N--TM-BLADE-Hvac-HVAC 3-HVAC3-2 - Techmedia

More documents

Recommendations

Info

E n e r g i s t y r i n g 72 Udpumpningsanlæg skal matche aktuelle behov Behovet for udpumpning fra de danske vandværker har ændret sig meget i takt med, at forbrugerne har fået monteret vandmålere i deres boliger. Det betyder, at man mange steder i dag står med udpumpningsanlæg, hvor både pumper og styring er ude af trit med det nuværende behov. Der er ofte tale om, at de eksisterende pumper er for store og derfor ikke kører i det optimale driftsområde. Samtidig har den teknologiske udvikling medført, at nye pumpetyper som regel har en virkningsgrad, der er seks til ti procent bedre end de ældre modeller. Tilsammen er det faktorer, der giver mulighed for ret store energibesparelser, hvis gamle anlæg udskiftes med nye. Nye tider for pumpestyring Sideløbende med udviklingen på pumpesiden har teknologien inden for styringer udviklet sig meget i de senere år, lyder det fra Grundfos. Mens tidligere tiders gode, omdrejningsregulerede anlæg bestod af en styring med en enkelt frekvensomformer, som skiftede mellem pumperne, foretrækker man i dag anlæg med én frekvensomformer pr. pumpe. Det er en løsning, der sikrer et meget konstant udpumpningstryk – ofte er variationen på kun +/- 1,5 meter, afhængig af forbrugsmønstret. I modsætning til anlæg med kun én frekvensomformer giver løsningen med en frekvensomformer på hver pumpe også større forsyningssikkerhed. Hvis der opstår nedbrud i en enkelt frekvensomformer, kører styringen videre på anlæggets øvrige frekvensregulerede pumper. Nedbrud på frekvensom- formeren ved den gamle styring er derimod kritisk, da der så ikke længere er regulering på en eneste af pumperne. Slut med reservedele Udviklingen har også betydet, at mange vandværker i dag kører med styringer, det ikke længere er muligt at skaffe reservedele til. Det gælder bl.a. de mange anlæg, der for år tilbage blev monteret med Grundfos Delta M6 og Danfoss VLA31. Hvis et sådant anlæg bryder ned, er det nødvendigt at være klar med en eller anden form for nødstyring, der kan løfte opgaven indtil en ny, permanent løsning er monteret. Alternativt vælger mange i disse år at udskifte det gamle styringsanlæg, før problemerne opstår. Energibesparelser Grundfos bliver jævnligt ind- draget ind i debatten om, hvor meget strøm et omdrejningsreguleret udpumpningsanlæg kan spare i forhold til et anlæg bygget op af et antal pumper, pressostater og en hydrofor. Svaret afhænger meget af det udgangspunkt, det enkelte vandværk har. Er der tale om for store, gamle, slidte pumper, kan besparelsen ofte være på 20 – 40 procent, men er udgangspunktet nyere, veldimensione- rede pumper, viser erfaringerne fra Grundfos, at besparelsen kan svinge fra – 5 procent og op til + 20 procent. Før beslutningen om nyt anlæg træffes, anbefaler Grundfos derfor, at man f.eks. lader pumpeleverandøren udarbejde en energiberegning, så den reelle energibeparelse kan vurderes. Strømforbrug Jævnligt spørges, hvor meget strøm et vandværk med rimelig- hed må bruge. Svaret afhænger selvfølgelig af flere faktorer – f.eks. hvor langt nede råvandet skal hentes, om der er åbne eller lukkede filtre, og hvilket tryk udpumpningen sker med. Men en tommelfingerregel giver alligevel et udgangspunkt for en vurdering: Antal meter, som pumperne skal løfte x 0.0055 W x antal udpumpede m 3 /år = ca. strømforbrug på et vandværk Et eksempel: Hvis pumperne skal hente råvandet i 25 meters dybde, hvor filtertrykket i lukkede filtre er 10 meter og udpumpningstrykket er 45 meter – så er der i alt tale om 80 meter. Strømforbruget er derfor: 80 meter x 0,0055 x 100.000 m 3 / år = 44.000 kWh Men dertil kommer det øvrige elforbrugende udstyr på vandværket, som også skal medregnes i det totale elforbrug - f.eks. affugtere, opvarmning på kontor og kontorudstyr. <strong>HVAC</strong> 3 · 2006
