod anvendelse
af HFC-kølemidler står
ved magt. Den danske og den
østrigske kølebranche står ganske
vist ret alene om at løfte opgaven
– tilsyneladende.
Sagen er faktisk den, at mange
internationale firmaer arbejder
på højtryk med løsninger af
mange køleopgaver i de to lande
baseret på naturlige kølemidler
som f.eks. ammoniak, kulbrinter
og kuldioxid.
Foregangslande
Danmark og Østrig bliver to
lande, hvor der vil blive draget
en mængde erfaringer, som vil
kunne bruges i resten af EU.
Går det godt, vil de to landes
erfaringer kunne blive en styrke
for de firmaer, der har været
med i udviklingsarbejdet. De to
markeder har en overskuelig
størrelse, som gør, at erfaringerne
kan bruges, uden at udviklingsomkostningerne
løber
fuldstændigt ud af kontrol.
Vi har allerede set at de mindste
systemer, køleskabe og lignende
udstyr, i stor stil har skiftet til
kulbrinter primært iso-butan.
Store selskaber som Unilever
har allerede bekendtgjort, at
man har planlagt udskiftning af
samtlige to millioner iscremefrysere
med frysere baseret på
iso-butan.
I den anden ende af markedet
har ammoniak gennem mange
år haft en væsentlig markedsandel
i mange lande. I andre lande
har man stadig en hel del
HCFC-systemer installeret. Disse
systemer skal i de kommende
år udskiftes, og ammoniak vil
her være det oplagte valg, hvis
temperaturen ikke er for lav.
CO2 vinder frem
Mange alternativer til de gængse
HCFC- og HFC-kølemidler er
blevet overhalet indenom af
kuldioxid eller CO2 som det
også kaldes.
CO2 har efterhånden fået en relativ
stor udbredelse i industrielle
og semiindustrielle systemer.
CO2 kan give en højere
produktion på det eksisterende
udstyr ved en lavere temperatur
og samtidig en højere produktkvalitet.
På det kommercielle marked
har CO2 været anvendt siden
1995 som et sekundært fordampende
kølemiddel. Disse systemer
bruges i såvel kommercielle
som industrielle systemer. På
primærsiden kan anvendes alle
typer kølemiddel. Fordelen er at
primærkølemidlet kan minimeres
uden at man har de problemer,
som mange sekundære kølemidler
kan forvolde med deres
større pumper og større rørdimensioner.
CO2 kan også anvendes i kaskade-systemer
med en kompressor.
Disse systemer har en god
energi effektivitet i frysere af
forskellig art. I mange applikationer
kan temperaturen sænkes
til -50°C, hvilket giver 25
procent kortere nedfrysningsperiode
i forhold til -40°C. I flere
applikationer anvendes
varmgas afrimning, som sikrer
en hurtig afrimning af pladefrysere
og en høj varekvalitet.
Fremtidens kølemidler
Udfasningen i Danmark viser,
hvilke kølemidler, der bliver de
foretrukne i løbet af relativt
kort tid. Behovet for køling
bortfalder jo ikke fordi en familie
af kølemidler forsvinder.
”The show must go on”, som
det hedder, og industrien finder
givet de løsninger, som kunderne
har brug for. Mange erfaringer
er allerede blevet gjort både
her og i udlandet, så det er bare
med at komme i gang.
HVAC 3 · 2006