Ny masteruddannelse i samfundsmæssige konflikter og intervention ...

de pågældende interesserede personer. Listen er oprettet, fordi de pågældende enkeltpersoner, herunder
medarbejdere i PET og Danida samt internationale NGO’er m.fl., har henvendt sig til den fagansvarlige for
at høre om sandsynligheden for, at uddannelsen med fokus på samfundskonflikter rent faktisk vil blive
oprettet. Forhåndstilkendegivelsen er – udover selve interessen – blevet begrundet med nødvendigheden af
så hurtigt som muligt at kunne søge om midler til uddannelsen. Vi er således bekendt med enkeltpersoner,
som – til trods for, at uddannelsen i dag hverken er godkendt eller markedsført – allerede har søgt om
midler hertil. (…).
For det andet bemærkes, at vi ikke er i besiddelse af ”forpligtende tilkendegivelser” fra enkeltpersoner,
hvilket også må synes både urimeligt og urealistisk at forvente i forhold til en uddannelse, der endnu er
under udarbejdelse. Vi stiller os på denne baggrund uforstående over for, med hvilken ret (hjemmel) ACE vil
stille krav om bindende forhåndstilkendegivelser fra interesserede personer som en betingelse for
akkreditering af nye uddannelser. Ligeledes står det os uklart, hvilke retsvirkninger ACE finder, der kunne
være forbundet med en ”forpligtende interessetilkendegivelse” i forhold til en uddannelse, der endnu ikke er
godkendt. (…).” (Andet høringssvar af 13. oktober 2009).
Til dette andet høringssvar bemærkes, at der ikke er fremsat krav om, at universitetet skal videregive
navnene på de 20 personer, universitetet har anført som interesserede. Heller ikke er der stillet krav om
dokumentation i form af bindende forhåndstilkendegivelser. Blot anføres det som en konstaterende
bemærkning, at det ikke fremgår af universitetets første høringssvar, hvilke virksomheder de nævnte 20
personer er fra, hvorfor de er interesserede i uddannelsen, og hvor forpligtende deres
interessetilkendegivelser er. Bemærkningen er knyttet til vurderingen af en uklarhed i, hvordan den ansøgte
uddannelse adskiller sig fra den eksisterende uddannelse i konfliktmægling, og hvad behovet for den
ansøgte uddannelse består i.
Universitetet har i sit første høringssvar videre anslået, at undervisningen på masteruddannelsen i
konfliktmægling omfatter ca. 10% internationale konflikter og ca. 90% individkonflikter, mens det modsatte
vil gøre sig gældende ved den ansøgte uddannelse, der ifølge universitetet således vil omfatte 90%
internationale konflikter og 10% individkonflikter. Universitetet henviser i den sammenhæng til en
undervisningsoversigt for masteruddannelsen i konfliktmægling, der er vedlagt høringssvaret.
Undervisningsoversigten vurderes dog ikke at have en detaljeringsgrad, hvor det kan vurderes, hvordan
uddannelsen procentuelt fordeler sig på individ- og samfundsniveau.
I sit andet høringssvar har universitetet kommenteret vurderingen af, at baggrunden for den procentuelle
fordeling er uklar:
”Til illustration af den indholdsmæssige forskel på de to uddannelser har vi i tidligere høringssvar oplyst, at
vægtningen af internationale konflikter udgør ca. 10% i MKM og 90% i MSCI. Selv om ACE har noteret sig
denne oplysning, finder man alligevel ikke, at den kan tillægges betydning, idet ”undervisningsoversigten
(for MKM) vurderes (…) ikke at have en detaljeringsgrad, hvor det kan vurderes, hvordan uddannelsen
procentuelt fordeler sig på individ- og samfundsniveau” (s. 13f; vores parentetiske indskud).
Hertil skal bemærkes, at såfremt ACE finder anledning til at betvivle vores oplysning om vægtningen af
stoffet i de respektive uddannelser, må det efter sædvanlige principper for sagsoplysning påhvile ACE at
indhente supplerende oplysninger hos ansøgeren, i stedet for blot at afvise at lægge de meddelte
oplysninger til grund. Da det ikke står klart, hvilke yderligere oplysninger ACE har brug for til sin vurdering,
skal vi hermed efterspørge vejledning herom. I øvrigt henvises til oplægget til den nye uddannelse, hvoraf
vægtningen af stoffet – efter vores opfattelse – fremgår klart.” (Andet høringssvar af 13. oktober 2009.
Nærværende rapport er sendt i anden høring bl.a. for at give universitetet lejlighed til at klarlægge dette
spørgsmål om forskellen mellem den ansøgte uddannelse og den eksisterende masteruddannelse i
konfliktmægling. Det vurderes fortsat at være uklart, hvad grundlaget for den procentuelle angivelse af
vægtningen i de to uddannelsers fokus er, herunder om fordelingen fx er udregnet på baggrund af ECTS.
I sit andet høringssvar har universitetet videre kommenteret det vurderede indholdsmæssige overlap:
”Hertil skal for det første bemærkes, at det forhold, at MKM angives at være helhedsorienteret, ikke har
noget at gøre med spørgsmålet om, hvad der er uddannelsens (primære) genstand (individuelle eller
14