Aarhus Universitet Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail - Danmarks ...

Aarhus Universitet
Marianne J. Kjær
Sendt pr. e-mail:
au@au.dk
mj@adm.au.dk
Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i miljø- og
konfliktanalyse
Kandidatuddannelsen i miljø- og konfliktanalyse (herefter uddannelsen) godkendes
hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og
kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder
§ 18/ bekendtgørelsens bilag 1, 3.11.
Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 1. oktober 2010 behandlet Aarhus Universitets
(herefter universitet) anmodning om akkreditering og godkendelse af
uddannelsen.
Uddannelsen retter sig mod jobs i udviklingssektoren, herunder NGO er, statslige
bistandsorganisationer, FN-organisationer og konsulentvirksomheder. Kandidatuddannelsen
i miljø- og konfliktanalyse giver kandidaterne akademisk viden
og praktiske færdigheder, så de bliver i stand til at udvikle og anvende en tværfaglig
tilgang til konflikthåndtering og miljøforståelse i en udviklingskontekst.
Uddannelsens kandidater bliver i stand til at arbejde på tværs af faggrænser og
være fortrolige med fagområder og kerneprincipper indenfor både samfunds- og
naturvidenskab, sådan at de kan fungere som konsulenter, projektledere, policyanalytikere,
praktikere og mediatorer i forhold til forebyggelse, håndtering og
bedring af situationer med længerevarende usikkerhed og ustabilitet. (Ansøgning,
s. 34)
Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. § 9 i Lov nr. 294
af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser
(akkrediteringsloven). Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport,
udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat.
Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for
uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis.
Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier
for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 om
kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved
godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt
Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser
, 1. udgave, 1. marts 2010.
Akkrediteringsrådet
27. oktober 2010
ACE Denmark -
Akkrediteringsinstitutionen
Studiestræde 5
1455 København K
Telefon 3392 6900
Telefax 3392 6901
Netsted www.acedenmark.dk
CVR-nr. 30603907
Sagsbehandler
Malene Hyldekrog
Telefon 3392 6908
E-post mahy@acedenmark.dk
Sagsnr. 10-087867
Dok nr. 1565492
Side 1/3

Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen
Akkrediteringsrådet har den 20. oktober 2010 indsendt indstilling til Universitets-
og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold.
Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om
1. uddannelsens titel/betegnelse,
2. uddannelsens normerede studietid,
3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt
4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen,
jf. brev af 20. oktober 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark
med kopi til universitetet.
Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte
brev:
Titel
Dansk: Cand.soc. i miljø- og konfliktanalyse
Engelsk: Master of Social Sciences in Human Security
Uddannelsens normerede studietid
Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS.
Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering
Kandidatuddannelsen indplaceres på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er 6086.
Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode:
Danmarks Statistik: UDD 7321 AUDD 7321
Evt. fastsættelse af maksimumrammer
Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen.
Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange
studerende der optages på uddannelsen, jf. bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar
2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne
(adgangsbekendtgørelsen) § 13. Styrelsen har noteret sig, at universitetet har fastsat
en maksimumramme på 30 studerende, som eventuelt senere vil blive opjusteret
til 40 studerende. Dette vil fremgå af universitetets hjemmeside.
Tilknytning til censorkorps
Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for antropologi.
Akkrediteringsrådets godkendelse
På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og
Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte punkter godkendes
kandidatuddannelsen i miljø- og konfliktanalyse, jf. akkrediteringslovens §
10, med opstart i september 2011.
Akkrediteringen er gældende til og med 31. december 2015, jf. akkrediteringslovens
§ 9, stk. 3.
ACE Denmark -
Akkrediteringsinstitutionen
Side 2/3

Adgangskrav
Følgende bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende til uddannelsen:
Adgangskravet til optagelse på kandidatuddannelsen i miljø- og konfliktanalyse
er en bestået bacheloruddannelse med minimum 90 ECTS indenfor enten samfundsvidenskab
(fx antropologi, sociologi, statskundskab) eller miljørelaterede
studier (fx geografi, jordbrugsvidenskab, biologi). (Ansøgning, s. 35)
Styrelsen bemærker hertil, at det af hensyn til de studerendes retssikkerhed tydeligt
skal fremgå af uddannelsens studieordning samt universitetets hjemmeside,
såfremt der er andre uddannelser end de ovenfor nævnte, der anses som adgangsgivende
til uddannelsen.
Styrelsen har noteret sig, at uddannelsen udbydes på engelsk. Styrelsen bemærker
hertil, at det fremgår af adgangsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, at hvis en uddannelse
eller væsentlige dele heraf udbydes på engelsk, skal ansøgeren senest inden
det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, dokumentere kundskaber i engelsk
svarende til mindst engelsk B-niveau.
Udvælgelseskriterier
Der er fastsat følgende udvælgelseskriterier, jf. § 29, stk. 2 og 3 i bekendtgørelse
nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser
ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen):
I tilfælde af, at ansøgerantallet overstiger 30 studerende, vil universitetet udvælge
de mest kvalificerede ansøgere ud fra karaktergennemsnit på adgangsgivende uddannelse.
Styrelsen har ikke bemærkninger til dette udvælgelseskriterium, da det er i overensstemmelse
med adgangsbekendtgørelsens § 29. Styrelsen bemærker dog, at
kriterierne af hensyn til de studerendes retssikkerhed tydeligt skal fremgå af uddannelses
studieordning samt universitetets hjemmeside.
Udbudssted
Uddannelsen udbydes i Århus.
Forudsætning for godkendelsen
Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder
særligt bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser
ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen).
Uddannelsen er engelsksproget og udbydes ikke på andre universiteter.
Tekst til uddannelsesguiden.dk
Introduction
The Master s Programme in Human Security provides students with the academic
knowledge and practical skills to develop and deploy a comprehensive, transdisciplinary
approach to conflict and environmental management in a development
context. The candidates will be able to facilitate the collaboration and mutual
learning that are crucial for addressing the structural causes and conditions of
conflict.
ACE Denmark -
Akkrediteringsinstitutionen
Side 3/3

In recent years a growing realisation has emerged among professionals and in the
academy that many seemingly intractable conflicts are driven by a complex of interacting
causal factors and processes that need to be considered and addressed
together, if long-term stability, freedom from want and freedom from fear are to
be realized. Particularly the growing challenges posed by global environmental
and climate change threaten to trigger a rapid escalation and proliferation of conflicts
in different parts of the world, including the West, as competition over access
to resources intensifies, while supplies of essential commodities dwindle and
global population numbers continue to rise. Internationally, this emergent paradigm
has come to be known as a Human Security approach.
Rather than a sectoral approach, deploying technical expertise on, e.g., natural resource
management, education or health issues, the Human Security programme
analyzes the complex of factors and processes that impinge upon any given conflict.
Addressing the root causes of instability, insecurity and poverty therefore
requires a different set of skills and knowledge, a different perspective and approach,
than that provided by traditional disciplinary expertise. A Master in Human
Security provides these skills and competences.
About the Programme
In the Human Security programme, you will study:
- Human Security: Core Concepts and Theories
- Global Challenges
- Environmental Change and Ecosystems Management
- Agro-Ecology, Food Systems and Food Security
- Human Security Research Methods
- Elective Subject
- Conflict Dynamics and Management
- Internship/project
- Thesis
Teaching varies between lectures and classroom instruction. In addition, there is
often project work together with other students. Students are encouraged to participate
in class discussions.
Read more about Danish teaching methods on www.studyindenmark.dk.
If you choose to complete the master's degree programme, you will graduate with
the academic title of Master of Social Sciences in Human Security. (Ansøgning,
s. 35f)
ACE Denmark -
Akkrediteringsinstitutionen
Side 4/4

Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på email:
andj@denmark.dk eller telefon: 25 18 66 08, såfremt der er spørgsmål eller
behov for yderligere information.
Med venlig hilsen
Søren Barlebo Rasmussen Anette Dørge Jessen
Formand Direktør
Akkrediteringsrådet ACE Denmark
Bilag:
Kopi af akkrediteringsrapport
Kopi af dette brev er sendt til:
Undervisningsministeriet
Danmarks Statistik samt
Universitets- og Bygningsstyrelsen
ACE Denmark -
Akkrediteringsinstitutionen
Side 5/5

Kandidatuddannelse i miljø- og konfliktanalyse
Aarhus Universitet
Ny uddannelse, 2010

Ny uddannelse, 2010
Publikationen er udgivet elektronisk på
www.acedenmark.dk
2

Indholdsfortegnelse
Indledning .......................................................................................................................................................... 4
Sagsbehandling .................................................................................................................................................. 5
Indstilling........................................................................................................................................................... 6
Resumé af kriterievurderingerne........................................................................................................................ 6
Grundoplysninger .............................................................................................................................................. 7
Universitetets beskrivelse af uddannelsen ......................................................................................................... 7
Uddannelsens kompetenceprofil........................................................................................................................ 8
Uddannelsens struktur........................................................................................................................................ 9
Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet............................................................................ 10
Kriterium 1: Behov for uddannelsen............................................................................................................ 10
Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse................................................................................................ 19
Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet
...................................................................................................................................................................... 19
Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring .................................... 23
Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte .......................................................... 23
Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse............................................................................... 26
Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen ................................................................................ 32
Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen............................................................................................ 37
Uddannelsens formål.................................................................................................................................... 37
Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af?................................................................................... 37
Hovedområde ............................................................................................................................................... 37
Titel/betegnelse ............................................................................................................................................ 38
Uddannelsens normerede studietid............................................................................................................... 38
Takstindplacering......................................................................................................................................... 38
Eventuel ministerielt fastsat maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen ........................................... 39
Øvrige legalitetsforhold ................................................................................................................................... 39
Adgangskrav ................................................................................................................................................ 39
Eventuel maksimumsramme for tilgangen til kandidatuddannelsen............................................................ 39
Eventuel minimumsramme for tilgangen til uddannelsen............................................................................ 39
Censorkorps.................................................................................................................................................. 39
Sprog ............................................................................................................................................................ 40
Tekst til uddannelsesguiden.dk .................................................................................................................... 40
Andre forhold............................................................................................................................................... 41
Særlige forhold ................................................................................................................................................ 41
Uddannelser, som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv ............................................................... 41
Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler...................................................................... 41
Parallelforløb og fællesuddannelser ............................................................................................................. 41
3

Indledning
Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse
af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark.
Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget på
baggrund af en ansøgning, udarbejdet af universitetet.
Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten
under de relevante kriterier.
Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers
relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen)
samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser.
Akkrediteringsrapporten består af fem dele:
- ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet
- Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur
- Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen
- Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen
- Legalitetskontrol
Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets
indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige
indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede
studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold).
4

Sagsbehandling
Ansøgning modtaget
1. juni 2010
Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet
26. august 2010
Høringssvar modtaget
10. september 2010
Sagsbehandling afsluttet
1. oktober 2010
Bemærkninger
2. august 2010 indhentet supplerende dokumentation vedrørende uddannelsens struktur og legalitet
3. august 2010 fremsendt rettelse til indhentning af supplerende dokumentation vedrørende uddannelsens
struktur og legalitet
4. august 2010 modtaget svar på indhentet supplerende dokumentation vedrørende uddannelsens struktur
og legalitet
5. august 2010 modtaget supplerende dokumentation vedrørende institutionens kvalitetssikringssystem.
13. august indhentet supplerende dokumentation vedrørende beslægtede uddannelsers kompetenceprofiler.
19. august modtaget supplerende dokumentation vedrørende beslægtede uddannelsers kompetenceprofiler.
5

Indstilling
ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i miljø- og konfliktanalyse til
Positiv akkreditering
Afslag på akkreditering
Det bemærkes, at indstillingen på baggrund af universitetets høringssvar er ændret fra afslag på akkreditering
til positiv akkreditering.
Begrundelse
Kandidatuddannelsen i miljø- og konfliktanalyse på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering.
Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om
- Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2)
- Uddannelsens profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3)
- Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4)
- Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5)
Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om
- Behov for uddannelsen (kriterium 1), fordi vurderes, at arbejdsmarkedssituationen for uddannelser,
der er beslægtede, hvad angår erhvervssigtet, kun i nogen grad sandsynliggør, at der er et behov for
uddannelsens dimittender.
Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 1 på baggrund af universitetets høringssvar er ændret fra ikke
tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende.
Resumé af kriterievurderingerne
Tilfredsstillende
Delvist tilfredsstillende
Ikke tilfredsstillende
1 2 3 4 5
6

