En slags mild autisme - Elbo

Aspergers syndrom Af Dorte Gottlieb
6 Nr. 13 . 2000 2000
En slags mild
autisme
Aspergers syndrom har været kendt i bredere
fagkredse siden 1980’erne, men først i
1994 med indførelsen af diagnosesystemet ICD 10
blev det almindeligt på de børnepsykiatriske
afdelinger at diagnosticere børn med
denne forstyrrelse. Siden da har antallet af
børn diagnosticeret med
Aspergers syndrom været stigende.

Aspergers syndrom kelte at få diagnosen autisme i barn-
hører til
gruppen af gennemgribende udviklingsforstyrrelser
og bliver betragtet
som en undergruppe til det autistiske
spektrum – en slags mild form for
autisme. Symptomerne er en kombination
af afvigelser i det sociale og
kommunikative samspil og problemer
med forestillingsevnen. Ved
Aspergers syndrom vil symptomerne
oftest først blive rigtigt tydelige omkring
fem års alderen, medens de skal
være fremtrædende før tre års alderen
ved Infantil autisme.
Ifølge Lorna Wing (Burgoine og
Wing, 1983) har børn med Aspergers
syndrom:
· Mangel på empati.
· Naiv, utilpasset, ensidig omgang
med andre.
· Ringe eller ingen evne til at skabe
sig venner.
· Pedantisk, repeterende tale.
· Dårlig nonverbal kommunikation.
· Intens fordybelse i visse emner.
· Kluntede og dårligt koordinerede
bevægelser og sære stillinger.
I maj i år var den engelsk-australske
psykolog Tony Attwood i København
i forbindelse med udgivelsen af hans
bog ”Én fod ude – én fod inde”, som
var en af tre nye bøger om Aspergers
syndrom på dansk. Desuden var han
oplægsholder på en autismekonference
i Odense, hvor jeg fik lejlighed til at
tale med ham.
Tony Attwood er klinisk psykolog
og har skrevet ph.d.-afhandling under
supervision af Utah Frith, som er
en kendt forsker inden for området
autisme og Aspergers syndrom. Han
flyttede fra England til Brisbane i
Australien i midten af 1980’erne, og i
1992 åbnede han sammen med børnepsykiateren
Brian Ross en klinik for
undersøgelse og behandling af børn,
unge og voksne med Aspergers syndrom.
I sin bog analyserer og beskriver
Tony Attwood indgående den grundlæggende
problematik ved Aspergers
syndrom. Desuden giver han en lang
række konkrete forslag til at arbejde
med forståelse for egne og andre
menneskers følelsesmæssige reaktioner
samt strategier til at lære ”uskrevne
sociale regler”. Strategierne er
konkrete og praktiske og har for en
stor dels vedkommende hentet inspiration
i kognitiv terapi. Bogen henvender
sig mest til dem, der har at
gøre med de berørte, dvs. forældre,
pædagoger, lærere, psykologer og andre
behandlere.
Glidende
overgang
Tony Attwood karakteriserer i korte
vendinger et menneske med Aspergers
syndrom således: Han eller hun
vil have problemer med socialisering
og med empati, og der vil være et
usædvanligt mønster inden for
sproglige færdigheder og kognitive
evner“.
På spørgsmålet om, hvorvidt „højt
fungerende autisme“ og Aspergers
syndrom er det samme, svarer han, at
man ikke kan tale om to forskellige
syndromer.
- Det ville være som at føre forskellige
nuancer af gråt ind i sort og hvid,
siger Tony Attwood.
- Der er efter min opfattelse en glidende
overgang mellem autisme,
Aspergers syndrom og normalområdet,
og det er således muligt for en-
dommen for så senere at udvikle sig
til et barn med Aspergers syndrom –
og for et barn med Aspergers syndrom
mere eller mindre at vokse fra
de mest fremtrædende symptomer og
snarere fremstå som en „type“, en original
personlighed.
- Forekomsten af Aspergers syndrom
er hyppigere end autisme. Den
svenske forsker i området autisme/
Aspergers syndrom, børnepsykiateren
Christoffer Gilberg har fundet, at
én ud af 300, måske endda én ud af
250, har Aspergers syndrom.
Tony Attwood redegjorde videre
for, at der hos en person med Aspergers
syndrom vil være problemer
med sprog og kommunikation. Ikke
med hensyn til det formelle – grammatik,
sætningsopbygning etc. – men
der vil være mangler i den pragmatiske
forståelse af sproget. Mennesker
med Aspergers syndrom vil anvende
sproget på en pedantisk måde, og der
vil ofte være et stort behov for at korrigere
andres sproglige fejl. Der kan
desuden være en usædvanlig prosodi,
ofte en temmelig flad sprogmelodi.
Den bogstavelige tankegang, som
præger disse mennesker, vil skinne
igennem ved konversation med dem.
Tony Attwood refererede til bl.a. Peter
Szatmari, som mener, at det er vigtigt
at se nærmere på den sproglige
udvikling ved Aspergers syndrom.
På spørgsmålet om dårligt koordineret
motorik som et afgørende
symptom ved Aspergers syndrom
sagde Tony Attwood, at det ikke er alle,
der er „kluntede“. Det mest typiske
vil være at have problemer med at
løbe, kaste og gribe en bold, skrive og
tegne. Men der findes også menne-
Nr. 13 . 2000
7

