Aarhus Universitet Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail - Danmarks ...
Aarhus Universitet Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail - Danmarks ...
Aarhus Universitet Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail - Danmarks ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong><br />
<strong>Marianne</strong> J. <strong>Kjær</strong><br />
<strong>Sendt</strong> <strong>pr</strong>. e-<strong>mail</strong>:<br />
au@au.dk<br />
mj@adm.au.dk<br />
Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i miljø- og<br />
konfliktanalyse<br />
Kandidatuddannelsen i miljø- og konfliktanalyse (herefter uddannelsen) godkendes<br />
hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og<br />
kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder<br />
§ 18/ bekendtgørelsens bilag 1, 3.11.<br />
Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 1. oktober 2010 behandlet <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>s<br />
(herefter universitet) anmodning om akkreditering og godkendelse af<br />
uddannelsen.<br />
Uddannelsen retter sig mod jobs i udviklingssektoren, herunder NGO er, statslige<br />
bistandsorganisationer, FN-organisationer og konsulentvirksomheder. Kandidatuddannelsen<br />
i miljø- og konfliktanalyse giver kandidaterne akademisk viden<br />
og <strong>pr</strong>aktiske færdigheder, så de bliver i stand til at udvikle og anvende en tværfaglig<br />
tilgang til konflikthåndtering og miljøforståelse i en udviklingskontekst.<br />
Uddannelsens kandidater bliver i stand til at arbejde på tværs af faggrænser og<br />
være fortrolige med fagområder og kerne<strong>pr</strong>incipper indenfor både samfunds- og<br />
naturvidenskab, sådan at de kan fungere som konsulenter, <strong>pr</strong>ojektledere, policyanalytikere,<br />
<strong>pr</strong>aktikere og mediatorer i forhold til forebyggelse, håndtering og<br />
bedring af situationer med længerevarende usikkerhed og ustabilitet. (Ansøgning,<br />
s. 34)<br />
Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. § 9 i Lov nr. 294<br />
af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser<br />
(akkrediteringsloven). Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport,<br />
udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat.<br />
Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for<br />
uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis.<br />
Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier<br />
for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 om<br />
kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved<br />
godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt<br />
Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser<br />
, 1. udgave, 1. marts 2010.<br />
Akkrediteringsrådet<br />
27. oktober 2010<br />
ACE Denmark -<br />
Akkrediteringsinstitutionen<br />
Studiestræde 5<br />
1455 København K<br />
Telefon 3392 6900<br />
Telefax 3392 6901<br />
Netsted www.acedenmark.dk<br />
CVR-nr. 30603907<br />
Sagsbehandler<br />
Malene Hyldekrog<br />
Telefon 3392 6908<br />
E-post mahy@acedenmark.dk<br />
Sagsnr. 10-087867<br />
Dok nr. 1565492<br />
Side 1/3
Afgørelse fra <strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen<br />
Akkrediteringsrådet har den 20. oktober 2010 indsendt indstilling til <strong>Universitet</strong>s-<br />
og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold.<br />
<strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om<br />
1. uddannelsens titel/betegnelse,<br />
2. uddannelsens normerede studietid,<br />
3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt<br />
4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen,<br />
jf. brev af 20. oktober 2010 fra <strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark<br />
med kopi til universitetet.<br />
<strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte<br />
brev:<br />
Titel<br />
Dansk: Cand.soc. i miljø- og konfliktanalyse<br />
Engelsk: Master of Social Sciences in Human Security<br />
Uddannelsens normerede studietid<br />
Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS.<br />
Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering<br />
Kandidatuddannelsen indplaceres på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er 6086.<br />
Til brug for indberetning til <strong>Danmarks</strong> Statistik er der fastsat følgende kode:<br />
<strong>Danmarks</strong> Statistik: UDD 7321 AUDD 7321<br />
Evt. fastsættelse af maksimumrammer<br />
Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen.<br />
<strong>Universitet</strong>et bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange<br />
studerende der optages på uddannelsen, jf. bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar<br />
2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne<br />
(adgangsbekendtgørelsen) § 13. Styrelsen har noteret sig, at universitetet har fastsat<br />
en maksimumramme på 30 studerende, som eventuelt senere vil blive opjusteret<br />
til 40 studerende. Dette vil fremgå af universitetets hjemmeside.<br />
Tilknytning til censorkorps<br />
Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for antropologi.<br />
Akkrediteringsrådets godkendelse<br />
På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og <strong>Universitet</strong>s- og<br />
Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte punkter godkendes<br />
kandidatuddannelsen i miljø- og konfliktanalyse, jf. akkrediteringslovens §<br />
10, med opstart i september 2011.<br />
Akkrediteringen er gældende til og med 31. december 2015, jf. akkrediteringslovens<br />
§ 9, stk. 3.<br />
ACE Denmark -<br />
Akkrediteringsinstitutionen<br />
Side 2/3
Adgangskrav<br />
Følgende bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende til uddannelsen:<br />
Adgangskravet til optagelse på kandidatuddannelsen i miljø- og konfliktanalyse<br />
er en bestået bacheloruddannelse med minimum 90 ECTS indenfor enten samfundsvidenskab<br />
(fx antropologi, sociologi, statskundskab) eller miljørelaterede<br />
studier (fx geografi, jordbrugsvidenskab, biologi). (Ansøgning, s. 35)<br />
Styrelsen bemærker hertil, at det af hensyn til de studerendes retssikkerhed tydeligt<br />
skal fremgå af uddannelsens studieordning samt universitetets hjemmeside,<br />
såfremt der er andre uddannelser end de ovenfor nævnte, der anses som adgangsgivende<br />
til uddannelsen.<br />
Styrelsen har noteret sig, at uddannelsen udbydes på engelsk. Styrelsen bemærker<br />
hertil, at det fremgår af adgangsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, at hvis en uddannelse<br />
eller væsentlige dele heraf udbydes på engelsk, skal ansøgeren senest inden<br />
det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, dokumentere kundskaber i engelsk<br />
svarende til mindst engelsk B-niveau.<br />
Udvælgelseskriterier<br />
Der er fastsat følgende udvælgelseskriterier, jf. § 29, stk. 2 og 3 i bekendtgørelse<br />
nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser<br />
ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen):<br />
I tilfælde af, at ansøgerantallet overstiger 30 studerende, vil universitetet udvælge<br />
de mest kvalificerede ansøgere ud fra karaktergennemsnit på adgangsgivende uddannelse.<br />
Styrelsen har ikke bemærkninger til dette udvælgelseskriterium, da det er i overensstemmelse<br />
med adgangsbekendtgørelsens § 29. Styrelsen bemærker dog, at<br />
kriterierne af hensyn til de studerendes retssikkerhed tydeligt skal fremgå af uddannelses<br />
studieordning samt universitetets hjemmeside.<br />
Udbudssted<br />
Uddannelsen udbydes i Århus.<br />
Forudsætning for godkendelsen<br />
Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder<br />
særligt bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser<br />
ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen).<br />
Uddannelsen er engelsks<strong>pr</strong>oget og udbydes ikke på andre universiteter.<br />
Tekst til uddannelsesguiden.dk<br />
Introduction<br />
The Master s Programme in Human Security <strong>pr</strong>ovides students with the academic<br />
knowledge and <strong>pr</strong>actical skills to develop and deploy a com<strong>pr</strong>ehensive, transdisciplinary<br />
ap<strong>pr</strong>oach to conflict and environmental management in a development<br />
context. The candidates will be able to facilitate the collaboration and mutual<br />
learning that are crucial for addressing the structural causes and conditions of<br />
conflict.<br />
ACE Denmark -<br />
Akkrediteringsinstitutionen<br />
Side 3/3
In recent years a growing realisation has emerged among <strong>pr</strong>ofessionals and in the<br />
academy that many seemingly intractable conflicts are driven by a complex of interacting<br />
causal factors and <strong>pr</strong>ocesses that need to be considered and addressed<br />
together, if long-term stability, freedom from want and freedom from fear are to<br />
be realized. Particularly the growing challenges posed by global environmental<br />
and climate change threaten to trigger a rapid escalation and <strong>pr</strong>oliferation of conflicts<br />
in different parts of the world, including the West, as competition over access<br />
to resources intensifies, while supplies of essential commodities dwindle and<br />
global population numbers continue to rise. Internationally, this emergent paradigm<br />
has come to be known as a Human Security ap<strong>pr</strong>oach.<br />
Rather than a sectoral ap<strong>pr</strong>oach, deploying technical expertise on, e.g., natural resource<br />
management, education or health issues, the Human Security <strong>pr</strong>ogramme<br />
analyzes the complex of factors and <strong>pr</strong>ocesses that impinge upon any given conflict.<br />
Addressing the root causes of instability, insecurity and poverty therefore<br />
requires a different set of skills and knowledge, a different perspective and ap<strong>pr</strong>oach,<br />
than that <strong>pr</strong>ovided by traditional disciplinary expertise. A Master in Human<br />
Security <strong>pr</strong>ovides these skills and competences.<br />
About the Programme<br />
In the Human Security <strong>pr</strong>ogramme, you will study:<br />
- Human Security: Core Concepts and Theories<br />
- Global Challenges<br />
- Environmental Change and Ecosystems Management<br />
- Agro-Ecology, Food Systems and Food Security<br />
- Human Security Research Methods<br />
- Elective Subject<br />
- Conflict Dynamics and Management<br />
- Internship/<strong>pr</strong>oject<br />
- Thesis<br />
Teaching varies between lectures and classroom instruction. In addition, there is<br />
often <strong>pr</strong>oject work together with other students. Students are encouraged to participate<br />
in class discussions.<br />
Read more about Danish teaching methods on www.studyindenmark.dk.<br />
If you choose to complete the master's degree <strong>pr</strong>ogramme, you will graduate with<br />
the academic title of Master of Social Sciences in Human Security. (Ansøgning,<br />
s. 35f)<br />
ACE Denmark -<br />
Akkrediteringsinstitutionen<br />
Side 4/4
<strong>Universitet</strong>et er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e<strong>mail</strong>:<br />
andj@denmark.dk eller telefon: 25 18 66 08, såfremt der er spørgsmål eller<br />
behov for yderligere information.<br />
Med venlig hilsen<br />
Søren Barlebo Rasmussen Anette Dørge Jessen<br />
Formand Direktør<br />
Akkrediteringsrådet ACE Denmark<br />
Bilag:<br />
Kopi af akkrediteringsrapport<br />
Kopi af dette brev er sendt til:<br />
Undervisningsministeriet<br />
<strong>Danmarks</strong> Statistik samt<br />
<strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen<br />
ACE Denmark -<br />
Akkrediteringsinstitutionen<br />
Side 5/5
Kandidatuddannelse i miljø- og konfliktanalyse<br />
<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong><br />
Ny uddannelse, 2010
Ny uddannelse, 2010<br />
Publikationen er udgivet elektronisk på<br />
www.acedenmark.dk<br />
2
Indholdsfortegnelse<br />
Indledning .......................................................................................................................................................... 4<br />
Sagsbehandling .................................................................................................................................................. 5<br />
Indstilling........................................................................................................................................................... 6<br />
Resumé af kriterievurderingerne........................................................................................................................ 6<br />
Grundoplysninger .............................................................................................................................................. 7<br />
<strong>Universitet</strong>ets beskrivelse af uddannelsen ......................................................................................................... 7<br />
Uddannelsens kompetence<strong>pr</strong>ofil........................................................................................................................ 8<br />
Uddannelsens struktur........................................................................................................................................ 9<br />
Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet............................................................................ 10<br />
Kriterium 1: Behov for uddannelsen............................................................................................................ 10<br />
Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse................................................................................................ 19<br />
Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet<br />
...................................................................................................................................................................... 19<br />
Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige <strong>pr</strong>ofil og niveau samt intern kvalitetssikring .................................... 23<br />
Kriterium 3: Uddannelsens faglige <strong>pr</strong>ofil og mål for læringsudbytte .......................................................... 23<br />
Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse............................................................................... 26<br />
Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen ................................................................................ 32<br />
