Læs CO-Magasinet - CO-industri

co-Magasinet 

nr/år 09/2009 

IndustrIen skal være spydspIds sIde 4-5 • MIndsteløn, natarbejde og IkuF på dagsordenen sIde 6-7 • klIMaudFordrInger ska 

tackles Med rettIdIg oMhu sIde 8-9 • IndustrIen skal være spydspIds sIde 4-5 • kolleger Mobber hInanden sIde 10-11 

10-11 • saMMenhold I hverdag og krIse sIde 12-13 • netværk gIver Frugtbar vIdensdelIng sIde 14-15 • tænk på deM, der er tIlba 

danske noter sIde 21 • MIndsteløn, natarbejde og IkuF på dagsordenen sIde 6-7 • InternatIonal Fagbevægelse sIde 

Fokus på usIkre ansættelser ved ok2010 sIde 20 • saMMenhold I hverdag og krIse sIde 12-13 • danske noter sIde 21 • 

Ig orIenterIng sIde 22-23 • Få styr på arbejdsMIljøet sIde 24 • tænk på deM, der er tIlbage sIde 16-17 • klIMaudFor 

tIdIg oMhu sIde 8-9 • IndustrIen skal være spydspIds sIde 4-5 • 

ed rettIdIg oMhu sIde 8-9 • klIMaudFo 

verdag og kr 

sIde 8-9 •IndustrIen skal være spydspIds sIde 4-5 • MIndsteløn, natarbejde og IkuF på

09.09.november 

side 2 

CO Magasinet 

Opvarmning til OK2010 

De venter lige om hjørnet, overenskomstforhandlingerne 

for 240.000 ansatte på industriens arbejdspladser. 

Forbundene har indhentet krav fra medlemmerne, 

kravene er blevet set nærmere efter i 

sømmene og er blevet samlet i CO-industri. Og her 

kører de tekniske udredninger i de nedsatte udvalg 

derudad. 

Fra arbejdsgiversiden lød det i oktober fra en række 

topfolk i de store industrivirksomheder, at der nu er 

krise på landets virksomheder, ledigheden stiger og 

ordrerne flyder ikke ind som tidligere. 

Situationen er så alvorlig, understregede virksomhedslederne, 

at de ikke kan se anden udvej på forhandlingerne, 

end at de ender med en nulløsning. 

Hos CO-industris formand Thorkild E. Jensen er der 

ingen forståelse for det synspunkt. 

- Målsætningen er at sikre medlemmernes realløn og 

samtidig forbedre den i overenskomstperioden, siger 

han om de kommende forhandlinger i interviewet på 

siderne 4-5. 

Thorkild E. Jensen understreger, at det er vigtigt for 

Vi sætter fokus på: 

IndustrIen skal være spydspIds 

Til foråret skal industriens ansatte 

have nye løn- og arbejdsforhold, og 

allerede nu er arbejdsgiverne ude og 

kræve nulløsninger. Men CO-industris 

topforhandler Thorkild E. Jensen 

advarer: Lad være med at misbruge 

situationen. 

sIde 4-5 

MIndsteløn, natarbejde og 

IkuF på dagsordenen 

CO-industris formandskab rejser land 

og rige rundt for at møde industriens 

tillidsrepræsentanter og tillidsvalgte 

og tale om de kommende overenskomstforhandlinger. 

12 byer får 

besøg frem til turen slutter i Hillerød i 

november. 

den danske model, at ingen af parterne ved overenskomstforhandlingerne 

misbruger konjunktursituationen 

på noget tidspunkt. 

- Vi skal selvfølgelig gøre alt for at sikre, at der er en 

god konkurrenceevne i virksomhederne, men det 

skal først og fremmest ske ved, at man uddanner de 

ansatte mere og ved at effektivisere produktionen, 

hvor det kan lade sig gøre. Vi har jo ikke tænkt, at vi 

skal skabe konkurrenceevne over for lavtlønslandene 

ved at gå ned i løn, siger CO-industris topforhandler. 

saMMenhæng skal sIkres 

Ud over en sikring af reallønnen i overenskomstperioden 

ligger der allerede en række andre elementer klar 

til at blive taget med ved forhandlingerne med DI – 

Organisation for erhvervslivet. 

- Blandt andet kan vi overveje at udvide en række 

tidsrammer. Eksempelvis i form af længere perioder 

med løn under sygdom og barsel samt forhold under 

barns sygdom. Det handler jo om at få familie- og arbejdsliv 

til at hænge sammen, siger Thorkild E. Jensen. 

sIde 6-7 

klIMaudFordrInger skal tackles 

Med rettIdIg oMhu 

Fagbevægelsen har linet en række 

arrangementer op i forbindelse med 

klimatopmødet i København i december. 

Der er blandt andet fokus på 

bæredygtig produktion. 

sIde 8-9 

kolleger Mobber hInanden 

Mobning er udbredt på de danske 

arbejdspladser, og det sker også i industrien. 

Her er mobningen størst på 

de arbejdspladser, der er domineret af 

det ene køn. 

sIde 10-11

Både formanden samt næstformand Børge 

Frederiksen er på rundtur i Danmark, 

hvor der frem til slutningen af november 

holdes en række møder med tillidsrepræsentanter 

og afdelingsrepræsentanter om 

overenskomstforhandlingerne. 

På et møde i Holbæk i slutningen af oktober 

var der stor spørgelyst hos de fremmødte: 

- Kan vi få arbejdsgiverne til at oprette flere 

praktikpladser? 

- Hvad skal der ske med det skadelige natarbejde? 

- Hvordan slipper vi af med 50-procentsreglen? 

FælleseuropæIske krav 

Ud over forårets forhandlinger i Danmark, 

hvor store dele af det private arbejdsmarked 

skal have fornyet deres overenskomster, 

sker der også ting på europæisk plan. 

saMMenhold I hverdag og krIse 

Uanset om der er krise eller ej, så er det 

vigtigt, at tillidsrepræsentanterne på en 

virksomhed har et godt sammenhold. 

sIde 12-13 

netværk gIver Frugtbar 

vIdensdelIng 

Der er tegnet 305, overenskomster 

siden 50-procentprojektet blev skudt i 

gang for tre år siden. 

sIde 14-15 

tænk på deM, der er tIlbage 

På TekSams årsdag var der run på plad- 

serne. TekSam måtte lukke for tilmel- 

dingerne efter nummer 600. På dagsordenen 

var blandt andet fyringsrunder. 

sIde 16-17 

Den europæiske fagbevægelse behandler 

i november et forslag om et fælles overenskomstkrav 

om usikre – eller prekære 

– ansættelser. 

Hvis kravet bliver vedtaget, er det meningen, 

at det fremsættes i forbindelse med 

overenskomstforhandlingerne for de 

industriansatte i blandt andet Danmark, 

Sverige og Tyskland. 

I tilfælde af enighed om at fremsætte kravet 

er det anden gang, den europæiske 

fagbevægelse fremsætter et fælles krav. 

Det første var om uddannelse, og det 

blev vedtaget i 2005 i EMF, den europæiske 

metalarbejderføderation. Og kravet 

indgik i forhandlingerne hos en række 

tilknyttede organisationer – blandt andre 

CO-industri i 2007. 

Den efterfølgende evaluering af kravet viser, 

at Danmark var det land, der fik et af 

de bedste resultater hevet hjem – nemlig 

sIde 18-19 

InternatIonal Fagbevægelse 

Fokus på usIkre ansættelser 

Den europæiske fagbevægelse tager i 

november stilling til fremsættelsen og 

indholdet af det andet fælleseuropæiske 

krav ved overenskomstforhandlinger 

i blandt andet Danmark. 

danske noter 

FaglIg orIenterIng 

sIde 20 

sIde 21 

sIde 22-23 

Få styr på arbejdsMIljøet 

Metal- og maskinindustrien holder 

fyraftensmøder om arbejdsmiljø over 

hele landet. 

sIde 24 

l e d e r 

to ugers selvvalgt og betalt uddannelse. 

Om det andet fælleseuropæiske krav bliver 

en realitet, vil vise sig i november, hvor 

medlemmerne i EMF mødes for at tage 

stilling til, om kravet skal sendes til endelig 

godkendelse i EMF’s eksekutivkomité i 

december. 

Resultatet af de hjemlige overenskomstforhandlinger 

venter endnu længere ude i 

fremtiden. Parterne har selv sat 12. februar 

som datoen, man stræber efter at have 

færdiggjort forhandlingerne på. Så den 

afklaring må vi alle vente nogle måneder 

på endnu. 

Forside: Fællestillidsrepræsentant Jan Thomsen fra Gåsdal Bygningsindustri. Foto: Robert Attermann. 

CO-Magasinet udgives af CO-industri - 

Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. 

Vester Søgade 12, 2. sal, 1790 København V. 

Tlf. 33 63 80 00, Fax 33 63 80 99 

Fax - redaktionen 33 63 80 90 

www.co-industri.dk, e-mail: co@co-industri.dk 

Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) 

Tlf. 33 63 80 41, e-mail: lin@co-industri.dk 

Journalist: Dorthe Kragh (DJ) 

Tlf. 33 63 80 04, e-mail: dk@co-industri.dk 

Administration: Lise Trampedach 

Tlf. 33 63 80 21, e-mail: lt@co-industri.dk 

CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, 

medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer, 

ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle 

modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer 

skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til 

forbundet. 

Bladet udkommer ni gange årligt – hver måned undtagen juli, 

august og december. Udgivelses dagen er normalt den tredje 

onsdag i måneden. 

Oplag 24.800 

Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S 

Miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret 

efter OHSAS 18001 

ISSN 1395 9344 (papirudgave) · ISSN 1902 3936 (elektronisk) 

side 3

CO Magasinet 09.09.november 

side 4 

Af LIndA HAnsen 

fOtO RIcKy JOHn MOLLOy 

Industrien skal være 

spydspids 

overenskomstforhandlingerne i industrien skal fortsat lægge 

linjen for de øvrige områder 

Formand for CO-industri Thorkild 

E. Jensen står i spidsen for overenskomstforhandlingerne 

på industriens 

område for 240.000 ansatte.

Når CO-industri og DI i det nye år sætter 

sig sammen og tager hul på de egentlige 

overenskomstforhandlinger for industriens 

ansatte, vil resultatet endnu 

en gang lægge linjen for de øvrige områder, 

der også skal forhandle til foråret. 

Det fastslår CO-industris formand Thorkild 

E. Jensen. 

- I LO har vi besluttet at føre decentrale 

forhandlinger, og det er mit indtryk, at 

man også på arbejdsgiversiden har udtaget 

DI og CO-overenskomsterne som 

dem, der skal forhandles først. Så i den 

udstrækning vi kommer frem til et resultat, 

så bliver det os, der lægger linjen, 

siger Thorkild E. Jensen. 

På CO-industris område skal der forhandles 

for både timelønnede og funktionærer, 

og forhandlingerne omfatter 

direkte 240.000 ansatte. Forklaringen 

på, at industrien per tradition laver det 

første forlig, ligger i den type varer, der 

produceres på industriens arbejdspladser. 

- Vores medlemmer producerer i høj 

grad varer til eksport, og derfor er de 

direkte udsat for konkurrence fra lønmodtagere 

i udlandet. Derfor er det 

vigtigt og efter vores opfattelse kun 

rimeligt, at det er i industrien, man tager 

sit udgangspunkt, siger CO-formanden. 

nul nulløsnIng 

Indholdet af de nye overenskomster kan 

ligge klar omkring 12. februar. I oktober 

offentliggjorde parterne nemlig indholdet 

i en aftale, der lægger fast, at man 

stræber efter at blive færdig med forhandlingerne 

senest på den dato. 

Men selv om et forlig først vil se dagens 

lys til næste år, har Thorkild E. Jensen allerede 

været ude og understrege over 

for arbejdsgiverne, at de ikke skal mis- 

[ ] 

Man kan godt have taktik og strategi, 

men man snyder aldrig modparten 

bruge de økonomiske konjunkturer 

med stigende ledighed og virksomheder, 

der har sværere ved at låne penge 

i banken end normalt, til at presse en 

”billig” forhandlingsløsning igennem. 

- Det er vigtigt for den danske model, at 

man ikke misbruger konjunktursituationen. 

Vi var i en meget gunstig situation 

i 2007 med god økonomi i virksomhederne, 

men vi mener ikke, at vi misbrugte 

situationen dengang i forhold til at 

stille voldsomme krav til arbejdsgiverne. 

Og det er det, vi understreger ved denne 

forhandlingsrunde: Lad være at misbruge 

konjunkturerne til at kræve en nulløsning, 

advarer Thorkild E. Jensen. 

Kommentaren falder, efter topfolk i en 

række af de store industrivirksomheder 

i medierne talte for, at der ikke var råd 

til andet end en nulløsning ved de kommende 

forhandlinger. 

lIgeløn og 50 procent 

På CO-industris blok med emner, som 

tages med til overenskomstforhandlingerne 

hos DI, er der allerede adskillige 

elementer. 

- Målsætningen er at sikre medlemmernes 

realløn og samtidig forbedre den i 

overenskomstperioden, siger Thorkild 

E. Jensen. 

Han understreger, at der skal tages hensyn 

til den økonomiske situation, men 

ikke ved løntilbageholdenhed. 

- Vi skal selvfølgelig gøre alt for at sikre, 

at der er en god konkurrenceevne i 

virksomhederne, men det skal først og 

fremmest ske ved, at man uddanner de 

ansatte mere og ved at effektivisere produktionen, 

hvor det kan lade sig gøre. Vi 

har jo ikke tænkt, at vi skal skabe konkurrenceevne 

over for lavtlønslandene ved 

at gå ned i løn, siger CO-formanden. 

o k 2 0 1 0 

Han har også andre emner med i forhandlingstasken. 

- Blandt andet kan vi overveje at udvide 

en række tidsrammer. Eksempelvis i 

form af længere perioder med løn under 

sygdom og barsel samt forhold under 

barns sygdom. Det handler jo om at få 

arbejds- og familieliv til at hænge sammen, 

siger Thorkild E. Jensen. 

Ligeløn og vikarer og 50-procentreglen 

er også i spil ved forhandlingerne. 

- Jeg tror, man skal kigge på implementeringen 

af de to EU-direktiver om ligeløn 

og vikaransatte. Og endelig er der jo 

50-procentreglen i funktionæroverenskomsten. 

Den er selvfølgelig en sten i 

skoen specielt for HK, hvis medlemmer 

den omhandler, men også for hele CO, 

fordi den holder en del af medlemmerne 

i et af CO-industris medlemsforbund 

uden for overenskomst, og dermed er 

de ikke en del af den danske model, siger 

han. 

Indholdet i de nye overenskomster på 

industriens område bliver først til i de 

kommende måneder. Men det ligger 

klart, at CO-industris formand er parat 

til at tage fat for at sikre medlemmerne 

bedre løn- og arbejdsvilkår. 

Og her handler det først og fremmest 

om at overholde en helt grundlæggende 

spilleregel: 

- Der er jo ingen af os, der er interesserede 

i at lave et resultat, hvor en af os bliver 

røvrendt for at sige det direkte. For så 

vil vores bagland jo heller ikke acceptere 

resultatet og stemme det hjem. Så jeg 

synes, der er en rigtig god grundregel i 

en overenskomstforhandling: Man kan 

godt have taktik og strategi, men man 

snyder aldrig modparten. 

side 5


side 6 


Af dORtHe KRAgH 

fOtO RIcKy JOHn MOLLOy 

Mindsteløn, 

natarbejde og ikuf 

spørgsmål og ideer fra optaktsmøderne er med til at præge de kommende overenskomstf 

- Kan vi få arbejdsgiverne til at oprette flere praktik- 

pladser? 

- Hvad skal der ske med det skadelige natarbejde? 

- Hvordan slipper vi af med 50-procentsreglen? 

Spørgelysten og debativeren fejler bestemt ikke noget 

denne mørke onsdag aften i slutningen af oktober, 

hvor CO-industri har inviteret til optaktsmøde 

om overenskomstforhandlingerne 2010 på Hotel 

Strandparken i Holbæk. 

Selv om regnen siler ubønhørligt ned, så har det 

ikke afholdt tillidsrepræsentanter og afdelingsrepræsentanter 

fra at komme til et velbesøgt møde 

og give deres besyv med til både de kommende 

overenskomstforhandlinger, resultaterne af de tidligere 

forhandlinger og andre af arbejdsdagens små 

og store problemer. 

Får nyt Med hjeM 

- Optaktsmøderne er en dejlig anledning til at få talt 

med både tillidsrepræsentanter og afdelingsrepræsentanter. 

For mig er det vigtigt, at vi får en dialog 

om de temaer, vi tager op under overenskomstforhandlingerne, 

men også at vi får talt om andre ting, 

fortæller Børge Frederiksen, næstformand i COindustri 

og formand for Industrigruppen i 3F. 

Det er tredje gang han og CO-industris formand 

Thorkild E. Jensen tager på landsturné forud for 

overenskomstforhandlingerne. I år går turen til 12 

forskellige byer i Danmark. Holbæk er andet stop på 

ruten efter Aalborg. 

- Jeg har et stort behov for at tage på disse rundture. 

Hver eneste gang får jeg noget nyt med hjem på 

blokken, som vi kan arbejde videre med. Møderne 

er vigtige, fordi vi møder de tillidsrepræsentanter, 

der arbejder efter en af industriens overenskomster. 

De kan give os et indblik i, hvad det er tillidsrepræsentanterne 

lægger vægt på. De giver os en række 

nuancer, vi ikke ellers ville få, og vi får mulighed for 

at give et bud på, hvordan vi selv ser verden. Og 

så får vi deres reaktioner på, om de er enige eller 

uenige i vores holdninger. Det er også vigtigt, at de 

møder os fra CO-industri, så de kan se, hvem Børge 

og Thorkild egentlig er, siger Thorkild E. Jensen, der 

også er formand for Dansk Metal. 

Mange eMner på bordet 

Han får også noget på blokken i aften. Der bliver 

diskuteret holddrift og forefaldende arbejde, egenbetaling 

til IKUF og lyttet til HK-tillidsrepræsentanternes 

krav om at fjerne 50-procentsreglen, der be- 

CO-industris formand Thorkild E. Jensen

på dagsordenen 

orhandlinger 

tyder, at HK’erne på en arbejdsplads kun kan rejse 

krav om en overenskomst, hvis HK har mindst 50 

procent af de berørte medarbejdere som medlemmer. 

- 50-procentsreglen er en pinlig, gammel særregel, 

som udelukker 100.000 HK’ere fra at få en overenskomst, 

siger Marianne Vind, tillidsrepræsentant på 

Novozymes A/S. 

Mens Jørgen Nielsen, faglig sekretær i Dansk El-Forbund 

Vestsjælland, gør opmærksom på, at fleksjobberne 

kommer i klemme med mindstelønnen, 

når kommunerne spørger til lønnen på industriens 

område. 

Søren Svendsen fra Dansk Metal i Faxe peger på, at 

mange unge i dag mangler en praktikplads. 

- Kan vi ikke gennem overenskomsten forpligte arbejdsgiverne 

til at oprette praktikpladser? spørger 

han. 

Og sådan fortsætter spørgsmålene og svarene 

med at flyve gennem luften i konferencelokale T, 

indtil deltagerne ivrigt snakkende siver ud i regnen, 

mens plakaterne for optaktsmødet pakkes ned. 

Dagen efter er Thorkild E. Jensen og Børge Frederiksen 

igen klar til at møde tillidsrepræsentanter og 

skrive gode ideer ned på blokken. 

CO-industris næstformand Børge Frederiksen 

o k 2 0 1 0 

side 7


side 8 



ILLustRAtIOn AdAM KAIc KRAgH 

klimaudfordringer ska 

rettidig omhu 

Fagbevægelsen vil bruge klimatopmødet til at sikre fremtidens arbejdspladser 

Når ministre og embedsmænd fra 192 lande mø- 

des i København til klimatopmøde fra den syvende 

til den 18. december, får de følgeskab af 200 fagforeningsfolk 

fra hele verden, som vil følge forhandlingerne 

intenst. 

Samtidig vil medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer 

fra flere lande mødes på Metalskolen 

Jørlunde for at diskutere, hvordan de kan påvirke 

virksomhedernes arbejde for en bæredygtig produktion, 

i LO’s hus på Islands Brygge i København 

vil forskellige faglige organisationer debattere udfordringer 

og løsninger på klimaproblematikken, 

og som optakt til det hele inviterer LO interesserede 

tillidsrepræsentanter til konference om klima og 

beskæftigelse den 3. december. 

Men hvorfor skal fagbevægelsen egentlig interessere 

sig for CO2-udslip, stigende temperaturer og 

smeltende isbjerge? 

- For at sikre arbejdspladser, lyder det fra Arne Jensen, 

der sidder med i CO-industris Energipolitisk 

Udvalg og arbejder i Dansk Metal. 

vækst er vejen FreM 

Klimadebatten er nemlig præget af to hovedstrømninger, 

påpeger Arne Jensen. Der er dem, der mener, 

at alt ændrer sig, fordi vi bruger alt for mange 

ressourcer. Derfor må vi ændre livsstil, køre mindre 

i bil, kun spise lokalt dyrkede grøntsager og slå 

bremsen i på den teknologiske udvikling. Og så er 

der dem, der påpeger, at vækst er forudsætningen

l tackles med 

for, at vi kan finde løsninger på de klimaudfordringer, 

verden står overfor. 

- Og det er her, vi finder fagbevægelsen. 

For løsningen er ikke at bremse udviklingen, 

men at finde en bæredygtig måde 

at fortsætte væksten. Vi skal finde mere 

energivenlige veje, fastslår Arne Jensen. 

Blandt andet peger han på, at en af fagbevægelsens 

store opgaver er at forhindre 

en afhængighed af olie, som i en 

nær fremtid forventes at stige fra cirka 

80 dollars per tønde i dag til 200 dollars 

per tønde. 

- Vi ved, at om cirka 40 år vil jorden være 

ved at løbe tør for olie, og hvis vi ikke gør 

noget nu, men lader os overraske over, 

hvor høj olieprisen er, så vil vi opleve en 

strukturel krise og en energikrise, der vil 

betyde, at levestandarden vil falde. Men 

de fleste udviklingsmuligheder er faktisk 

positive, siger Arne Jensen. 

træF de rIgtIge beslutnInger 

Det vil koste arbejdspladser, når den 

dyre olie skal erstattes af billigere og 

mere miljøvenlig energi. Job på energitunge 

virksomheder som frysehuse, 

cementfabrikker og støberier er i farezonen. 

Men samtidig har Danmark nu en 

unik mulighed for at skabe tusindvis af 

nye job i energisektoren, hvis politikerne 

tør investere i forskning, udvikling og 

uddannelse, påpeger både LO og Dansk 

Metal. 

Og de danske arbejdspladser har en 

god chance for at klare sig, fordi de allerede 

nu er sporet ind på energieffektive 

Fagbevægelsen under klIMatopMødet 

3. december afholder LO konference om klima og beskæftigelse for interesserede 

tillidsrepræsentanter i København. Flere informationer på www.lo.dk. 

7. til 18. december deltager cirka 200 fagforeningsfolk med observatørstatus i FN’s 

Klimatopmøde i Bella Centret i København. 

14. til 16. december åbner LO sit hus i København for The World of Work Pavilion i 

samarbejde med det internationale LO (ITUC). Her vil der i workshops blandt andet blive 

diskuteret, hvordan klimaforandringer har indflydelse på beskæftigelsen, og hvad det 

betyder af forandringer af de industrielle job. Flere informationer på www.lo.dk. 

15. til 17. december mødes medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer på Metalskolen 

Jørlunde for at debattere, hvordan de kan påvirke virksomhederne i retning af en mere 

bæredygtig produktion. Seminaret er arrangeret af ETUI – Det Europæiske Fagforeningsinstitut 

– og Det Europæiske Kompetencecenter for Medarbejderrepræsentanter, 

EWPCC. 

løsninger som for eksempel isoleringsmateriale 

fra Rockwool, vindmøller fra 

Vestas og pumper fra Grundfos. 

- Jeg tror, at vi vil opleve flere vindervirksomheder 

end taber-virksomheder. 

Men det kræver, at der bliver truffet de 

rigtige beslutninger. