Lokalplan 221 - Gladsaxe Kommune
Lokalplan 221 - Gladsaxe Kommune
Lokalplan 221 - Gladsaxe Kommune
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
gladsaxe.dk<br />
<strong>Lokalplan</strong> <strong>221</strong><br />
House of Prince<br />
incl. Miljøvurdering
Hvorfor lokalplan?<br />
I <strong>Gladsaxe</strong> <strong>Kommune</strong> skal der normalt laves en<br />
lokalplan<br />
når dele af kommuneplanen skal realiseres,<br />
når der gennemføres større udstykninger eller<br />
større bygge- og anlægsarbejder, herunder<br />
nedrivning af bygninger,<br />
og når forældede byplanvedtægter skal moderniseres.<br />
Hvad er en lokalplan?<br />
En lokalplan består af to dele - en redegørelse for<br />
planen og planens juridiske bestemmelser. Formålet<br />
med redegørelsen er at orientere kommunens borgere<br />
og andre interesserede om den planlagte udvikling.<br />
I redegørelsen for planen beskrives de eksisterende<br />
forhold i området. <strong>Lokalplan</strong>ens indhold og dens<br />
forhold til den øvrige plan lægning beskrives. Desuden<br />
forklares lokalplanens retsvirkninger.<br />
Den juridiske del indeholder de bestemmelser, der<br />
efter lokalpla nens vedtagelse er bindende for<br />
grundejerne og brugerne. <strong>Lokalplan</strong>ens bestemmelser<br />
er udformet som paragraffer og supple ret<br />
med kortbilag. Alle gældende lokalplaner kan ses<br />
på www.plansystemdk.dk og på kommunens egen<br />
hjemmeside, gladsaxe.dk.<br />
Hvad er et kommuneplantillæg?<br />
<strong>Gladsaxe</strong> <strong>Kommune</strong>plan 2009 blev endeligt vedtaget<br />
i juni 2009.<br />
<strong>Kommune</strong>planen fastlægger dels en hovedstruktur<br />
for kommunen, byde lene og kvartererne, dels retningslinjer<br />
for hele kommunen og rammer for de<br />
enkelte områder i kommu nen.<br />
<strong>Kommune</strong>planens rammer fastlægger, hvad der kan<br />
bestemmes i de fremtidige lokalplaner med hensyn<br />
til bebyggelsens art og an vendelse, bebyggelsens<br />
tæthed, trafi ksystemet, grønne områder m.v.<br />
Byrådet kan ændre kommuneplanens rammer ved<br />
at udarbejde et kom muneplantillæg, f.eks. for at<br />
imødekomme et konkret byggeønske.<br />
Rammeændringen kan imidlertid kun foretages efter<br />
en forudgående offentlig høring af mindst 8<br />
ugers varighed hos overordnede myn digheder og<br />
borgerne i kommunen.<br />
En rammeændring vil som regel blive fulgt op af en<br />
lokalplan. <strong>Lokalplan</strong>en kan dog tidligst vedtages endeligt<br />
samtidig med eller efter vedtagelsen af rammeændringen.
Redegørelse for lokalplan <strong>221</strong><br />
House of Prince<br />
Baggrund<br />
<strong>Gladsaxe</strong> Erhvervskvarter er en af perlerne i Ringbyen, et af<br />
hovedstadsområdets største udviklingspotentialer. Ringbyen<br />
strækker sig fra Lundtofte i nord til Ishøj og Avedøre i syd og<br />
bygger på en forudsætning om en letbane i Ring 3.<br />
Byrådet vedtog i juni 2011 helhedsplanen <strong>Gladsaxe</strong> Ringby,<br />
der er Byrådets vision for <strong>Gladsaxe</strong> Erhvervskvarters fremtidige<br />
udvikling. Helhedsplanen er en lokal udmøntning af den<br />
fælles byvision for Ringbyen LOOP City.<br />
I november 2011 vedtog Byrådet tillæg 10 til <strong>Kommune</strong>plan<br />
2009 for dele af <strong>Gladsaxe</strong> Erhvervskvarter, blandt andet for<br />
ejendommen på Tobaksvejen 4. Tillægget har til formål at udmønte<br />
helhedsplanens visioner i kommuneplanens rammer<br />
for lokalplanlægningen.<br />
Siden 1950’erne har der været tobaksproduktion på ejendommen,<br />
men produktionen er nu fl yttet, og både produktions-<br />
og kontorlokaler står tomme. Byrådet ønsker med denne<br />
lokalplan at fastlægge bestemmelser, som skal sikre, at ejendommen<br />
kan anvendes og bebygges, så den kan leve op til intentionerne<br />
om en attraktiv bæredygtig bydel i <strong>Gladsaxe</strong> Ringby<br />
i overensstemmelse med helhedsplan og kommuneplantillæg.<br />
<strong>Lokalplan</strong>ens område<br />
<strong>Lokalplan</strong>en omfatter Tobaksfabrikken, et ca. 100.000 m 2 stort<br />
område, på Tobaksvejen 4. Området afgrænses mod øst og<br />
nord af åben-lav boligbebyggelse, mod vest af <strong>Gladsaxe</strong> Skole<br />
og Teknisk Skole og mod syd af Ring 3.<br />
Indhold<br />
<strong>Lokalplan</strong>en åbner med sine bestemmelser mulighed for en<br />
meget bredere anvendelse af området end den hidtidige. Det<br />
bliver muligt at omdanne og nybygge et samlet bykvarter med<br />
funktioner, der spænder fra forskellige typer af erhverv, off entlige<br />
og private institutioner til forskellige former for boliger<br />
samt i begrænset omfang butikker. <strong>Lokalplan</strong>området opdeles<br />
i to delområder som vist på kortbilag 1.<br />
Område 1: Området langs Boulevarden, hvor der gives mulighed<br />
for høj og tæt bebyggelse med en bebyggelsesprocent<br />
på maksimalt 250, svarende til et maksimalt etageareal på<br />
85.000 m 2 og bebyggelsen skal opføres i varierende højder fra<br />
mindst 6 etager til højest 10 etager. Området kan anvendes til<br />
en bred vifte af erhverv, kontorerhverv o.l., kontorhotel, hotel,<br />
bf<br />
35<br />
81<br />
3<br />
STEN<br />
S ALLE<br />
102<br />
225<br />
1ck<br />
cl<br />
m<br />
11gd<br />
11ge<br />
11co<br />
11cn<br />
11kt<br />
10a<br />
11kx<br />
11id 11ky<br />
11ic 11kz<br />
11ib 11kæ<br />
11ia 11kø<br />
11hø 11la<br />
11hæ 11lb<br />
11hz<br />
11mm<br />
11lf<br />
11hy 11mh<br />
11hx 11br<br />
1hv 11mi<br />
1le<br />
11gk<br />
11gi<br />
11de<br />
GVEJ<br />
72<br />
131 129 127<br />
91 89<br />
85 87<br />
21<br />
98<br />
96<br />
3<br />
<strong>Lokalplan</strong>ens formål<br />
<strong>Lokalplan</strong>en har til formål at realisere visionerne om en attraktiv<br />
bæredygtig bydel i overensstemmelse med helhedsplanen<br />
for <strong>Gladsaxe</strong> Ringby, hvor Ring 3 omdannes til en<br />
boulevard omkring den kommende letbane.<br />
I området kan der være kontor- og serviceerhverv, undervisning,<br />
hotel m.v. og få butikker. Nord for Tobaksvejen<br />
kan der etableres boliger. En stor del af områdets P-pladser<br />
skal etableres i konstruktion i kælder eller i P-hus.<br />
Der kan bygges højt og tæt langs Ring 3 i 6 til 10 etager.<br />
Nord for Tobaksvejen kan der bygges i 2 til 5 etager. Tobaksfabrikken,<br />
der blev opført i 1950-51, skal bevares. Haven<br />
og plantebæltet bevares, og der skal være attraktive<br />
stier med forbindelse til den kommende station på letbanen.<br />
11au<br />
11at 11as<br />
11cr<br />
11cq<br />
11cp<br />
11bæ<br />
11bz<br />
120<br />
64 66<br />
68<br />
73<br />
79 75 71 69 65<br />
AKSVEJEN<br />
92<br />
ÆRTEMARKEN<br />
23a<br />
12ch<br />
11gl<br />
83<br />
81<br />
1812<br />
12an<br />
12cd<br />
118<br />
COLUMBUSVEJ<br />
"az"<br />
11ap<br />
11aq<br />
11ar<br />
11fø<br />
11ga<br />
11gb<br />
11gc<br />
123 121 119<br />
11go<br />
11gn<br />
11gm<br />
23f<br />
6<br />
62<br />
116 114<br />
90 86 84<br />
5<br />
58 56<br />
79<br />
117<br />
63 6159<br />
80<br />
112<br />
78<br />
75<br />
73 71<br />
TOBAKSVEJEN<br />
12ce<br />
11cs<br />
11gp<br />
11ao<br />
23n<br />
22<br />
24<br />
28<br />
30<br />
19 17<br />
34<br />
38<br />
36<br />
5<br />
BYGMARKEN<br />
40<br />
44<br />
111<br />
27<br />
33<br />
69<br />
12ar<br />
29<br />
48<br />
55<br />
39<br />
MASKINVEJ<br />
12bi<br />
41<br />
43<br />
45<br />
6<br />
67<br />
49<br />
4<br />
2<br />
109<br />
46 44<br />
10<br />
65<br />
107<br />
53 51<br />
70<br />
63 61<br />
15<br />
105<br />
ALSIKEMARKEN<br />
æ<br />
12bg<br />
KLAUSDALSBROVEJ<br />
68<br />
8<br />
15<br />
42<br />
101<br />
11cx 11dø11gr<br />
11ct<br />
11cy<br />
11cu<br />
11cz<br />
11cv<br />
11dx<br />
11cæ<br />
11em<br />
11cø<br />
11gq<br />
11dæ<br />
11df<br />
11ig<br />
11ih<br />
11if 11ii<br />
11ie 11ik<br />
"bf"<br />
"ba"<br />
11dy<br />
"bl"<br />
11fæ<br />
11eb<br />
11dz<br />
11ea<br />
11kv 11ku<br />
11ks<br />
23z<br />
23u<br />
47<br />
64<br />
23y 23i<br />
13kr<br />
13iy<br />
13ka<br />
11fz<br />
11is<br />
11ir<br />
11iq<br />
11ip<br />
11io<br />
11in<br />
11im<br />
11il<br />
11kr<br />
11fy<br />
11gv<br />
11gu<br />
11gt<br />
11gs<br />
11kq<br />
12ck<br />
12cl<br />
13iæ<br />
38<br />
59<br />
13ks<br />
99 97<br />
36<br />
12cm<br />
45 41 39<br />
62 60<br />
55<br />
29<br />
6<br />
32<br />
53<br />
25<br />
17<br />
95<br />
TOBAKSVEJEN<br />
12cp<br />
12ah<br />
11fx<br />
"bq"<br />
11ec<br />
11dq<br />
11iø<br />
11ka<br />
11kb<br />
11ma<br />
11mb<br />
11mc<br />
11md<br />
11me<br />
11kf<br />
11kg<br />
11kh<br />
11ki<br />
11kk<br />
11kl<br />
11kn<br />
11ko<br />
11kp<br />
23e<br />
30 26<br />
35 33 29<br />
56 52<br />
51<br />
GLADSAXE RINGVEJ<br />
12be<br />
12co<br />
12ae<br />
12cr<br />
12cn<br />
13al<br />
LOKALPLANENS OMRÅDE<br />
ab<br />
11ed<br />
11ft<br />
11fu<br />
11fv<br />
11du<br />
11dt<br />
11ds<br />
11dr<br />
11ee<br />
11gx<br />
12bf<br />
13bz<br />
11ef<br />
"s"<br />
47<br />
1311 9<br />
31 33<br />
ROSENKÆRET<br />
11eg<br />
11ha<br />
11gø<br />
11gæ<br />
11gz<br />
11gy<br />
11it<br />
12<br />
18<br />
50<br />
24<br />
11hn<br />
1t<br />
22<br />
27 23<br />
46 44 40<br />
45 43 39<br />
35<br />
20<br />
11iz<br />
11mg<br />
11ix<br />
11iv<br />
11iu<br />
12 6<br />
16 14<br />
22A<br />
13ba13aø<br />
11r<br />
14eb<br />
11p<br />
14cp 14en<br />
14ec<br />
11n 14cf 14dh 14em<br />
14ed<br />
11fs 11fr<br />
14el<br />
14ck<br />
14dæ<br />
14ei<br />
14dl<br />
"cu" 14ek 14dm<br />
11lh 14bø 14cg<br />
14dn<br />
11mz<br />
14do<br />
14by<br />
11lq<br />
14cb<br />
11mø 14dg 14bx<br />
15fd<br />
14bu<br />
14as<br />
11lk 11lr<br />
14gb 14bo 14at<br />
15gc<br />
1<br />
15k<br />
14p 14bn 14au<br />
14bm<br />
14av<br />
14ax<br />
14bl<br />
14ay<br />
14bk 14fø<br />
14fæ<br />
14bi 14fz<br />
14bh<br />
14aæ<br />
"az"<br />
14bg<br />
14aø<br />
14fo 14ba<br />
103<br />
24a<br />
14bf<br />
14bb<br />
14be<br />
14eæ 14g<br />
14dp<br />
14bc<br />
14dq<br />
"q" 14dr<br />
14ds<br />
14e14f<br />
10ai<br />
11hd<br />
11hc<br />
11hb<br />
5<br />
3<br />
21<br />
4 6<br />
38<br />
17<br />
36B36A<br />
37 35B 35A 33B 33A 31 29 25 23<br />
39<br />
12ca<br />
12bx<br />
25<br />
24<br />
34 32<br />
ÆRTEMARKEN<br />
ROSENKÆRET<br />
7<br />
15 1311 9 7<br />
4<br />
41<br />
5<br />
7 11 15<br />
POPPELGÅRDVEJ<br />
12 14 16<br />
119 117 115<br />
12ab<br />
12af<br />
12bz<br />
12ag<br />
"z"<br />
13ai 13ap13ar<br />
13i<br />
11iy<br />
11dv<br />
13by<br />
11li<br />
1<br />
11kc<br />
11lp<br />
15<br />
13<br />
11<br />
7<br />
ÆRTEKROGEN<br />
11lo<br />
11ln<br />
5<br />
3<br />
1<br />
21<br />
26 28<br />
12e<br />
13at<br />
5<br />
110<br />
12c<br />
14<br />
12<br />
16<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
17<br />
1<br />
106<br />
104<br />
19<br />
43<br />
373<br />
30<br />
111<br />
11lx<br />
11lv<br />
11lm 11lt<br />
11ll 11ls<br />
11lg<br />
11m14fq<br />
11dk14ca<br />
11læ<br />
11lz<br />
11ly<br />
11lu<br />
11iæ<br />
14br<br />
12r<br />
18<br />
14bt<br />
14bs<br />
17 15A15<br />
371<br />
369<br />
367<br />
16<br />
363<br />
109<br />
14gc<br />
14bp<br />
14gd<br />
14bq<br />
"ab"<br />
GLADSAXE RINGVEJ<br />
7<br />
355<br />
102 100<br />
14 10 8 6<br />
349<br />
341<br />
SPERG<br />
105<br />
13 11<br />
GLADSAXEVEJ<br />
SPERGELMARKEN<br />
103<br />
400<br />
9 7<br />
386<br />
101<br />
372<br />
8<br />
6<br />
36<br />
34<br />
356<br />
98 96<br />
13kc<br />
13ke<br />
13kd<br />
13kl<br />
13e<br />
13iu<br />
13c<br />
14cn<br />
14bæ<br />
14bz<br />
"aæ"<br />
13bx<br />
"cr"<br />
14ge<br />
BUDDINGE HOVEDGADE<br />
14gi<br />
342<br />
6<br />
99<br />
8<br />
12<br />
14<br />
18<br />
16<br />
20<br />
22<br />
14ci<br />
14ch<br />
94 92<br />
24<br />
26<br />
28<br />
30<br />
2<br />
1<br />
3<br />
5<br />
7<br />
13<br />
15<br />
11<br />
17<br />
19<br />
GRÆSMARKEN<br />
21<br />
23<br />
25<br />
27<br />
31<br />
33<br />
29<br />
90<br />
93<br />
88<br />
GLADSAXE RINGVEJ<br />
7ax<br />
7an<br />
7hf<br />
7he<br />
15<br />
5 7 9 11<br />
7al<br />
"ba<br />
BUDDINGE HOVEDGADE<br />
GLADSAXEVEJ<br />
91<br />
14ar<br />
384<br />
KÅLMARKEN<br />
14cr<br />
14cd<br />
7hb<br />
64B<br />
6 8 12 14 16 18<br />
4<br />
84<br />
2<br />
13<br />
8a<br />
11<br />
402<br />
80<br />
74<br />
8fp<br />
89<br />
318 320 322<br />
87<br />
68A68B 68C68D68E<br />
66A<br />
66B<br />
66C<br />
66D<br />
66E<br />
77<br />
7ha 7bu 8ba<br />
324 326<br />
328<br />
85<br />
33 31<br />
64A 64B<br />
64C 64D<br />
64E 64F<br />
64G 64H<br />
61C<br />
330<br />
BUDDINGE HOVEDGA<br />
73 63A<br />
73 63B<br />
332<br />
29<br />
61B 61A<br />
334<br />
83<br />
27 25<br />
10ap<br />
7<br />
9f<br />
3
fælles parkeringsanlæg og lokalcenter. Størstedelen af parkeringen<br />
skal etableres i konstruktion i område 1 eller 2.<br />
Område 2: Det samlede etageareal må ikke overstige 35.000<br />
m 2 inklusiv det bevaringsværdige byggeri på ca. 13.500 m 2 .<br />
Den oprindelige tobaksfabrik, der ligger i områdets østlige<br />
del, og er udpeget som bevaringsværdig i <strong>Kommune</strong>atlasset,<br />
skal bevares. Der må kun opføres mindre tilbygninger o.l., der<br />
er tilpasset det bevaringsværdige byggeri. Den øvrige fabriksbebyggelse<br />
i områdets vestlige del kan erstattes af nyt byggeri.<br />
Der kan opføres byggeri i 2 etager i området op mod boligerne<br />
på Ærtemarken og i op til 5 etager i området ned mod Tobaksvejen,<br />
som vist på kortbilag 2. I området må der opføres<br />
maksimalt 35.000 m 2 i parkeringshus. Når området er udbygget,<br />
må der maksimalt være 650 P-pladser på terræn. Området<br />
kan anvendes til en bred vifte af erhverv, kontorerhverv o.l.,<br />
del af lokalcenter og boliger som for eksempel kollegieboliger.<br />
Mod nord afgrænses området af et ca. 25 meter bredt plantebælte<br />
og mod øst af et ca. 30 meter bredt plantebælte. Plantebælter<br />
og haven skal bevares, og der etableres en motionssti<br />
i plantebæltet.<br />
<strong>Lokalplan</strong>ens miljømæssige konsekvenser<br />
Der er gennemført en screening af planens miljømæssige konsekvenser<br />
i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og<br />
programmer. På denne baggrund er der udarbejdet en miljørapport<br />
på emnerne skygge, forurenet jord, overfl adevand,<br />
trafi kale konsekvenser, sikkerhed og tryghed i trafi kken samt<br />
kulturhistoriske værdier.<br />
OPRINDELIG PRODUKTIONSBYGNING<br />
4<br />
Fortidsminder<br />
Der er gjort arkæologiske fund i området umiddelbart vest for<br />
lokalplanområdet i form af boplads og gravfund. Kroppedal<br />
Museum har derfor gjort opmærksom på, at der er begrundet<br />
formodning om tilstedeværelsen af væsentlige fortidsminder<br />
inden for dele af lokalplanområdet. Der peges konkret på den<br />
sydvestligste del af matr. nr. 24 a, området mellem Tobaksvejen,<br />
gangstien og Ring 3 syd for <strong>Gladsaxe</strong> Skole.<br />
Findes der fortidsminder under gravearbejdet, vil de være<br />
omfattet af Museumslovens § 27. (Bekendtgørelse af museumsloven,<br />
lovbekendtgørelse nr. 1505 af 14. december 2006 §<br />
27 stk. 2.) Kroppedal Museum anbefaler, at der udføres arkæologiske<br />
undersøgelser i god tid, før anlægsarbejder påbegyndes.<br />
I modsat fald kan fund af fortidsminder medføre en arbejdsstandsning,<br />
indtil de arkæologiske udgravninger er foretaget,<br />
dog højst op til ét år.<br />
Kroppedal Museum indgår gerne i et samarbejde om en arkæologisk<br />
forundersøgelse i henhold til Museumsloven § 26<br />
og en eventuel egentlig udgravning forud for anlægsarbejdernes<br />
igangsættelse. En arkæologisk forundersøgelse har til formål<br />
at klarlægge arten, omfanget og kvaliteten af eventuelle<br />
fortidsminder.<br />
Den sydvestligste del af matr. nr. 24 a har tidligere været bebygget<br />
med industribebyggelse, hvilket indikerer, at eventuelle<br />
fortidsminder er ødelagt.<br />
Kulturhistorie<br />
I <strong>Kommune</strong>atlas <strong>Gladsaxe</strong> er Tobaksfabrikken med administrationsbygninger,<br />
shedtagsbygningen og forbindelsesgange
givet høj bevaringsværdi med karakteren 2. Bygningerne er<br />
tegnet af arkitekt Hans Rahlf og opført af House af Prince i<br />
1951-52.<br />
I lokalplanen fastlægges der bevarende bestemmelser for<br />
bygningerne, vist på kortbilag 3. Bestemmelsen formuleres<br />
som et generelt forbud mod nedrivning og bygningsændringer<br />
uden Byrådets tilladelse. En tilladelse er en dispensation, som<br />
kan kræve forudgående naboorientering jf. planlovens § 20.<br />
Som eksempel på ombygninger og ændringer, der kræver Byrådets<br />
tilladelse, kan nævnes tilbygninger, udskiftning eller<br />
ændring af tagmaterialer og skorstenspiber, af ydervægges<br />
materialer og farver og af vinduer og udvendige døre. Et afslag<br />
på en ansøgning om tilladelse til nedrivning kan eventuelt indebære,<br />
at kommunen må overtage ejendommen jf. planlovens<br />
§ 49.<br />
Mobilitet<br />
Mobilitetsplanlægning er en samlet betegnelse for en række<br />
metoder og værktøjer, der gennem adfærdspåvirkninger har<br />
til formål at ændre efterspørgslen efter transport i en mere<br />
bæredygtig retning. Byrådet sætter fokus på fremkommelighed<br />
og mobilitet og har en målsætning om at arbejde med<br />
mobilitet i planlægning. Der foreligger ikke en samlet mobilitetsplan<br />
for <strong>Gladsaxe</strong>, men i sammenhæng med lokalplan <strong>221</strong><br />
gives der en række anbefalinger om transportplaner, begrænsning<br />
af bilparkering, anlæg af attraktive byrum, cykel- og<br />
gangstier, kampagner om miljørigtig adfærd, cykelservice m.v.<br />
Klima- og energihensyn i byomdannelsen<br />
Klimaforebyggelse og – tilpasning er vigtige elementer i<br />
byomdannelsen. Byrådet vil udvikle tætte, bæredygtige byområder<br />
i tilknytning til de kommende letbanestationer i <strong>Gladsaxe</strong><br />
Ringby. I lokalplanen stilles der derfor krav om lavenergibyggeri,<br />
og at der anlægges attraktive stier, der sikrer kortest<br />
mulig gangafstand til en letbanestation. Der opfordres til opsamling<br />
og nedsivning af regnvand og at etablere grønne tage<br />
og facader.<br />
Vejbetjening og udbygningsaftale<br />
<strong>Lokalplan</strong>området vejbetjenes i dag fra Ring 3. grundejer har<br />
fået udarbejdet en vurdering af de trafi kale konsekvenser af de<br />
byggemuligheder, som lokalplanen rummer.<br />
Trafi kvurderingen arbejder med følgende trafi kafviklinger:<br />
0. Trafi kafvikling via det nuværende vejnet<br />
1. Åbning af Tobaksvejen<br />
2. Anlæg af forbindelsesvej mellem Tobaksvejen og Ring 3<br />
3. Krydsudvidelser ved <strong>Gladsaxe</strong>vej/Ring 3/ Tobaksvejen<br />
Trafi kvurderingen indgår i Miljørapporten under Trafi kale<br />
konsekvenser.<br />
Som en konsekvens af udbygningen vil det være nødvendigt<br />
at ombygge/omlægge lyskrydset <strong>Gladsaxe</strong>vej/Ring 3/ Tobaksvejen.<br />
Grundejeren af Tobaksfabrikken har i den forbindelse<br />
indgår en udbygningsaftale med <strong>Gladsaxe</strong> <strong>Kommune</strong> om fordelingen<br />
af anlægsudgifterne til omlægning/ombygning af<br />
lyskrydset, åbning af Tobaksvejen og andre ændringer og anlæg.<br />
<strong>Lokalplan</strong>ens bestemmelser i § 13.2 om vilkår for ibrugta-<br />
TOBAKSFABRIKKEN MED MELLEMGANGEN DER FORBINDER PRODUKTIONEN I SHEDTAGSBYGNINGEN MED ADMINISTRATIONEN I BYGNINGEN TIL HØJRE.<br />
5
gen af ny bebyggelse har sammenhæng med udbygningsaftalen.<br />
Ved off entliggørelse af lokalplanforslaget forelå der et udkast<br />
til udbygningsaftale efter planlovens § 21b.<br />
Letbane og Boulevarden<br />
I perioden 2015-2019/2020 anlægges en letbane i Ring 3. Letbanen<br />
får en station i krydset Ring 3/<strong>Gladsaxe</strong>vej/Tobaksvejen<br />
og skaber de planlægningsmæssige forudsætninger for den<br />
planlagte byudvikling.<br />
Ring 3 ombygges til en boulevard omkring letbanen i midten<br />
fl ankeret af vejtræer, to vejbaner i hver retning, allé træer,<br />
adgangsgade til gæsteparkering, cykelstier og fodgængerareal.<br />
Boulevarden etableres på strækningen i takt med, at ejendommene<br />
omdannes.<br />
Inden for lokalplanområdet anlægges Boulevarden i ca. 14<br />
meters bredde. Den del af Boulevarden skal fungere som virksomhedernes<br />
ankomstområde mod vej med en rabat med<br />
træer, gæsteparkering, adgang til eventuel kælderparkering,<br />
cykelsti og fodgængerareal, som vist på bilag 4.<br />
Parkeringsforhold<br />
Byudviklingen har grund i den stationsnære placering ved<br />
kommende letbanestation, og derfor er parkeringsnormerne<br />
6<br />
ADMINISTRATIONSBYGNINGEN<br />
skærpet. Planen fastsætter at der til kontorvirksomheder langs<br />
Boulevarden kun må etableres 1 P-plads pr. 75 m 2 etageareal<br />
mod tidligere 1 P-plads pr. 50 m 2 . Da lokalplanen omfatter den<br />
første del af omdannelsen i <strong>Gladsaxe</strong> Ringby er der givet mulighed<br />
for at supplere med en lempeligere norm, idet der kan<br />
etableres maksimalt 1 P-plads pr. 50 m 2 etageareal under forudsætning<br />
af, at parkeringspladserne etableres i et fælles P-hus<br />
for det samlede område og eventuelle naboområder.<br />
Vejtrafi kstøj<br />
Støjniveauet langs Ring 3 er over 65 dB i dag, og med den øgede<br />
trafi k må støjniveauet forventes at ændre sig. Støjniveauet<br />
på friarealer og i bygningerne vil blive håndteret i byggesagsbehandlingen.<br />
Varmeforsyning<br />
Ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning, fj ernvarme.<br />
Afvandingsforhold<br />
Byrådet ønsker, at det rene regnvand kan nedsives indenfor lokalplanområdet,<br />
for eksempel ved nedsivning på græsarealer
eller i regnbede.<br />
Generelt er det kommunens målsætning at fremme grundvandsdannelsen.<br />
Derfor opfordrer <strong>Gladsaxe</strong> <strong>Kommune</strong> til, at<br />
tagvand nedsives, såfremt jordbunds- og forureningsforhold<br />
tillader det. Befæstede arealer kan eksempelvis udføres som<br />
græsarmerede fl ader.<br />
Nedsivning af regnvand fra veje og parkering, tagvand fra<br />
større byggeri og erhvervsbygninger kræver tilladelse efter<br />
miljøbeskyttelseslovens bestemmelser.<br />
Regnvand, der ikke nedsives, skal afl edes til kommunens offentlige<br />
spildevandssystem i overensstemmelse med kommunens<br />
spildevandsplan. Det samlede afl øb må ikke overstige<br />
den vandmængde, der svarer til de gældende afl øbskoeffi cienter<br />
på 1/3.<br />
Det er muligt at få gode råd om nedsivning samt information<br />
om nedsivningsforhold ved henvendelse til By- og Miljøforvaltningen.<br />
Vandforsyning<br />
<strong>Lokalplan</strong>området ligger i Nordvand A/S’s vandforsyningsområde.<br />
Jordforurening<br />
<strong>Lokalplan</strong>ens område er beliggende i byzone, og ejendomme,<br />
der ligger i byzone, er som udgangspunkt klassifi ceret som let-<br />
DEL AF HAVEN PLANTEBÆLTET MOD ØST<br />
DEL AF HAVEN<br />
tere forurenet i henhold til jordforureningsloven. Dette kaldes<br />
områdeklassifi cering. Forureningen er opbygget gennem mange<br />
år og skyldes f.eks. boligopvarmning, bilers udstødning, industriens<br />
udledning, opfyld og terrænreguleringer samt andre<br />
diff use kilder.<br />
Hvis der skal fl yttes jord fra et areal, der er områdeklassifi -<br />
ceret, skal jorden anmeldes til kommunens miljøafdeling.<br />
Der er registreret jordforurening inden for lokalplanområdet.<br />
Foranstaltninger omkring forureninger behandles nærmere<br />
i miljørapporten.<br />
<strong>Kommune</strong>plan 2009<br />
<strong>Lokalplan</strong>området er omfattet af Tillæg 10 til <strong>Kommune</strong>plan<br />
2009, rammeområde 17.E2.B2 og 17.E1.B1 nord for Ring 3. Der<br />
har vist sig behov for at foretage mindre justeringer af tillæg<br />
10. Der udarbejdes derfor et tillæg 14 til kommuneplan 2009<br />
med det formål, at<br />
Ændre rammen for lokalcentret i rammeområde 17.E1.B1<br />
således, at de 3.000 m 2 deles i 1.500 m 2 til butiksformål nord<br />
for Ring 3, og 1.500 m 2 til butiksformål syd for Ring 3,<br />
lokalcentret udvides til at omfatte rammeområde 17.E2.B2,<br />
området nord for Tobaksvejen<br />
de 1.500 m 2 til butiksformål nord for Ring 3 kan enten etab-<br />
HALL I ADMINISTRATIONSBYGNINGEN<br />
7
leres i 17.E1.B1 eller i 17.E2.B2, med butiksstørrelser på maksimalt<br />
1.000 m 2 til dagligvare og maksimalt 500 m 2 til udvalgsvarebutikker,<br />
den maksimale størrelse på udvalgsvarebutikker på 100 m 2<br />
ændres til maksimalt 500 m 2 .<br />
gennemføre en rammeændring og boligen på Græsmarken<br />
36 overføres fra rammeområde 11.B.13 til 17.E1.B1 og ændrer<br />
anvendelse til erhverv,<br />
øge den maksimale bygningshøjde for 10 etagers bygninger<br />
fra 38 til 40 meter, og<br />
at øge kravet om cykel- P ved boliger fra 1 pr. 50 m 2 bolig til<br />
1,5 pr. 50 m 2 bolig.<br />
Byplanvedtægt<br />
Partiel byplan 10 med tillæg for industrikvarteret m.v. i <strong>Gladsaxe</strong>,<br />
vedtaget i <strong>Gladsaxe</strong> Kommunalbestyrelse den 20. februar<br />
1952, tinglyst 3. juni 1953, ophæves inden for lokalplanens<br />
område.<br />
<strong>Lokalplan</strong>ens fremlæggelse og vedtagelse<br />
Forslaget til lokalplan blev vedtaget af Byrådet 14. november<br />
2012 og blev off entligt bekendtgjort 11.12.2012. <strong>Lokalplan</strong>forslaget<br />
var fremlagt i perioden26.06.2012- 04.09.2012.<br />
Fremlæggelsen gav anledning til 10 tilkendegivelser. Indsigelser<br />