Grundoplysninger
Udbudssted
Uddannelsen ønskes udbudt i Århus
Sprog
Uddannelsen ønskes udbudt på engelsk
Hovedområde
Det samfundsvidenskabelige hovedområde
Antal forventede studerende
30 (Ansøgning, s. 5; Ansøgning, s. 16)
Uddannelsen ønskes udbudt første gang
1. september 2011
Universitetets beskrivelse af uddannelsen
Uddannelsen retter sig mod jobs i udviklingssektoren, herunder NGO er, statslige bistandsorganisationer,
FN-organisationer og konsulentvirksomheder. Kandidatuddannelsen i miljø- og konfliktanalyse giver kandidaterne
akademisk viden og praktiske færdigheder, så de bliver i stand til at udvikle og anvende en tværfaglig
tilgang til konflikthåndtering og miljøforståelse i en udviklingskontekst. Uddannelsens kandidater bliver i
stand til at arbejde på tværs af faggrænser og være fortrolige med fagområder og kerneprincipper indenfor
både samfunds- og naturvidenskab, sådan at de kan fungere som konsulenter, projektledere, policy analytikere,
praktikere og mediatorer i forhold til forebyggelse, håndtering og bedring af situationer med længerevarende
usikkerhed og ustabilitet. (Ansøgning, s. 34)
7

Uddannelsens kompetenceprofil
Viden
- Indsigt i, hvordan politiske, globale, miljømæssige, fødevaremæssige og sociale problemstillinger
sammenkædes i kompleks miljø- og konfliktanalyse.
- Viden om komparative og tværfaglige tilgange til konflikt- og miljøanalyse i relation til uddannelsens
specifikke temaer, herunder klimaforandringer samt konfliktforståelse og håndtering
- Teoretisk og praktisk viden om kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder med henblik på at
producere, analysere og diskutere data i relation til den relevante litteratur på feltet.
Færdigheder
- Evnen til kritisk vurdering af tekster, der involverer miljøanalytisk, antropologisk og samfundsvidenskabelig
teori og detaljerede empiriske studier.
- Evnen til at gennemføre en reflekteret og kritisk analytisk vurdering af human- og miljømæssig sikkerhed
- Evnen til at anvende både samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige tilgange til forståelsen af
konflikt- og miljøanalyse og evnen til at kombinere disse i en aktuel kontekst
- Evnen til at etablere et videnskabeligt argument eller en tese på et højt akademisk niveau og forholde
sig kritisk til de indbyggede metodologiske og teoretiske forudsætninger
- Evnen til at kommunikere forskningsresultater såvel i akademiske som ikke-akademiske sammenhænge,
såvel mundtligt som skriftligt.
- Evnen til at anvende kvalitative og kvantitative metoder i gennemførelsen af konkrete undersøgelser
indenfor miljø- og konfliktanalyse
Kompetencer
- Evne til at producere ny viden om komplekse sammenhænge der påvirker miljø- og konfliktanalyse i
en global kontekst
- Kompetence til at indgå i tværfaglige internationale teams og arbejde projektorienteret, herunder designe
projekter indenfor specifikke retningslinjer
- En tværfaglig og løsningsorienteret tilgang, der er åben for nye ideer, teknikker, metoder og synspunkter.
(Ansøgning, s. 37)
8

Uddannelsens struktur
Tabel 1
(Ansøgning, s. 40)
Universitetet skriver om uddannelsen, at ( ) uddannelsen er tværfaglig, idet den kombinerer et miljøanalytisk/naturvidenskabeligt
og et konfliktanalytisk/antropologi-samfundsvidenskabeligt
perspektiv. (Ansøgning, s. 19)
Om uddannelsens struktur skriver universitetet:
- De miljøanalytiske elementer vægter 20 ECTS i uddannelsen (Environmental Change and Ecosystems
Management 10 ECTS samt Agro-Ecology, Food Systems and Food Security 10 ECTS)
- De konfliktanalytiske elementer vægter tilsvarende 20 ECTS (Global Challenges, 10 ECTS, samt
Conflict Dynamics and Management, 10 ECTS)
- De tværgående elementer vægter 20 ECTS (Human Security: Core Concepts and Theories 10 ECTS
samt Human Security Research Methods, 10 ECTS).
- Afhængig af den studerendes valg og individuelle toning af uddannelsen kan de resterende 60 ECTS
(Elective Subject, Internship og Thesis) have forskelligt fokus. (Ansøgning, s. 19)
9

Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet
Kriterium 1: Behov for uddannelsen
Kriterium 1 vurderes at være opfyldt
tilfredsstillende
delvist tilfredsstillende
ikke tilfredsstillende
Begrundelse
Uddannelsens erhvervssigte
Universitetet skriver: Kandidater i miljø- og konfliktanalyse forventes at finde ansættelse inden for organisationer,
konsulentvirksomheder og myndigheder, som administrerer og implementerer udviklingsbistand og
nødhjælp. Der er tale om følgende typer aftagere:
- Statslige bistandsorganisationer i donorlande (f. eks. Danida, Norad, og USAID);
- NGO er (f. eks. Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, CARE, IBIS, MS, Oxfam), og forskellige
humanitære og menneskerettighedsorganisationer;
- Internationale organisationer, (f. eks. UNHCR, UNDP, UNICEF og Verdensbanken);
- Konsulentvirksomheder (f. eks. COWI, Nordic Consulting Group, Carl Bro).
- Statslige myndigheder i udviklingsbistandens modtagerlande såsom miljøministerier,
fødevareministerier, konflikthåndteringsenheder. Det skal her bemærkes, at uddannelsen sigter mod
at rekruttere studerende internationalt. Ud af 30 optagne studerende pr. år forventes ca. halvdelen at
have udenlandsk baggrund, heraf nogle fra programsamarbejdslande, som kan opnå stipendier. På
baggrund af erfaringer fra human security programmer i Japan og Canada, anser vi det for
sandsynligt, at statslige myndigheder og bistandsorganisationer i modtagerlande vil være primære
aftagere af denne gruppe studerende. (Ansøgning, s. 5f)
Universitetet nævner følgende jobfunktioner som relevante for uddannelsens dimittender:
- projekt/programledelse,
- review og strategianalyse,
- forhandling
- policyudvikling,
- analyse
- evaluering
- forskning (Ansøgning, s. 6)
På baggrund af ovenstående vurderes det, at uddannelsens kompetenceprofil er tværfaglig og rettet mod en
række forskellige og generelle jobfunktioner i en række aftagerorganisationer og virksomheder. Således
vurderes det, at kompetenceprofilen er bred, og at jobfunktionerne, uddannelsen er rettet imod, ligeledes er
brede og generelle.
Det vurderes at være sandsynliggjort, at kompetenceprofilen retter sig mod de nævnte jobfunktioner og aftagerorganisationer,
da jobfunktionerne relateres til de kompetencer, uddannelsens dimittender har efter endt
uddannelse.
Inddragelse af aftagere og aftagerpanel i udviklingen af uddannelsen
Universitetet har både i forbindelse med en ansøgning i 2008 og i forbindelse med denne ansøgning i 2010
være i kontakt med en række aftagere. Om ansøgningen i 2008 skriver universitetet, at de var i dialog med
følgende aftagere: Udenrigsministeriet (UM), Dansk Erhvervsforsknings Akademi (DEA) og konsulentfirmaet
Nordic Consulting Group (NCG). DEA bidrog blandt andet med en opfordring til at skærpe uddannelsens
tværfaglige profil, UM bidrog dels med klare tilkendegivelser af aftagerbehovet og dels med ideer til
modulernes konkrete indhold, og en konsulent fra NCG var midlertidigt ansat på universitetet som tovholder
10

på den daværende ansøgning og udviklingsprojekt. Den indledende konkretisering af uddannelsen tog således
afsæt i konsulentens erfaringer fra branchen. Desuden var universitetet i dialog med Dansk Røde Kors,
Verdensbanken, og International Union for Conservation of Nature i forbindelse med ansøgningen i 2008.
(Ansøgning, s. 7)
I forbindelse med denne ansøgning har følgende aftagere været involveret (Ansøgning, s. 7f):
Statslige donororganisationer
- Udenrigsministeriet/Danida, Anders Baltzer
NGO er
- Agriculture Development Denmark Asia, Marc Dumas-Johansen
- Mellemfolkeligt Samvirke / ActionAid, Susanne Adelhardt Jensen
- Dansk Røde Kors, Lene Christensen
- CARE, Lisbeth Møller
Konsulentfirmaer
- COWI, Stig P. Christensen
- Nordic Consulting Group, Christian Balslev-Olesen
Internationale organisationer
- Verdensbanken, Pia Peeters, Niels Holm-Nielsen
Aftagerne dækker over statslige donororganisationer, NGO er, konsulentfirmaer og internationale organisationer.
Disse aftagere repræsenterer de typer af aftagere, som uddannelsen retter sig imod, som nævnt ovenfor
under Uddannelsens erhvervssigte . Universitetet har således involveret relevante aftagere. Tre af aftagerne,
der har deltaget i udviklingen af uddannelsen var på ansøgningstidspunktet inviteret til at deltage i Det
Humanistiske Fakultets aftagerpanel, og af høringssvaret fremgår det, at disse tre aftagere er indtrådt i aftagerpanelet
og også vil indgå i uddannelsens følgegruppe. (Høringssvar modtaget den 10. september 2010, s.
8)
Universitetet skriver om kontakten med aftagerne: Aftagerne er blevet kontaktet med generelle spørgsmål
vedr. hvordan de forholder sig til uddannelsens opbygning og indhold samt dens job- og kompetenceprofil
(hvilke typer stillinger/projekter/opgaver organisationerne kan se behov for kandidaterne i). En del af aftagerne
har sendt breve og e-mails som er vedlagt som bilag og herudover har vi haft diskussioner og telefonsamtaler
med flere. (Ansøgning, s. 8)
I høringssvaret modtaget den 10. september 2010 uddyber universitet kontakten med aftagerne. Universitetet
inddeler denne kontakt i tre faser:
1. Kontakt i forbindelse med ansøgningen i 2008
2. Forudgående kontakt i 2008/09 i forbindelse med denne ansøgning i 2010
3. Formalisering af dialogen i 2009/10
Kontakten i fase 2 havde en mere uformel karakter, og i høringssvaret har universitetet udspecificeret, hvordan
dialogen i fase 1 og 3 er foregået, og hvilke kommentarer til anvendelse i udviklingen af uddannelsen,
aftagerne er fremkommet med.(Høringssvar modtaget den 10. september 2010, s. 3f) Universitetet inddeler
kommentarerne fra denne dialog til to overordnede temaer:
1. Afgrænsning og skærpelse af uddannelsens fokus, herunder større vægt på naturvidenskabelige
fagelementer og kompetencer
2. Praksisretning og samspil mellem teori og praksis
11