Indstilling til <strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen............................................................................................ 37<br />
Uddannelsens formål.................................................................................................................................... 37<br />
Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af?................................................................................... 37<br />
Hovedområde ............................................................................................................................................... 37<br />
Titel/betegnelse ............................................................................................................................................ 38<br />
Uddannelsens normerede studietid............................................................................................................... 38<br />
Takstindplacering......................................................................................................................................... 38<br />
Eventuel ministerielt fastsat maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen ........................................... 39<br />
Øvrige legalitetsforhold ................................................................................................................................... 39<br />
Adgangskrav ................................................................................................................................................ 39<br />
Eventuel maksimumsramme for tilgangen til kandidatuddannelsen............................................................ 39<br />
Eventuel minimumsramme for tilgangen til uddannelsen............................................................................ 39<br />
Censorkorps.................................................................................................................................................. 39<br />
S<strong>pr</strong>og ............................................................................................................................................................ 40<br />
Tekst til uddannelsesguiden.dk .................................................................................................................... 40<br />
Andre forhold............................................................................................................................................... 41<br />
Særlige forhold ................................................................................................................................................ 41<br />
Uddannelser, som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv ............................................................... 41<br />
Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler...................................................................... 41<br />
Parallelforløb og fællesuddannelser ............................................................................................................. 41<br />
3
Indledning<br />
Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse<br />
af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark.<br />
Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget på<br />
baggrund af en ansøgning, udarbejdet af universitetet.<br />
Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. <strong>Universitet</strong>ets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten<br />
under de relevante kriterier.<br />
Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers<br />
relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen)<br />
samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser.<br />
Akkrediteringsrapporten består af fem dele:<br />
- ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet<br />
- Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetence<strong>pr</strong>ofil og struktur<br />
- Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen<br />
- Indstilling til <strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen<br />
- Legalitetskontrol<br />
Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets<br />
indstilling træffer <strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige<br />
indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede<br />
studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold).<br />
4
Sagsbehandling<br />
Ansøgning modtaget<br />
1. juni 2010<br />
Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet<br />
26. august 2010<br />
Høringssvar modtaget<br />
10. september 2010<br />
Sagsbehandling afsluttet<br />
1. oktober 2010<br />
Bemærkninger<br />
2. august 2010 indhentet supplerende dokumentation vedrørende uddannelsens struktur og legalitet<br />
3. august 2010 fremsendt rettelse til indhentning af supplerende dokumentation vedrørende uddannelsens<br />
struktur og legalitet<br />
4. august 2010 modtaget svar på indhentet supplerende dokumentation vedrørende uddannelsens struktur<br />
og legalitet<br />
5. august 2010 modtaget supplerende dokumentation vedrørende institutionens kvalitetssikringssystem.<br />
13. august indhentet supplerende dokumentation vedrørende beslægtede uddannelsers kompetence<strong>pr</strong>ofiler.<br />
19. august modtaget supplerende dokumentation vedrørende beslægtede uddannelsers kompetence<strong>pr</strong>ofiler.<br />
5
Indstilling<br />
ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i miljø- og konfliktanalyse til<br />
Positiv akkreditering<br />
Afslag på akkreditering<br />
Det bemærkes, at indstillingen på baggrund af universitetets høringssvar er ændret fra afslag på akkreditering<br />
til positiv akkreditering.<br />
Begrundelse<br />
Kandidatuddannelsen i miljø- og konfliktanalyse på <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong> indstilles til positiv akkreditering.<br />
Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om<br />
- Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2)<br />
- Uddannelsens <strong>pr</strong>ofil og mål for læringsudbytte (kriterium 3)<br />
- Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4)<br />
- Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5)<br />
Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om<br />
- Behov for uddannelsen (kriterium 1), fordi vurderes, at arbejdsmarkedssituationen for uddannelser,<br />
der er beslægtede, hvad angår erhvervssigtet, kun i nogen grad sandsynliggør, at der er et behov for<br />
uddannelsens dimittender.<br />
Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 1 på baggrund af universitetets høringssvar er ændret fra ikke<br />
tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende.<br />
Resumé af kriterievurderingerne<br />
Tilfredsstillende<br />
Delvist tilfredsstillende<br />
Ikke tilfredsstillende<br />
1 2 3 4 5<br />
6
Grundoplysninger<br />
Udbudssted<br />
Uddannelsen ønskes udbudt i Århus<br />
S<strong>pr</strong>og<br />
Uddannelsen ønskes udbudt på engelsk<br />
Hovedområde<br />
Det samfundsvidenskabelige hovedområde<br />
Antal forventede studerende<br />
30 (Ansøgning, s. 5; Ansøgning, s. 16)<br />
Uddannelsen ønskes udbudt første gang<br />
1. september 2011<br />
<strong>Universitet</strong>ets beskrivelse af uddannelsen<br />
Uddannelsen retter sig mod jobs i udviklingssektoren, herunder NGO er, statslige bistandsorganisationer,<br />
FN-organisationer og konsulentvirksomheder. Kandidatuddannelsen i miljø- og konfliktanalyse giver kandidaterne<br />
akademisk viden og <strong>pr</strong>aktiske færdigheder, så de bliver i stand til at udvikle og anvende en tværfaglig<br />
tilgang til konflikthåndtering og miljøforståelse i en udviklingskontekst. Uddannelsens kandidater bliver i<br />
stand til at arbejde på tværs af faggrænser og være fortrolige med fagområder og kerne<strong>pr</strong>incipper indenfor<br />
både samfunds- og naturvidenskab, sådan at de kan fungere som konsulenter, <strong>pr</strong>ojektledere, policy analytikere,<br />
<strong>pr</strong>aktikere og mediatorer i forhold til forebyggelse, håndtering og bedring af situationer med længerevarende<br />
usikkerhed og ustabilitet. (Ansøgning, s. 34)<br />
7
Uddannelsens kompetence<strong>pr</strong>ofil<br />
Viden<br />
- Indsigt i, hvordan politiske, globale, miljømæssige, fødevaremæssige og sociale <strong>pr</strong>oblemstillinger<br />
sammenkædes i kompleks miljø- og konfliktanalyse.<br />
- Viden om komparative og tværfaglige tilgange til konflikt- og miljøanalyse i relation til uddannelsens<br />
specifikke temaer, herunder klimaforandringer samt konfliktforståelse og håndtering<br />
- Teoretisk og <strong>pr</strong>aktisk viden om kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder med henblik på at<br />
<strong>pr</strong>oducere, analysere og diskutere data i relation til den relevante litteratur på feltet.<br />
Færdigheder<br />
- Evnen til kritisk vurdering af tekster, der involverer miljøanalytisk, antropologisk og samfundsvidenskabelig<br />
teori og detaljerede empiriske studier.<br />
- Evnen til at gennemføre en reflekteret og kritisk analytisk vurdering af human- og miljømæssig sikkerhed<br />
- Evnen til at anvende både samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige tilgange til forståelsen af<br />
konflikt- og miljøanalyse og evnen til at kombinere disse i en aktuel kontekst<br />
- Evnen til at etablere et videnskabeligt argument eller en tese på et højt akademisk niveau og forholde<br />
sig kritisk til de indbyggede metodologiske og teoretiske forudsætninger<br />
- Evnen til at kommunikere forskningsresultater såvel i akademiske som ikke-akademiske sammenhænge,<br />
såvel mundtligt som skriftligt.<br />
- Evnen til at anvende kvalitative og kvantitative metoder i gennemførelsen af konkrete undersøgelser<br />
indenfor miljø- og konfliktanalyse<br />
Kompetencer<br />
- Evne til at <strong>pr</strong>oducere ny viden om komplekse sammenhænge der påvirker miljø- og konfliktanalyse i<br />
en global kontekst<br />
- Kompetence til at indgå i tværfaglige internationale teams og arbejde <strong>pr</strong>ojektorienteret, herunder designe<br />
<strong>pr</strong>ojekter indenfor specifikke retningslinjer<br />
- En tværfaglig og løsningsorienteret tilgang, der er åben for nye ideer, teknikker, metoder og synspunkter.<br />
(Ansøgning, s. 37)<br />
8
Uddannelsens struktur<br />
Tabel 1<br />
(Ansøgning, s. 40)<br />
<strong>Universitet</strong>et skriver om uddannelsen, at ( ) uddannelsen er tværfaglig, idet den kombinerer et miljøanalytisk/naturvidenskabeligt<br />
og et konfliktanalytisk/antropologi-samfundsvidenskabeligt<br />
perspektiv. (Ansøgning, s. 19)<br />
Om uddannelsens struktur skriver universitetet:<br />
- De miljøanalytiske elementer vægter 20 ECTS i uddannelsen (Environmental Change and Ecosystems<br />
Management 10 ECTS samt Agro-Ecology, Food Systems and Food Security 10 ECTS)<br />
- De konfliktanalytiske elementer vægter tilsvarende 20 ECTS (Global Challenges, 10 ECTS, samt<br />
Conflict Dynamics and Management, 10 ECTS)<br />
- De tværgående elementer vægter 20 ECTS (Human Security: Core Concepts and Theories 10 ECTS<br />
samt Human Security Research Methods, 10 ECTS).<br />
- Afhængig af den studerendes valg og individuelle toning af uddannelsen kan de resterende 60 ECTS<br />
(Elective Subject, Internship og Thesis) have forskelligt fokus. (Ansøgning, s. 19)<br />
9
Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet<br />
Kriterium 1: Behov for uddannelsen<br />
Kriterium 1 vurderes at være opfyldt<br />
tilfredsstillende<br />
delvist tilfredsstillende<br />
ikke tilfredsstillende<br />
Begrundelse<br />
Uddannelsens erhvervssigte<br />
<strong>Universitet</strong>et skriver: Kandidater i miljø- og konfliktanalyse forventes at finde ansættelse inden for organisationer,<br />
konsulentvirksomheder og myndigheder, som administrerer og implementerer udviklingsbistand og<br />
nødhjælp. Der er tale om følgende typer aftagere:<br />
- Statslige bistandsorganisationer i donorlande (f. eks. Danida, Norad, og USAID);<br />
- NGO er (f. eks. Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, CARE, IBIS, MS, Oxfam), og forskellige<br />
humanitære og menneskerettighedsorganisationer;<br />
- Internationale organisationer, (f. eks. UNHCR, UNDP, UNICEF og Verdensbanken);<br />
- Konsulentvirksomheder (f. eks. COWI, Nordic Consulting Group, Carl Bro).<br />
- Statslige myndigheder i udviklingsbistandens modtagerlande såsom miljøministerier,<br />
fødevareministerier, konflikthåndteringsenheder. Det skal her bemærkes, at uddannelsen sigter mod<br />
at rekruttere studerende internationalt. Ud af 30 optagne studerende <strong>pr</strong>. år forventes ca. halvdelen at<br />
have udenlandsk baggrund, heraf nogle fra <strong>pr</strong>ogramsamarbejdslande, som kan opnå stipendier. På<br />
baggrund af erfaringer fra human security <strong>pr</strong>ogrammer i Japan og Canada, anser vi det for<br />
sandsynligt, at statslige myndigheder og bistandsorganisationer i modtagerlande vil være <strong>pr</strong>imære<br />
aftagere af denne gruppe studerende. (Ansøgning, s. 5f)<br />
<strong>Universitet</strong>et nævner følgende jobfunktioner som relevante for uddannelsens dimittender:<br />
- <strong>pr</strong>ojekt/<strong>pr</strong>ogramledelse,<br />
- review og strategianalyse,<br />
- forhandling<br />
- policyudvikling,<br />
- analyse<br />
- evaluering<br />
- forskning (Ansøgning, s. 6)<br />
På baggrund af ovenstående vurderes det, at uddannelsens kompetence<strong>pr</strong>ofil er tværfaglig og rettet mod en<br />
række forskellige og generelle jobfunktioner i en række aftagerorganisationer og virksomheder. Således<br />
vurderes det, at kompetence<strong>pr</strong>ofilen er bred, og at jobfunktionerne, uddannelsen er rettet imod, ligeledes er<br />
brede og generelle.<br />
Det vurderes at være sandsynliggjort, at kompetence<strong>pr</strong>ofilen retter sig mod de nævnte jobfunktioner og aftagerorganisationer,<br />
da jobfunktionerne relateres til de kompetencer, uddannelsens dimittender har efter endt<br />
uddannelse.<br />
Inddragelse af aftagere og aftagerpanel i udviklingen af uddannelsen<br />
<strong>Universitet</strong>et har både i forbindelse med en ansøgning i 2008 og i forbindelse med denne ansøgning i 2010<br />
være i kontakt med en række aftagere. Om ansøgningen i 2008 skriver universitetet, at de var i dialog med<br />
følgende aftagere: Udenrigsministeriet (UM), Dansk Erhvervsforsknings Akademi (DEA) og konsulentfirmaet<br />