og ændringsforslag vedrørte blandt andet det maksimale<br />
etageareal i område 2, normen for cykelparkering, motionsstien,<br />
bebyggelsens højde i forhold til naboer, hegn og hække<br />
og Tobaksvejens åbning.<br />
<strong>Lokalplan</strong>en blev vedtaget på Byrådets møde 14.11.2012,<br />
hvor der i forhold til lokalplanforslaget blev foretaget en række<br />
ændringe. Der blev blandt andet vedtaget en justering af etagearealet<br />
i område 2, tilføjet bestemmelse om anlæg af cykelparkering,<br />
om højden på bebyggelse langs Boulevarden i forhold<br />
til naboer mod øst, om bevaring af bøgehække og anvendelsesbestemmelsen<br />
i § 3.2 er blevet tilføjet ”til helårsbeboelse”.<br />
I samarbejde med Metroselskabet er der udarbejdet et nyt<br />
tværprofi l på Boulevarden, som erstatter bilag 4.<br />
Meddelelse om den endeligt vedtagne lokalplan blev off entligt<br />
bekendtgjort den 11.12.2012.<br />
<strong>Lokalplan</strong>ens retsvirkninger<br />
Efter Byrådets off entlige bekendtgørelse af lokalplanens vedtagelse<br />
har lokalplanen retsvirkninger som beskrevet i § 16.<br />
8<br />
Mobilitetsplanlægning<br />
En samlet mobilitetsplan for <strong>Gladsaxe</strong> er under udarbejdelse,<br />
og dette afsnit er alene vejledende.<br />
Mobilitetsplanlægning er en samlet betegnelse for en række<br />
metoder og værktøjer, der gennem adfærdspåvirkninger har<br />
til formål at ændre efterspørgslen efter transport i en mere<br />
bæredygtig retning. Det handler kort sagt om at gøre det let<br />
og attraktivt at vælge en bæredygtig transportform som kollektiv<br />
trafi k, cykling eller gang. Det kan også handle om at<br />
styrke mulighederne for at kombinere forskellige transportformer<br />
eller at bruge bilen mere fornuftigt. Mobilitetsplanlægning<br />
er en tilgang til trafi kplanlægning, som sætter fokus på<br />
at sikre en høj grad af mobilitet under hensyn til miljø og klima.<br />
Hjørnestenen i tilgangen er at påvirke rejsen, inden den<br />
begynder, at påvirke valget af transportmiddel samt at eff ektivisere<br />
transporten. En forudsætning for succes er, at alternativer<br />
som velfungerende og eff ektiv kollektiv trafi k og attraktive<br />
cykel- og gangstier er til stede.<br />
Kø og forsinkelser på vejnettet betyder tab af arbejdstid og<br />
øget belastning af miljøet. I fremtidens trafi kplanlægning skal<br />
vi fi nde løsninger, der skaber den nødvendige sammenhæng<br />
mellem transportbehov, klima og adfærd.<br />
Biler belaster CO 2 regnskabet i betydelig grad. I mobilitetsplanlægningen<br />
sættes mål for hvor stor en andel af trafi kken<br />
til et givent område, der skal være bæredygtig. Målene skal<br />
nås ved at indføre en bred vifte af virkemidler for at få beboere<br />
og ansatte til i så stor udstrækning som muligt at vælge bæredygtige<br />
trafi kformer i stedet for bilen.<br />
Virkemidlerne spænder over regulering gennem den fysiske<br />
planlægning, prioritering af bløde og kollektive trafi karter ved<br />
investeringer i vej- og stinettet, adfærdspåvirkninger gennem<br />
kampagner samt vejledning og dialog med de aktører, der vil<br />
etablere sig i området. Det handler om, at skabe de bedst mulige<br />
forhold for de bæredygtige trafi kformer.<br />
Mobilitetsplanlægningen skal være med til at fl ytte investeringerne<br />
i vejanlæg fra vejudvidelser og kapacitetsforøgelse til<br />
at forbedre vilkårene for de bløde trafi kanter. Mobilitetsplanlægningen<br />
skal sikre fremkommelighed og tryghed for alle<br />
trafi kanter og skabe et bedre bymiljø. Det skal være oplagt at<br />
vælge de bæredygtige trafi kformer og dermed et sundere liv<br />
og et bedre klima for os alle.<br />
Ses mobilitetsplanlægningen snævert, mister den sin værdi.<br />
Mobilitetsplanlægningen må strække sig ud over kommunegrænsen<br />
og bør tænkes ind i et regionalt perspektiv.<br />
En række metoder og værktøjer til mobilitetsplanlægning<br />
Letbane<br />
En letbane i Ring 3 vil forbedre den kollektive trafi k på tværs<br />
af byfi ngrene væsentligt, og den vil være en grundpille i en<br />
bæredygtig trafi kudvikling i Ringbyen. Ved letbanestationerne,<br />
hvor bebyggelse og anvendelse kan intensiveres, vil det ha-
ve afgørende betydning for fremkommeligheden at arbejde<br />
med mobilitetsplanlægning.<br />
Erfaringer fra udlandet viser, at en letbane vil kunne fl ytte<br />
omkring 20-25 % af bilisterne over i den kollektive trafi k.<br />
Lægges der samtidig fl ere begrænsninger og restriktioner på<br />
biltrafi kken, vil der kunne opnås yderligere gevinster.<br />
Den allerstørste udfordring ligger i tiden, inden letbanen er<br />
etableret, og inden omdannelse er kommet i gang. Kommende<br />
virksomheder skal kunne tro på planlægningen og på områdets<br />
potentiale og forestille sig hvilket attraktivt byområde,<br />
der er ved at opstå.<br />
Transportplaner<br />
En transportplans overordnede mål er at sikre mest muligt<br />
bæredygtig trafi k til og fra den enkelte virksomhed og til og<br />
fra det aktuelle område.<br />
Transportplanen indeholder en kortlægning af de ansattes<br />
bolig- arbejdsstedstransport og en kortlægning af den arbejdskørsel<br />
virksomhederne har. Transportplanen kan indeholde<br />
retningslinjer for, hvilke tjenestebiler virksomhederne<br />
har, for tilbud om transport til de ansatte i for eksempel<br />
shuttlebus til og fra stationer. Den kan give hjælp til organisering<br />
af samkørsel og informationer om erhvervskort. Tilbuddet<br />
kan også omfatte delebiler, tjenestecykler og/eller pendlercykler,<br />
der benyttes til bolig arbejdsstedstransport. Transportplanen<br />
kan ideelt udarbejdes i samarbejde med virksomhederne<br />
og er ikke en lovpligtig plan.<br />
Byrum<br />
Det er vigtigt, at byrummet ved stoppesteder, stationer og terminaler<br />
er udformet attraktivt. Byrummet skal være behageligt<br />
at opholde sig i, der skal være læ, tryghed og orden. Udseendet<br />
betyder meget for, hvordan borgerne oplever servicen.<br />
Der skal for eksempel være gode muligheder for cykelparkering<br />
og eventuelt cykelcentre, med servicefaciliteter for cyklister.<br />
Byrummet skal være knyttet tæt på gang- og cykelstinettet.<br />
Cykel- og gangstier<br />
Et vigtigt led i en bæredygtig infrastruktur er attraktive stisystemer.<br />
Stierne skal være sammenhængende og udformet, så<br />
de er velegnede til de formål, de skal tjene. Det kan være som<br />
cykelsuperstier, hvor der køres hurtigt og langt, mere lokale<br />
cykelstier af god kvalitet eller som gang- og løbestier og gerne<br />
oplevelsesrige stier. For hver bilist der bliver cyklist, forbedres<br />
CO 2 regnskabet, og samtidig får cyklisten ”gratis” motion til<br />
og fra arbejde.<br />
For at sikre nem adgang til letbanens stationer anlægges et<br />
fi nt forgrenet net af gangstier. Stierne kan indgå i områdets rekreative<br />
anlæg og eventuelt anlægges over private grunde. Stier<br />
kan benyttes til walk and talk og til motion som løbestier.<br />
Bilparkering<br />
At begrænse parkeringen er et virkemiddel, der skal ses i sammenhæng<br />
med alternative trafi kformer, hvis man vil undgå at<br />
hæmme et områdes udvikling. I områder med mange ansatte<br />
vil en begrænsning i parkeringen fremme tilgængeligheden<br />
uden behov for vejudvidelser.<br />
Miljørigtig adfærd<br />
<strong>Kommune</strong>n og den enkelte virksomhed kan ved kampagner<br />
og vejledninger sætte fokus på miljørigtig adfærd. For mange<br />
vil det kræve, at transportvaner ændres. Hvilke transportformer<br />
er der aktuelt at vælge mellem, og kan den daglige transport<br />
planlægges bedre. Der hvor cykling eller gang kan komme<br />
ind som alternativ, helt eller som delvis transport, giver<br />
den en sidegevinst i form af motion til den ansatte. Ansatte<br />
opfordres til at deltage i Dansk Cyklistforbunds årlige kampagne<br />
Cykler til arbejde og andre kampagner og konkurrencer.<br />
Mobilitet er svær at kommunikere som begreb. Men ved<br />
at oplyse og markedsføre konkrete alternativer til bilerne vil<br />
fl ere ændre både holdning og adfærd.<br />
Cykelservice<br />
Cyklen er et godt alternativ til alle transportformer mellem<br />
bolig og arbejdsplads.<br />
Cyklen som transportform skaber behov for bade- og omklædningsrum,<br />
cykelkælder og cykelværksted som den enkelte<br />
virksomhed må etablere. Virksomhederne kan etablere fi rmacykelordninger<br />
og stille pendlercykler til rådighed.<br />
Cykelfremme og ”medvind” på cykelstien<br />
Tag cyklen med i tog, bus og letbane - det vil fremme brugen<br />