Angående udviklingen af uddannelsen på baggrund af dialogen inden for det første tema skriver universitetet
blandt andet, at de miljøanalytiske kompetencer, færdigheder og vidensfelter er udfoldet i kompetenceprofilen
og særligt i modulet Teori og grundbegreber . (Høringssvar modtaget den 10. september 2010, s. 5)
Angående udviklingen af uddannelsen på baggrund af dialogen inden for det andet tema skriver universitetet
blandt andet, at man har udviklet uddannelsen på følgende punkter:
Tilføjelse af en eksamensform til disciplinen Speciale for at styrke sammenhængen mellem specialet
og det projektorienterede forløb på 3. semester og for at styrke muligheden for specialesamarbejder
med aftagerorganisationer
En øget praksisretning af modulet Teori og grundbegreber , så problembaserede læringstilgange
anvendes i tilegnelsen af den teoretiske viden.
Således vurderes det på baggrund af dokumentationsmaterialet og høringssvaret, at aftagerne her været involveret
i udviklingen af uddannelsen, at aftagerne har forholdt sig til uddannelsens indhold og kompetenceprofil,
og at aftagernes kommentarer er blevet anvendt i udviklingen fa uddannelsen.
Behovet for uddannelsen på arbejdsmarkedet
Universitetet redegør for aftagernes vurdering af behovet for uddannelsens kompetenceprofil ved dels at
henvise til et udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for dansk udviklingspolitik (Bilag, s. 76-108), dels
ved at gengive nogle af aftagernes kommentarer fra bilaget s. 65-75.
I Udenrigsministeriets udkast til en ny dansk udviklingspolitik fremgår det, at: Erfaringer viser, at samtænkte
tilgange bidrager til mere effektive indsatser i skrøbelige stater. Danmark vil arbejde for styrket samtænkning
af de danske diplomatiske, humanitære, bistandsmæssige og sikkerhedsmæssige indsatser. Dette omfatter
f.eks. stærkere sammenhæng mellem humanitære indsatser og genopbygning efter konflikter samt bedre
samtænkte indsatser inden for retssektoren og sikkerhedssektoren. (Bilag, s.101)
Udenrigsministeriets udkast beskriver altså et behov for en samtænkt og tværfaglig tilgang til udviklingspolitikken.
Det er således ud fra strategiudkastet sandsynliggjort, at der i fremtiden fra ministeriets synspunkt
samlet set vil være interesse for en tværfaglig tilgang til udviklingspolitik.
I høringssvaret modtaget den 10. september 2010 tilføjer Udenrigsministeriet, at ( ) en stor del af de personer,
der er ansat i Udenrigsministeriet (og i NGO er) og ligeledes i internationale organisationer som
sagsbehandlere og som rådgivere skal mestre alle aspekterne vedrørende human security individuelt. Ligeledes
med hensyn til samtænkningen af de danske diplomatiske, humanitære, bistandsmæssige og sikkerhedsmæssige
indsatser, kræver det at sagsbehandlere i Udenrigsministeriet, på ambassader og eventuelle
rådgivere som person er i stand til at implementere en tværfaglig og samtænkt tilgang til humanitære indsatser
og genopbygning efter konflikter, samt bedre samtænkte indsatser inden for retssektoren og sikkerhedssektoren.
Man vil let komme til at gå galt i byen , hvis man gennemfører samtænkte fredsskabende indsatser
uden at kende til alle aspekter som individ. (Høringssvar modtaget den 10. september 2010, s. 10)
Om Udenrigsministeriets betydning som aftager skriver universitetet, at Arbejdskraftbehovet i udviklingssektoren
varierer meget afhængigt af størrelsen og karakteren af de økonomiske midler, som tilgår sektoren
via udviklingsbistanden. Det er derfor helt afgørende, at uddannelsen i miljø- og konfliktanalyse er i tråd
med Udenrigsministeriets og de store internationale donororganisationers strategier, idet disse har væsentlig
indflydelse på, hvilken arbejdskraft både donororganisationerne, NGO erne og modtagerlandenes administrationer
vil efterspørge fremadrettet. (Høringssvar modtaget den 10. september 2010, s. 9)
12

De inddragede aftageres udtrykte behov for uddannelsen kan sammenfattes i følgende tabel:
Tabel 2
Aftager Behov for tværfaglig tilgang Forventet behov for dimittender fra ud-
AgriculturalDevelopment
Denmark
Asia
CARE
Danmark
Kandidaterne vil kunne arbejde mange
steder, dog primært i udlandet. Der vil
dog sandsynligvis være stærk konkurrence
fra andre profiler. Men typiske jobs
kunne være projektkoordinator, projektudvikling,
konsulent, projektmedarbejde,
rådgiver etc. hos NGOer, Danida, Norad,
WB, FN, konsulentfirmaer etc. Der er dog
ikke så mange jobs der i øjeblikket og de
kræver alle en del erfaring inden de an-
sætter folk.
Emnet er uden tvivl særdeles relevant for
u-landsbranchen, og den tværfaglige vinkel
er interessant.
COWI Vi har gennemgået uddannelsesbeskrivelsen
og finder den nye uddannelse både
interessant og relevant. Vi kan bekræfte,
at en række af de fagområder, som den
nye uddannelse beskæftiger sig med, ligger
inden for COWI s ydelsesområder .
( ) De kompetencer, som kandidater
forventes at erhverve sig med den nye
uddannelse, vil især være relevante i forbindelse
med opgaver vedørende klima-
Dansk
Røde
Kors
og miljørådgivning internationalt .
Sammenfletningen af naturvidenskabelige,
humanistiske og samfundsvidenskabelige
tilgange styrker forståelsen af komplekse
problemstillinger. ( ) For Røde
Kors-bevægelsen, som hjælper og beskytter
mennesker i konflikt, er uddannelsen
yderst relevant ( ) Der er brug for en
uddannelse som kandidatuddannelsen i
miljø- og konfliktanalyse, der stiller
skarpt på kompleksiteten i konflikter og
analyserer og reagerer på sammenhænge
dannelsen
Mange NGO'er efterspørger typisk folk
inden for kommunikation og fundraising.
I de senere år har udbuddet af jobs i ulandsorganisationerne
været faldende. Det
skyldes primært, at Mellemfolkeligt Samvirkes
personaleprogram stort set er lukket
ned. Det samme gælder for Ibis og flere
andre danske NGO er. Tendensen i branchen
generelt er, at man rekrutterer lokalt
personale i de lande, man arbejder i. Det
giver jo god mening at støtte de lokale arbejdsmarkeder,
men til gengæld betyder det,
at der er brug for færre danskere. Når vi i
CARE Danmark slår et job op får vi 300
ansøgninger. For 15 år siden fik vi i bedste
fald 10 ansøgninger.
-
-
13

Mellemfolkeligt
Samvirke
Nordic
Consulting
Group
Udenrigsministeriet
The
World
Bank (1)
(Disaster
Risk
Management)
mellem konflikt-dynamikker.
There are currently no academic coruses
that focus on human securtiy despite the
fast that there is a great need for looking
at the complexity of factors and processes
that are behind many conflicts in the 21 st
century.
Både blandt bistandsfolk og blandt forskere
er der brug for en mere systematisk
og strategisk viden og kapacitet på området.
Der er ikke mindst brug for betydelig
mere tværfaglig indsigt i forhold til en
mere traditionel faglig opdeling og tilgang
til udviklingsforståelse og praktik. Den
nye masteruddannelse i human security er
et godt bud på det, som savnes.
Der er stærkt brug for en uddannelse
som den skitserede uddannelse ( ) med
kandidater, der kan analysere human
sikkerhed relateret til konflikter, miljø-
og klimaforandringer.
As disaster risk management specialists
we work across sectors with the interface
between environmental, cultural, and
societal conditions which have influence
on people's security and development
possibilities in situations where people
live at risk to the impacts of climate
change and natural disaster. For our project
management we hire people with
academic knowledge and practical skills
for cross-disciplinary approaches covering
these areas.
We are ( ) keen to be considering candidates
from the master s degree from Human
Security for future postings within MS Action
Aid Denmark.
NCG forventer at den øgede danske og
globale opmærksomhed omkring sammenhængen
mellem konflikt, klima og human
security, som allerede er slået igennem i de
typer af konsulentopgaver som udbydes af
Danida, EU, FN, Verdensbanken og
NGO er i fremtiden vil medføre et voksende
marked for konsulenter med den faglige
baggrund, som master i human security
tilbyder.
De uddannede kandidater vil kunne finde
ansættelse i et bredt omfang af virksomheder,
organisationer, danske og udenlandske
statslige organisationer samt multilaterale
organisationer, hvor de kan anvendes som
generalister, specialister, konsulenter, analy-
tikere og implementerende rådgivere.
This group of professionals has been expanding
rapidly over the last 3 years and
will likely continue to do so in order for the
World Bank to meet a growing demand
from our clients for advice and financing for
disaster risk management. Over the last
decade an average 14 percent of the World
Bank s portfolio has been for disaster risk
management related projects.
( )
Candidates with academic backgrounds
that have trained them to grasp the complexity
involved in crisis and human security
analysis and to engage in multidisciplinary
discussions of direct relevance to conceptualizing
and managing large-scale crisis,
would be competitive to fill positions in this
area of work with the World Bank. ( )
Increasingly we look for people with this
type of cross disciplinary backgrounds when
we hire consultants and staff.
( )
I am therefore certain that candidates produced
under the proposed Master s Degree
14

The
World
Bank (2)
(Social
Development)
in Human Security at Aarhus University
would match a growing demand from international
development institutions, such as
the World Bank, for professionals with
cross dsciplinary knowledge to work in
areas like disaster risk management and
with fragile tates. Increasingly we look for
people with this type of cross disciplinary
backgrounds wen we hire consultants and
staff.
( ) the focus of the course on human Candidates would compete for entry level
development and climate change caused employment with generalist social scien-
by conflicts and its effects is highly reletist. ( )The World Bank social developvant.ment
work is typically done in multidisciplinary
teams. With some years of prior
experience and field-based local knowledge,
a human security focus would be relevant to
such teams.
Uddrag fra aftagernes tilkendegivelser i bilagene, s. 65-75, udført af ACE Denmark
Disse aftagere har forholdt sig konkret til uddannelsens indhold og kompetenceprofil. Aftagernes tilbagemeldinger
viser således en overvejende positiv vurdering af behovet for de kompetencer der er nævnt i uddannelsens
kompetenceprofil. Udenrigsministeriets tilbagemelding peger på, at disse tværfaglige kompetencer
skal besiddes på individuelt niveau.
Det vurderes således ud fra ansøgningen og høringssvaret, at det i tilstrækkelig grad er sandsynliggjort, at der
ifølge relevante aftagere er et behov for uddannelsens tværfaglige, sammenhængsorienterede kompetenceprofil
i aftagervirksomhederne og -organisationerne på det arbejdsmarked, uddannelsen retter sig imod.
Beslægtede uddannelser
Universitetet skriver, at der ikke udbydes beslægtede uddannelser i Danmark, og nævner derfor følgende
internationale uddannelser inden for feltet human security :
- Human Security certificate programme, The Fletcher School, Tufts University, USA
- Human Security and Peacebuilding, Royal Roads University, Canada
Universitetet skriver om uddannelserne: Begge disse uddannelser er efter-/videreuddannelsesprogrammer
(svarende til danske masteruddannelser), som typisk frekventeres af personer, som allerede er ansat i branchen
enten i statslige ikke ikke-statslige udviklingsorganisationer. (Ansøgning, s. 9)
- International Post-Graduate Program in Human Security, Tohoku University, Japan
- Graduate programme in Human Security, University of Tokyo, Japan
Universitetet skriver om uddannelserne: Der er i begge tilfælde tale om forholdsvis nystartede programmer
med et lille optag. Med dette forbehold fordeler kandidaterne fra de to japanske programmer sig på to jobprofiler:
(1) Internationale studerende, som finder ansættelse i regeringer eller NGO er i deres hjemlande, og
(2) japanske studerende som enten inder ansættelse inden for (a) udviklingssektoren, (b) multinationale virksomheder
eller (c) forskning/tænketanke o. lign. (Ansøgning, s. 10)
- Master in Human Security, Coventry University, Storbritannien.
Universitetet skriver om uddannelsen: Det har ikke været muligt at få oplysninger vedr. kandidaterne i Human
Security fra Coventry University. (Ansøgning, s. 10)
Om udbuddet af beslægtede uddannelser skriver universitetet: Globalt set vurderer vi, at uddannelsesudbuddet
er meget lille i forhold til branchens nuværende og i særdeleshed kommende behov. Især kombinati-
15

onen af samfunds- og naturvidenskabelige kompetencer i uddannelsens profil gør uddannelsen internationalt
unik. Vi vurderer således, at der ikke blot nationalt men også internationalt er et udækket behov for
egentlige kandidatuddannelser (dvs. ikke efter-/videreuddannelses-programmer) med et fokuseret miljø- og
konfliktperspektiv, som Aarhus Universitet i kraft af de stærke kompetencer inden for miljøforskning samt
antropologisk og politologisk udviklingsforskning vil kunne dække. (Ansøgning, s. 10)
ACE Denmark vurderer dog, at kandidatuddannelsen i antropologi og etnografi ved samme institution er at
regne som en beslægtet uddannelse, derunder især kandidatuddannelsens specialiseringslinje Global Studies
and Development , der er engelsksproget.
Om kandidatuddannelsens specialiseringslinje Global Studies and Development skriver universitetet: The
master s programme enables you to translate between different disciplines and cultural contexts. Theoretical
discussions of development in a global perspective is combined with concrete empirical examples, and the
training gives you the tools to analyse, reflect and evaluate current issues and recent theoretical
developments. As a candidate you will be able to analyse development and conflict-related problems in their
concrete historical and social contexts and you will be able to independently bring your scientific insight into
use in the solution of concrete problems. (Supplerende dokumentation modtaget 19. august 2010;
http://kandidat.au.dk/index.php?id=294542&L=1)
Universitetet skriver i den supplerende dokumentation, at: ( ) Global Studies and Development er en
etfaglig, antropologisk uddannelse, som går i dybden med antropologisk teori og metode og undersøger globalisering
og udvikling fra et antropologisk perspektiv (Supplerende dokumentation modtaget 19. august
2010)
Om forskellene mellem de to uddannelser skriver universitetet: Som beskrevet i ansøgningen om kandidatuddannelsen
i miljø- og konfliktanalyse er denne ikke en etfaglig, antropologisk uddannelse, men en tværfaglig
uddannelse, som vægter samfundsfaglige, humanvidenskabelige, naturvidenskabelige og jordbrugsvidenskabelige
tilgange til human security. Dette afspejles blandt andet i det forhold, at miljø- og fødevareaspektet
står centralt i kompetenceprofilen for kandidatuddannelsen i miljø- og konfliktanalyse, mens det
ikke behandles på linjen i Global Studies and Development .
Den primære forskel i fokus mellem kandidatuddannelsen i miljø- og konfliktanalyse og kandidatspecialiseringen
i Global Studies and Development er således de miljøanalytiske fagelementer taget fra det naturvidenskabelige
fagområde, der indgår i kandidatuddannelsen i miljø og konfliktanalyse med tilsammen 20 ECTS
(se s. 9 i akkrediteringsrapporten) og det deraf tværfaglige fokus, uddannelsens kompetenceprofil består af.
De naturvidenskabelige elementer indgår som en central del af uddannelsens kompetenceprofil, og uddannelsens
fagområde er kendetegnet ved inddragelsen af både samfundsvidenskabelige, antropologiske og naturvidenskabelige
tilgange og teorier. (Studieordning, Ansøgning, s. 37)
Det vurderes således, at uddannelsens kompetenceprofil adskiller sig fra beslægtede uddannelsers kompetenceprofiler.
Arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser
Universitetet beskriver uddannelsen som værende tværfaglig med hovedvægt inden for samfundsvidenskab
og antropologi (Ansøgning, s. 34), og ovenfor er det beskrevet, at uddannelsens kompetenceprofil adskiller
sig fra beslægtede uddannelsers kompetenceprofiler. Universitetet skriver desuden, at der ikke udbydes beslægtede
uddannelser i Danmark. (Ansøgning, s. 9)
ACE Denmark vurderer dog, at andre samfundsvidenskabelige eller antropologiske uddannelser, der retter
sig mod hele eller dele af det samme internationale arbejdsmarked som kandidatuddannelsen i miljø- og konfliktanalyse,
kan inddrages i en sammenlignende redegørelse for arbejdsmarkedssituationen for uddannelser,
der er beslægtede, hvad angår erhvervssigtet. Det bemærkes dog, at idet uddannelsen forventer at optage
16

udenlandske studerende, der antageligt vil søge ansættelse på et udenlandsk arbejdsmarked, vil en sådan
sammenligning være forbundet med en vis usikkerhed.
Eksempler på uddannelser, der retter sig mod hele eller dele af det samme arbejdsmarked som kandidatuddannelsen
i miljø- og konfliktanalyse, og derfor er beslægtede, hvad angår erhvervssigtet, vurderes at være
følgende:
- Kandidatuddannelserne i antropologi/etnografi (AU og KU)
- Kandidatuddannelserne i statskundskab/forvaltning (AU, KU, SDU, RUC og AAU))
- Kandidatuddannelsen i internationale udviklingsstudier (RUC)
Beskæftigelsessituationen for disse uddannelser de seneste tre år i UBST s beskæftigelsesstatistikker er som
følger:
Tabel 3
Uddannelse/År/Ledighed 2005 2006 2007
Antropologi/Etnografi* 14 % 11 % 11 %
Statskundskab/Forvaltning* 7 % 5 % 4 %
Internationale udviklingsstudier 13 % 12 % 9 %
I alt på landsplan, samfundsvidenskab 6 % 4 % 3 %
UBST s beskæftigelsesstatistikker, nyuddannedes beskæftigelse 4-19 måneder efter endt uddannelse
(http://www.ubst.dk/uddannelse-og-forskning/uddannelsesstatistik/nyuddannedes-beskeftigelse)
* Ledighedstallet er gennemsnittet på landsplan
Det vurderes på denne baggrund, at ledigheden for dimittender fra uddannelser, der er beslægtede, hvad angår
erhvervssigtet, er højere end gennemsnittet på hovedområdet på landsplan. Dog bemærkes det, at uddannelsens
forventede optag af udenlandske studerende, der antageligt vil søge ansættelse på et udenlandsk arbejdsmarked,
gør, at sammenligningen er forbundet med en vis usikkerhed.
I høringssvaret modtaget den 10. september 2010 skriver universitetet, at de tre nævnte uddannelser ikke er
beslægtede, blandt andet ( ) idet det integrerede tværfaglige fokus på miljø- og konfliktanalyse i udviklingssammenhæng
er unikt. (Høringssvar modtaget den 10. september 2010, s. 17)
ACE Denmark vurderer på baggrund af høringssvaret og på baggrund af redegørelsen ovenfor angående
beslægtede uddannelsers kompetenceprofiler (afsnittet Beslægtede uddannelser ), at kompetenceprofilen
for kandidatuddannelsen i miljø- og konfliktanalyse adskiller sig fra de nævnte beslægtede uddannelsers
kompetenceprofiler. ACE Denmark fastholder dog, at de tre ovenfor nævnte uddannelser og kandidatuddannelsen
i miljø- og konfliktanalyse er beslægtede, hvad angår uddannelsernes erhvervssigte, idet uddannelserne
retter sig helt eller delvist mod samme internationale arbejdsmarked, og at de således kan indgå i en redegørelse
for arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser.
Således vurderes det på baggrund af dokumentationsmaterialet og høringssvaret, at arbejdsmarkedssituationen
for uddannelser, der er beslægtede, hvad angår erhvervssigtet, kun i nogen grad sandsynliggør, at der er
behov for dimittender med uddannelsens kompetenceprofil.
Samlet vurdering af kriteriet
Det vurderes, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt.
Denne vurdering er foretaget på baggrund af, at det vurderes, at arbejdsmarkedssituationen for andre uddannelser,
der er beslægtede, hvad angår erhvervssigtet, kun i nogen grad sandsynliggør, at der er behov for
dimittender med uddannelsens kompetenceprofil.
17

Det vurderes desuden, at uddannelsen har et klart erhvervssigte, at relevante aftagere har været involveret i
udviklingen af uddannelsen, at det i tilstrækkelig grad er sandsynliggjort, at relevante aftagere har et behov
for uddannelsens kompetenceprofil, og at uddannelsens kompetenceprofil adskiller sig fra beslægtede uddannelsers
kompetenceprofiler.
Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 1 på baggrund af universitetets høringssvar er ændret fra ikke
tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende.
Dokumentation
Ansøgning, s. 5-10
Ansøgning, s. 34
Studieordning, Ansøgning, s. 37
Bilag 1.1: Aftagerudtalelser (Ansøgning, s. 65-75)
Bilag 1.2: Danidas strategi for dansk udenrigspolitik (Ansøgning, s. 76-108)
Supplerende dokumentation modtaget 19. august 2010
Høringssvar modtaget den 10. september 2010
Beskrivelse af kandidatuddannelsen i antropologi, specialiseringslinjen Global Studies and Development:
http://kandidat.au.dk/index.php?id=294542&L=1
UBST s beskæftigelsesstatistikker: http://www.ubst.dk/uddannelse-ogforskning/uddannelsesstatistik/nyuddannedes-beskeftigelse
Kurser på kandidatuddannelsen i internationale udviklingsstudier:
https://kursus.ruc.dk/course/findeducationcourses?education_id=50079
18

Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse
Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø
af høj kvalitet
Kriterium 2 vurderes at være opfyldt
tilfredsstillende
delvist tilfredsstillende
ikke tilfredsstillende
Begrundelse
Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer
Uddannelsen er et tværfagligt samarbejde mellem følgende institutter og fakulteter, der alle hører under Aarhus
Universitet:
- Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik (AAL)
- Institut for Statskundskab
- Biologisk Institut
- Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF)
- Danmarks Miljøundersøgelser (DMU)
Universitetet beskriver sammenhængen mellem fagelementer, VIP er og forskningsområder i følgende tabel:
Tabel 4
19

(Ansøgning, s. 14)
På baggrund af ovenstående oversigt og universitetets redegørelse for forskningsområderne vurderes det
sandsynliggjort, at der er sammenhæng mellem de forskningsområder, der vil blive knyttet til uddannelsen,
og uddannelsens fagelementer.
Forskningsområdets samvirke med praksis
Universitetet skriver om forskningsområdernes samvirke med praksis: DJF og DMU er forskningsinstitutioner
der bedriver rekvireret forskning og myndighedsbetjening. Forskningsmiljøerne ved både Biologisk
Institut og Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik har ligeledes praksis-orienteret karakter såsom
participatorisk forskning og kapacitetsopbygning igennem flere større ENRECA projekter. (Ansøgning, s.
15) Således vurderes det, at forskningsområderne bag uddannelsen samvirker med praksis.
Uddannelsens tilrettelæggere
Den overordnede tilrettelæggelse og koordination af uddannelsen varetages af studieleder og studienævn på
AAL. Gruppen af tilrettelæggere består desuden af:
- Seniorforsker Jørgen Axelsen (DMU)
- Lektor Finn Borchsenius (Biologi)
- Lektor Nils Ole Bubandt (Antropologi)
- Ekstern lektor Frands Dolberg (Ulandslære)
- Studieleder Helle Juel Jensen (AAL)
- Lektor Lotte Meinert (Antropologi)
- Seniorforsker Anne-Mette Lykke (DMU)
- Institutleder Bjarke Paarup-Laursen (Antropologi)
- Lektor og fagleder Jens Seeberg (Antropologi)
- Seniorforsker Mette Vaarst (DJF)
(Ansøgning,s. 15)
Disse tilrettelæggeres publikationer fremgår af ansøgningens bilag (s. 119-135) og links fra ansøgningen (s.
15). Tilrettelæggernes publikationer i bilaget (s. 119-135) er udelukkende opgjort for emner, inden for de
fagområder, der er relateret til uddannelsen. Af opgørelserne over publikationerne, der dækker de tre seneste
år, fremgår det, at VIP erne er aktive forskere.
På baggrund af universitetets redegørelse og publikationslisterne for VIP erne, vurderes det således, at uddannelsen
i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er, og at disse VIP er er aktive forskere.
Uddannelsens VIP er
Universitetet skriver om antallet af VIP på uddannelsen, at: Som del af det nye satsningsområde Human
Security, er der ved AAL i foråret 2010 opslået et adjunktur til besættelse 1. August 2010. Og videre samme
sted: ( ) vi forventer, at forholdet imellem fastansatte VIP og D-VIP vil være 10/1. (Ansøgning,s. 16)
20