Sintermetal kan sikre stærkt gevind Traditionelt bliver produkter i sintermetal ofte valgt fra, men undersøgelser peger på, at man med fordel kan vælge sintermetallet i en række tilfælde. Undersøgelser på Ingeniørhøjskolen i Århus viser, at sintergods er bedre end emner i konventionelt stål på flere felter. Ét af områderne er indvendigt gevind, hvor styrken kan være op til 44 procent højere. Sintergods fremstilles af metalpulver, som kan tilsættes forskellige legeringselementer og derved er det muligt at give emnerne stort set de egenskaber, man ønsker. Virksomheden FJ Sintermetal har opbygget dokumentation for, hvilke helt konkrete fordele, der ligger i anvendelsen af sintret gods. Ingeniørhøjskolen i Århus har gennemført et semesterprojekt om forskellen på styrken af gevind i sintermetal og i massivt stål. Undersøgelsen dokumenterer styrkeforholdet mellem gevind skåret i henholdsvis emner i sintermetal og emner i massivt stål. Resultaterne viser forskelle i styrken på op til 44 procent i sintermaterialernes favør. Forskellen skyldes, at strukturen i sintermetal medfører, at det naturligt tilpasser sig den I n s t a l l a t i o n e r konkrete gevindstigning på bolten under den belastning, som opstår, når bolten skrues i. Derved bliver kontakten mellem de to gevind langt bedre, med en højere trækstyrke til følge. Det samlede resultat af undersøgelsen kan bl.a. udnyttes i konstruktionsmæssig sammenhæng, da der nu er mulighed for at gøre målrettet brug af pulvermetallurgiens fordele i gevindsamlinger. En kombination af et emne i sintergods og et emne i konventionelt materiale give en stærkere gevindsamling. FJ Sintermetal Firmaet FJ Sintermetal er en del af FJ Industries, som har omkring 200 ansatte og er sammensat af tre divisioner FJ Sintermetal fremstiller sintrede emner i mange legeringer og i både små og store serier. <strong>HVAC</strong> 3 · 2006 73
Page 1 and 2:
HVAC 1 · 2006 3
Page 3 and 4:
HVAC 3 · 2006 5
Page 5 and 6:
HVAC 1 · 2006 7
Page 7 and 8:
HVAC 3 · 2006 9
Page 10 and 11:
V a n d r e n s n i n g Vaskevand b
Page 12 and 13:
A k t u e l t FM Mattsson og Mora A
Page 14 and 15:
A k t u e l t Frederik Krebs i sit
Page 16:
E n e r g i & M i l j ø Et fremtid
Page 20: K ø l i n g Så er der atter Dansk
Page 23 and 24: DREW INDUSTRIAL - DANMARKS BEDSTE V
Page 25 and 26: HVAC 3 · 2006 27
Page 27 and 28: Kompakt luft baseret køle/varmepum
Page 30 and 31: K ø l i n g 32 Af Alexander Cohr P
Page 32 and 33: K ø l i n g HFC-kølemidler, hvilk
Page 34: K ø l i n g 36 Nye trends i tørk
Page 37 and 38: fremover blive satset på dette pro
Page 40 and 41: uridan a/s Snerlevej 3 • DK-6100
Page 42 and 43: K ø l i n g Når pumper bliver til
Page 44 and 45: D e s i g n 46 Af Annemarie Balle
Page 46 and 47: D e s i g n Badeværelset rykker in
Page 48 and 49: V a n d k v a l i t e t 50 Sådan t
Page 50 and 51: V a n d k v a l i t e t Sådan tage
Page 52: F i r m a h j ø r n e 54 Af Annema
Page 55 and 56: HVAC 3 · 2006 57
Page 57 and 58: Afdelingsleder Henrik Duve fra Lind
Page 59 and 60: ”Installationer, hvor risikoen fo
Page 61 and 62: HVAC 3 · 2006 63
Page 63 and 64: give en luftudskiftning på mere en
Page 65 and 66: Nyheder på Nordbygg Den danske ven
Page 67 and 68: I første omgang er der etableret n
Page 69: Sonja Søborg er ansvarlig for bygn
Page 73 and 74: met og omvendt. Måleren skal måle
Page 75 and 76: Så let er det at presse en Mepla s
Page 77 and 78: Samtalehåndvasken Badeværelset er
Page 79 and 80: Elopvarmet sne- og dråbeudskiller
Page 81 and 82: Nye diamantborekroner Bosch er klar
Page 83 and 84: Kurser - FORÅR 2006 Kurser Marts K
Page 85 and 86: Kursus nr. 618 Industriventilation
Page 88: Naverland 35 2600 Glostrup Telefon
show all

N--TM-BLADE-Hvac-HVAC 3-HVAC3-2 - Techmedia

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?