Nordic Consulting Group (NCG). DEA bidrog blandt andet med en opfordring til at skærpe uddannelsens<br />
tværfaglige <strong>pr</strong>ofil, UM bidrog dels med klare tilkendegivelser af aftagerbehovet og dels med ideer til<br />
modulernes konkrete indhold, og en konsulent fra NCG var midlertidigt ansat på universitetet som tovholder<br />
10
på den daværende ansøgning og udviklings<strong>pr</strong>ojekt. Den indledende konkretisering af uddannelsen tog således<br />
afsæt i konsulentens erfaringer fra branchen. Desuden var universitetet i dialog med Dansk Røde Kors,<br />
Verdensbanken, og International Union for Conservation of Nature i forbindelse med ansøgningen i 2008.<br />
(Ansøgning, s. 7)<br />
I forbindelse med denne ansøgning har følgende aftagere været involveret (Ansøgning, s. 7f):<br />
Statslige donororganisationer<br />
- Udenrigsministeriet/Danida, Anders Baltzer<br />
NGO er<br />
- Agriculture Development Denmark Asia, Marc Dumas-Johansen<br />
- Mellemfolkeligt Samvirke / ActionAid, Susanne Adelhardt Jensen<br />
- Dansk Røde Kors, Lene Christensen<br />
- CARE, Lisbeth Møller<br />
Konsulentfirmaer<br />
- COWI, Stig P. Christensen<br />
- Nordic Consulting Group, Christian Balslev-Olesen<br />
Internationale organisationer<br />
- Verdensbanken, Pia Peeters, Niels Holm-Nielsen<br />
Aftagerne dækker over statslige donororganisationer, NGO er, konsulentfirmaer og internationale organisationer.<br />
Disse aftagere re<strong>pr</strong>æsenterer de typer af aftagere, som uddannelsen retter sig imod, som nævnt ovenfor<br />
under Uddannelsens erhvervssigte . <strong>Universitet</strong>et har således involveret relevante aftagere. Tre af aftagerne,<br />
der har deltaget i udviklingen af uddannelsen var på ansøgningstidspunktet inviteret til at deltage i Det<br />
Humanistiske Fakultets aftagerpanel, og af høringssvaret fremgår det, at disse tre aftagere er indtrådt i aftagerpanelet<br />
og også vil indgå i uddannelsens følgegruppe. (Høringssvar modtaget den 10. september 2010, s.<br />
8)<br />
<strong>Universitet</strong>et skriver om kontakten med aftagerne: Aftagerne er blevet kontaktet med generelle spørgsmål<br />
vedr. hvordan de forholder sig til uddannelsens opbygning og indhold samt dens job- og kompetence<strong>pr</strong>ofil<br />
(hvilke typer stillinger/<strong>pr</strong>ojekter/opgaver organisationerne kan se behov for kandidaterne i). En del af aftagerne<br />
har sendt breve og e-<strong>mail</strong>s som er vedlagt som bilag og herudover har vi haft diskussioner og telefonsamtaler<br />
med flere. (Ansøgning, s. 8)<br />
I høringssvaret modtaget den 10. september 2010 uddyber universitet kontakten med aftagerne. <strong>Universitet</strong>et<br />
inddeler denne kontakt i tre faser:<br />
1. Kontakt i forbindelse med ansøgningen i 2008<br />
2. Forudgående kontakt i 2008/09 i forbindelse med denne ansøgning i 2010<br />
3. Formalisering af dialogen i 2009/10<br />
Kontakten i fase 2 havde en mere uformel karakter, og i høringssvaret har universitetet udspecificeret, hvordan<br />
dialogen i fase 1 og 3 er foregået, og hvilke kommentarer til anvendelse i udviklingen af uddannelsen,<br />
aftagerne er fremkommet med.(Høringssvar modtaget den 10. september 2010, s. 3f) <strong>Universitet</strong>et inddeler<br />
kommentarerne fra denne dialog til to overordnede temaer:<br />
1. Afgrænsning og skærpelse af uddannelsens fokus, herunder større vægt på naturvidenskabelige<br />
fagelementer og kompetencer<br />
2. Praksisretning og samspil mellem teori og <strong>pr</strong>aksis<br />
11
Angående udviklingen af uddannelsen på baggrund af dialogen inden for det første tema skriver universitetet<br />
blandt andet, at de miljøanalytiske kompetencer, færdigheder og vidensfelter er udfoldet i kompetence<strong>pr</strong>ofilen<br />
og særligt i modulet Teori og grundbegreber . (Høringssvar modtaget den 10. september 2010, s. 5)<br />
Angående udviklingen af uddannelsen på baggrund af dialogen inden for det andet tema skriver universitetet<br />
blandt andet, at man har udviklet uddannelsen på følgende punkter:<br />
Tilføjelse af en eksamensform til disciplinen Speciale for at styrke sammenhængen mellem specialet<br />
og det <strong>pr</strong>ojektorienterede forløb på 3. semester og for at styrke muligheden for specialesamarbejder<br />
med aftagerorganisationer<br />
En øget <strong>pr</strong>aksisretning af modulet Teori og grundbegreber , så <strong>pr</strong>oblembaserede læringstilgange<br />
anvendes i tilegnelsen af den teoretiske viden.<br />
Således vurderes det på baggrund af dokumentationsmaterialet og høringssvaret, at aftagerne her været involveret<br />
i udviklingen af uddannelsen, at aftagerne har forholdt sig til uddannelsens indhold og kompetence<strong>pr</strong>ofil,<br />
og at aftagernes kommentarer er blevet anvendt i udviklingen fa uddannelsen.<br />
Behovet for uddannelsen på arbejdsmarkedet<br />
<strong>Universitet</strong>et redegør for aftagernes vurdering af behovet for uddannelsens kompetence<strong>pr</strong>ofil ved dels at<br />
henvise til et udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for dansk udviklingspolitik (Bilag, s. 76-108), dels<br />
ved at gengive nogle af aftagernes kommentarer fra bilaget s. 65-75.<br />
I Udenrigsministeriets udkast til en ny dansk udviklingspolitik fremgår det, at: Erfaringer viser, at samtænkte<br />
tilgange bidrager til mere effektive indsatser i skrøbelige stater. Danmark vil arbejde for styrket samtænkning<br />
af de danske diplomatiske, humanitære, bistandsmæssige og sikkerhedsmæssige indsatser. Dette omfatter<br />
f.eks. stærkere sammenhæng mellem humanitære indsatser og genopbygning efter konflikter samt bedre<br />
samtænkte indsatser inden for retssektoren og sikkerhedssektoren. (Bilag, s.101)<br />
Udenrigsministeriets udkast beskriver altså et behov for en samtænkt og tværfaglig tilgang til udviklingspolitikken.<br />
Det er således ud fra strategiudkastet sandsynliggjort, at der i fremtiden fra ministeriets synspunkt<br />
samlet set vil være interesse for en tværfaglig tilgang til udviklingspolitik.<br />
I høringssvaret modtaget den 10. september 2010 tilføjer Udenrigsministeriet, at ( ) en stor del af de personer,<br />
der er ansat i Udenrigsministeriet (og i NGO er) og ligeledes i internationale organisationer som<br />
sagsbehandlere og som rådgivere skal mestre alle aspekterne vedrørende human security individuelt. Ligeledes<br />
med hensyn til samtænkningen af de danske diplomatiske, humanitære, bistandsmæssige og sikkerhedsmæssige<br />
indsatser, kræver det at sagsbehandlere i Udenrigsministeriet, på ambassader og eventuelle<br />
rådgivere som person er i stand til at implementere en tværfaglig og samtænkt tilgang til humanitære indsatser<br />
og genopbygning efter konflikter, samt bedre samtænkte indsatser inden for retssektoren og sikkerhedssektoren.<br />
Man vil let komme til at gå galt i byen , hvis man gennemfører samtænkte fredsskabende indsatser<br />
uden at kende til alle aspekter som individ. (Høringssvar modtaget den 10. september 2010, s. 10)<br />
Om Udenrigsministeriets betydning som aftager skriver universitetet, at Arbejdskraftbehovet i udviklingssektoren<br />
varierer meget afhængigt af størrelsen og karakteren af de økonomiske midler, som tilgår sektoren<br />
via udviklingsbistanden. Det er derfor helt afgørende, at uddannelsen i miljø- og konfliktanalyse er i tråd<br />
med Udenrigsministeriets og de store internationale donororganisationers strategier, idet disse har væsentlig<br />
indflydelse på, hvilken arbejdskraft både donororganisationerne, NGO erne og modtagerlandenes administrationer<br />
vil efterspørge fremadrettet. (Høringssvar modtaget den 10. september 2010, s. 9)<br />
12
De inddragede aftageres udtrykte behov for uddannelsen kan sammenfattes i følgende tabel:<br />
Tabel 2<br />
Aftager Behov for tværfaglig tilgang Forventet behov for dimittender fra ud-<br />
AgriculturalDevelopment<br />
Denmark<br />
Asia<br />
CARE<br />
Danmark<br />
Kandidaterne vil kunne arbejde mange<br />
steder, dog <strong>pr</strong>imært i udlandet. Der vil<br />
dog sandsynligvis være stærk konkurrence<br />
fra andre <strong>pr</strong>ofiler. Men typiske jobs<br />
kunne være <strong>pr</strong>ojektkoordinator, <strong>pr</strong>ojektudvikling,<br />
konsulent, <strong>pr</strong>ojektmedarbejde,<br />
rådgiver etc. hos NGOer, Danida, Norad,<br />
WB, FN, konsulentfirmaer etc. Der er dog<br />
ikke så mange jobs der i øjeblikket og de<br />
kræver alle en del erfaring inden de an-<br />
sætter folk.<br />
Emnet er uden tvivl særdeles relevant for<br />
u-landsbranchen, og den tværfaglige vinkel<br />
er interessant.<br />
COWI Vi har gennemgået uddannelsesbeskrivelsen<br />
og finder den nye uddannelse både<br />
interessant og relevant. Vi kan bekræfte,<br />
at en række af de fagområder, som den<br />
nye uddannelse beskæftiger sig med, ligger<br />
inden for COWI s ydelsesområder .<br />
( ) De kompetencer, som kandidater<br />
forventes at erhverve sig med den nye<br />
uddannelse, vil især være relevante i forbindelse<br />
med opgaver vedørende klima-<br />
Dansk<br />
Røde<br />
Kors<br />
og miljørådgivning internationalt .<br />
Sammenfletningen af naturvidenskabelige,<br />
humanistiske og samfundsvidenskabelige<br />
tilgange styrker forståelsen af komplekse<br />
<strong>pr</strong>oblemstillinger. ( ) For Røde<br />
Kors-bevægelsen, som hjælper og beskytter<br />
mennesker i konflikt, er uddannelsen<br />
yderst relevant ( ) Der er brug for en<br />
uddannelse som kandidatuddannelsen i<br />
miljø- og konfliktanalyse, der stiller<br />
skarpt på kompleksiteten i konflikter og<br />
analyserer og reagerer på sammenhænge<br />
dannelsen<br />
Mange NGO'er efterspørger typisk folk<br />
inden for kommunikation og fundraising.<br />
I de senere år har udbuddet af jobs i ulandsorganisationerne<br />
været faldende. Det<br />
skyldes <strong>pr</strong>imært, at Mellemfolkeligt Samvirkes<br />
personale<strong>pr</strong>ogram stort set er lukket<br />
ned. Det samme gælder for Ibis og flere<br />
andre danske NGO er. Tendensen i branchen<br />
generelt er, at man rekrutterer lokalt<br />
personale i de lande, man arbejder i. Det<br />
giver jo god mening at støtte de lokale arbejdsmarkeder,<br />
men til gengæld betyder det,<br />
at der er brug for færre danskere. Når vi i<br />
CARE Danmark slår et job op får vi 300<br />
ansøgninger. For 15 år siden fik vi i bedste<br />
fald 10 ansøgninger.<br />
-<br />
-<br />
13
Mellemfolkeligt<br />
Samvirke<br />
Nordic<br />
Consulting<br />
Group<br />
Udenrigsministeriet<br />
The<br />
World<br />
Bank (1)<br />
(Disaster<br />
Risk<br />
Management)<br />
mellem konflikt-dynamikker.<br />
There are currently no academic coruses<br />
that focus on human securtiy despite the<br />
fast that there is a great need for looking<br />
at the complexity of factors and <strong>pr</strong>ocesses<br />
that are behind many conflicts in the 21 st<br />
century.<br />
Både blandt bistandsfolk og blandt forskere<br />
er der brug for en mere systematisk<br />
og strategisk viden og kapacitet på området.<br />
Der er ikke mindst brug for betydelig<br />
mere tværfaglig indsigt i forhold til en<br />
mere traditionel faglig opdeling og tilgang<br />
til udviklingsforståelse og <strong>pr</strong>aktik. Den<br />
nye masteruddannelse i human security er<br />
et godt bud på det, som savnes.<br />
Der er stærkt brug for en uddannelse<br />
som den skitserede uddannelse ( ) med<br />
kandidater, der kan analysere human<br />
sikkerhed relateret til konflikter, miljø-<br />
og klimaforandringer.<br />
As disaster risk management specialists<br />
we work across sectors with the interface<br />
between environmental, cultural, and<br />
societal conditions which have influence<br />
on people's security and development<br />
possibilities in situations where people<br />
live at risk to the impacts of climate<br />
change and natural disaster. For our <strong>pr</strong>oject<br />
management we hire people with<br />
academic knowledge and <strong>pr</strong>actical skills<br />
for cross-disciplinary ap<strong>pr</strong>oaches covering<br />
these areas.<br />
We are ( ) keen to be considering candidates<br />
from the master s degree from Human<br />
Security for future postings within MS Action<br />
Aid Denmark.<br />
NCG forventer at den øgede danske og<br />
globale opmærksomhed omkring sammenhængen<br />
mellem konflikt, klima og human<br />
security, som allerede er slået igennem i de<br />
typer af konsulentopgaver som udbydes af<br />
Danida, EU, FN, Verdensbanken og<br />
NGO er i fremtiden vil medføre et voksende<br />
marked for konsulenter med den faglige<br />
baggrund, som master i human security<br />
tilbyder.<br />
De uddannede kandidater vil kunne finde<br />
ansættelse i et bredt omfang af virksomheder,<br />
organisationer, danske og udenlandske<br />
statslige organisationer samt multilaterale<br />
organisationer, hvor de kan anvendes som<br />
generalister, specialister, konsulenter, analy-<br />
tikere og implementerende rådgivere.<br />
This group of <strong>pr</strong>ofessionals has been expanding<br />
rapidly over the last 3 years and<br />
will likely continue to do so in order for the<br />
World Bank to meet a growing demand<br />
from our clients for advice and financing for<br />
disaster risk management. Over the last<br />
decade an average 14 percent of the World<br />
Bank s portfolio has been for disaster risk<br />
management related <strong>pr</strong>ojects.<br />
( )<br />
Candidates with academic backgrounds<br />
that have trained them to grasp the complexity<br />
involved in crisis and human security<br />
analysis and to engage in multidisciplinary<br />
discussions of direct relevance to conceptualizing<br />
and managing large-scale crisis,<br />
would be competitive to fill positions in this<br />
area of work with the World Bank. ( )<br />
Increasingly we look for people with this<br />
type of cross disciplinary backgrounds when<br />
we hire consultants and staff.<br />
( )<br />
I am therefore certain that candidates <strong>pr</strong>oduced<br />
under the <strong>pr</strong>oposed Master s Degree<br />
14
The<br />
World<br />
Bank (2)<br />
(Social<br />
Development)<br />
in Human Security at <strong>Aarhus</strong> University<br />
would match a growing demand from international<br />
development institutions, such as<br />
the World Bank, for <strong>pr</strong>ofessionals with<br />
cross dsciplinary knowledge to work in<br />
areas like disaster risk management and<br />
with fragile tates. Increasingly we look for<br />
