N--TM-BLADE-Hvac-HVAC 3-HVAC3-2 - Techmedia

E n e r g i s t y r i n g
74
Ellektroniske
varmefordelingsmålere
med 2-følermåling
Elektroniske 2-følermålere har eksisteret siden 1917 – dengang var de to følere
monteret på henholdsvis radiator og væg. Med Brunatas RME 95 lykkedes det imidlertid at
konstruere en kompakt 2-følermåler.
Af J.P. Fischer Hansen
Varmeafgivelsen fra en radiator
er baseret på, hvor meget radiatormiddeltemperaturen
er højere
end den luft, der omgiver radiatoren.
Ved 2-følermåling af varmeafgivelsen
fra en radiator måles
den relevante radiatortemperatur
på radiatoren samt rumtemperaturen
i samme højde.
Elektroniske 2-følermålere har
eksisteret siden 1917. De to følere
var dengang monteret på
henholdsvis radiator og væg,
hvorfor det ikke var muligt at
påvirke rumføleren med varme
fra radiatoren. Efter energikrisen
i 1973 blev denne målertype
moderniseret – Brunata målere
af denne type ses stadig monteret
rundt omkring, men grundet
en for høj målerpris er den ikke
længere i produktion.
I 1936 blev der givet et dansk
(Brunata) patent på en kompakt
2-følermåler. Det kompakte bestod
i, at de to temperaturfølere
var anbragt i samme målerhus
monteret på radiatoren. Dette
indebar dog, at en simpel termisk
isolering af målerhuset
(eksempelvis et håndklæde lagt
på radiatoren), fjernede temperaturforskellen
mellem temperaturfølerne
– og dermed også
registreringen. Det lykkedes
imidlertid ikke at finde en løsning
på problemet, og projektet
blev herefter opgivet.
I 1979 blev der i Tyskland indleveret
en patentansøgning på en
elektronisk 2-følermåler i kom-
paktudgave. Patentansøgningen
indeholdt dog ingen løsning på
problemet konstateret i Danmark
over 40 år tidligere, og ansøgningen
førte derfor heller
ikke til et patent.
Intelligente målere
Først i 1995 lykkedes det
Brunata at finde en holdbar løs-
Elektrisk måler fra Kemp & Lauritzen – 1977.
ning. Den moderne elektronik
med ”kraftige” microprocessorer
gav nemlig mulighed for at
konstruere en intelligent måler.
Den største udfordring bestod i,
at måleren med sikkerhed skulle
kunne fastslå, om radiatoren
var i brug eller ej. En radiator er
i brug, hvis den afgiver varme
(leveret af en varmeleverandør)
til rummet.
Men hvad kendetegner så en
radiator, som ikke er i brug? En
radiator, der ikke er i brug er
kendetegnet ved, at den om dagen
optager varme fra eksempelvis
solen, en el-radiator eller
en brændeovn. Denne varme
er ”negativ”, altså varme
som beboren skal have penge
for! Om natten sker der imidlertid
det, at radiatoren leverer
den negative varme tilbage til
rummet i form af positiv varme.
Regnskabet set over 24 timer
går så i nul. Der skal ikke
betales for det, man kalder gratisvarme,
og selv om man forsøger
at isolere måleren, vil
regnskabet få i nul efter 24 timer.
Nu er opgaven blevet meget
enklere. Når det ligger klart,
om radiatoren er i brug, kan
man måle varmeleverancen fra
varmeleverandøren uden problemer.
Hvis man forsøger at
”snyde” en måler monteret på
en radiator i brug ved at isolere
måleren, vil måleren straks
måle rumtemperaturer, som er
helt urealistiske, når rummet
opvarmes af radiatoren. Termostaten
på radiatoren vil for
længst have lukket for varmetilførslen.
Når måleren har
konstateret, at der ”snydes”,
registreres enheder i forhold til
en valgt rumtemperatur og
målt radiatortemperatur. Denne
målemetode løste problemet
så effektivt, at det har ført til
patenter i alle relevante lande.
Måleren skal kunne måle al
varme fra radiatoren til rum-
HVAC 3 · 2006