Dernæst redegøres for VIP erne, der er tilknyttet undervisningen. Denne redegørelse viser, at der vil være ca.
20 VIP er tilknyttet uddannelsen over for et forventet optag på omkring 30 studerende årligt. (Ansøgning,s.
16f). På baggrund af denne redegørelse vurderes det, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af
VIP er.
Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskningsmiljø
Universitetet skriver om uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskningsmiljø: Geografisk vil uddannelsen
udbydes på Aarhus Universitets centrale campus. Tre af de deltagende forskningsmiljøer bag uddannelsen
ligger i umiddelbar tilknytning til denne campus. De to øvrige forskningsmiljøer bag uddannelsen er
hjemmehørende i henholdsvis Silkeborg og Foulum. Dog har begge etableret sig på campus i Århus og udbyder
undervisning her. Uddannelsen vil involvere ekskursioner og undervisning på DMU i Silkeborg og
DJF i Foulum. Uddannelsen vil være elektronisk understøttet af en selvstændig hjemmeside samt af konference-
og email-systemet First Class, hvortil alle undervisere og studerende vil have adgang. (Ansøgning, s.
18)
Væsentlige dele af uddannelsen udbydes således på det for uddannelsen centrale campus i Århus, suppleret
med ekskursioner til og undervisning på de øvrige campusser i Silkeborg og Foulum, hvor de resterende
forskningsmiljøer befinder sig. Desuden befinder forskerne fra forskningsmiljøerne hjemmehørende på campusserne
i Silkeborg og Foulum sig også på campus i Århus i forbindelse med undervisning. Således vurderes
det sandsynliggjort, at de studerende har mulighed for en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø.
Forskningsmiljøets kvalitet
Universitetet redegør for forskningsmiljøet, der er knyttet til uddannelsen gennem en oversigt over de af
forskernes publikationer, der er knyttet til uddannelsens fagområde, miljø og konfliktanalyse. (Bilag 2.1)
Denne oversigt dækker således de publikationer, der er direkte knyttet til uddannelsens fagområde, hvorfor
forskernes individuelle publikationstal kan være højere end oversigtens opgørelse viser.
I årene 2007-2009 har forskningsmiljøet i alt udgivet:
Tabel 5
Publikationstype/Antal I alt
Artikler, peer-reviewed 119
Artikler 6
Letter 1
Review 3
Videnskabelig anmeldelse 5
Videnskabelig bog/antologi 10
Videnskabelig Rapport 9
Bidrag til videnskabelig bog/antologi 24
Bidrag til videnskabelig rapport 2
Konferenceartikel, peer-reviewed 5
Konferenceartikel 13
Opgørelse udført af ACE Denmark på baggrund af bilag 2.1
For de peer-reviewede artikler inden for fagområdet fordeler publikationstallene for de i uddannelsen involverede
forskere for årene 2007, 2008 og 2009 sig således:
Tabel 6
Publikationstype/År og i alt 2007 2008 2009 I alt
Artikler, peer-reviewed 32 41 46 119
Opgørelse udført af ACE Denmark på baggrund af bilag 2.1
21

Publikationstallene for peer-reviewede artikler inden for fagområdet for de i uddannelsen involverede forskere
for årene 2007-2009 fordelt på forskningsmiljøer ser således ud:
Tabel 7
Forskningsmiljø/Antal personer/Antal artikler Personer Peer-reviewede
artikler 2007-2009
Afdeling for Antropologi og Etnografi (AAL) 5 13
Afdeling for Terrestrisk Økologi (DMU) 2 5*
Centre For Tropical Ecosystems Research 1 0
Institut for Statskundskab 3 3
Økoinformatik og Biodiversitet, Biologisk Institut 5 72*
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 4 27
Opgørelse udført af ACE Denmark på baggrund af bilag 2.1
* Én publikation er i Bilag 2.1 optalt under begge forskningsenheder
De centrale forskningsmiljøer bag uddannelsen er som nævnt ovenfor:
- Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik (AAL)
- Institut for Statskundskab
- Biologisk Institut
- Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF)
- Danmarks Miljøundersøgelser (DMU)
Opgørelsen dækker udelukkende publikationer direkte relateret til fagområdet miljø- og konfliktanalyse.
Det fremgår desuden, at universitetet har planlagt at ansætte en VIP inden for forskningsområdet. Universitetet
skriver: Derudover forventer Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik at ansætte en VIP med
speciale i Human Security, der vil have uddannelsen som sit hovedansvar. Vedkommende vil have det som
én af sine hovedopgaver at sikre en integration af de forskellige fagelementer i uddannelsen. (Ansøgning, s.
18)
På baggrund af universitetets redegørelse vurderes det, at det er sandsynliggjort, at forskningsmiljøet, som er
knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet.
Samlet vurdering af kriteriet
Det vurderes, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt.
Dokumentation
Ansøgning, s. 11-18
Bilag 2.1: Publikationsoversigt (Ansøgning, s. 109-135)
Bilag 2.3: CV er for uddannelsens tilrettelæggere (Ansøgning, s. 137-168)
22

Kriteriesøjle III:
Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring
Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte
Kriterium 3 vurderes at være opfyldt
tilfredsstillende
delvist tilfredsstillende
ikke tilfredsstillende
Begrundelse
Titel
Universitetet ansøger om den danske titel cand.soc. i miljø- og konfliktanalyse og den engelske titel Master
of Social Sciences in Human Security.
Uddannelsen søges godkendt i henhold til Uddannelsesbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 338 af
06/05/2004, § 42. I den gældende uddannelsesbekendtgørelse, bekendtgørelse nr. 814 af 29/06/10, der trådte
i kraft efter ansøgningstidspunktet, er denne titelparagraf at finde under § 18 og Bilag 1, punkt 3.11 angående
kandidatuddannelserne inden for det samfundsvidenskabelige område (cand.soc.).
Bilag 1, punkt 3.11 punkt fastsætter blandt andet, at:
- Kandidatuddannelserne inden for det samfundsvidenskabelige område har til formål at kvalificere
den studerende til at identificere og analysere komplekse samfundsmæssige fænomener på baggrund
af teoretiske og metodiske kundskaber og færdigheder inden for en flerhed af fagtraditioner med
henblik på virke i privat og offentlig virksomhed, herunder i de gymnasiale uddannelser.
- I kandidatuddannelserne indgår et eller flere fag inden for det samfundsvidenskabelige område eller
andre områder, der er relevante for den samfundsvidenskabelige kandidats virke.
Universitetets begrundelse for valget af cand.soc.-titlen lyder: Uddannelsen er tværfaglig med hovedvægt
inden for samfundsvidenskab og antropologi. 40 ECTS af uddannelsens metodiske og teoretiske kernefag er
således samfundsvidenskabelige/antropologiske (konfliktanalyse, globalisering, kernebegreber, metode).
(Ansøgning, s. 34)
Vægtningen af alle fagområderne på uddannelsen opstiller universitetet på følgende vis:
- De miljøanalytiske elementer vægter 20 ECTS i uddannelsen (Environmental Change and Ecosystems
Management 10 ECTS samt Agro-Ecology, Food Systems and Food Security 10 ECTS)
- De konfliktanalytiske elementer vægter tilsvarende 20 ECTS (Global Challenges, 10 ECTS,
samt Conflict Dynamics and Management, 10 ECTS)
- De tværgående elementer vægter 20 ECTS (Human Security: Core Concepts and Theories 10
ECTS samt Human Security Research Methods, 10 ECTS).
- Afhængig af den studerendes valg og individuelle toning af uddannelsen kan de resterende 60
ECTS (Elective Subject, Internship og Thesis) have forskelligt fokus. (Ansøgning, s. 19)
Om relationen mellem den danske og den engelske titel skriver universitetet: Uddannelsens tværfaglige,
komparative tilgang, som står fremtrædende i uddannelsens kompetenceprofil, har den engelske betegnelse
human security. Betegnelsen understreger den faglige tilgangs fokus på flerheden af faktorer, der påvirker
menneskets sikkerhed og livsmuligheder. Vi har valgt at anvende betegnelsen Human Security i uddannelsens
engelske navn dels for at markere uddannelsens faglige indhold og forskningsmæssige dækning og dels
for at synliggøre overfor det internationale aftagerfelt, hvilket arbejdsmarked kandidatprofilen retter sig
imod. Fordi en tilsvarende betegnelse ikke findes på dansk (hvor menneskelig/human sikkerhed i højere grad
23

konnoteres med fysiske, sikkerhedsmæssige foranstaltninger) har vi valgt en dansk titel, som ikke er en direkte
oversættelse af den engelske. (Ansøgning, s. 19)
Kompetenceprofilen, der er gengivet på s. 9 i akkrediteringsrapporten, har altså et tværfagligt fokus med
elementer af fagområdet human security , der på dansk sammenfattes til miljø- og konfliktanalyse . På
baggrund af ovenstående redegørelse, kompetenceprofilen og de enkelte fagelementer vurderes det, at uddannelsens
kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn, idet uddannelsen er tværfaglig med et
samfundsvidenskabeligt fokus og indeholder elementer af både miljø- og konfliktanalyse, der vægtes ligeligt
på uddannelsen.
Niveau
Uddannelsens kompetenceprofil kan findes på s. 9 i akkrediteringsrapporten. Universitetet redegør for sammenhængen
mellem kompetenceprofil og kvalifikationsrammens typebeskrivelse for kandidatuddannelser i
følgende skema:
Tabel 8
24

(Ansøgning, s. 19f)
Kompetenceprofilen indeholder altså viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau, som for eksempel:
- Viden om komparative og tværfaglige tilgange til human og miljømæssig sikkerhed i relation til uddannelsens
specifikke temaer
- Evnen til kritisk vurdering af tekster, der involverer miljøanalytisk, antropologisk og samfundsvidenskabelig
teori og detaljerede empiriske studier
- Kan indgå i tværfaglige internationale teams og arbejde projektorienteret, herunder designe projekter/programmer
indenfor specifikke retningslinjer
På baggrund af ovenstående skema, kompetenceprofilen og kvalifikationsrammen vurderes det således, at
uddannelsens kompetenceprofil lever op til kvalifikationsrammens typebeskrivelse for kandidatuddannelser.
Samlet vurdering af kriteriet
Det vurderes, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt.
Dokumentation
Ansøgning, s. 19-20
Studieordning
Kvalifikationsrammens typebeskrivelse for kandidatuddannelser
25

Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse
Kriterium 4 vurderes at være opfyldt
tilfredsstillende
delvist tilfredsstillende
ikke tilfredsstillende
Begrundelse
Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau
Adgangsgrundlaget til optagelse på uddannelsen er: ( ) en bestået bacheloruddannelse med minimum 90
ECTS indenfor enten samfundsfag (f. eks. antropologi, statskundskab, sociologi) eller miljørelaterede studier
(f. eks. geografi, jordbrugsvidenskab, biologi). (Ansøgning, s. 21)
Universitetet skriver: Denne variation i rekrutteringen fordrer en særlig opmærksomhed på de studerendes
faglige progression og faglige integration på uddannelsen. Dette tages der højde for i uddannelsens tilrettelæggelse,
idet der, især på uddannelsens første del, udbydes en række discipliner, der sikrer at studerende fra
forskellig baggrund tilegner sig en fælles forståelse af teorier, begreber og perspektiver, der er karakteristiske
for Human Security feltet. De studerende bringer deres grundfaglighed aktivt ind i undervisningen og bringer
den i anvendelse i tværfaglige arbejdsgrupper og gensidig studenterundervisning. (Ansøgning, s. 21)
Adgangsgrundlaget til optagelse på uddannelsen er en bacheloruddannelse inden for samfundsfag eller miljørelaterede
studier. Som det fremgår af kompetenceprofilen, er kandidatuddannelsen i miljø- og konfliktanalyse
en tværfaglig uddannelse bestående af samfundsfaglige, konfliktrelaterede fagområder og naturvidenskabelige,
miljørelaterede fagområder. Uddannelsens fagelementer består af en indføring i, anvendelse af og
kritisk vurdering af teorierne og metoderne inden for fagområdet human security/miljø- og konfliktanalyse.
Disse teorier og metoder indgår ikke i særlig grad i de bacheloruddannelser, man kan søge optagelse på uddannelsen
på baggrund af.
Uddannelsens fagelementer dækker både samfundsfaglige og naturvidenskabelige/miljørelaterede fagområder
gennem den fælles introduktion af human security-fagområdet for alle studerende. Det vurderes således,
at adgangsgrundlaget er tilpasset uddannelsens faglige niveau.
Uddannelsens struktur, faglige progression og kompetenceprofil
Universitetet beskriver uddannelsens struktur i følgende skema fra ansøgningens s. 22:
Tabel 9
26