people with this type of cross disciplinary<br />
backgrounds wen we hire consultants and<br />
staff.<br />
( ) the focus of the course on human Candidates would compete for entry level<br />
development and climate change caused employment with generalist social scien-<br />
by conflicts and its effects is highly reletist. ( )The World Bank social developvant.ment<br />
work is typically done in multidisciplinary<br />
teams. With some years of <strong>pr</strong>ior<br />
experience and field-based local knowledge,<br />
a human security focus would be relevant to<br />
such teams.<br />
Uddrag fra aftagernes tilkendegivelser i bilagene, s. 65-75, udført af ACE Denmark<br />
Disse aftagere har forholdt sig konkret til uddannelsens indhold og kompetence<strong>pr</strong>ofil. Aftagernes tilbagemeldinger<br />
viser således en overvejende positiv vurdering af behovet for de kompetencer der er nævnt i uddannelsens<br />
kompetence<strong>pr</strong>ofil. Udenrigsministeriets tilbagemelding peger på, at disse tværfaglige kompetencer<br />
skal besiddes på individuelt niveau.<br />
Det vurderes således ud fra ansøgningen og høringssvaret, at det i tilstrækkelig grad er sandsynliggjort, at der<br />
ifølge relevante aftagere er et behov for uddannelsens tværfaglige, sammenhængsorienterede kompetence<strong>pr</strong>ofil<br />
i aftagervirksomhederne og -organisationerne på det arbejdsmarked, uddannelsen retter sig imod.<br />
Beslægtede uddannelser<br />
<strong>Universitet</strong>et skriver, at der ikke udbydes beslægtede uddannelser i Danmark, og nævner derfor følgende<br />
internationale uddannelser inden for feltet human security :<br />
- Human Security certificate <strong>pr</strong>ogramme, The Fletcher School, Tufts University, USA<br />
- Human Security and Peacebuilding, Royal Roads University, Canada<br />
<strong>Universitet</strong>et skriver om uddannelserne: Begge disse uddannelser er efter-/videreuddannelses<strong>pr</strong>ogrammer<br />
(svarende til danske masteruddannelser), som typisk frekventeres af personer, som allerede er ansat i branchen<br />
enten i statslige ikke ikke-statslige udviklingsorganisationer. (Ansøgning, s. 9)<br />
- International Post-Graduate Program in Human Security, Tohoku University, Japan<br />
- Graduate <strong>pr</strong>ogramme in Human Security, University of Tokyo, Japan<br />
<strong>Universitet</strong>et skriver om uddannelserne: Der er i begge tilfælde tale om forholdsvis nystartede <strong>pr</strong>ogrammer<br />
med et lille optag. Med dette forbehold fordeler kandidaterne fra de to japanske <strong>pr</strong>ogrammer sig på to job<strong>pr</strong>ofiler:<br />
(1) Internationale studerende, som finder ansættelse i regeringer eller NGO er i deres hjemlande, og<br />
(2) japanske studerende som enten inder ansættelse inden for (a) udviklingssektoren, (b) multinationale virksomheder<br />
eller (c) forskning/tænketanke o. lign. (Ansøgning, s. 10)<br />
- Master in Human Security, Coventry University, Storbritannien.<br />
<strong>Universitet</strong>et skriver om uddannelsen: Det har ikke været muligt at få oplysninger vedr. kandidaterne i Human<br />
Security fra Coventry University. (Ansøgning, s. 10)<br />
Om udbuddet af beslægtede uddannelser skriver universitetet: Globalt set vurderer vi, at uddannelsesudbuddet<br />
er meget lille i forhold til branchens nuværende og i særdeleshed kommende behov. Især kombinati-<br />
15
onen af samfunds- og naturvidenskabelige kompetencer i uddannelsens <strong>pr</strong>ofil gør uddannelsen internationalt<br />
unik. Vi vurderer således, at der ikke blot nationalt men også internationalt er et udækket behov for<br />
egentlige kandidatuddannelser (dvs. ikke efter-/videreuddannelses-<strong>pr</strong>ogrammer) med et fokuseret miljø- og<br />
konfliktperspektiv, som <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong> i kraft af de stærke kompetencer inden for miljøforskning samt<br />
antropologisk og politologisk udviklingsforskning vil kunne dække. (Ansøgning, s. 10)<br />
ACE Denmark vurderer dog, at kandidatuddannelsen i antropologi og etnografi ved samme institution er at<br />
regne som en beslægtet uddannelse, derunder især kandidatuddannelsens specialiseringslinje Global Studies<br />
and Development , der er engelsks<strong>pr</strong>oget.<br />
Om kandidatuddannelsens specialiseringslinje Global Studies and Development skriver universitetet: The<br />
master s <strong>pr</strong>ogramme enables you to translate between different disciplines and cultural contexts. Theoretical<br />
discussions of development in a global perspective is combined with concrete empirical examples, and the<br />
training gives you the tools to analyse, reflect and evaluate current issues and recent theoretical<br />
developments. As a candidate you will be able to analyse development and conflict-related <strong>pr</strong>oblems in their<br />
concrete historical and social contexts and you will be able to independently bring your scientific insight into<br />
use in the solution of concrete <strong>pr</strong>oblems. (Supplerende dokumentation modtaget 19. august 2010;<br />
http://kandidat.au.dk/index.php?id=294542&L=1)<br />
<strong>Universitet</strong>et skriver i den supplerende dokumentation, at: ( ) Global Studies and Development er en<br />
etfaglig, antropologisk uddannelse, som går i dybden med antropologisk teori og metode og undersøger globalisering<br />
og udvikling fra et antropologisk perspektiv (Supplerende dokumentation modtaget 19. august<br />
2010)<br />
Om forskellene mellem de to uddannelser skriver universitetet: Som beskrevet i ansøgningen om kandidatuddannelsen<br />
i miljø- og konfliktanalyse er denne ikke en etfaglig, antropologisk uddannelse, men en tværfaglig<br />
uddannelse, som vægter samfundsfaglige, humanvidenskabelige, naturvidenskabelige og jordbrugsvidenskabelige<br />
tilgange til human security. Dette afspejles blandt andet i det forhold, at miljø- og fødevareaspektet<br />
står centralt i kompetence<strong>pr</strong>ofilen for kandidatuddannelsen i miljø- og konfliktanalyse, mens det<br />
ikke behandles på linjen i Global Studies and Development .<br />
Den <strong>pr</strong>imære forskel i fokus mellem kandidatuddannelsen i miljø- og konfliktanalyse og kandidatspecialiseringen<br />
i Global Studies and Development er således de miljøanalytiske fagelementer taget fra det naturvidenskabelige<br />
fagområde, der indgår i kandidatuddannelsen i miljø og konfliktanalyse med tilsammen 20 ECTS<br />
(se s. 9 i akkrediteringsrapporten) og det deraf tværfaglige fokus, uddannelsens kompetence<strong>pr</strong>ofil består af.<br />
De naturvidenskabelige elementer indgår som en central del af uddannelsens kompetence<strong>pr</strong>ofil, og uddannelsens<br />
fagområde er kendetegnet ved inddragelsen af både samfundsvidenskabelige, antropologiske og naturvidenskabelige<br />
tilgange og teorier. (Studieordning, Ansøgning, s. 37)<br />
Det vurderes således, at uddannelsens kompetence<strong>pr</strong>ofil adskiller sig fra beslægtede uddannelsers kompetence<strong>pr</strong>ofiler.<br />
Arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser<br />
<strong>Universitet</strong>et beskriver uddannelsen som værende tværfaglig med hovedvægt inden for samfundsvidenskab<br />
og antropologi (Ansøgning, s. 34), og ovenfor er det beskrevet, at uddannelsens kompetence<strong>pr</strong>ofil adskiller<br />
sig fra beslægtede uddannelsers kompetence<strong>pr</strong>ofiler. <strong>Universitet</strong>et skriver desuden, at der ikke udbydes beslægtede<br />
uddannelser i Danmark. (Ansøgning, s. 9)<br />
ACE Denmark vurderer dog, at andre samfundsvidenskabelige eller antropologiske uddannelser, der retter<br />
sig mod hele eller dele af det samme internationale arbejdsmarked som kandidatuddannelsen i miljø- og konfliktanalyse,<br />
kan inddrages i en sammenlignende redegørelse for arbejdsmarkedssituationen for uddannelser,<br />
der er beslægtede, hvad angår erhvervssigtet. Det bemærkes dog, at idet uddannelsen forventer at optage<br />
16
udenlandske studerende, der antageligt vil søge ansættelse på et udenlandsk arbejdsmarked, vil en sådan<br />
sammenligning være forbundet med en vis usikkerhed.<br />
Eksempler på uddannelser, der retter sig mod hele eller dele af det samme arbejdsmarked som kandidatuddannelsen<br />
i miljø- og konfliktanalyse, og derfor er beslægtede, hvad angår erhvervssigtet, vurderes at være<br />
følgende:<br />
- Kandidatuddannelserne i antropologi/etnografi (AU og KU)<br />
- Kandidatuddannelserne i statskundskab/forvaltning (AU, KU, SDU, RUC og AAU))<br />
- Kandidatuddannelsen i internationale udviklingsstudier (RUC)<br />
Beskæftigelsessituationen for disse uddannelser de seneste tre år i UBST s beskæftigelsesstatistikker er som<br />
følger:<br />
Tabel 3<br />
Uddannelse/År/Ledighed 2005 2006 2007<br />
Antropologi/Etnografi* 14 % 11 % 11 %<br />
Statskundskab/Forvaltning* 7 % 5 % 4 %<br />
Internationale udviklingsstudier 13 % 12 % 9 %<br />
I alt på landsplan, samfundsvidenskab 6 % 4 % 3 %<br />
UBST s beskæftigelsesstatistikker, nyuddannedes beskæftigelse 4-19 måneder efter endt uddannelse<br />
(http://www.ubst.dk/uddannelse-og-forskning/uddannelsesstatistik/nyuddannedes-beskeftigelse)<br />
* Ledighedstallet er gennemsnittet på landsplan<br />
Det vurderes på denne baggrund, at ledigheden for dimittender fra uddannelser, der er beslægtede, hvad angår<br />
erhvervssigtet, er højere end gennemsnittet på hovedområdet på landsplan. Dog bemærkes det, at uddannelsens<br />
forventede optag af udenlandske studerende, der antageligt vil søge ansættelse på et udenlandsk arbejdsmarked,<br />
gør, at sammenligningen er forbundet med en vis usikkerhed.<br />
I høringssvaret modtaget den 10. september 2010 skriver universitetet, at de tre nævnte uddannelser ikke er<br />
beslægtede, blandt andet ( ) idet det integrerede tværfaglige fokus på miljø- og konfliktanalyse i udviklingssammenhæng<br />
er unikt. (Høringssvar modtaget den 10. september 2010, s. 17)<br />
ACE Denmark vurderer på baggrund af høringssvaret og på baggrund af redegørelsen ovenfor angående<br />
beslægtede uddannelsers kompetence<strong>pr</strong>ofiler (afsnittet Beslægtede uddannelser ), at kompetence<strong>pr</strong>ofilen<br />
for kandidatuddannelsen i miljø- og konfliktanalyse adskiller sig fra de nævnte beslægtede uddannelsers<br />
kompetence<strong>pr</strong>ofiler. ACE Denmark fastholder dog, at de tre ovenfor nævnte uddannelser og kandidatuddannelsen<br />
i miljø- og konfliktanalyse er beslægtede, hvad angår uddannelsernes erhvervssigte, idet uddannelserne<br />
retter sig helt eller delvist mod samme internationale arbejdsmarked, og at de således kan indgå i en redegørelse<br />
for arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser.<br />
Således vurderes det på baggrund af dokumentationsmaterialet og høringssvaret, at arbejdsmarkedssituationen<br />
for uddannelser, der er beslægtede, hvad angår erhvervssigtet, kun i nogen grad sandsynliggør, at der er<br />
behov for dimittender med uddannelsens kompetence<strong>pr</strong>ofil.<br />
Samlet vurdering af kriteriet<br />
Det vurderes, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt.<br />
Denne vurdering er foretaget på baggrund af, at det vurderes, at arbejdsmarkedssituationen for andre uddannelser,<br />
der er beslægtede, hvad angår erhvervssigtet, kun i nogen grad sandsynliggør, at der er behov for<br />
dimittender med uddannelsens kompetence<strong>pr</strong>ofil.<br />
17
Det vurderes desuden, at uddannelsen har et klart erhvervssigte, at relevante aftagere har været involveret i<br />
udviklingen af uddannelsen, at det i tilstrækkelig grad er sandsynliggjort, at relevante aftagere har et behov<br />
for uddannelsens kompetence<strong>pr</strong>ofil, og at uddannelsens kompetence<strong>pr</strong>ofil adskiller sig fra beslægtede uddannelsers<br />
kompetence<strong>pr</strong>ofiler.<br />
Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 1 på baggrund af universitetets høringssvar er ændret fra ikke<br />
tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende.<br />
Dokumentation<br />
Ansøgning, s. 5-10<br />
Ansøgning, s. 34<br />
Studieordning, Ansøgning, s. 37<br />
Bilag 1.1: Aftagerudtalelser (Ansøgning, s. 65-75)<br />
Bilag 1.2: Danidas strategi for dansk udenrigspolitik (Ansøgning, s. 76-108)<br />
Supplerende dokumentation modtaget 19. august 2010<br />
Høringssvar modtaget den 10. september 2010<br />
Beskrivelse af kandidatuddannelsen i antropologi, specialiseringslinjen Global Studies and Development:<br />
http://kandidat.au.dk/index.php?id=294542&L=1<br />
UBST s beskæftigelsesstatistikker: http://www.ubst.dk/uddannelse-ogforskning/uddannelsesstatistik/nyuddannedes-beskeftigelse<br />
Kurser på kandidatuddannelsen i internationale udviklingsstudier:<br />
https://kursus.ruc.dk/course/findeducationcourses?education_id=50079<br />
18
Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse<br />
Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø<br />
af høj kvalitet<br />
Kriterium 2 vurderes at være opfyldt<br />
tilfredsstillende<br />
delvist tilfredsstillende<br />
ikke tilfredsstillende<br />
Begrundelse<br />
Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer<br />
Uddannelsen er et tværfagligt samarbejde mellem følgende institutter og fakulteter, der alle hører under <strong>Aarhus</strong><br />
<strong>Universitet</strong>:<br />
- Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik (AAL)<br />
- Institut for Statskundskab<br />
- Biologisk Institut<br />
- Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF)<br />
- <strong>Danmarks</strong> Miljøundersøgelser (DMU)<br />
<strong>Universitet</strong>et beskriver sammenhængen mellem fagelementer, VIP er og forskningsområder i følgende tabel:<br />
Tabel 4<br />
19
(Ansøgning, s. 14)<br />
På baggrund af ovenstående oversigt og universitetets redegørelse for forskningsområderne vurderes det<br />
sandsynliggjort, at der er sammenhæng mellem de forskningsområder, der vil blive knyttet til uddannelsen,<br />
og uddannelsens fagelementer.<br />
Forskningsområdets samvirke med <strong>pr</strong>aksis<br />
<strong>Universitet</strong>et skriver om forskningsområdernes samvirke med <strong>pr</strong>aksis: DJF og DMU er forskningsinstitutioner<br />
der bedriver rekvireret forskning og myndighedsbetjening. Forskningsmiljøerne ved både Biologisk<br />
Institut og Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik har ligeledes <strong>pr</strong>aksis-orienteret karakter såsom<br />
participatorisk forskning og kapacitetsopbygning igennem flere større ENRECA <strong>pr</strong>ojekter. (Ansøgning, s.<br />
15) Således vurderes det, at forskningsområderne bag uddannelsen samvirker med <strong>pr</strong>aksis.<br />
Uddannelsens tilrettelæggere<br />
Den overordnede tilrettelæggelse og koordination af uddannelsen varetages af studieleder og studienævn på<br />
AAL. Gruppen af tilrettelæggere består desuden af:<br />
- Seniorforsker Jørgen Axelsen (DMU)<br />
- Lektor Finn Borchsenius (Biologi)<br />
- Lektor Nils Ole Bubandt (Antropologi)<br />
- Ekstern lektor Frands Dolberg (Ulandslære)<br />
- Studieleder Helle Juel Jensen (AAL)<br />
- Lektor Lotte Meinert (Antropologi)<br />
- Seniorforsker Anne-Mette Lykke (DMU)<br />
- Institutleder Bjarke Paarup-Laursen (Antropologi)<br />
- Lektor og fagleder Jens Seeberg (Antropologi)<br />
- Seniorforsker Mette Vaarst (DJF)<br />
(Ansøgning,s. 15)<br />
Disse tilrettelæggeres publikationer fremgår af ansøgningens bilag (s. 119-135) og links fra ansøgningen (s.<br />
15). Tilrettelæggernes publikationer i bilaget (s. 119-135) er udelukkende opgjort for emner, inden for de<br />
fagområder, der er relateret til uddannelsen. Af opgørelserne over publikationerne, der dækker de tre seneste<br />
år, fremgår det, at VIP erne er aktive forskere.<br />
På baggrund af universitetets redegørelse og publikationslisterne for VIP erne, vurderes det således, at uddannelsen<br />
i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er, og at disse VIP er er aktive forskere.<br />
Uddannelsens VIP er<br />
<strong>Universitet</strong>et skriver om antallet af VIP på uddannelsen, at: Som del af det nye satsningsområde Human<br />
Security, er der ved AAL i foråret 2010 opslået et adjunktur til besættelse 1. August 2010. Og videre samme<br />
sted: ( ) vi forventer, at forholdet imellem fastansatte VIP og D-VIP vil være 10/1. (Ansøgning,s. 16)<br />
20
Dernæst redegøres for VIP erne, der er tilknyttet undervisningen. Denne redegørelse viser, at der vil være ca.<br />
20 VIP er tilknyttet uddannelsen over for et forventet optag på omkring 30 studerende årligt. (Ansøgning,s.<br />
16f). På baggrund af denne redegørelse vurderes det, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af<br />
VIP er.<br />
Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskningsmiljø<br />
<strong>Universitet</strong>et skriver om uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskningsmiljø: Geografisk vil uddannelsen<br />
udbydes på <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>s centrale campus. Tre af de deltagende forskningsmiljøer bag uddannelsen<br />
ligger i umiddelbar tilknytning til denne campus. De to øvrige forskningsmiljøer bag uddannelsen er<br />
hjemmehørende i henholdsvis Silkeborg og Foulum. Dog har begge etableret sig på campus i Århus og udbyder<br />
undervisning her. Uddannelsen vil involvere ekskursioner og undervisning på DMU i Silkeborg og<br />
DJF i Foulum. Uddannelsen vil være elektronisk understøttet af en selvstændig hjemmeside samt af konference-<br />
og e<strong>mail</strong>-systemet First Class, hvortil alle undervisere og studerende vil have adgang. (Ansøgning, s.<br />
18)<br />
Væsentlige dele af uddannelsen udbydes således på det for uddannelsen centrale campus i Århus, suppleret<br />
med ekskursioner til og undervisning på de øvrige campusser i Silkeborg og Foulum, hvor de resterende<br />
forskningsmiljøer befinder sig. Desuden befinder forskerne fra forskningsmiljøerne hjemmehørende på campusserne<br />
i Silkeborg og Foulum sig også på campus i Århus i forbindelse med undervisning. Således vurderes<br />
det sandsynliggjort, at de studerende har mulighed for en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø.<br />
Forskningsmiljøets kvalitet<br />
<strong>Universitet</strong>et redegør for forskningsmiljøet, der er knyttet til uddannelsen gennem en oversigt over de af<br />
forskernes publikationer, der er knyttet til uddannelsens fagområde, miljø og konfliktanalyse. (Bilag 2.1)<br />
Denne oversigt dækker således de publikationer, der er direkte knyttet til uddannelsens fagområde, hvorfor<br />
forskernes individuelle publikationstal kan være højere end oversigtens opgørelse viser.<br />
I årene 2007-2009 har forskningsmiljøet i alt udgivet:<br />
Tabel 5<br />
Publikationstype/Antal I alt<br />
Artikler, peer-reviewed 119<br />
Artikler 6<br />
Letter 1<br />
Review 3<br />
Videnskabelig anmeldelse 5<br />
Videnskabelig bog/antologi 10<br />
Videnskabelig Rapport 9<br />
Bidrag til videnskabelig bog/antologi 24<br />
Bidrag til videnskabelig rapport 2<br />
Konferenceartikel, peer-reviewed 5<br />
Konferenceartikel 13<br />
Opgørelse udført af ACE Denmark på baggrund af bilag 2.1<br />
For de peer-reviewede artikler inden for fagområdet fordeler publikationstallene for de i uddannelsen involverede<br />
forskere for årene 2007, 2008 og 2009 sig således:<br />
Tabel 6<br />
Publikationstype/År og i alt 2007 2008 2009 I alt<br />
Artikler, peer-reviewed 32 41 46 119<br />
Opgørelse udført af ACE Denmark på baggrund af bilag 2.1<br />
21
Publikationstallene for peer-reviewede artikler inden for fagområdet for de i uddannelsen involverede forskere<br />
for årene 2007-2009 fordelt på forskningsmiljøer ser således ud:<br />
Tabel 7<br />
Forskningsmiljø/Antal personer/Antal artikler Personer Peer-reviewede<br />
artikler 2007-2009<br />
Afdeling for Antropologi og Etnografi (AAL) 5 13<br />
Afdeling for Terrestrisk Økologi (DMU) 2 5*<br />
Centre For Tropical Ecosystems Research 1 0<br />
Institut for Statskundskab 3 3<br />
Økoinformatik og Biodiversitet, Biologisk Institut 5 72*<br />
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 4 27<br />
Opgørelse udført af ACE Denmark på baggrund af bilag 2.1<br />
* Én publikation er i Bilag 2.1 optalt under begge forskningsenheder<br />
De centrale forskningsmiljøer bag uddannelsen er som nævnt ovenfor:<br />
- Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik (AAL)<br />
- Institut for Statskundskab<br />
- Biologisk Institut<br />
- Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF)<br />
- <strong>Danmarks</strong> Miljøundersøgelser (DMU)<br />
Opgørelsen dækker udelukkende publikationer direkte relateret til fagområdet miljø- og konfliktanalyse.<br />
Det fremgår desuden, at universitetet har planlagt at ansætte en VIP inden for forskningsområdet. <strong>Universitet</strong>et<br />
skriver: Derudover forventer Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik at ansætte en VIP med<br />
speciale i Human Security, der vil have uddannelsen som sit hovedansvar. Vedkommende vil have det som<br />
én af sine hovedopgaver at sikre en integration af de forskellige fagelementer i uddannelsen. (Ansøgning, s.<br />
18)<br />
På baggrund af universitetets redegørelse vurderes det, at det er sandsynliggjort, at forskningsmiljøet, som er<br />
knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet.<br />
Samlet vurdering af kriteriet<br />
Det vurderes, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt.<br />
Dokumentation<br />
Ansøgning, s. 11-18<br />
Bilag 2.1: Publikationsoversigt (Ansøgning, s. 109-135)<br />
Bilag 2.3: CV er for uddannelsens tilrettelæggere (Ansøgning, s. 137-168)<br />
22
Kriteriesøjle III:<br />
Uddannelsens faglige <strong>pr</strong>ofil og niveau samt intern kvalitetssikring<br />
Kriterium 3: Uddannelsens faglige <strong>pr</strong>ofil og mål for læringsudbytte<br />
Kriterium 3 vurderes at være opfyldt<br />
tilfredsstillende<br />
delvist tilfredsstillende<br />
ikke tilfredsstillende<br />
Begrundelse<br />
Titel<br />
<strong>Universitet</strong>et ansøger om den danske titel cand.soc. i miljø- og konfliktanalyse og den engelske titel Master<br />
of Social Sciences in Human Security.<br />
Uddannelsen søges godkendt i henhold til Uddannelsesbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 338 af<br />
06/05/2004, § 42. I den gældende uddannelsesbekendtgørelse, bekendtgørelse nr. 814 af 29/06/10, der trådte<br />
i kraft efter ansøgningstidspunktet, er denne titelparagraf at finde under § 18 og Bilag 1, punkt 3.11 angående<br />
kandidatuddannelserne inden for det samfundsvidenskabelige område (cand.soc.).<br />
Bilag 1, punkt 3.11 punkt fastsætter blandt andet, at:<br />
- Kandidatuddannelserne inden for det samfundsvidenskabelige område har til formål at kvalificere<br />
den studerende til at identificere og analysere komplekse samfundsmæssige fænomener på baggrund<br />
af teoretiske og metodiske kundskaber og færdigheder inden for en flerhed af fagtraditioner med<br />
henblik på virke i <strong>pr</strong>ivat og offentlig virksomhed, herunder i de gymnasiale uddannelser.<br />
- I kandidatuddannelserne indgår et eller flere fag inden for det samfundsvidenskabelige område eller<br />
andre områder, der er relevante for den samfundsvidenskabelige kandidats virke.<br />
<strong>Universitet</strong>ets begrundelse for valget af cand.soc.-titlen lyder: Uddannelsen er tværfaglig med hovedvægt<br />
inden for samfundsvidenskab og antropologi. 40 ECTS af uddannelsens metodiske og teoretiske kernefag er<br />
således samfundsvidenskabelige/antropologiske (konfliktanalyse, globalisering, kernebegreber, metode).<br />
(Ansøgning, s. 34)<br />
Vægtningen af alle fagområderne på uddannelsen opstiller universitetet på følgende vis:<br />
- De miljøanalytiske elementer vægter 20 ECTS i uddannelsen (Environmental Change and Ecosystems<br />
Management 10 ECTS samt Agro-Ecology, Food Systems and Food Security 10 ECTS)<br />
- De konfliktanalytiske elementer vægter tilsvarende 20 ECTS (Global Challenges, 10 ECTS,<br />
samt Conflict Dynamics and Management, 10 ECTS)<br />
- De tværgående elementer vægter 20 ECTS (Human Security: Core Concepts and Theories 10<br />
ECTS samt Human Security Research Methods, 10 ECTS).<br />
- Afhængig af den studerendes valg og individuelle toning af uddannelsen kan de resterende 60<br />
ECTS (Elective Subject, Internship og Thesis) have forskelligt fokus. (Ansøgning, s. 19)<br />
Om relationen mellem den danske og den engelske titel skriver universitetet: Uddannelsens tværfaglige,<br />
komparative tilgang, som står fremtrædende i uddannelsens kompetence<strong>pr</strong>ofil, har den engelske betegnelse<br />
human security. Betegnelsen understreger den faglige tilgangs fokus på flerheden af faktorer, der påvirker<br />
menneskets sikkerhed og livsmuligheder. Vi har valgt at anvende betegnelsen Human Security i uddannelsens<br />
engelske navn dels for at markere uddannelsens faglige indhold og forskningsmæssige dækning og dels<br />
for at synliggøre overfor det internationale aftagerfelt, hvilket arbejdsmarked kandidat<strong>pr</strong>ofilen retter sig<br />
imod. Fordi en tilsvarende betegnelse ikke findes på dansk (hvor menneskelig/human sikkerhed i højere grad<br />
23
konnoteres med fysiske, sikkerhedsmæssige foranstaltninger) har vi valgt en dansk titel, som ikke er en direkte<br />
oversættelse af den engelske. (Ansøgning, s. 19)<br />
Kompetence<strong>pr</strong>ofilen, der er gengivet på s. 9 i akkrediteringsrapporten, har altså et tværfagligt fokus med<br />
elementer af fagområdet human security , der på dansk sammenfattes til miljø- og konfliktanalyse . På<br />
baggrund af ovenstående redegørelse, kompetence<strong>pr</strong>ofilen og de enkelte fagelementer vurderes det, at uddannelsens<br />
kompetence<strong>pr</strong>ofil svarer til uddannelsens titel og navn, idet uddannelsen er tværfaglig med et<br />
samfundsvidenskabeligt fokus og indeholder elementer af både miljø- og konfliktanalyse, der vægtes ligeligt<br />
på uddannelsen.<br />
Niveau<br />
Uddannelsens kompetence<strong>pr</strong>ofil kan findes på s. 9 i akkrediteringsrapporten. <strong>Universitet</strong>et redegør for sammenhængen<br />
mellem kompetence<strong>pr</strong>ofil og kvalifikationsrammens typebeskrivelse for kandidatuddannelser i<br />
følgende skema:<br />
Tabel 8<br />
24
(Ansøgning, s. 19f)<br />
Kompetence<strong>pr</strong>ofilen indeholder altså viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau, som for eksempel:<br />
- Viden om komparative og tværfaglige tilgange til human og miljømæssig sikkerhed i relation til uddannelsens<br />
specifikke temaer<br />
- Evnen til kritisk vurdering af tekster, der involverer miljøanalytisk, antropologisk og samfundsvidenskabelig<br />
teori og detaljerede empiriske studier<br />
- Kan indgå i tværfaglige internationale teams og arbejde <strong>pr</strong>ojektorienteret, herunder designe <strong>pr</strong>ojekter/<strong>pr</strong>ogrammer<br />
indenfor specifikke retningslinjer<br />
På baggrund af ovenstående skema, kompetence<strong>pr</strong>ofilen og kvalifikationsrammen vurderes det således, at<br />
uddannelsens kompetence<strong>pr</strong>ofil lever op til kvalifikationsrammens typebeskrivelse for kandidatuddannelser.<br />
Samlet vurdering af kriteriet<br />
Det vurderes, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt.<br />
Dokumentation<br />
Ansøgning, s. 19-20<br />
Studieordning<br />
Kvalifikationsrammens typebeskrivelse for kandidatuddannelser<br />
25
Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse<br />
Kriterium 4 vurderes at være opfyldt<br />
tilfredsstillende<br />
delvist tilfredsstillende<br />
ikke tilfredsstillende<br />
Begrundelse<br />
Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau<br />
Adgangsgrundlaget til optagelse på uddannelsen er: ( ) en bestået bacheloruddannelse med minimum 90<br />
ECTS indenfor enten samfundsfag (f. eks. antropologi, statskundskab, sociologi) eller miljørelaterede studier<br />
(f. eks. geografi, jordbrugsvidenskab, biologi). (Ansøgning, s. 21)<br />
<strong>Universitet</strong>et skriver: Denne variation i rekrutteringen fordrer en særlig opmærksomhed på de studerendes<br />
faglige <strong>pr</strong>ogression og faglige integration på uddannelsen. Dette tages der højde for i uddannelsens tilrettelæggelse,<br />
idet der, især på uddannelsens første del, udbydes en række discipliner, der sikrer at studerende fra<br />
forskellig baggrund tilegner sig en fælles forståelse af teorier, begreber og perspektiver, der er karakteristiske<br />
for Human Security feltet. De studerende bringer deres grundfaglighed aktivt ind i undervisningen og bringer<br />
den i anvendelse i tværfaglige arbejdsgrupper og gensidig studenterundervisning. (Ansøgning, s. 21)<br />
Adgangsgrundlaget til optagelse på uddannelsen er en bacheloruddannelse inden for samfundsfag eller miljørelaterede<br />
studier. Som det fremgår af kompetence<strong>pr</strong>ofilen, er kandidatuddannelsen i miljø- og konfliktanalyse<br />
en tværfaglig uddannelse bestående af samfundsfaglige, konfliktrelaterede fagområder og naturvidenskabelige,<br />
miljørelaterede fagområder. Uddannelsens fagelementer består af en indføring i, anvendelse af og<br />
kritisk vurdering af teorierne og metoderne inden for fagområdet human security/miljø- og konfliktanalyse.<br />
Disse teorier og metoder indgår ikke i særlig grad i de bacheloruddannelser, man kan søge optagelse på uddannelsen<br />
på baggrund af.<br />
Uddannelsens fagelementer dækker både samfundsfaglige og naturvidenskabelige/miljørelaterede fagområder<br />
gennem den fælles introduktion af human security-fagområdet for alle studerende. Det vurderes således,<br />
at adgangsgrundlaget er tilpasset uddannelsens faglige niveau.<br />
Uddannelsens struktur, faglige <strong>pr</strong>ogression og kompetence<strong>pr</strong>ofil<br />
<strong>Universitet</strong>et beskriver uddannelsens struktur i følgende skema fra ansøgningens s. 22:<br />
Tabel 9<br />
26
I skemaet betegner blå fagelementer det teoretiske modul, de grønne fagelementer betegner det metodiske<br />
modul, og de orange fagelementer betegner den tematiske og regionale specialisering. Gul betegner specialet.<br />
(Ansøgning, s. 22f)<br />
<strong>Universitet</strong>et beskriver det teoretiske modul således: Modulet introducerer de studerende til de centrale<br />
teorier og begreber indenfor uddannelsen og sætter de studerende i stand til at anvende disse i konkrete<br />
sammenhænge igennem empirisk forankrede undervisningsforløb. Der lægges vægt på at etablere en grundlagsforståelse<br />
for at kunne agere i en kompleks situation, hvor politiske, globale, miljømæssige, fødevaremæssige<br />
og sociale <strong>pr</strong>oblemstillinger er flettet sammen. (Ansøgning, s. 22)<br />
Det metodiske modul skal give de studerende de metodiske kompetencer til at lave egne undersøgelser og<br />
give de studerende <strong>pr</strong>aktiske erfaringer med human security-fagområdet. Modulet består af kvantitative og<br />
kvalitative undersøgelsesmetoder og redskaber til konfliktløsning og mediering. (Ansøgning, s. 23)<br />
Den tematiske og regionale specialisering samt specialet muliggør, at den studerende specialiserer sig individuelt.<br />
(Ansøgning, s. 23)<br />
<strong>Universitet</strong>et skriver om <strong>pr</strong>ogressionen: For det første bevæger uddannelsen sig fra det teoretiske overblik<br />
til specifikke <strong>pr</strong>oblemfelter og videre til konkret applicering af det lærte i de <strong>pr</strong>ojektorienterede forløb, hvorefter<br />
denne læringsmæssige bevægelse sammenfattes i specialet. For det andet understøtter uddannelsen den<br />
enkelte studerendes mulighed for at kombinere sine kompetencer fra bacheloruddannelsens grundfag med<br />
kandidatuddannelsens tværfaglige perspektiv. For det tredje tilegner de studerende sig et integreret perspektiv<br />
og lærer at anvende en Human Security tilgang i <strong>pr</strong>aksis i kraft af deltagelse i <strong>pr</strong>ojektarbejde med konkrete<br />
eksempler på konflikter og kriser, som udgør et vigtigt element i uddannelsen (Ansøgning, s. 23f)<br />
Da uddannelsen er således er struktureret på en sådan måde, at den studerende først stifter bekendtskab med<br />
teorierne inden for fagområdet og lærer at anvende disse teorier <strong>pr</strong>aksis, dernæst lærer konkrete metoder til<br />
anvendelse på konkrete <strong>pr</strong>oblemstillinger inden for fagområdet, og til sidst specialiserer sig inden for en given<br />
gren af fagområdet, vurderes det, at der er en faglig <strong>pr</strong>ogression fra første til sidste semester på uddannelsen.<br />
<strong>Universitet</strong>et har redegjort for sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetence<strong>pr</strong>ofil<br />
i et skema, der her gengives i uddrag:<br />
Tabel 10<br />
27
(Ansøgning, s. 24f)<br />
Som det er eksemplificeret ovenfor, er flere af kompetence<strong>pr</strong>ofilens punkter understøttet af flere af fagelementernes<br />
læringsmål (f. eks. punkterne 2, 3 og 4).<br />
Andre af kompetence<strong>pr</strong>ofilens punkter er kun understøttet af et enkelt fagelements læringsmål: Punkt 8 er<br />
understøttet af det afsluttende speciale, og punkterne 9 og 11 er understøttet af fagelementet Projektorienteret<br />
forløb/Internship , der er placeret på 3. semester og er normeret til 20 ECTS-point. Formålet med dette<br />
fagelement er, at den studerende efter fagelementets afslutning<br />
- er i stand til klart at identificere og formidle <strong>pr</strong>ojektets overordnede <strong>pr</strong>oblemstilling, den teoretiske<br />
baggrund og de centrale analytiske begreber<br />
- viser færdighed i anvendelsen af relevante metoder og teknikker til indsamling og analyse af data i<br />
forhold til den relevante <strong>pr</strong>oblemstilling.<br />
- er i stand til at udpege analytiske temaer i materialet.<br />
- er i stand til at diskutere og reflektere over den metodiske tilgang.<br />
- er i stand til at formidle <strong>pr</strong>ojektets resultater til et relevant publikum (Ansøgning, s. 49)<br />
Om undervisningsformen i fagelementet Projektorienteret forløb/Internship skrives det blandt andet, at:<br />
Den studerendes opgave under opholdet skal indeholde væsentlige undersøgelses-, analyse- og afrapporteringselementer.<br />
Generelt vil <strong>pr</strong>aktikophold være bundet til specifikke research- eller udviklings<strong>pr</strong>ogrammer,<br />
der planlægges, udføres og/eller vurderes i samarbejde med værtsinstitutionen, virksomhed eller organisation.<br />
(Ansøgning, s. 49) Det vurderes på baggrund af dette, at læringsmålet understøtter kompetence<strong>pr</strong>ofilens<br />
punkt 9, idet den studerende efter fagelementets afslutning er i stand til at formidle <strong>pr</strong>ojektets resultater til et<br />
relevant publikum .<br />
Således vurderes det på baggrund af studieordningen og ovenstående redegørelse, at det er sandsynliggjort,<br />
at der er en sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetence<strong>pr</strong>ofil.<br />
Prøveformer<br />
På uddannelsen anvendes følgende <strong>pr</strong>øveformer:<br />
- Fri skriftlig hjemmeopgave<br />
- Skriftlige øvelser + fri hjemmeopgave<br />
- Fri skriftlig + mundtlig <strong>pr</strong>øve (Specialet)<br />
- Mundtlig <strong>pr</strong>øve på baggrund af skriftlig indlevering<br />
- Bunden skriftlig opgave<br />
<strong>Universitet</strong>et skriver om valget af <strong>pr</strong>øveformer, at:<br />
- De frie, skriftlige <strong>pr</strong>øver anvendes til at ud<strong>pr</strong>øve de studerendes evner til<br />
28
dels selv at afgrænse og definere en relevant <strong>pr</strong>oblemstilling,<br />
dels at formuleres sig skriftligt på engelsk.<br />
- De bundne, skriftlige <strong>pr</strong>øver anvendes<br />
dels til at ud<strong>pr</strong>øve introducerende forløb angående teoretisk og metodisk viden på fagområdet,<br />
dels til at stille virkelighedsnære opgaver med en vis lighed med dimittendernes fremtidige<br />
arbejdsopgaver.<br />
- De mundtlige dele af <strong>pr</strong>øverne ud<strong>pr</strong>øver den studerendes evne til at gå i dialog om det skrevne materiale.<br />
(Ansøgning, s. 25f)<br />
Uddannelsens kompetence<strong>pr</strong>ofil ses på s. 9 i akkrediteringsrapporten. Her kan det aflæses, at kompetence<strong>pr</strong>ofilens<br />
centrale elementer er:<br />
- Tværfaglig, teoretisk viden om teorierne og metoderne i en aktuel kontekst inden for fagområdet<br />
miljø- og konfliktanalyse og anvendelsen af disse teorier og metoder.<br />
- Kritisk vurdering af studier og evalueringer, der involverer miljøanalytisk, antropologisk og samfundsvidenskabelig<br />
teori.<br />
- Etablering af videnskabelige argumenter eller teser.<br />
- Produktion og kommunikation af ny viden om de sammenhænge, der påvirker human og miljømæssig<br />
sikkerhed i en global kontekst.<br />
Da <strong>pr</strong>øveformerne ud<strong>pr</strong>øver den teoretiske og metodiske viden og de kritiske, videnskabelige og kommunikative<br />
færdigheder og kompetencer, vurderes det, at uddannelsens <strong>pr</strong>øveformer ud<strong>pr</strong>øver centrale elementer i<br />
uddannelsens kompetence<strong>pr</strong>ofil.<br />
Pædagogisk afvikling af undervisningen<br />
Uddannelsen er et samarbejde mellem flere fakulteter på <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>. Alle <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>s universitetspædagogiske<br />
enheder er samlet i <strong>Universitet</strong>spædagogisk netværk , der udbyder adjunktuddannelsen<br />
i universitetspædagogik. (Ansøgning, s. 26)<br />
Fakulteternes universitetspædagogiske enheder på henholdsvis det samfundsvidenskabelige, det humanistiske<br />
og det naturvidenskabelige fakultet omtales nedenfor.<br />
Center for Læring og Uddannelse ved det samfundsvidenskabelige fakultet tilbyder blandt andet:<br />
- institutseminarer i curriculumudvikling, udvikling af eksamensformer, undervisningsformer og undervisningsevaluering<br />
- kurser i specialevejledning, ph.d.-vejledning og kollegavejledning for lektorer og <strong>pr</strong>ofessorer<br />
- grundkurser i universitetspædagogik for adjunkter i læringsteori, planlægning af kurser, undervisnings-,<br />
eksamens og evalueringsformer<br />
- ph.d.-kurser i forelæsning og formidling, planlægning og gennemførelse af holdundervisning<br />
- studenterinstruktorkurser i undervisningsteknik (Ansøgning, s. 26f)<br />
Center for Undervisningsudvikling på det humanistiske fakultet tilbyder blandet andet:<br />
- Kollegial supervision (obligatorisk)<br />
- Kurser i English for Academics<br />
- Seminarer og workshops om konkrete emner<br />
- Netværk og workshops for D-VIP er og instruktorer<br />
- Tilbud om individuelle coachingsamtaler<br />
- Samarbejde med fag/institutter om lokale tiltag<br />
- Udvikling af webressourcer rettet mod studerende (studiemetro.au.dk) og undervisere (undervisermetro<br />
under udarbejdelse). (Ansøgning, s. 27)<br />
29
Center for Scienceuddannelse (CSE) ved det naturvidenskabelige fakultet beskæftiger sig bredt med scienceuddannelse.<br />
Specifikt rettet mod fakultetets undervisere tilbyder CSE blandt andet kurser relateret til:<br />
- Vejledning<br />
- Forelæsninger<br />
- <strong>Universitet</strong>spædagogiske grundbegreber<br />
- Ph.d.-kurser (Ansøgning, s. 27)<br />
Således tilbydes uddannelsens undervisere en række muligheder for pædagogisk opkvalificering afhængigt af<br />
det enkelte fakultet. Uddannelsen udbydes på engelsk. <strong>Universitet</strong>et skriver om uddannelsens underviseres<br />
engelsks<strong>pr</strong>ogede kompetencer: Det Humanistiske Fakultet tilbyder løbende kurser i Academic English.<br />
Uddannelsens undervisere har undervist/er helt eller delvist uddannede på engelsks<strong>pr</strong>ogede universiteter, og<br />
er vant til at færdes i internationale engelsks<strong>pr</strong>ogede forskningsmiljøer samt at publicere på engelsk. (Ansøgning,<br />
s. 27)<br />
<strong>Universitet</strong>et skriver desuden om kvalitetssikringsarbejdet med afviklingen af undervisningen, at: Vedr.<br />
udvikling af undervisningen vil der være særligt fokus på evt. behov for at støtte undervisernes mundtlige og<br />
skriftlige s<strong>pr</strong>ogfærdighed bl.a. via tilbud om kurser i Academic English, samt at understøtte refleksioner og<br />
<strong>pr</strong>aksis vedr. tilrettelæggelse af tværfaglig undervisning. (Ansøgning, s. 32)<br />
Det vurderes således, at der er en strategi for sikringen og udviklingen af undervisernes s<strong>pr</strong>oglige kompetencer.<br />
Det fremgår af AAL s politik og retningslinjer for undervisningsevaluering, at alle undervisningsforløb evalueres<br />
ved første undervisningsgang , en midtvejsdialog og en slutevaluering . (Bilag 4.2, Ansøgning, s.<br />
171) Underviseren har ansvar for at udarbejde en skriftlig redegørelse. Studielederen har ansvar for at drøfte<br />
evalueringerne med faglederen og fagets studenterre<strong>pr</strong>æsentant. (Bilag 4.2, Ansøgning, s. 172) Studielederen<br />
giver institutlederen en samlet orientering. (Bilag 4.1, Ansøgning, s. 170)<br />
Således vurderes det, at evalueringer af undervisningen gennemføres, og at der er en strategi for opfølgningen<br />
på evalueringerne.<br />
Således vurderes det samlet set at være sandsynliggjort, at universitetet sikrer en kvalificeret og pædagogisk<br />
afvikling af uddannelsen.<br />
Fysiske forhold<br />
<strong>Universitet</strong>et skriver om uddannelsens fysiske rammer: Undervisningen vil hovedsageligt foregå på campus<br />
i Århus med ekskursioner til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultets faciliteter og <strong>Danmarks</strong> Miljøundersøgelser,<br />
jf. målepunkt 2.4.1. Uddannelsen gør brug af de etablerede it-faciliteter, gruppe-og undervisningslokaler<br />
og kan derfor rummes i universitetets eksisterende og planlagte undervisningslokaler. For alle fakultetets<br />
studerende er der online adgang til Statsbibliotekets elektroniske bog- og tidsskriftsamling. Studerende<br />
har endvidere adgang til de involverede institutters biblioteker, der indeholder en række centrale værker.<br />
(Ansøgning, s. 27)<br />
På baggrund af denne redegørelse vurderes det, at universitetet sikrer uddannelsens fysiske rammer.<br />
Studieophold i udlandet<br />
<strong>Universitet</strong>et skriver: Internship giver de studerende mulighed for som en integreret del af uddannelsen at<br />
gennemføre et længerevarende udlandsophold, svarende til 20 ECTS. Ved at gennemføre kurset i Conflict<br />
Dynamics and Management som et intensivt forløb placeret enten i starten eller i slutningen af semestret<br />
sikres de studerende en optimal tidsramme for udlandsopholdet. (Ansøgning, s. 28)<br />
<strong>Universitet</strong>et uddyber i den supplerende dokumentation (modtaget 4. august 2010), at: Undervisningen i<br />
kurset Conflict Dynamics and Management vil kun blive udbudt én gang i det pågældende semester, og stu-<br />
30
dienævnet fastlægger, om undervisningen vil blive placeret i begyndelsen eller afslutningen af semestret.<br />
Den enkelte studerende kan således ikke vælge mellem to kursusudbud, men de studerende har naturligvis<br />
indflydelse på beslutningen via re<strong>pr</strong>æsentation i studienævnet. Der vil i planlægningen blive taget højde for,<br />
at de studerende skal have mulighed for et længere, sammenhængende udlandsophold enten før eller efter<br />
kurset.<br />
Således vurderes det, at de studerende sikres mulighed for at tage et studieophold i udlandet.<br />
Samlet vurdering af kriteriet<br />
Det vurderes, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt.<br />
Dokumentation<br />
Ansøgning, s. 21-28<br />
Bilag 4.1: Politik for undervisningsevaluering ved Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik (Ansøgning,<br />
s. 169-170)<br />
Bilag 4.2: Retningslinjer for undervisningsevaluering ved Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik<br />
(Ansøgning, s. 171-173)<br />
Supplerende dokumentation modtaget den 4. august 2010<br />
<strong>Universitet</strong>spædagogisk Netværk på <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>: http://upnet.au.dk/<br />
Center for Læring og Uddannelse (det samfundsvidenskabelige fakultet):<br />
http://www.samfundsvidenskab.au.dk/forskning/center-for-laering-og-uddannelse/<br />
Center for Undervisningsudvikling (det humanistiske fakultet): http://humaniora.au.dk/cfu/<br />
Center for Scienceuddannelse (det naturvidenskabelige fakultet): http://cse.au.dk/<br />
31
Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen<br />
Kriterium 5 vurderes at være opfyldt<br />
tilfredsstillende<br />
delvist tilfredsstillende<br />
ikke tilfredsstillende<br />
Begrundelse<br />
Institutionens politik for kvalitetssikring<br />
I dokumentationsrapporten gøres der rede for, at <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>s bestyrelse i slutningen af 2008 vedtog<br />
en kvalitetspolitik med det formål at etablere en fælles ramme for kvalitetsarbejdet på universitetet. (Bilag<br />
5.1)<br />
Kvalitetspolitikken danner rammen for det tilhørende kvalitetssystem for uddannelsesområdet, hvilket er<br />
illustreret i figuren nedenfor.<br />
Tabel 12<br />
Kvalitetssystemet er ifølge universitetet den <strong>pr</strong>aktiske udførelse af universitetets kvalitetspolitik, der beskriver<br />
indikatorer, <strong>pr</strong>ocedurer og ansvarsfordeling gældende for hvert af politikkens delområder. (Supplerende<br />
dokumentation den 5. august 2010) Implementeringen af kvalitetssystemet sker i løbet af 2010-11.<br />
Delområder i kvalitetspolitikken indgår i <strong>pr</strong>ocedurerne for de enkelte europæiske standarder for universiteternes<br />
interne kvalitetssikring (ESG erne), som er beskrevet nedenfor, dog ligger delområderne Rekruttering<br />
og optagelse samt Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet ud over ESG erne.<br />
I forhold til delområdet Rekruttering og optagelse er det universitetets centrale studieadministration, der<br />
har ansvaret for at initiere og koordinere en række vejledningsarrangementer og tiltag rettet mod potentielle<br />
studerende. Arbejdet er organiseret i en styregruppe, hvori alle hovedområder er re<strong>pr</strong>æsenteret. Eksempler på<br />
arrangementer er Åbent hus, studie<strong>pr</strong>aktik og deltagelse på uddannelsesmesser. For at markedsføre universitet<br />
udgives desuden bachelor- og kandidatbøger. (Ansøgning, s. 30)<br />
Delområdet Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet sikres ved årlige beskæftigelsesundersøgelser på<br />
uddannelsesniveau. Et webbaseret spørgeskema sendes til dimittender, der blev færdige for henholdsvis ½-<br />
1½ år siden og 4½-5½ år siden. <strong>Universitet</strong>ets Studieudvalg har ansvaret for driften af beskæftigelsesundersøgelsen.<br />
(Ansøgning, s. 32)<br />
Procedurerne for kvalitetsarbejdet er baseret på et kvalitetshjul, der beskriver, hvordan en aktivitet kontinuerligt<br />
gennemløber en <strong>pr</strong>oces, som omfatter 1) formulering af mål for aktiviteten, herunder planlægning og<br />
ressourcetildeling, 2) udførelse af aktiviteten i <strong>pr</strong>aksis, 3) evaluering af aktiviteten samt 4) analyse og op-<br />
32
følgning eksempelvis i form af revision af målsætninger eller ændring af <strong>pr</strong>aksis (Supplerende dokumentation<br />
modtaget den 5. august 2010).<br />
Det vurderes, at universitetet har en kvalitetssikringspolitik med definerede delområder og tilhørende målsætninger,<br />
herunder for delområderne Rekruttering og optagelse og Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet<br />
, der ligger ud over de europæiske standarder. Det bemærkes imidlertid kritisk, at kvalitetssystemet<br />
endnu ikke er færdigimplementeret, og at det derfor er uklart, hvordan kvalitetshjulet konkret skal integreres<br />
i arbejdet med de enkelte delpolitikker.<br />
Ansvarsfordeling<br />
Bestyrelsen har det overordnede ansvar for kvalitetspolitikken, og det er det relevante ledelsesniveau, der<br />
skal tage hånd om, at der er de nødvendige ressourcer samt sikre en velegnet incitamentsstruktur i forhold til<br />
udførelse og opfølgning på kvalitetsarbejdet (Supplerende dokumentation den 5. august 2010).<br />
Studienævnet ved Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik har ifølge dokumentationsrapporten<br />
ansvaret for at koordinere og følge op på kvalitetsarbejdet på instituttet. (Ansøgning, s. 32)<br />
Det vurderes, at der er en klar ansvarsfordeling mellem dekan, institutleder og studieleder/studienævn i forhold<br />
til varetagelsen af de konkrete opgaver i kvalitetssikringssystemet, jf. redegørelserne under de enkelte<br />
ESG er nedenfor.<br />
Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG<br />
Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger<br />
<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong> blev i 2009 tildelt EU-Kommissionens ECTS label. I forbindelse hermed er der indført en<br />
fælles elektronisk skabelon til udarbejdelse af studieordninger den såkaldte Studieordningsgenerator. Studieordningsgeneratoren<br />
er opbygget ud fra de krav, som gældende lovgivning stiller til studieordningers<br />
indhold, og den sikrer, at alle studieordninger, der o<strong>pr</strong>ettes, lever op til gældende love og bekendtgørelser.<br />
AU Studieadministration opdaterer løbende Studieordningsgeneratoren, så den er i tråd med lovgivningen.<br />
Studieordninger godkendes af dekanen, og det endelige ansvar for kvaliteten af studieordningen er således<br />
dekanens ansvar. Studieordningers kvalitet sikres gennem en løbende dialog mellem dekan og studienævn.<br />
Grundlæggende sikres kvaliteten i forbindelse med revision af en given studieordning, hvor fakultetet spiller<br />
en central rolle (enten som konsulent eller tovholder) og altid skal godkende nye ordninger, inden den reviderede<br />
studieordning implementeres (Supplerende dokumentation den 5. august 2010).<br />
Det fremgår imidlertid ikke af ansøgningen, hvordan studieordningerne monitoreres og kvalitetssikres og<br />
kvalitetsudvikles.<br />
Det vurderes på den baggrund, at <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>et har <strong>pr</strong>ocedurer for udarbejdelse af studieordninger,<br />
men at der på Det Humanistiske Fakultet ikke er <strong>pr</strong>ocedurer for monitorering og kvalitetssikring og kvalitetsudvikling<br />
af studieordningerne.<br />
Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og <strong>pr</strong>ocedurer<br />
<strong>Universitet</strong>ets regler om eksamen beskriver de krav, regler og <strong>pr</strong>ocedurer, der er gældende i forbindelse med<br />
afholdelse af eksamen. Reglerne kan findes i universitetets online regelsamling. Specifikke regler vedrørende<br />
eksamensformer findes i den pågældende studieordning. For så vidt angår <strong>pr</strong>øvens indhold, er der i studieordningen<br />
udarbejdet en beskrivelse af, hvad der bliver lagt vægt på i bedømmelsen af <strong>pr</strong>øve<strong>pr</strong>æstationen; de<br />
faglige mål for faget. <strong>Universitet</strong>et er pt. ved at implementere automatisk tilmelding til eksamen. Afvikling<br />
af eksamen, herunder afmeldingsfrister og reeksamination, offentliggøres forud for hver eksamenstermin.<br />
Ansvaret for, at reglerne vedrørende eksamen følges, er placeret hos hhv. studienævnet/studieleder og rektor<br />
(disciplinære sager). (Supplerende dokumentation den 5. august 2010)<br />
33
Det vurderes på den baggrund, at universitetet har krav, regler og <strong>pr</strong>ocedurer, der sikrer de studerendes eksamen.<br />
Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer<br />
Pr. 1. a<strong>pr</strong>il 2005 indførte universitetet krav om, at ansøgere til videnskabelige stillinger på alle niveauer ved<br />
siden af deres videnskabelige <strong>pr</strong>oduktion skal medsende en undervisningsportfolio som grundlag for bedømmelse<br />
af ansøgernes undervisningsmæssige kompetencer. På denne måde er der indført en fast <strong>pr</strong>ocedure<br />
for, at videnskabelige medarbejdere i forbindelse med både rekruttering og forfremmelse vurderes på grundlag<br />
af både deres forskningsmæssige og undervisningsmæssige meritter. Dekanen har ansvaret for, at de<br />
videnskabelige medarbejdere, som ansættes, har de fornødne pædagogiske og didaktiske kompetencer.<br />
På institutniveau er det institutlederens ansvar, at de videnskabelige medarbejdere til stadighed har opdaterede<br />
kompetencer i forhold til at varetage undervisningsopgaverne, og der er en løbende dialog med dekanen<br />
om behov og <strong>pr</strong>ioritering af ressourcer (Supplerende dokumentation den 5. august 2010). Det bemærkes dog,<br />
at det er uklart, hvilke konkrete <strong>pr</strong>ocedurer institutlederen anvender i forhold til at sikre undervisernes kompetencer.<br />
<strong>Universitet</strong>spædagogisk netværk, der er et samarbejde mellem universitetets universitetspædagogiske enheder<br />
og medarbejdere, varetager større og mere tværgående undervisningsopgaver som f.eks. kurserne i universitetspædagogik<br />
for adjunkter og ph.d.-studerende.<br />
Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik har en Politik for undervisningsevaluering (Bilag 4.1)<br />
og Retningslinjer for undervisningsevaluering (Bilag 4.2), som beskriver en klar ansvarsfordeling og klare<br />
<strong>pr</strong>ocedurer i forbindelse med udarbejdelse og opfølgning på undervisningsevalueringer. Det er imidlertid<br />
uklart, hvordan <strong>pr</strong>ocedurerne for evalueringer anvendes til sikring af undervisernes kompetencer og kvalifikationer.<br />
Det vurderes, at universitetet har dokumenteret <strong>pr</strong>ocedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer.<br />
Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter<br />
og tutorer/undervisningsassistenter<br />
Det vurderes, at universitetet sikrer tilstrækkelige ressourcer ud over underviserne på universitetet. <strong>Aarhus</strong><br />
<strong>Universitet</strong> gennemførte i 2007/08 en omfattende undersøgelse af de studerendes vurdering af det psykiske<br />
studiemiljø, ud fra en model udviklet af faglige eksperter ved universitetet, som rækker betydeligt ud over<br />
den lovpligtige undersøgelse af undervisningsmiljøet (UMV). Dette fokus på studiemiljøet er et af universitetets<br />
<strong>pr</strong>ioriterede områder. Det er planlagt, at studiemiljøundersøgelsen fremover skal gentages hvert tredje<br />
år af hensyn til at skabe tid til at lade effekter af initiativer på baggrund af undersøgelsen slå igennem. Undersøgelsen,<br />
der gennemføres i foråret 2011, vil foruden det psykiske studiemiljø også dække det fysiske og<br />
æstetiske studiemiljø. Studerende har endvidere mulighed for at gøre opmærksom på, om de fysiske rammer,<br />
instrumenter og undervisningsassistenter er tilstrækkelige i forhold til undervisningen i forbindelse med evalueringen<br />
af de enkelte undervisningsforløb.<br />
Institut- og studieleder følger op på evalueringerne, og dekanen har det endelige ansvar for opfølgningen.<br />
Inden for de økonomiske rammer, har dekanen ansvar for, at der er tilstrækkelige ressourcer til rådig for<br />
undervisningen, herunder undervisningsassistenter, instruktorer, tutorer og lignende. Konkret får institutterne<br />
en ramme, inden for hvilken institut- og studieleder kan <strong>pr</strong>ioritere ressourcerne, herunder undervisningens<br />
organisering og dermed brug af forskellige typer undervisere (Supplerende dokumentation den 5. august<br />
2010).<br />
34
Har institutionen systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne<br />
styre uddannelserne<br />
AU Studieadministration sikrer, at ledelsen på både centralt niveau og på de enkelte hovedområder har et<br />
godt beslutningsgrundlag at styre uddannelserne ud fra. Overordnet afspejles dette i kvalitetspolitikken, og<br />
mere konkret realiseres det gennem kvalitetssystemet. Hvert år i oktober udarbejder AU Studieadministration<br />
nøgletal til både internt- og eksternt brug. Nøgletal er eksempelvis antal indskrevne, antal optagne, antal<br />
færdiguddannede og antal STÅ. Kvalitetssikringen af nøgletallene sker i <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>s Statistiknetværk,<br />
hvor medarbejdere kan finde de fastlåste datatræk fra oktober samt definitionerne på nøgletallene. Som<br />
led i realiseringen af kvalitetssystemet har AU Studieadministration i 2010 igangsat nedenstående initiativer,<br />
der uddrager nøgletal på uddannelsesniveau for at styrke og udbygge analyse- og beslutningsgrundlaget for<br />
ledelsen:<br />
a. Ledelsesinformation om studerendes eksamensaktivitet består af en mængde aggregerede data, der<br />
viser eksamensaktiviteten og studie<strong>pr</strong>ogressionen på hovedområdeniveau, fordelt på den enkelte bachelor-<br />
og kandidatuddannelser. Data bliver distribueret 2 gange årligt til dekaner, <strong>pr</strong>odekaner for<br />
uddannelse samt studieledere. Projektet blev igangsat medio marts 2010.<br />
b. Studieledertal er et datagrundlag, der skal muliggøre forbedringen af de studerendes gennemførsel.<br />
Ud fra tallene kan studielederne identificere, hvilke studerende der har afmeldt en given eksamen,<br />
hvilke studerende der ikke har bestået en given eksamen, samt hvilke studerende der er bagud i forhold<br />
til den normerede studietid. Data bliver distribueret to gange årligt til studielederne. Projektet<br />
blev igangsat medio marts 2010.<br />
c. Studielederforum er et nyt forum for samtlige studieledere på <strong>Universitet</strong>et. Formålet med forummet<br />
er erfaringsudveksling og diskussioner af alle spørgsmål af interesse i forhold til studieledelse og<br />
studieadministration på tværs af hovedområderne. Møderne i forummet er tematisk orienteret og skal<br />
således tjene som platform for udvikling af uddannelserne på tværs af hovedområderne.<br />
Det er, som nævnt ovenfor, hhv. dekaner, <strong>pr</strong>odekaner for uddannelse samt studieledere, der har ansvaret for,<br />
at informationerne bliver analyseret og brugt, så uddannelserne udvikles i den ønskede retning (Supplerende<br />
dokumentation den 5. august 2010).<br />
Det vurderes, at universitetet indsamler information om frafald, gennemførselstid, studenterevalueringer og<br />
dimittendernes arbejdsmarkedssituation, samt at disse informationer tilgår studieledelsen.<br />
Det bemærkes kritisk, at det er uklart, i hvilket omfang universitetet har defineret og anvender klare standarder<br />
for kvalitet.<br />
Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer<br />
<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong> har o<strong>pr</strong>ettet en samlet indgang til de oplysninger, som Lov om gennemsigtighed og åbenhed<br />
i uddannelserne foreskriver, at universitetet skal gøre tilgængelig. Siden indeholder såvel kvantitative<br />
som kvalitative informationer om universitetet og uddannelserne. Eksempelvis kan man på siden finde karaktergennemsnit<br />
for bachelor<strong>pr</strong>ojekter og kandidatspecialer samt oplysninger om gennemførelse og frafald.<br />
Det er AU Studieadministration, der er ansvarlig for, at informationerne offentliggøres og holdes opdateret.<br />
Dette sker som minimum en gang årligt i forlængelse af indberetningen af nøgletal i oktober måned (Supplerende<br />
dokumentation den 5. august 2010).<br />
På den baggrund vurderes universitetet at have <strong>pr</strong>ocedurer i forhold til regelmæssig offentliggørelse af såvel<br />
kvantitative som kvalitative informationer.<br />
Institutionens system for kvalitetssikring<br />
Det vurderes samlet set, at <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>s overordnede kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske<br />
standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Kvalitetssikringssystemet indeholder en kvali-<br />
35
tetspolitik med definerede mål og tilhørende <strong>pr</strong>ocedurer og ansvarsfordeling, der omfatter ESG erne. Dog<br />
bemærkes det, at det er uklart, hvordan studieordningerne monitoreres og kvalitetssikres og kvalitetsudvikles.<br />
Kvalitetspolitikken omfatter udover ESG erne også andre politikområder med tilhørende <strong>pr</strong>ocedurer og<br />
ansvarsfordeling defineret af universitetet (rekruttering og optagelse og uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet).<br />
Der foregår en systematisk indsamling af data om uddannelserne.<br />
Uddannelsens integration i institutionens kvalitetssikringssystem<br />
Det vurderes på baggrund af universitetets redegørelse på side 32-33 i ansøgningen, at kandidatuddannelsen i<br />
miljø- og konfliktanalyse vil indgå i kvalitetssikringssystemet på Det Humanistiske Fakultet. Det vurderes på<br />
den måde at være sandsynliggjort, at uddannelsesledelsen løbende og systematisk vil kunne identificere og<br />
tage hånd om eventuelle <strong>pr</strong>oblemer på uddannelsen.<br />
Samlet vurdering af kriteriet<br />
Det vurderes, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt.<br />
Dokumentation<br />
Ansøgning, s. 27-33<br />
Bilag 4.1: Politik for undervisningsevaluering ved Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik (Ansøgning,<br />
s. 169-170)<br />
Bilag 4.2: Retningslinjer for undervisningsevaluering ved Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik<br />
(Ansøgning, s. 171-173)<br />
Bilag 5.1. <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>s politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet<br />
Supplerende dokumentation modtaget den 5. august 2010<br />
36
Indstilling til <strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen<br />
Uddannelsens formål<br />
Uddannelsen retter sig mod jobs i udviklingssektoren, herunder NGO er, statslige bistandsorganisationer,<br />
FN-organisationer og konsulentvirksomheder. Kandidatuddannelsen i miljø- og konfliktanalyse giver kandidaterne<br />
akademisk viden og <strong>pr</strong>aktiske færdigheder, så de bliver i stand til at udvikle og anvende en tværfaglig<br />
tilgang til konflikthåndtering og miljøforståelse i en udviklingskontekst. Uddannelsens kandidater bliver i<br />
stand til at arbejde på tværs af faggrænser og være fortrolige med fagområder og kerne<strong>pr</strong>incipper indenfor<br />
både samfunds- og naturvidenskab, sådan at de kan fungere som konsulenter, <strong>pr</strong>ojektledere, policy analytikere,<br />
<strong>pr</strong>aktikere og mediatorer i forhold til forebyggelse, håndtering og bedring af situationer med længerevarende<br />
usikkerhed og ustabilitet.<br />
Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af?<br />
Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne af 30. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen).<br />
ACE Denmarks vurdering<br />
Det fremgår ikke af dokumentationsmaterialets udkast til studieordning, at følgende er indeholdt i studieordningen:<br />
At uddannelsen udbydes på engelsk.<br />
At engelsk på B-niveau er en del af adgangskravene til uddannelsen<br />
Regler om merit<br />
Regler om hvorledes den studerendes stave- og formuleringsevne indgår i den samlede bedømmelse<br />
af skriftlige opgaver<br />
Regler om afholdelse af sygeeksamen og om<strong>pr</strong>øve uden for de ordinære eksamensterminer<br />
Regler om at universitetet kan dispensere fra studieordningen, hvis der foreligger usædvanlige<br />
forhold.<br />
Uddannelsen har bekræftet, at dette vil blive indeholdt i den endelige studieordning (Supplerende dokumentation<br />
modtaget den 4. august 2010).<br />
Hovedområde<br />
<strong>Universitet</strong>ets indstilling<br />
Det samfundsvidenskabelige hovedområde<br />
<strong>Universitet</strong>ets begrundelse<br />
Kandidatuddannelsen i miljø- og konfliktanalyse udbydes af <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>, Det Humanistiske Fakultet,<br />
studienævnet ved Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik i samarbejde med Det Naturvidenskabelige<br />
Fakultet (biologi), Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, <strong>Danmarks</strong> Miljøundersøgelser og Det<br />
Samfundsvidenskabelige Fakultet (statskundskab). (Ansøgning, s. 34)<br />
Og videre: Uddannelsen er tværfaglig med hovedvægt inden for samfundsvidenskab og antropologi. 40<br />
ECTS af uddannelsens metodiske og teoretiske kernefag er således samfundsvidenskabelige/antropologiske<br />
(konfliktanalyse, globalisering, kernebegreber, metode). Hertil kommer 20 ECTS kernefag inden for biologi/<br />
jordbrugsvidenskab (miljø, fødevaresikkerhed). Den studerende kan desuden i disciplinerne valgfag (10<br />
ECTS), <strong>pr</strong>ojektorienteret forløb (20 ECTS) og speciale (30 ECTS) tone sin uddannelse i ovenstående retninger.<br />
Cand.soc.-graden beskriver dels uddannelsens tværfaglige fokus, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 42 stk. 1<br />
37
og 2 og markerer samtidig markerer, at uddannelsens hovedtilgang er samfundsvidenskabelig/antropologisk.<br />
(Ansøgning, s. 34)<br />
ACE Denmarks vurdering<br />
ACE Denmark bemærker desuden, at antropologi, der er placeret på Det Humanistiske Fakultet på <strong>Aarhus</strong><br />
<strong>Universitet</strong>, er placeret på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns <strong>Universitet</strong>. Selv om den<br />
ansøgte uddannelse er forankret på Det Humanistiske Fakultet, <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>, vurderes det derfor, at<br />
uddannelsens kompetence<strong>pr</strong>ofil og fokus er tæt relateret til det samfundsvidenskabelige hovedområde.<br />
Titel/betegnelse<br />
Dansk titel<br />
Cand.soc. i miljø- og konfliktanalyse<br />
Engelsk titel<br />
Master of Social Sciences in Human Security<br />
<strong>Universitet</strong>ets begrundelse<br />
Uddannelsen er tværfaglig med hovedvægt inden for samfundsvidenskab og antropologi. 40 ECTS af uddannelsens<br />
metodiske og teoretiske kernefag er således samfundsvidenskabelige/antropologiske (konfliktanalyse,<br />
globalisering, kernebegreber, metode). Hertil kommer 20 ECTS kernefag inden for biologi/ jordbrugsvidenskab<br />
(miljø, fødevaresikkerhed). Den studerende kan desuden i disciplinerne valgfag (10 ECTS), <strong>pr</strong>ojektorienteret<br />
forløb (20 ECTS) og speciale (30 ECTS) tone sin uddannelse i ovenstående retninger.<br />
Cand.soc.-graden beskriver dels uddannelsens tværfaglige fokus, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 42 stk. 1<br />
og 2 og markerer samtidig markerer, at uddannelsens hovedtilgang er samfundsvidenskabelig/antropologisk.<br />
ACE Denmarks vurdering<br />
Ingen bemærkninger.<br />
Uddannelsens normerede studietid<br />
<strong>Universitet</strong>ets indstilling<br />
120 ECTS<br />
<strong>Universitet</strong>ets begrundelse<br />
Intet angivet.<br />
ACE Denmarks vurdering<br />
Ingen bemærkninger.<br />
Takstindplacering<br />
<strong>Universitet</strong>ets indstilling<br />
Takstgruppe 1<br />
<strong>Universitet</strong>ets begrundelse<br />
Intet angivet.<br />
ACE Denmarks vurdering<br />
Ingen bemærkninger.<br />
38
Eventuel ministerielt fastsat maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen<br />
Skal uddannelsen godkendes med en ministerielt fastsat maksimumsramme?<br />
Nej<br />
Øvrige legalitetsforhold<br />
Adgangskrav<br />
<strong>Universitet</strong>ets indstilling<br />
Adgangskravet til optagelse på Kandidatuddannelsen i miljø- og konfliktanalyse er en bestået bacheloruddannelse<br />
med minimum 90 ECTS indenfor enten samfundsvidenskab (f. eks. antropologi, sociologi, statskundskab)<br />
eller miljørelaterede studier (f. eks. geografi, jordbrugsvidenskab, biologi).<br />
<strong>Universitet</strong>ets begrundelse<br />
Intet angivet.<br />
ACE Denmarks vurdering<br />
Ingen bemærkninger.<br />
Eventuel maksimumsramme for tilgangen til kandidatuddannelsen<br />
Er der adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen?<br />
Ja.<br />
Maksimumsramme for tilgangen til kandidatuddannelsen<br />
<strong>Universitet</strong>et ønsker selv at fastsætte antallet af udbudte pladser.<br />
Udvælgelseskriterier for kandidatuddannelsen<br />
Såfremt antallet af ansøgere overskrider antal udbudte pladser, vil ansøgere, som opfylder adgangskravene<br />
blive udvalgt på følgende parametre:<br />
- Karaktergennemsnit på adgangsgivende uddannelse<br />
- Gennemførselstid i forhold til normeret studietid på adgangsgivende uddannelse<br />
<strong>Universitet</strong>ets redegørelse for, at udvælgelseskriterierne er fagligt relevante, klare og gennemskuelige<br />
Intet angivet.<br />
ACE Denmarks vurdering<br />
Ingen bemærkninger.<br />
Eventuel minimumsramme for tilgangen til uddannelsen<br />
<strong>Universitet</strong>et ønsker selv at fastsætte antallet af udbudte pladser.<br />
ACE Denmarks vurdering<br />
Ingen bemærkninger.<br />
Censorkorps<br />
Censorkorpset for antropologi<br />
ACE Denmarks vurdering<br />
Ingen bemærkninger.<br />
39
S<strong>pr</strong>og<br />
Uddannelsen udbydes på engelsk.<br />
ACE Denmarks vurdering<br />
Ingen bemærkninger.<br />
Tekst til uddannelsesguiden.dk<br />
Introduction<br />
The Master s Programme in Human Security <strong>pr</strong>ovides students with the academic knowledge and <strong>pr</strong>actical<br />
skills to develop and deploy a com<strong>pr</strong>ehensive, transdisciplinary ap<strong>pr</strong>oach to conflict and environmental management<br />
in a development context. The candidates will be able to facilitate the collaboration and mutual<br />
learning that are crucial for addressing the structural causes and conditions of conflict.<br />
In recent years a growing realisation has emerged among <strong>pr</strong>ofessionals and in the academy that many seemingly<br />
intractable conflicts are driven by a complex of interacting causal factors and <strong>pr</strong>ocesses that need to be<br />
considered and addressed together, if long-term stability, freedom from want and freedom from fear are to be<br />
realized. Particularly the growing challenges posed by global environmental and climate change threaten to<br />
trigger a rapid escalation and <strong>pr</strong>oliferation of conflicts in different parts of the world, including the West, as<br />
competition over access to resources intensifies, while supplies of essential commodities dwindle and global<br />
population numbers continue to rise. Internationally, this emergent paradigm has come to be known as a<br />
Human Security ap<strong>pr</strong>oach.<br />
Rather than a sectoral ap<strong>pr</strong>oach, deploying technical expertise on, e.g., natural resource management, education<br />
or health issues, the Human Security <strong>pr</strong>ogramme analyzes the complex of factors and <strong>pr</strong>ocesses that<br />
impinge upon any given conflict. Addressing the root causes of instability, insecurity and poverty therefore<br />
requires a different set of skills and knowledge, a different perspective and ap<strong>pr</strong>oach, than that <strong>pr</strong>ovided by<br />
traditional disciplinary expertise. A Master in Human Security <strong>pr</strong>ovides these skills and competences.<br />
About the Programme<br />
In the Human Security <strong>pr</strong>ogramme, you will study:<br />
- Human Security: Core Concepts and Theories Global Challenges<br />
- Environmental Change and Ecosystems Management<br />
- Agro-Ecology, Food Systems and Food Security<br />
- Human Security Research Methods<br />
- Elective Subject<br />
- Conflict Dynamics and Management<br />
- Internship/<strong>pr</strong>oject<br />
- Thesis<br />
Teaching varies between lectures and classroom instruction. In addition, there is often <strong>pr</strong>oject work together<br />
with other students. Students are encouraged to participate in class discussions.<br />
Read more about Danish teaching methods on www.studyindenmark.dk.<br />
If you choose to complete the master's degree <strong>pr</strong>ogramme, you will graduate with the academic title of Master<br />
of Social Sciences in Human Security.<br />
Udbydes uddannelsen på andre universiteter?<br />
Nej.<br />
40
Andre forhold<br />
Finder universitetet at der er andre forhold, der er relevante i forhold til legalitet?<br />
Nej.<br />
Særlige forhold<br />
Uddannelser, som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv<br />
Kan uddannelsen føre til udøvelsen af lovregulerede erhverv?<br />
Nej.<br />
Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler<br />
Er uddannelsen rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler?<br />
Nej.<br />
Parallelforløb og fællesuddannelser<br />
Er uddannelsen tilrettelagt som et parallelforløb eller en fællesuddannelse?<br />
Nej.<br />
41
Change language