sker med Aspergers syndrom, som
har gode motoriske evner, og som vil
være gode til sport. Der vil så være en
tendens til, at de vælger sportsgrene,
hvor de kan være ret isolerede, fx
langdistanceløb, svømning og golf.
På eliteniveau vil det navnlig være i
maratonløb, vi kan møde dem. I fodbold
kan de være glimrende dommere,
fordi de vil være rigtig gode til at
kende reglerne og dømme „retfærdigt“.
Udtrykke følelser
Når Tony Attwood undersøger voksne,
som ikke tidligere har fået diagnosen
Aspergers syndrom, spørger han
til deres specielle interesser, deres jobvalg
og udviklingen af deres hobbys.
Det er kvaliteten og varigheden af interesserne
og fascinationen, der er betydningsfuld,
samt vægtningen af
statistik, orden m.v.
Teorierne om årsagen til Aspergers
syndrom kredser især om problemer i
det præfrontale område, med de executive
funktioner. Desuden en „ weak
central coherence“ og en manglende
„theory of mind“. Kort sagt teorier,
der forsøger at forklare, at disse mennesker
ikke har et socialt filter at se
verden igennem, sådan som andre
har. Mennesker med Aspergers syndrom
søger ikke nødvendigvis efter
sammenhænge i sociale begivenheder,
og de kan have problemer med at
sætte sig i andres sted.
Tony Attwood nævnte et interessant
forskningsprojekt af Ami Klin:
Når forsøgspersoner med Aspergers
syndrom bliver sat foran et computerprogram,
der viser forskellige geometriske
figurer i bevægelse, ser de figurerne
som sådanne, hvorimod normale
forsøgspersoner opfatter de samme
figurer som forholdende sig til hinanden
– altså som sociale.
8 Nr. 13 . 2000
Litteratur:
Tony Attwood: ”En fod ude –
én fod inde. Aspergers syndrom”.
Dansk psykologisk
Forlag, 2000.
Det var ifølge Tony Attwood vigtigt,
at kendskabet til Aspergers syndrom
udbredes blandt psykologer, eftersom
alle vil komme til at møde enten
børn, forældre eller voksne med
Aspergers syndrom i deres kliniske
praksis. Det vigtigste for mennesker
med Aspergers syndrom er at få vejledning
i, hvordan de kan forvalte og
udtrykke deres følelser på en socialt
acceptabel måde, herunder forvaltning
af vrede. Der kan også være
voksne med Aspergers syndrom, som
har behov for rådgivning om deres
kæreste- eller parforhold.
Tony Attwood er overbevist om, at
kognitiv terapi og rådgivning er det
bedste behandlingstilbud.
- Psykologen skal sammen med klienten
analysere styrker og svagheder,
hjælpe med at finde en egnet uddannelse
eller et job og støtte klienten i
ikke at se sig selv som en andenklasses
person. Dette er meget vigtigt, fordi
der er en særlig grad af følsomhed
over for egne sociale fejltrin, og der
kan være en vis tendens til at mistolke
andres intentioner som uvenlige,
mente Tony Attwood.
Der kan være en risiko for, at et
menneske med Aspergers syndrom
bliver involveret kriminalitet, for eksempel
i noget, der har med deres
særinteresse at gøre; der kan være tale
om tyveri eller forfølgelse af en bestemt
person, som står for noget, man
er betaget af. Der er også eksempler
på personer, som på grund af naivitet
har kunnet lokkes til at smugle narkotika.
Der kan være en forhøjet risiko for
overforbrug af alkohol, og der kan
somme tider tilstøde depression, som
kan ende med selvmord. Tony Attwood
understregede, at hvis et menneske
med Aspergers syndrom taler
om selvmord, skal man altid tage det
alvorligt, da der ikke her er tale om
opmærksomhedssøgen, men derimod
om en beslutning, som på grund
af den sort-hvide tankegang ofte vil
ende med at blive ført ud i livet.
Dorte Gottlieb er psykolog,
ansat i Psykologfunktionen,
Københavns Amt,
ved Kasperskolen