af cykel som transportmiddel.<br />
Elcyklerne er på vej frem og ikke alene til ældre og cyklister<br />
med helbredsproblemer. Elcyklen giver ”medvind” på cykelstien<br />
og er et alternativ til pendlere, der har 10-15 km eller mere<br />
til arbejde. Elcyklen er et transportmiddel, der samtidig giver<br />
brugeren motion.<br />
I 2009 var 10 % af de cykler, der sælges i Holland elcykler,<br />
mens andelen i Danmark lå på 3-4 %.<br />
9
Resumé<br />
<strong>Lokalplan</strong>en giver mulighed for, at der kan opføres en markant<br />
facadebebyggelse i 6-10 etager langs Ring 3. Bebyggelsen bag<br />
facadebebyggelsen bliver lavere fra højest 5 etager ved Tobaksvejen<br />
og ned til 2 etager nærmest åben-lav boligområdet nord<br />
for lokalplanområdet. Anvendelsen fastsættes til erhverv, kontor-<br />
og serviceerhverv m.v. uden miljøgener og udendørs oplag,<br />
og der kan opføres eller indrettes boliger i området nord<br />
for Tobaksvejen. Der planlægges etableret en ind/udkørsel til<br />
Ring 3 i områdets vestlige del. Den oprindelige fabrik og haven<br />
øst herfor samt plantebæltet skal bevares.<br />
I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer<br />
er der foretaget en screening af forslaget til lokalplan, som<br />
viser, at planen vil kunne påvirke miljøet væsentligt. <strong>Kommune</strong>n<br />
har derfor valgt at udarbejde en miljøvurdering omkring<br />
følgende parametre:<br />
Skyggeforhold<br />
Forurenet jord<br />
Overfl adevand<br />
Trafi kale konsekvenser<br />
Sikkerhed og tryghed i trafi kken<br />
Kulturhistoriske værdier<br />
Skyggeforhold<br />
Fra facadebebyggelsen i op til 10 etager vil der falde en skygge<br />
på bebyggelsen nord og øst herfor afhængig af hvor solen står<br />
på himlen. Højden på bebyggelse i feltet mellem indkørslen og<br />
Græsmarken er særlig kritisk. I forbindelse med et konkret<br />
projekt, er det en forudsætning for byggetilladelse, at det vurderes<br />
i hvilket omfang boligerne på Græsmarken påvirkes af<br />
skygge i perioden forårs-sommer- efterår.<br />
O-alternativet<br />
Der er ingen skyggegener fra eksisterende bebyggelse.<br />
Forurenet jord<br />
Jordforureninger registreres i Danmark på matrikelniveau opdelt<br />
i kortlægninger på vidensniveau 1 (V1)og vidensniveau 2<br />
(V2). V1 er områder, hvor der er mistanke om forurening,<br />
mens V2 er områder, hvor der er påvist forurening. Herudover<br />
er der en generel registrering af primære byzoner som områdeklassifi<br />
cerede.<br />
I <strong>Gladsaxe</strong> er stort set hele kommunen områdeklassifi ceret,<br />
dvs. jorden betragtes som lettere forurenet, selv om der nødvendigvis<br />
ikke foreligger jordprøver, der dokumenter dette.<br />
Konsekvensen af områdeklassifi ceringen er blandt andet, at al<br />
jordfl ytning skal anmeldes til kommunen for at sikre, at forurenet<br />
jord ikke spredes til uforurenede arealer.<br />
10<br />
Miljørapport for lokalplan <strong>221</strong><br />
House af Prince<br />
<strong>Lokalplan</strong> <strong>221</strong> omfatter fl ere steder, hvor der er registreret<br />
forurening. Forureningen ved Ringvejen med trichlorethylen<br />
er problematisk i forhold til indeklima og er en del af Region<br />
Hovedstadens off entlige indsats. Den nordlige forurening med<br />
triacetin forventes at blive fj ernet af BAT i et omfang, så den<br />
ikke længere udgør en risiko for jord eller grundvand. Dette<br />
område vil kunne frigives til boligbyggeri, men vil muligvis<br />
blive kortlagt som forurenet af Region Hovedstaden.<br />
Hvis der skal bygges på en kortlagt ejendom, kræver det en<br />
tilladelse efter jordforureningsloven. Formålet er at sikre, at<br />
ejendommen er grundigt undersøgt, at projektet ikke fordyrer<br />
en fremtidig off entlig indsats mod forureningen, og at byggeriet<br />
kan benyttes uden sundhedsrisiko overfor beboere eller<br />
brugere. I forhold til en fremtidig ændret arealanvendelse er<br />
der især to forhold, der har betydning, nemlig om forureningen<br />
er immobil eller fl ygtig. De immobile stoff er spredes ikke<br />
særlig let i hverken jord, vand eller luft, hvilket typisk er tjærestoff<br />
er, metaller og tungere olier. De fl ygtige stoff er spredes<br />
modsat de immobile stoff er som regel meget let i jord, vand og<br />
luft og er ofte lette benzin- og olieprodukter samt diverse opløsningsmidler.<br />
Denne type forurening vil ofte kunne sive<br />
hurtigt ned til grundvandet, men vil også kunne dampe af til<br />
omgivelserne, dvs. i luftform trænge ind i omkringliggende<br />
bygninger.<br />
Forureningen med trichlorethylen ved Ringvejen er en fl ygtig<br />
forurening og har betydning for, hvordan området kan anvendes.<br />
O-alternativet<br />
Der er ikke noget incitament til at fj erne forureningen, der vil<br />
blive foretaget de afl edende foranstaltninger som miljølovgivningen<br />
kræver.<br />
Overfl adevand<br />
I de senere år er det oftere og oftere sket, at nedbør falder som<br />
ekstrem regn, og det vil sige, at meget store regnmængder falder<br />
på kort tid og skaber oversvømmelser. Den gældende afløbskoeffi<br />
cient på 1/3 skal overholdes, og det betyder, at overfl<br />
adevandet herudover skal nedsives eller på anden måde<br />
håndteres på egen grund.<br />
Der er en række forskellige metoder, som kan anvendes enkeltvis,<br />
men ofte med fordel kombineres. Overfl adevandet kan<br />
håndteres ved nedsivning, ved forsinkelse, ved fordampning<br />
og ved transport. I pjecen ”Regnvand – hvordan håndterer du<br />
regnvand lokalt” er der eksempler på de forskellige metoder.<br />
<strong>Lokalplan</strong>området skulle være egnet til nedsivning, men da<br />
det er en tidligere industrigrund, skal der være særlig opmærksomhed<br />
på, hvor der tillades nedsivning. Der vil ikke
kunne gives tilladelse til nedsivning på forurenede eller formodet<br />
forurenede arealer. Som udgangspunkt vil der kunne<br />
etableres nedsivningsanlæg i haven og i plantebæltet.<br />
O- alternativet<br />
Meget store dele af lokalplanområdet er enten bebygget eller<br />
asfalteret. Det forurenede område ved Ringvejen henligger p.t.<br />
ubebygget, men her er der særlige afværgeforanstaltninger,<br />
som sikrer, at regnevandet ikke trækker forureningen med<br />
ned til grundvandet.<br />
Trafi kale konsekvenser<br />
Der foreligger en trafi kvurdering, senest revideret 13.11.2012.<br />
I trafi kvurderingen opstilles en række scenarier for, hvordan<br />
trafi kken vurderes at udvikle sig på baggrund af det planlagte<br />
nybyggeri i området. Der peges på, at der vil være behov for en<br />
række forskellige trafi kløsninger for at sikre trafi k til og fra<br />
Tobaksgrunden:<br />
Trafi kafviklingen i det nuværende lyskryds ved<br />
Ring3/<strong>Gladsaxe</strong>vej/Tobaksvejen<br />
Åbning af Tobaksvejen så trafi kken kan afvikles til<br />
<strong>Gladsaxe</strong> Møllevej og i krydset ved Ring 3.<br />
Anlæg af vej mellem Tobaksvejen og Ring 3 i områdets vestlige<br />
del<br />
Udvidelse af krydset Ring 3/<strong>Gladsaxe</strong>vej/Tobaksvejen<br />
med ekstra svingbaner<br />
O-alternativet<br />
Fabrikkens hidtidige virke gav ikke anledning til trafi kale<br />
problemer. Området er p.t. ubenyttet.<br />
Sikkerhed og tryghed i trafi kken<br />
Der planlægges for en markant intensivering af aktiviteterne,<br />
og den vil skabe mere trafi k for alle trafi karter. Trafi ksikkerheden<br />
skal derfor vurderes og følges nøje både i og uden for<br />
området. En væsentlig stigning i trafi kken på Tobaksvejen kan<br />
udløse behov for cykelstier.<br />
O-alternativet<br />
Der er cykel- og gangsti langs Ring 3 i den nordlige side.<br />
Kulturhistoriske værdier<br />
Tobaksfabrikken blev opført i 1951-52 og er optaget i <strong>Kommune</strong>atlas<br />
<strong>Gladsaxe</strong>. Det oprindelige fabrikskompleks blev tegnet<br />
af arkitekt Hans Rahlff og omfatter administrationsbygningerne<br />
mod øst og shedtagsbygningen samt forbindelsesgangene<br />
mellem. Dette byggeri er udpeget med høj bevaringsværdi<br />
karakteren 2 i kommuneatlasset. <strong>Lokalplan</strong>en vil indeholde et<br />
generelt forbud mod nedrivning og bygningsændringer uden<br />
Byrådets tilladelse.<br />
O-alternativet<br />
Produktion og administration er fl yttet og ejendommen henligger<br />
ubenyttet p.t. Ejeren arbejder med at udvikle ejendommen,<br />
så den kan leve op til visionerne i helhedsplanen for<br />
<strong>Gladsaxe</strong> Ringby. Der udarbejdes ikke andre alternativer.<br />
Overvågning<br />
Formålet med overvågningen er at sammenholde de reelle,<br />
aktuelle miljøpåvirkninger med de påvirkninger, der blev<br />
identifi ceret i miljørapporten. Det er endvidere formålet, at<br />
identifi cere og håndtere væsentlige negative virkninger og<br />
eventuelt uventede indvirkninger, at indsamle data om miljøstatus<br />
samt at sikre, at foreslåede afbødende foranstaltninger<br />
føres ud livet.<br />
Følgende punkter bør overvåges for at sikre, at der bliver fulgt<br />
op på eventuelle problemer:<br />
Som en del af byggetilladelsen skal der foreligge skyggediagrammer<br />
for de enkelte byggeprojekter, som gør det muligt<br />
at vurdere eventuelle skyggegener for den omkringliggende<br />
boligbebyggelse<br />
Efterhånden som omdannelsesplanerne bliver mere konkrete,<br />
vil det være nødvendigt at søge mere detaljeret viden om<br />
områdets forureningsmæssige kompleksitet. Miljøafdelingen<br />
inddrages ved plan- og byggesagsbehandlingen, fordi<br />
der er tale om byggeri på en ejendom, hvor der er konstateret<br />
jordforurening, og hvor der sker en ændret anvendelse.<br />
Håndtering af overfl adevand eller regnvand vil der fortsat<br />
blive sat fokus på i Klimatilpasningsplanen.<br />
Trafi kale konsekvenser er vurderet i trafi kanalyse senest revideret<br />
13.11.2012. På et overordnet plan er det vurderet<br />
hvilke tiltag på vejnettet, der er nødvendige for at sikre en<br />
acceptabel afvikling af trafi kken. Udbygningsaftalen skal<br />
være med til at sikre, at der udføres de ændringer, som trafi<br />
kudviklingen medfører behov for på det off entlige vejnet.<br />
Ved ændringer af veje og stier vil der være særlig fokus på<br />
sikkerhed for cyklister og forgængere j.f. Trafi ksikkerhedsplanen.<br />
Detailprojekter for trafi kprojekter skal forelægges<br />
for Trafi k- og Teknikudvalget til godkendelse.<br />
Ved ombygninger af og tilbygninger til de bevaringsværdige<br />
bygninger skal opmærksomheden være særlig skærpet på<br />
vurdering af byggeriets arkitektoniske udtryk.<br />
Sammenfatning<br />
De væsentligste miljøgener, planen skaber, er den øgede trafi k,<br />
og biltrafi kken vil, uanset der kommer en letbane, forventes at<br />
stige mærkbart.<br />
Den positive eff ekt af planen er omdannelsen fra nedslidt<br />
industriområde til bæredygtig bydel med kontor- og serviceerhverv<br />
m.v.<br />
Redegørelse om Miljørapportens betydning for lokalplan<br />
<strong>221</strong><br />
Fremlæggelsen af lokalplanen med tilhørende miljørapport<br />
gav anledning til 10 tilkendegivelser, som har medført en tilføjelse<br />
til lokalplanens § 4.1.2 om bygningshøjder. For at tage<br />
hensyn til grundejere på Græsmarken suppleres bestemmelsen<br />
med bygningsreglementets regel om det skrå højdegrænseplan<br />
for en bygnings højde i forhold til naboskel. Bebyggelsens<br />
højde på 6-10 etager må med tilføjelsen ikke overstige 1,4<br />
gange afstanden til naboskel mod Græsmarken. Samtidig fast-<br />
11
sætter miljørapporten, at der skal foreligge skyggediagrammer<br />
for de enkelte byggeprojekter.<br />
En indsiger ønsker ikke, at Tobaksvejen genåbnes, som lokalplanen<br />
giver mulighed for. De trafi kale konsekvenser er vurderet<br />
i miljørapporten, og der peges blandt andet på, at en åbning<br />
af Tobaksvejen skal sikre, at trafi kken kan afvikles. Byrådet<br />
ændrer derfor ikke bestemmelsen om Tobaksvejen.<br />
12
<strong>Lokalplan</strong> <strong>221</strong><br />
House of Prince<br />
I henhold til lov om planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 937 af<br />
24.09.2009) med senere ændringer fastsættes følgende bestemmelser<br />
for det i § 2 nævnte område:<br />
§ 1 <strong>Lokalplan</strong>ens formål<br />
Denne lokalplan har til formål:<br />
at fastlægge det planmæssige grundlag for, at Tobaksfabrikken<br />
kan omdannes til en attraktiv bæredygtig bydel med erhverv<br />
og andre byfunktioner i overensstemmelse med helhedsplanens<br />
visioner for <strong>Gladsaxe</strong> Ringby,<br />
at fastlægge de overordnede principper for placering og omfang<br />
af ny bebyggelse, herunder at bebyggelsen langs Boulevarden<br />
skal have facade hertil,<br />
at fastlægge principper og retningslinjer for nybyggeriets arkitektoniske<br />
kvalitet og for variation i facadebebyggelsen<br />
mod Boulevarden udtrykt ved, at bebyggelsen gives forskellige<br />
højder og gennemskæres af passager,<br />
at sikre områdets arkitektoniske kvaliteter i den bevaringsværdige<br />
bebyggelse, og at omdannelse og nybyggeri sker i<br />
samspil med den bevaringsværdige bebyggelse,<br />
at stille krav om, at haven og plantebæltet skal bevares og<br />
sammen med veje, stier og passager medvirke til at give området<br />
et helhedspræg af høj kvalitet,<br />
at sikre en bæredygtig udvikling, som for eksempel ved at<br />
rent regnvand nedsives indenfor området, i nedsivningsanlæg<br />
og eller ved andre klimatilpasningsanlæg i haven og i<br />
plantebæltet,<br />
at sikre off entlig adgang til områdets stier og motionsstien,<br />
og at området er attraktivt at bevæge sig gennem,<br />
at fastlægge en maksimumsnorm for parkering og stille krav<br />
om, at størstedelen af parkeringspladserne ved fuld udbygning<br />
skal etableres i konstruktion, og<br />
at give mulighed for, at nedlægge boligen på Græsmarken 36<br />
og inddrage ejendommen i lokalplanens område.<br />
§ 2 Område og zonestatus<br />
2.1<br />
<strong>Lokalplan</strong>området, som er beliggende i byzone, afgrænses og<br />
opdeles i delområde 1 og 2, som vist på kortbilag 1.<br />
2.2<br />
<strong>Lokalplan</strong>området omfatter følgende matr. nr., alle af <strong>Gladsaxe</strong><br />
24 a, 14 e (Græsmarken 36).<br />
§ 3 Områdets anvendelse<br />
3.1<br />
Område 1<br />
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsområde, erhvervsformål<br />
med kontor, kontorhotel, hotel, hotellejligheder,<br />
konference og udstillingsfaciliteter, laboratorier, uddannelse<br />
og forskning, off entlig- og privat service, fælles faciliteter for<br />
området som restaurant og caféer, kultur og fritidsaktiviteter,<br />
lokalcenter samt fælles parkeringsanlæg.<br />
3.1.1<br />
Det samlede bruttoetageareal til butikker må ikke overstige<br />
1.500 m 2 . Dagligvarebutikker må højst have et bruttoetageareal<br />
på 1.000 m 2 og udvalgsvarebutikker højst 500 m 2 .<br />
3.1.2<br />
Lokalcentret, med et maksimalt butiksareal på 1.500 m 2 , kan<br />
etableres enten helt eller delvist i område 1 eller i område 2.<br />
3.2<br />
Område 2<br />
Områdets anvendelse fastlægges til blandet bolig og erhverv<br />
med kontor, kontorhotel, hotel, hotellejligheder, konference og<br />
udstillingsfaciliteter, laboratorier, uddannelse og forskning,<br />
off entlig- og privat service, fælles faciliteter for området som<br />
restaurant og caféer, kultur og fritidsaktiviteter, lokalcenter,<br />
boliger, kollegier i forbindelse med uddannelsesinstitutioner<br />
samt fælles parkeringsanlæg. Ved boligbyggeri skal der<br />
opføres mindst 40 boliger til helårsbeboelse.<br />
3.2.1<br />
Det samlede bruttoetageareal til butikker må ikke overstige<br />
1.500 m 2 . Dagligvarebutikker må højst have et bruttoetageareal<br />
på 1.000 m 2 og udvalgsvarebutikker højst 500 m 2 .<br />
13
§ 4 Bebyggelsens omfang og placering<br />
4.1<br />
Område 1<br />
Der må maksimalt opføres 85.000 m 2 etageareal i område 1.<br />
4.1.1<br />
Inden for byggefeltet, vist på kortbilag 2, skal bebyggelse opføres<br />
i mindst 6 og højest 10 etager med en mindste højde på 22<br />
meter og en største højde på 40 meter.<br />
4.1.2<br />
Bebyggelsen skal opføres i varierende højder fra 6 til 10 etager.<br />
Bebyggelsens højde må dog ikke overstige 1,4 gange afstanden<br />
til nakoskel mod øst (til åben-lav boligbebyggelse).<br />
4.1.3<br />
Facadebebyggelsen mod boulevarden skal opføres med facadelinje<br />
i den fastlagte byggelinje, vist på kortbilag 2. Ved bebyggelse<br />
som ikke har en klar facadelinje skal mindst en bygningsdel<br />
(et hjørne, en søjle e. c.) opføres i den fastlagte byggelinje.<br />
Bebyggelsen skal orienteres mod boulevarden.<br />
4.1.4<br />
Bebyggelsen mod boulevarden skal gennembrydes af 3-4 passager<br />
og/eller sigtelinjer som vist i princippet på kortbilag 2.<br />
Passagerne kan udformes som byrum mellem to bygninger,<br />
som passage under byggeri og gennem gårdrum eller som passage<br />
hen over en bygningsdel.<br />
4.1.5<br />
Inden for byggefeltet, vist på kortbilag 2, skal bebyggelse placeres,<br />
udformes og indrettes på en sådan måde, at opholdsrum<br />
og arbejdsrum opnår tilfredsstillende lysforhold. Bygningsdele<br />
med facader uden lyskrav kan bygges sammen.<br />
4.1.6<br />
Ud over bestemmelserne i § 4.1.1-4.1.4 for nyt byggeri kan der<br />
opføres tilbygninger i én etage som en integreret del af bebyggelsen.<br />
4.1.7<br />
Ved butikker skal varegårde være overdækkede og integreret i<br />
byggeriet. Varegårde må ikke placeres ud mod Boulevarden.<br />
4.2<br />
Område 2<br />
Der må maksimalt opføres 35.000 m 2 etageareal i område 2.<br />
Det vil sige 19.000 m 2 etageareal og 2.500 m2 etageareal indføjet<br />
i det bevaringsværdige byggeris ydre rammer, i alt 21.500<br />
m 2 .<br />
4.2.1<br />
Ved butikker skal varegårde være overdækkede og integreret i<br />
byggeriet.<br />
4.2.2<br />
Der må, udover det angivne etageareal i § 4.2, opføres parke-<br />
14<br />
ring i konstruktion med et samlet maksimalt etageareal på<br />
35.000 m 2 .<br />
4.2.3<br />
I den vestlige del af område 2 må ny bebyggelse opføres i 2-5<br />
etager. Ny bebyggelse må maksimalt opføres i 2 etager op mod<br />
boligbebyggelsen i nord og i maksimalt 5 etager i den sydligste<br />
del ved Tobaksvejen, som vist på kortbilag 2. Mellem bebyggelsen<br />
i 2 og 5 etager må bebyggelsen opføres jævnt stigende i<br />
3 og 4 etager.<br />
4.2.4<br />
For bebyggelse i maksimalt 2 etager må bygningshøjden ikke<br />
overstige 9 meter, og for bebyggelse i maksimalt 5 etager må<br />
bygningshøjden ikke overstige 20 meter.<br />
Parkeringshus må uanset antallet af etager opføres med<br />
sammen bygningshøjde som den øvrige bebyggelse.<br />
4.2.5<br />
Bebyggelse skal placeres, udformes og indrettes på en sådan<br />
måde, at opholdsrum og arbejdsrum opnår tilfredsstillende<br />
lysforhold. Bygningsdele med facader uden lyskrav kan bygges<br />
sammen. Ved boligbyggeri lægges vægt på bolignære grønne<br />
udearealer.<br />
4.2.6<br />
Der må opføres mindre bygninger, som er nødvendige for områdets<br />
drift, samt tilbygninger til det bevaringsværdige byggeri,<br />
når byggeriets ydre fremtræden er tilpasset bebyggelsens<br />
arkitektoniske udtryk.<br />
§ 5 Bebyggelsens ydre fremtræden<br />
5.1<br />
Som overordnet retningslinje gælder, at bygninger skal fremstå<br />
med et arkitektonisk formsprog, der både medvirker til, at<br />
området samlet set fremstår varieret, og at de enkelte bygninger<br />
fremstår som byarkitektoniske helheder.<br />
5.2<br />
Bygningsoverfl ader må som helhed ikke være refl ekterende og<br />
spejlende og må ikke virke generende for omgivelserne.<br />
5.3<br />
For parkeringshuse gælder, at de skal fremstå arkitektonisk<br />
velintegrerede i den omkringliggende bebyggelse eller som arkitektonisk<br />
markante enheder. Der skal være variation i facadernes<br />
udtryk, gerne med kunstnerisk udsmykning og/eller<br />
med grønne facader.<br />
5.4<br />
Tekniske anlæg og installationer, herunder blandt andet ventilation,<br />
elevatortårne og trappehuse til tagterrasser, skal så vidt<br />
muligt placeres inden for bygningens volumen. Anlæg og installationer<br />
placeret oven på tag kræver Byrådets godkendelse
og skal placeres og udformes således, at de fremtræder som<br />
integrerede dele af bygningens arkitektur.<br />
5.5<br />
Facader og tagfl ader, der har en god orientering mod solen,<br />
kan udformes med mulighed for at udnytte solenergi. Bæredygtige<br />
elementer, solceller og lignende skal integreres i facadens/tagfl<br />
adens arkitektur eller udformes som selvstændige<br />
arkitektoniske elementer af høj kvalitet. Solpaneler på tag, der<br />
ikke er integreret i tagfl adens arkitejtur, må ikke være synlige<br />
fra terræn.<br />
§ 6 Bevaring af bebyggelse og grønne områder<br />
6.1<br />
Administrationsbygningerne, shedtagsbygningen samt forbindelsesgangene,<br />
vist på kortbilag 3, må ikke nedrives, ombygges<br />
eller på anden måde ændres uden Byrådets godkendelse.<br />
6.2<br />
Haven og plantebæltet, med beliggenhed som vist på kortbilag<br />
3, skal bevares. Der må foretages almindelig vedligeholdelse,<br />
hvor fældninger erstattes af nyplantninger. Den eksisterende<br />
bøgehæk skal bevares i sin nuværende form, og den kan ikke<br />
ændres uden Byrådets godkendelse.<br />
§ 7 Klima - regnvand<br />
7.1<br />
Der kan etableres regnbede og nedsivningsanlæg i græs o.l.,<br />
som sikrer, at rent regnvand nedsives i lokalplanområdet.<br />
Nedsivningsanlæg, der kan integreres på en naturlig måde og<br />
uden større indgreb i den eksisterende beplantning, må etableres<br />
i haven og i plantebæltet mod øst og nord. Regnvand kan<br />
i øvrigt nedsives på nærmere angivne vilkår, såfremt jordbunds-<br />
og forureningsforhold tillader det.<br />
7.2<br />
Ved afvanding af regnvand til kloaksystemet må den maksimale<br />
vandmængde ikke overstige de gældende afl øbskoeffi -<br />
cienter på 1/3.<br />
§ 8 Veje, overkørsler og stier<br />
8.1<br />
Området har vejadgang fra Boulevarden/Ring3 i krydset ved<br />
<strong>Gladsaxe</strong>vej. Der kan etableres en ny adgangsvej som privat<br />
fællesvej til Ring 3 i områdets vestlige del, som vist i princippet<br />
på kortbilag 2. Ind- og udkørsel til adgangsvej må ikke<br />
krydse over Boulevarden/Ring 3 (letbanen).<br />
8.2<br />
Tobaksvejen genåbnes som privat fællesvej inden for lokalplanens<br />
område, og der anlægges interne veje eller private fællesveje,<br />
som vist i princippet på kortbilag 2. Med Byrådets tilladelse<br />
kan der anlægges andre interne veje eller private fællesveje<br />
i området, end de på kortbilag 2 viste.<br />
8.3<br />
Del af Boulevarden etableres inden for lokalplanens område i<br />
ca. 14 meters bredde med adgangsveje, gæsteparkering, eventuel<br />
tilkørsel til parkeringskældre, cykel og fortove, rabatter og<br />
beplantning, som vist i princippet på kortbilag 2 og på bilag 4.<br />
8.4<br />
Der udlægges areal til stier, som sikrer kortest mulig gangafstand<br />
til den kommende station på letbanen. Herudover kan<br />
der anlægges stier med en beliggenhed og udstrækning, der er<br />
tilpasset bebyggelsens struktur og anvendelse.<br />
Der skal være off entlig adgang til områdets stier.<br />
8.5<br />
Der anlægges en motionssti, som en ”skovsti” igennem plantebæltet,<br />
som vist i princippet på kortbilag 3. Stien skal have forbindelse<br />
til andre stier eller fortove.<br />
§ 9 Byggelinjer og parkering<br />
9.1<br />
Langs Ring 3 gælder en vejbyggelinje på 25 meter fra vejmidte<br />
og en (bebyggelsesregulerende) byggelinje på 30 meter fra vejmidten.<br />
Der fastlægges ikke byggelinjer langs Tobaksvejen.<br />
9.2<br />
For område 1 gælder følgende parkeringsnorm:<br />
Ved nybyggeri og omdannelse etableres maksimalt<br />
1 P-plads pr. 75 m 2 kontorerhverv<br />
1 P-plads pr. 50 m 2 andre erhverv<br />
1 P-plads pr 25 m 2 detailhandel<br />
Ved fuld udbygning skal mindst 80 % af P-pladserne etableres<br />
i konstruktion indenfor lokalplanens område. Parkeringspladser<br />
til gæster kan etableres på terræn på den strækning af<br />
Boulevarden, som er vist på kortbilag 2.<br />
9.3<br />
For område 2 gælder følgende parkeringsnorm:<br />
Ved nybyggeri og omdannelse etableres maksimalt<br />
1 P-plads pr. 50 m 2 kontor- og andre erhverv<br />
1 P-plads pr bolig<br />
9.4<br />
Parkeringskravet i det enkelte område kan udmøntes i hele lokalplanens<br />
område.<br />
15
9.5<br />
Der må maksimalt etableres 650 P-pladser på terræn i hele lokalplanområdet.<br />
Parkeringspladser på terræn skal ved beplantning<br />
eller belægning gives et grønt præg. I udviklingsfasen<br />
vil der midlertidigt kunne tillades placeret fl ere P-pladser<br />
på terræn.<br />
9.6<br />
Langtidsparkering er ikke tilladt, dog må lastbiler og større<br />
varevogne over 3.500 kg egenvægt med ærinde i området parkere<br />
tidsbegrænset i forhold til ærindet.<br />
9.7<br />
Der kan etableres yderligere P-pladser svarende til normen 1<br />
P-plads pr. 50 m 2 etageareal i fælles konstruktion/parkeringshuse<br />
for området.<br />
9.8<br />
Der gælder følgende norm for cykelparkering:<br />
1,5 cykel P-plads pr 100 m 2 etageareal til kontor, liberale erhverv<br />
og lignende<br />
Mindst 1 cykel P-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal til detailhandel<br />
Mindst 1,5 cykel P-plads pr. 50 m 2 boligareal<br />
Halvdelen af det krævede antal cykelparkeringspladser ved<br />
kontor, liberale erhverv og lignende skal anlægges fra starten<br />
af, og resten senest, når enten grundejerforeningen eller Byrådet<br />
kræver det.<br />
§ 10 Ubebyggede arealer og hegning<br />
10.1<br />
Ubebyggede arealer, der ikke anvendes til torve, opholdszoner,<br />
parkering eller vej i de dele af området, der er omdannet, skal<br />
anlægges og vedligeholdes som grønne arealer.<br />
10.2<br />
Udendørs oplag må ikke fi nde sted, heller ikke udendørs oplag<br />
fra butikker i form af emballage, transportpaller og aff aldscontainere<br />
m.v.<br />
10.3<br />
På ubebyggede arealer, som efter Byrådets skøn henligger i<br />
skæmmende, forsømt eller uordentlig tilstand, kan Byrådet<br />
stille krav om foranstaltninger, der bringer den ønskede situation<br />
til ophør.<br />
10.4<br />
Der skal sikres udendørs opholdsarealer svarende til mindst<br />
50 % af bruttoetagearealet ved boliger og 5 % ved erhvervsarealer.<br />
I beregningen af udendørs opholdsarealer til erhvervsvirksomheder<br />
og boliger kan tagterrasser, torve og opholdszoner,<br />
haven eller plantebæltet inden for lokalplanens område<br />
medregnes.<br />
16<br />
10.5<br />
Belægninger, træplantninger, belysning og inventar skal udformes<br />
på en måde, så det medvirker til at give bydelen en<br />
kvalitativ og bymæssig fremtræden.<br />
Ved valg af belægninger og afvandingssystem skal der tages<br />
hensyn til muligheden for nedsivning af regnvand.<br />
10.6<br />
Ved anlæg og vedligeholdelse af adgangs- og opholdsarealer<br />
skal der tages hensyn til bevægelseshæmmedes færden.<br />
10.7<br />
Der må ikke opsættes hegn inden for området eller mod Boulevarden.<br />
Byrådet kan under særlige omstændigheder tillade,<br />
at der opsættes hegn mod naboarealer udformet som levende<br />
hegn, eventuelt som et beplantet trådhegn.<br />
10.8<br />
Belysning langs veje skal udføres som parkbelysning. Belysning<br />
derudover skal tilpasses de enkelte bygninger.<br />
§ 11 Antenner og skiltning<br />
Skiltning og reklamering skal begrænses og tilpasses bygningernes<br />
arkitektoniske udtryk og følge retningslinjerne i Designmanualen<br />
for <strong>Gladsaxe</strong> <strong>Kommune</strong> (1998). Skiltning må<br />
kun fi nde sted med Byrådets tilladelse i hvert enkelt tilfælde.<br />
§ 12 Energiforbrug<br />
12.1<br />
Nybyggeri må kun udføres som lavenergiklasse i henhold til<br />
det til enhver tid gældende bygningsreglement.<br />
12.2<br />
Bygninger, der er udpeget som bevaringsværdige, er undtaget<br />
for § 12.1.<br />
§ 13 Vilkår for ibrugtagen af ny bebyggelse<br />
13.1<br />
Ny bebyggelse må ikke tages i brug før den er tilsluttet kollektiv<br />
varmeforsyning, fj ernvarme.<br />
13.2<br />
Når Byrådet vurderer, at trafi kbelastningen i krydset <strong>Gladsaxe</strong>vej/Ring<br />
3/Tobaksvejen er nået op på et niveau svarende<br />
til trafi kken i 2000, skal der iværksættes foranstaltninger for<br />
trafi kafviklingen, og når det viser sig nødvendigt, gennemføres<br />
ombygninger i krydset i overensstemmelse med den indgåede<br />
udbygningsaftale.
13.3<br />
I område 1 må ny bebyggelse med et etageareal, der overstiger<br />
45.000 m 2 , ikke tages i brug, før der er etableret parkering i<br />
konstruktion. Kravet kan lempes i forhold til eventuel etablering<br />
af parkeringskældre.<br />
13.4<br />
Ny bebyggelse med et etageareal, der overstiger ca. 40.000 m 2 ,<br />
må ikke tages i brug før Tobaksvejen er åbnet, og motionsstien<br />
gennem plantebæltet er anlagt.<br />
§ 14 Grundejerforening<br />
14.1<br />
Der skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt for<br />
samtlige ejere af ejendomme, der udstykkes inden for lokalplanområdet.<br />
Foreningen har pligt til at optage ejere af allerede udstykkede<br />
ejendomme. Foreningen skal oprettes, når Byrådet forlanger<br />
det.<br />
14.2<br />
Grundejerforeningen skal forestå etablering af de i § 8.1, 8.2 og<br />
8.4 nævnte private fællesveje og stier.<br />
14.3<br />
Grundejerforeningen fastsætter regler for drift og vedligeholdelse<br />
af haven og plantebæltet som fastlagt i § 6 og af de i § 8<br />
fastlagte veje og stier og andre fællesanlæg som P-huse.<br />
14.4<br />
Grundejerforeningen skal i øvrigt udføre de opgaver, som kan<br />
henlægges til foreningen i medfør af lovgivningen.<br />
14.5<br />
Grundejerforeningen kan varetage medlemmernes interesser<br />
af enhver art i forbindelse med de ejendomme, der henhører<br />
under foreningens område.<br />
§ 15 Ophævelse af byplanvedtægt<br />
Byplanvedtægt nr. 10, tinglyst den 3. juni 1953, ophæves for de<br />
ejendomme, der er omfattet af denne lokalplan.<br />
§ 16 <strong>Lokalplan</strong>ens retsvirkninger<br />
16.1<br />
Ejendomme, der er omfattet af lokalplanen, må kun udstykkes,<br />
bebygges og anvendes i overensstemmelse med planens<br />
bestemmelser.<br />
Eksisterende lovlig anvendelse af ejendommene kan fortsætte<br />
som hidtil, idet lokalplanen ikke medfører en handlepligt i<br />
form af krav om etablering af de anlæg, som planen muliggør.<br />
16.2<br />
Byrådet kan meddele dispensationer til mindre afvigelse fra<br />
lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dette ikke<br />
er i strid med principperne i planen.<br />
Videregående afvigelser kan kun fi nde sted ved tilvejebringelse<br />
af en ny lokalplan.<br />
16.3<br />
Private servitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige<br />
med lokalplanen, fortrænges af planen.<br />
Således vedtaget af <strong>Gladsaxe</strong> Byråd, den 13.06.2012.<br />
Karin Søjberg Holst<br />
/<br />
Philip Hartmann<br />
<strong>Lokalplan</strong>en er i henhold til planlovens § 27 vedtaget endeligt<br />
af <strong>Gladsaxe</strong> Byråd 14.11.2012<br />
Karin Søjberg Holst<br />
/ Philip Hartmann<br />
17
34<br />
38<br />
36<br />
40<br />
44<br />
69<br />
MASKINVEJ<br />
48<br />
55<br />
39 43<br />
17<br />
45<br />
49<br />
6<br />
67<br />
4<br />
BAKSVEJEN<br />
41<br />
10<br />
<strong>Lokalplan</strong> <strong>221</strong><br />
Kortbilag 1<br />
2<br />
46<br />
53 51<br />
70<br />
65 63<br />
44 42 38<br />
15<br />
68<br />
8 6<br />
<strong>Gladsaxe</strong> <strong>Kommune</strong> byplanafdelingen<br />
47<br />
61<br />
64<br />
45 41 39<br />
59 55<br />
62 60<br />
53<br />
35 33 29<br />
56 52<br />
51 47<br />
50<br />
1311<br />
31 33<br />
27 23 21<br />
46 44 40<br />
35<br />
22A<br />
38<br />
36B36A<br />
ÆRTEMARKEN<br />
9 7 5<br />
39<br />
3432<br />
45 43 39 37 35B 35A 33B 33A 31 29 25 23<br />
Delområde 2<br />
24a<br />
41<br />
24 26 28<br />
4<br />
1513<br />
11<br />
Delområde 1<br />
GLADSAXE RINGVEJ<br />
ROSENKÆRET<br />
7<br />
5<br />
3<br />
1<br />
21<br />
5<br />
16<br />
1412<br />
108<br />
6<br />
4<br />
2<br />
19<br />
43<br />
373<br />
30<br />
18<br />
17<br />
371<br />
369<br />
367<br />
16<br />
363<br />
105<br />
14<br />
15A15 1311<br />
GLADSAXEVEJ<br />
103<br />
400<br />
386<br />
101<br />
10 8<br />
372<br />
6<br />
9 7<br />
6<br />
8<br />
12<br />
36<br />
99<br />
14e<br />
14<br />
18<br />
16<br />
20<br />
22<br />
24<br />
26<br />
28<br />
30<br />
GRÆSMARKEN<br />
3 4<br />
2<br />
1<br />
<strong>Lokalplan</strong> <strong>221</strong><br />
Delområder<br />
3<br />
5<br />
2 90<br />
7<br />
13<br />
15<br />
11<br />
17<br />
19<br />
21<br />
23<br />
25<br />
27<br />
31<br />
33<br />
29<br />
93<br />
88<br />
1:3.000<br />
9<br />
384
Skolesti<br />
<strong>Lokalplan</strong> <strong>221</strong><br />
Kortbilag 2<br />
<strong>Gladsaxe</strong> Ringvej<br />
Skolesti<br />
2 Etager<br />
<strong>Gladsaxe</strong> <strong>Kommune</strong> byplanafdelingen<br />
5 Etager<br />
Tobaksvej<br />
Del af <strong>Gladsaxe</strong> Boulevard<br />
<strong>Lokalplan</strong> <strong>221</strong><br />
Facadelinje<br />
Byggefelter<br />
Princip for grønne passager<br />
Plantebælte<br />
Del af Boulevard<br />
Princip for ny vej<br />
N<br />
1:2.000
Skolesti<br />
Skolesti<br />
<strong>Lokalplan</strong> <strong>221</strong><br />
Kortbilag 3<br />
<strong>Gladsaxe</strong> Ringvej<br />
Skolesti<br />
<strong>Gladsaxe</strong> <strong>Kommune</strong> byplanafdelingen<br />
Tobaksvej<br />
Del af <strong>Gladsaxe</strong> Boulevard<br />
<strong>Lokalplan</strong> <strong>221</strong><br />
Facadelinje<br />
Princip for motionssti<br />
Bevaringsværdigt byggeri<br />
Princip for ny vej<br />
Princip for grønne passager<br />
Plantebælte<br />
Have<br />
Del af Boulevard<br />
N<br />
1:2.000
<strong>Lokalplan</strong> <strong>221</strong><br />
Bilag 4<br />
<strong>Gladsaxe</strong> <strong>Kommune</strong> byplanafdelingen<br />
Princip for tværprofil<br />
af <strong>Gladsaxe</strong> Boulevard
<strong>Lokalplan</strong> <strong>221</strong>
Change language