I skemaet betegner blå fagelementer det teoretiske modul, de grønne fagelementer betegner det metodiske
modul, og de orange fagelementer betegner den tematiske og regionale specialisering. Gul betegner specialet.
(Ansøgning, s. 22f)
Universitetet beskriver det teoretiske modul således: Modulet introducerer de studerende til de centrale
teorier og begreber indenfor uddannelsen og sætter de studerende i stand til at anvende disse i konkrete
sammenhænge igennem empirisk forankrede undervisningsforløb. Der lægges vægt på at etablere en grundlagsforståelse
for at kunne agere i en kompleks situation, hvor politiske, globale, miljømæssige, fødevaremæssige
og sociale problemstillinger er flettet sammen. (Ansøgning, s. 22)
Det metodiske modul skal give de studerende de metodiske kompetencer til at lave egne undersøgelser og
give de studerende praktiske erfaringer med human security-fagområdet. Modulet består af kvantitative og
kvalitative undersøgelsesmetoder og redskaber til konfliktløsning og mediering. (Ansøgning, s. 23)
Den tematiske og regionale specialisering samt specialet muliggør, at den studerende specialiserer sig individuelt.
(Ansøgning, s. 23)
Universitetet skriver om progressionen: For det første bevæger uddannelsen sig fra det teoretiske overblik
til specifikke problemfelter og videre til konkret applicering af det lærte i de projektorienterede forløb, hvorefter
denne læringsmæssige bevægelse sammenfattes i specialet. For det andet understøtter uddannelsen den
enkelte studerendes mulighed for at kombinere sine kompetencer fra bacheloruddannelsens grundfag med
kandidatuddannelsens tværfaglige perspektiv. For det tredje tilegner de studerende sig et integreret perspektiv
og lærer at anvende en Human Security tilgang i praksis i kraft af deltagelse i projektarbejde med konkrete
eksempler på konflikter og kriser, som udgør et vigtigt element i uddannelsen (Ansøgning, s. 23f)
Da uddannelsen er således er struktureret på en sådan måde, at den studerende først stifter bekendtskab med
teorierne inden for fagområdet og lærer at anvende disse teorier praksis, dernæst lærer konkrete metoder til
anvendelse på konkrete problemstillinger inden for fagområdet, og til sidst specialiserer sig inden for en given
gren af fagområdet, vurderes det, at der er en faglig progression fra første til sidste semester på uddannelsen.
Universitetet har redegjort for sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil
i et skema, der her gengives i uddrag:
Tabel 10
27

(Ansøgning, s. 24f)
Som det er eksemplificeret ovenfor, er flere af kompetenceprofilens punkter understøttet af flere af fagelementernes
læringsmål (f. eks. punkterne 2, 3 og 4).
Andre af kompetenceprofilens punkter er kun understøttet af et enkelt fagelements læringsmål: Punkt 8 er
understøttet af det afsluttende speciale, og punkterne 9 og 11 er understøttet af fagelementet Projektorienteret
forløb/Internship , der er placeret på 3. semester og er normeret til 20 ECTS-point. Formålet med dette
fagelement er, at den studerende efter fagelementets afslutning
- er i stand til klart at identificere og formidle projektets overordnede problemstilling, den teoretiske
baggrund og de centrale analytiske begreber
- viser færdighed i anvendelsen af relevante metoder og teknikker til indsamling og analyse af data i
forhold til den relevante problemstilling.
- er i stand til at udpege analytiske temaer i materialet.
- er i stand til at diskutere og reflektere over den metodiske tilgang.
- er i stand til at formidle projektets resultater til et relevant publikum (Ansøgning, s. 49)
Om undervisningsformen i fagelementet Projektorienteret forløb/Internship skrives det blandt andet, at:
Den studerendes opgave under opholdet skal indeholde væsentlige undersøgelses-, analyse- og afrapporteringselementer.
Generelt vil praktikophold være bundet til specifikke research- eller udviklingsprogrammer,
der planlægges, udføres og/eller vurderes i samarbejde med værtsinstitutionen, virksomhed eller organisation.
(Ansøgning, s. 49) Det vurderes på baggrund af dette, at læringsmålet understøtter kompetenceprofilens
punkt 9, idet den studerende efter fagelementets afslutning er i stand til at formidle projektets resultater til et
relevant publikum .
Således vurderes det på baggrund af studieordningen og ovenstående redegørelse, at det er sandsynliggjort,
at der er en sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil.
Prøveformer
På uddannelsen anvendes følgende prøveformer:
- Fri skriftlig hjemmeopgave
- Skriftlige øvelser + fri hjemmeopgave
- Fri skriftlig + mundtlig prøve (Specialet)
- Mundtlig prøve på baggrund af skriftlig indlevering
- Bunden skriftlig opgave
Universitetet skriver om valget af prøveformer, at:
- De frie, skriftlige prøver anvendes til at udprøve de studerendes evner til
28

dels selv at afgrænse og definere en relevant problemstilling,
dels at formuleres sig skriftligt på engelsk.
- De bundne, skriftlige prøver anvendes
dels til at udprøve introducerende forløb angående teoretisk og metodisk viden på fagområdet,
dels til at stille virkelighedsnære opgaver med en vis lighed med dimittendernes fremtidige
arbejdsopgaver.
- De mundtlige dele af prøverne udprøver den studerendes evne til at gå i dialog om det skrevne materiale.
(Ansøgning, s. 25f)
Uddannelsens kompetenceprofil ses på s. 9 i akkrediteringsrapporten. Her kan det aflæses, at kompetenceprofilens
centrale elementer er:
- Tværfaglig, teoretisk viden om teorierne og metoderne i en aktuel kontekst inden for fagområdet
miljø- og konfliktanalyse og anvendelsen af disse teorier og metoder.
- Kritisk vurdering af studier og evalueringer, der involverer miljøanalytisk, antropologisk og samfundsvidenskabelig
teori.
- Etablering af videnskabelige argumenter eller teser.
- Produktion og kommunikation af ny viden om de sammenhænge, der påvirker human og miljømæssig
sikkerhed i en global kontekst.
Da prøveformerne udprøver den teoretiske og metodiske viden og de kritiske, videnskabelige og kommunikative
færdigheder og kompetencer, vurderes det, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i
uddannelsens kompetenceprofil.
Pædagogisk afvikling af undervisningen
Uddannelsen er et samarbejde mellem flere fakulteter på Aarhus Universitet. Alle Aarhus Universitets universitetspædagogiske
enheder er samlet i Universitetspædagogisk netværk , der udbyder adjunktuddannelsen
i universitetspædagogik. (Ansøgning, s. 26)
Fakulteternes universitetspædagogiske enheder på henholdsvis det samfundsvidenskabelige, det humanistiske
og det naturvidenskabelige fakultet omtales nedenfor.
Center for Læring og Uddannelse ved det samfundsvidenskabelige fakultet tilbyder blandt andet:
- institutseminarer i curriculumudvikling, udvikling af eksamensformer, undervisningsformer og undervisningsevaluering
- kurser i specialevejledning, ph.d.-vejledning og kollegavejledning for lektorer og professorer
- grundkurser i universitetspædagogik for adjunkter i læringsteori, planlægning af kurser, undervisnings-,
eksamens og evalueringsformer
- ph.d.-kurser i forelæsning og formidling, planlægning og gennemførelse af holdundervisning
- studenterinstruktorkurser i undervisningsteknik (Ansøgning, s. 26f)
Center for Undervisningsudvikling på det humanistiske fakultet tilbyder blandet andet:
- Kollegial supervision (obligatorisk)
- Kurser i English for Academics
- Seminarer og workshops om konkrete emner
- Netværk og workshops for D-VIP er og instruktorer
- Tilbud om individuelle coachingsamtaler
- Samarbejde med fag/institutter om lokale tiltag
- Udvikling af webressourcer rettet mod studerende (studiemetro.au.dk) og undervisere (undervisermetro
under udarbejdelse). (Ansøgning, s. 27)
29

Center for Scienceuddannelse (CSE) ved det naturvidenskabelige fakultet beskæftiger sig bredt med scienceuddannelse.
Specifikt rettet mod fakultetets undervisere tilbyder CSE blandt andet kurser relateret til:
- Vejledning
- Forelæsninger
- Universitetspædagogiske grundbegreber
- Ph.d.-kurser (Ansøgning, s. 27)
Således tilbydes uddannelsens undervisere en række muligheder for pædagogisk opkvalificering afhængigt af
det enkelte fakultet. Uddannelsen udbydes på engelsk. Universitetet skriver om uddannelsens underviseres
engelsksprogede kompetencer: Det Humanistiske Fakultet tilbyder løbende kurser i Academic English.
Uddannelsens undervisere har undervist/er helt eller delvist uddannede på engelsksprogede universiteter, og
er vant til at færdes i internationale engelsksprogede forskningsmiljøer samt at publicere på engelsk. (Ansøgning,
s. 27)
Universitetet skriver desuden om kvalitetssikringsarbejdet med afviklingen af undervisningen, at: Vedr.
udvikling af undervisningen vil der være særligt fokus på evt. behov for at støtte undervisernes mundtlige og
skriftlige sprogfærdighed bl.a. via tilbud om kurser i Academic English, samt at understøtte refleksioner og
praksis vedr. tilrettelæggelse af tværfaglig undervisning. (Ansøgning, s. 32)
Det vurderes således, at der er en strategi for sikringen og udviklingen af undervisernes sproglige kompetencer.
Det fremgår af AAL s politik og retningslinjer for undervisningsevaluering, at alle undervisningsforløb evalueres
ved første undervisningsgang , en midtvejsdialog og en slutevaluering . (Bilag 4.2, Ansøgning, s.
171) Underviseren har ansvar for at udarbejde en skriftlig redegørelse. Studielederen har ansvar for at drøfte
evalueringerne med faglederen og fagets studenterrepræsentant. (Bilag 4.2, Ansøgning, s. 172) Studielederen
giver institutlederen en samlet orientering. (Bilag 4.1, Ansøgning, s. 170)
Således vurderes det, at evalueringer af undervisningen gennemføres, og at der er en strategi for opfølgningen
på evalueringerne.
Således vurderes det samlet set at være sandsynliggjort, at universitetet sikrer en kvalificeret og pædagogisk
afvikling af uddannelsen.
Fysiske forhold
Universitetet skriver om uddannelsens fysiske rammer: Undervisningen vil hovedsageligt foregå på campus
i Århus med ekskursioner til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultets faciliteter og Danmarks Miljøundersøgelser,
jf. målepunkt 2.4.1. Uddannelsen gør brug af de etablerede it-faciliteter, gruppe-og undervisningslokaler
og kan derfor rummes i universitetets eksisterende og planlagte undervisningslokaler. For alle fakultetets
studerende er der online adgang til Statsbibliotekets elektroniske bog- og tidsskriftsamling. Studerende
har endvidere adgang til de involverede institutters biblioteker, der indeholder en række centrale værker.
(Ansøgning, s. 27)
På baggrund af denne redegørelse vurderes det, at universitetet sikrer uddannelsens fysiske rammer.
Studieophold i udlandet
Universitetet skriver: Internship giver de studerende mulighed for som en integreret del af uddannelsen at
gennemføre et længerevarende udlandsophold, svarende til 20 ECTS. Ved at gennemføre kurset i Conflict
Dynamics and Management som et intensivt forløb placeret enten i starten eller i slutningen af semestret
sikres de studerende en optimal tidsramme for udlandsopholdet. (Ansøgning, s. 28)
Universitetet uddyber i den supplerende dokumentation (modtaget 4. august 2010), at: Undervisningen i
kurset Conflict Dynamics and Management vil kun blive udbudt én gang i det pågældende semester, og stu-
30

dienævnet fastlægger, om undervisningen vil blive placeret i begyndelsen eller afslutningen af semestret.
Den enkelte studerende kan således ikke vælge mellem to kursusudbud, men de studerende har naturligvis
indflydelse på beslutningen via repræsentation i studienævnet. Der vil i planlægningen blive taget højde for,
at de studerende skal have mulighed for et længere, sammenhængende udlandsophold enten før eller efter
kurset.
Således vurderes det, at de studerende sikres mulighed for at tage et studieophold i udlandet.
Samlet vurdering af kriteriet
Det vurderes, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt.
Dokumentation
Ansøgning, s. 21-28
Bilag 4.1: Politik for undervisningsevaluering ved Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik (Ansøgning,
s. 169-170)
Bilag 4.2: Retningslinjer for undervisningsevaluering ved Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik
(Ansøgning, s. 171-173)
Supplerende dokumentation modtaget den 4. august 2010
Universitetspædagogisk Netværk på Aarhus Universitet: http://upnet.au.dk/
Center for Læring og Uddannelse (det samfundsvidenskabelige fakultet):
http://www.samfundsvidenskab.au.dk/forskning/center-for-laering-og-uddannelse/
Center for Undervisningsudvikling (det humanistiske fakultet): http://humaniora.au.dk/cfu/
Center for Scienceuddannelse (det naturvidenskabelige fakultet): http://cse.au.dk/
31

Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen
Kriterium 5 vurderes at være opfyldt
tilfredsstillende
delvist tilfredsstillende
ikke tilfredsstillende
Begrundelse
Institutionens politik for kvalitetssikring
I dokumentationsrapporten gøres der rede for, at Aarhus Universitets bestyrelse i slutningen af 2008 vedtog
en kvalitetspolitik med det formål at etablere en fælles ramme for kvalitetsarbejdet på universitetet. (Bilag
5.1)
Kvalitetspolitikken danner rammen for det tilhørende kvalitetssystem for uddannelsesområdet, hvilket er
illustreret i figuren nedenfor.
Tabel 12
Kvalitetssystemet er ifølge universitetet den praktiske udførelse af universitetets kvalitetspolitik, der beskriver
indikatorer, procedurer og ansvarsfordeling gældende for hvert af politikkens delområder. (Supplerende
dokumentation den 5. august 2010) Implementeringen af kvalitetssystemet sker i løbet af 2010-11.
Delområder i kvalitetspolitikken indgår i procedurerne for de enkelte europæiske standarder for universiteternes
interne kvalitetssikring (ESG erne), som er beskrevet nedenfor, dog ligger delområderne Rekruttering
og optagelse samt Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet ud over ESG erne.
I forhold til delområdet Rekruttering og optagelse er det universitetets centrale studieadministration, der
har ansvaret for at initiere og koordinere en række vejledningsarrangementer og tiltag rettet mod potentielle
studerende. Arbejdet er organiseret i en styregruppe, hvori alle hovedområder er repræsenteret. Eksempler på
arrangementer er Åbent hus, studiepraktik og deltagelse på uddannelsesmesser. For at markedsføre universitet
udgives desuden bachelor- og kandidatbøger. (Ansøgning, s. 30)
Delområdet Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet sikres ved årlige beskæftigelsesundersøgelser på
uddannelsesniveau. Et webbaseret spørgeskema sendes til dimittender, der blev færdige for henholdsvis ½-
1½ år siden og 4½-5½ år siden. Universitetets Studieudvalg har ansvaret for driften af beskæftigelsesundersøgelsen.
(Ansøgning, s. 32)
Procedurerne for kvalitetsarbejdet er baseret på et kvalitetshjul, der beskriver, hvordan en aktivitet kontinuerligt
gennemløber en proces, som omfatter 1) formulering af mål for aktiviteten, herunder planlægning og
ressourcetildeling, 2) udførelse af aktiviteten i praksis, 3) evaluering af aktiviteten samt 4) analyse og op-
32

følgning eksempelvis i form af revision af målsætninger eller ændring af praksis (Supplerende dokumentation
modtaget den 5. august 2010).
Det vurderes, at universitetet har en kvalitetssikringspolitik med definerede delområder og tilhørende målsætninger,
herunder for delområderne Rekruttering og optagelse og Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet
, der ligger ud over de europæiske standarder. Det bemærkes imidlertid kritisk, at kvalitetssystemet
endnu ikke er færdigimplementeret, og at det derfor er uklart, hvordan kvalitetshjulet konkret skal integreres
i arbejdet med de enkelte delpolitikker.
Ansvarsfordeling
Bestyrelsen har det overordnede ansvar for kvalitetspolitikken, og det er det relevante ledelsesniveau, der
skal tage hånd om, at der er de nødvendige ressourcer samt sikre en velegnet incitamentsstruktur i forhold til
udførelse og opfølgning på kvalitetsarbejdet (Supplerende dokumentation den 5. august 2010).
Studienævnet ved Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik har ifølge dokumentationsrapporten
ansvaret for at koordinere og følge op på kvalitetsarbejdet på instituttet. (Ansøgning, s. 32)
Det vurderes, at der er en klar ansvarsfordeling mellem dekan, institutleder og studieleder/studienævn i forhold
til varetagelsen af de konkrete opgaver i kvalitetssikringssystemet, jf. redegørelserne under de enkelte
ESG er nedenfor.
Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG
Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger
Aarhus Universitet blev i 2009 tildelt EU-Kommissionens ECTS label. I forbindelse hermed er der indført en
fælles elektronisk skabelon til udarbejdelse af studieordninger den såkaldte Studieordningsgenerator. Studieordningsgeneratoren
er opbygget ud fra de krav, som gældende lovgivning stiller til studieordningers
indhold, og den sikrer, at alle studieordninger, der oprettes, lever op til gældende love og bekendtgørelser.
AU Studieadministration opdaterer løbende Studieordningsgeneratoren, så den er i tråd med lovgivningen.
Studieordninger godkendes af dekanen, og det endelige ansvar for kvaliteten af studieordningen er således
dekanens ansvar. Studieordningers kvalitet sikres gennem en løbende dialog mellem dekan og studienævn.
Grundlæggende sikres kvaliteten i forbindelse med revision af en given studieordning, hvor fakultetet spiller
en central rolle (enten som konsulent eller tovholder) og altid skal godkende nye ordninger, inden den reviderede
studieordning implementeres (Supplerende dokumentation den 5. august 2010).
Det fremgår imidlertid ikke af ansøgningen, hvordan studieordningerne monitoreres og kvalitetssikres og
kvalitetsudvikles.
Det vurderes på den baggrund, at Aarhus Universitetet har procedurer for udarbejdelse af studieordninger,
men at der på Det Humanistiske Fakultet ikke er procedurer for monitorering og kvalitetssikring og kvalitetsudvikling
af studieordningerne.
Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer
Universitetets regler om eksamen beskriver de krav, regler og procedurer, der er gældende i forbindelse med
afholdelse af eksamen. Reglerne kan findes i universitetets online regelsamling. Specifikke regler vedrørende
eksamensformer findes i den pågældende studieordning. For så vidt angår prøvens indhold, er der i studieordningen
udarbejdet en beskrivelse af, hvad der bliver lagt vægt på i bedømmelsen af prøvepræstationen; de
faglige mål for faget. Universitetet er pt. ved at implementere automatisk tilmelding til eksamen. Afvikling
af eksamen, herunder afmeldingsfrister og reeksamination, offentliggøres forud for hver eksamenstermin.
Ansvaret for, at reglerne vedrørende eksamen følges, er placeret hos hhv. studienævnet/studieleder og rektor
(disciplinære sager). (Supplerende dokumentation den 5. august 2010)
33

Det vurderes på den baggrund, at universitetet har krav, regler og procedurer, der sikrer de studerendes eksamen.
Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer
Pr. 1. april 2005 indførte universitetet krav om, at ansøgere til videnskabelige stillinger på alle niveauer ved
siden af deres videnskabelige produktion skal medsende en undervisningsportfolio som grundlag for bedømmelse
af ansøgernes undervisningsmæssige kompetencer. På denne måde er der indført en fast procedure
for, at videnskabelige medarbejdere i forbindelse med både rekruttering og forfremmelse vurderes på grundlag
af både deres forskningsmæssige og undervisningsmæssige meritter. Dekanen har ansvaret for, at de
videnskabelige medarbejdere, som ansættes, har de fornødne pædagogiske og didaktiske kompetencer.
På institutniveau er det institutlederens ansvar, at de videnskabelige medarbejdere til stadighed har opdaterede
kompetencer i forhold til at varetage undervisningsopgaverne, og der er en løbende dialog med dekanen
om behov og prioritering af ressourcer (Supplerende dokumentation den 5. august 2010). Det bemærkes dog,
at det er uklart, hvilke konkrete procedurer institutlederen anvender i forhold til at sikre undervisernes kompetencer.
Universitetspædagogisk netværk, der er et samarbejde mellem universitetets universitetspædagogiske enheder
og medarbejdere, varetager større og mere tværgående undervisningsopgaver som f.eks. kurserne i universitetspædagogik
for adjunkter og ph.d.-studerende.
Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik har en Politik for undervisningsevaluering (Bilag 4.1)
og Retningslinjer for undervisningsevaluering (Bilag 4.2), som beskriver en klar ansvarsfordeling og klare
procedurer i forbindelse med udarbejdelse og opfølgning på undervisningsevalueringer. Det er imidlertid
uklart, hvordan procedurerne for evalueringer anvendes til sikring af undervisernes kompetencer og kvalifikationer.
Det vurderes, at universitetet har dokumenteret procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer.
Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter
og tutorer/undervisningsassistenter
Det vurderes, at universitetet sikrer tilstrækkelige ressourcer ud over underviserne på universitetet. Aarhus
Universitet gennemførte i 2007/08 en omfattende undersøgelse af de studerendes vurdering af det psykiske
studiemiljø, ud fra en model udviklet af faglige eksperter ved universitetet, som rækker betydeligt ud over
den lovpligtige undersøgelse af undervisningsmiljøet (UMV). Dette fokus på studiemiljøet er et af universitetets
prioriterede områder. Det er planlagt, at studiemiljøundersøgelsen fremover skal gentages hvert tredje
år af hensyn til at skabe tid til at lade effekter af initiativer på baggrund af undersøgelsen slå igennem. Undersøgelsen,
der gennemføres i foråret 2011, vil foruden det psykiske studiemiljø også dække det fysiske og
æstetiske studiemiljø. Studerende har endvidere mulighed for at gøre opmærksom på, om de fysiske rammer,
instrumenter og undervisningsassistenter er tilstrækkelige i forhold til undervisningen i forbindelse med evalueringen
af de enkelte undervisningsforløb.
Institut- og studieleder følger op på evalueringerne, og dekanen har det endelige ansvar for opfølgningen.
Inden for de økonomiske rammer, har dekanen ansvar for, at der er tilstrækkelige ressourcer til rådig for
undervisningen, herunder undervisningsassistenter, instruktorer, tutorer og lignende. Konkret får institutterne
en ramme, inden for hvilken institut- og studieleder kan prioritere ressourcerne, herunder undervisningens
organisering og dermed brug af forskellige typer undervisere (Supplerende dokumentation den 5. august
2010).
34

Har institutionen systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne
styre uddannelserne
AU Studieadministration sikrer, at ledelsen på både centralt niveau og på de enkelte hovedområder har et
godt beslutningsgrundlag at styre uddannelserne ud fra. Overordnet afspejles dette i kvalitetspolitikken, og
mere konkret realiseres det gennem kvalitetssystemet. Hvert år i oktober udarbejder AU Studieadministration
nøgletal til både internt- og eksternt brug. Nøgletal er eksempelvis antal indskrevne, antal optagne, antal
færdiguddannede og antal STÅ. Kvalitetssikringen af nøgletallene sker i Aarhus Universitets Statistiknetværk,
hvor medarbejdere kan finde de fastlåste datatræk fra oktober samt definitionerne på nøgletallene. Som
led i realiseringen af kvalitetssystemet har AU Studieadministration i 2010 igangsat nedenstående initiativer,
der uddrager nøgletal på uddannelsesniveau for at styrke og udbygge analyse- og beslutningsgrundlaget for
ledelsen:
a. Ledelsesinformation om studerendes eksamensaktivitet består af en mængde aggregerede data, der
viser eksamensaktiviteten og studieprogressionen på hovedområdeniveau, fordelt på den enkelte bachelor-
og kandidatuddannelser. Data bliver distribueret 2 gange årligt til dekaner, prodekaner for
uddannelse samt studieledere. Projektet blev igangsat medio marts 2010.
b. Studieledertal er et datagrundlag, der skal muliggøre forbedringen af de studerendes gennemførsel.
Ud fra tallene kan studielederne identificere, hvilke studerende der har afmeldt en given eksamen,
hvilke studerende der ikke har bestået en given eksamen, samt hvilke studerende der er bagud i forhold
til den normerede studietid. Data bliver distribueret to gange årligt til studielederne. Projektet
blev igangsat medio marts 2010.
c. Studielederforum er et nyt forum for samtlige studieledere på Universitetet. Formålet med forummet
er erfaringsudveksling og diskussioner af alle spørgsmål af interesse i forhold til studieledelse og
studieadministration på tværs af hovedområderne. Møderne i forummet er tematisk orienteret og skal
således tjene som platform for udvikling af uddannelserne på tværs af hovedområderne.
Det er, som nævnt ovenfor, hhv. dekaner, prodekaner for uddannelse samt studieledere, der har ansvaret for,
at informationerne bliver analyseret og brugt, så uddannelserne udvikles i den ønskede retning (Supplerende
dokumentation den 5. august 2010).
Det vurderes, at universitetet indsamler information om frafald, gennemførselstid, studenterevalueringer og
dimittendernes arbejdsmarkedssituation, samt at disse informationer tilgår studieledelsen.
Det bemærkes kritisk, at det er uklart, i hvilket omfang universitetet har defineret og anvender klare standarder
for kvalitet.
Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer
Aarhus Universitet har oprettet en samlet indgang til de oplysninger, som Lov om gennemsigtighed og åbenhed
i uddannelserne foreskriver, at universitetet skal gøre tilgængelig. Siden indeholder såvel kvantitative
som kvalitative informationer om universitetet og uddannelserne. Eksempelvis kan man på siden finde karaktergennemsnit
for bachelorprojekter og kandidatspecialer samt oplysninger om gennemførelse og frafald.
Det er AU Studieadministration, der er ansvarlig for, at informationerne offentliggøres og holdes opdateret.
Dette sker som minimum en gang årligt i forlængelse af indberetningen af nøgletal i oktober måned (Supplerende
dokumentation den 5. august 2010).
På den baggrund vurderes universitetet at have procedurer i forhold til regelmæssig offentliggørelse af såvel
kvantitative som kvalitative informationer.
Institutionens system for kvalitetssikring
Det vurderes samlet set, at Aarhus Universitets overordnede kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske
standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Kvalitetssikringssystemet indeholder en kvali-
35

tetspolitik med definerede mål og tilhørende procedurer og ansvarsfordeling, der omfatter ESG erne. Dog
bemærkes det, at det er uklart, hvordan studieordningerne monitoreres og kvalitetssikres og kvalitetsudvikles.
Kvalitetspolitikken omfatter udover ESG erne også andre politikområder med tilhørende procedurer og
ansvarsfordeling defineret af universitetet (rekruttering og optagelse og uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet).
Der foregår en systematisk indsamling af data om uddannelserne.
Uddannelsens integration i institutionens kvalitetssikringssystem
Det vurderes på baggrund af universitetets redegørelse på side 32-33 i ansøgningen, at kandidatuddannelsen i
miljø- og konfliktanalyse vil indgå i kvalitetssikringssystemet på Det Humanistiske Fakultet. Det vurderes på
den måde at være sandsynliggjort, at uddannelsesledelsen løbende og systematisk vil kunne identificere og
tage hånd om eventuelle problemer på uddannelsen.
Samlet vurdering af kriteriet
Det vurderes, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt.
Dokumentation
Ansøgning, s. 27-33
Bilag 4.1: Politik for undervisningsevaluering ved Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik (Ansøgning,
s. 169-170)
Bilag 4.2: Retningslinjer for undervisningsevaluering ved Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik
(Ansøgning, s. 171-173)
Bilag 5.1. Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Supplerende dokumentation modtaget den 5. august 2010
36

Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen
Uddannelsens formål
Uddannelsen retter sig mod jobs i udviklingssektoren, herunder NGO er, statslige bistandsorganisationer,
FN-organisationer og konsulentvirksomheder. Kandidatuddannelsen i miljø- og konfliktanalyse giver kandidaterne
akademisk viden og praktiske færdigheder, så de bliver i stand til at udvikle og anvende en tværfaglig
tilgang til konflikthåndtering og miljøforståelse i en udviklingskontekst. Uddannelsens kandidater bliver i
stand til at arbejde på tværs af faggrænser og være fortrolige med fagområder og kerneprincipper indenfor
både samfunds- og naturvidenskab, sådan at de kan fungere som konsulenter, projektledere, policy analytikere,
praktikere og mediatorer i forhold til forebyggelse, håndtering og bedring af situationer med længerevarende
usikkerhed og ustabilitet.
Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af?
Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne af 30. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen).
ACE Denmarks vurdering
Det fremgår ikke af dokumentationsmaterialets udkast til studieordning, at følgende er indeholdt i studieordningen:
At uddannelsen udbydes på engelsk.
At engelsk på B-niveau er en del af adgangskravene til uddannelsen
Regler om merit
Regler om hvorledes den studerendes stave- og formuleringsevne indgår i den samlede bedømmelse
af skriftlige opgaver
Regler om afholdelse af sygeeksamen og omprøve uden for de ordinære eksamensterminer
Regler om at universitetet kan dispensere fra studieordningen, hvis der foreligger usædvanlige
forhold.
Uddannelsen har bekræftet, at dette vil blive indeholdt i den endelige studieordning (Supplerende dokumentation
modtaget den 4. august 2010).
Hovedområde
Universitetets indstilling
Det samfundsvidenskabelige hovedområde
Universitetets begrundelse
Kandidatuddannelsen i miljø- og konfliktanalyse udbydes af Aarhus Universitet, Det Humanistiske Fakultet,
studienævnet ved Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik i samarbejde med Det Naturvidenskabelige
Fakultet (biologi), Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Danmarks Miljøundersøgelser og Det
Samfundsvidenskabelige Fakultet (statskundskab). (Ansøgning, s. 34)
Og videre: Uddannelsen er tværfaglig med hovedvægt inden for samfundsvidenskab og antropologi. 40
ECTS af uddannelsens metodiske og teoretiske kernefag er således samfundsvidenskabelige/antropologiske
(konfliktanalyse, globalisering, kernebegreber, metode). Hertil kommer 20 ECTS kernefag inden for biologi/
jordbrugsvidenskab (miljø, fødevaresikkerhed). Den studerende kan desuden i disciplinerne valgfag (10
ECTS), projektorienteret forløb (20 ECTS) og speciale (30 ECTS) tone sin uddannelse i ovenstående retninger.
Cand.soc.-graden beskriver dels uddannelsens tværfaglige fokus, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 42 stk. 1
37

og 2 og markerer samtidig markerer, at uddannelsens hovedtilgang er samfundsvidenskabelig/antropologisk.
(Ansøgning, s. 34)
ACE Denmarks vurdering
ACE Denmark bemærker desuden, at antropologi, der er placeret på Det Humanistiske Fakultet på Aarhus
Universitet, er placeret på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Selv om den
ansøgte uddannelse er forankret på Det Humanistiske Fakultet, Aarhus Universitet, vurderes det derfor, at
uddannelsens kompetenceprofil og fokus er tæt relateret til det samfundsvidenskabelige hovedområde.
Titel/betegnelse
Dansk titel
Cand.soc. i miljø- og konfliktanalyse
Engelsk titel
Master of Social Sciences in Human Security
Universitetets begrundelse
Uddannelsen er tværfaglig med hovedvægt inden for samfundsvidenskab og antropologi. 40 ECTS af uddannelsens
metodiske og teoretiske kernefag er således samfundsvidenskabelige/antropologiske (konfliktanalyse,
globalisering, kernebegreber, metode). Hertil kommer 20 ECTS kernefag inden for biologi/ jordbrugsvidenskab
(miljø, fødevaresikkerhed). Den studerende kan desuden i disciplinerne valgfag (10 ECTS), projektorienteret
forløb (20 ECTS) og speciale (30 ECTS) tone sin uddannelse i ovenstående retninger.
Cand.soc.-graden beskriver dels uddannelsens tværfaglige fokus, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 42 stk. 1
og 2 og markerer samtidig markerer, at uddannelsens hovedtilgang er samfundsvidenskabelig/antropologisk.
ACE Denmarks vurdering
Ingen bemærkninger.
Uddannelsens normerede studietid
Universitetets indstilling
120 ECTS
Universitetets begrundelse
Intet angivet.
ACE Denmarks vurdering
Ingen bemærkninger.
Takstindplacering
Universitetets indstilling
Takstgruppe 1
Universitetets begrundelse
Intet angivet.
ACE Denmarks vurdering
Ingen bemærkninger.
38

Eventuel ministerielt fastsat maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen
Skal uddannelsen godkendes med en ministerielt fastsat maksimumsramme?
Nej
Øvrige legalitetsforhold
Adgangskrav
Universitetets indstilling
Adgangskravet til optagelse på Kandidatuddannelsen i miljø- og konfliktanalyse er en bestået bacheloruddannelse
med minimum 90 ECTS indenfor enten samfundsvidenskab (f. eks. antropologi, sociologi, statskundskab)
eller miljørelaterede studier (f. eks. geografi, jordbrugsvidenskab, biologi).
Universitetets begrundelse
Intet angivet.
ACE Denmarks vurdering
Ingen bemærkninger.
Eventuel maksimumsramme for tilgangen til kandidatuddannelsen
Er der adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen?
Ja.
Maksimumsramme for tilgangen til kandidatuddannelsen
Universitetet ønsker selv at fastsætte antallet af udbudte pladser.
Udvælgelseskriterier for kandidatuddannelsen
Såfremt antallet af ansøgere overskrider antal udbudte pladser, vil ansøgere, som opfylder adgangskravene
blive udvalgt på følgende parametre:
- Karaktergennemsnit på adgangsgivende uddannelse
- Gennemførselstid i forhold til normeret studietid på adgangsgivende uddannelse
Universitetets redegørelse for, at udvælgelseskriterierne er fagligt relevante, klare og gennemskuelige
Intet angivet.
ACE Denmarks vurdering
Ingen bemærkninger.
Eventuel minimumsramme for tilgangen til uddannelsen
Universitetet ønsker selv at fastsætte antallet af udbudte pladser.
ACE Denmarks vurdering
Ingen bemærkninger.
Censorkorps
Censorkorpset for antropologi
ACE Denmarks vurdering
Ingen bemærkninger.
39

Sprog
Uddannelsen udbydes på engelsk.
ACE Denmarks vurdering
Ingen bemærkninger.
Tekst til uddannelsesguiden.dk
Introduction
The Master s Programme in Human Security provides students with the academic knowledge and practical
skills to develop and deploy a comprehensive, transdisciplinary approach to conflict and environmental management
in a development context. The candidates will be able to facilitate the collaboration and mutual
learning that are crucial for addressing the structural causes and conditions of conflict.
In recent years a growing realisation has emerged among professionals and in the academy that many seemingly
intractable conflicts are driven by a complex of interacting causal factors and processes that need to be
considered and addressed together, if long-term stability, freedom from want and freedom from fear are to be
realized. Particularly the growing challenges posed by global environmental and climate change threaten to
trigger a rapid escalation and proliferation of conflicts in different parts of the world, including the West, as
competition over access to resources intensifies, while supplies of essential commodities dwindle and global
population numbers continue to rise. Internationally, this emergent paradigm has come to be known as a
Human Security approach.
Rather than a sectoral approach, deploying technical expertise on, e.g., natural resource management, education
or health issues, the Human Security programme analyzes the complex of factors and processes that
impinge upon any given conflict. Addressing the root causes of instability, insecurity and poverty therefore
requires a different set of skills and knowledge, a different perspective and approach, than that provided by
traditional disciplinary expertise. A Master in Human Security provides these skills and competences.
About the Programme
In the Human Security programme, you will study:
- Human Security: Core Concepts and Theories Global Challenges
- Environmental Change and Ecosystems Management
- Agro-Ecology, Food Systems and Food Security
- Human Security Research Methods
- Elective Subject
- Conflict Dynamics and Management
- Internship/project
- Thesis
Teaching varies between lectures and classroom instruction. In addition, there is often project work together
with other students. Students are encouraged to participate in class discussions.
Read more about Danish teaching methods on www.studyindenmark.dk.
If you choose to complete the master's degree programme, you will graduate with the academic title of Master
of Social Sciences in Human Security.
Udbydes uddannelsen på andre universiteter?
Nej.
40

Andre forhold
Finder universitetet at der er andre forhold, der er relevante i forhold til legalitet?
Nej.
Særlige forhold
Uddannelser, som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv
Kan uddannelsen føre til udøvelsen af lovregulerede erhverv?
Nej.
Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler
Er uddannelsen rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler?
Nej.
Parallelforløb og fællesuddannelser
Er uddannelsen tilrettelagt som et parallelforløb eller en fællesuddannelse?
Nej.
41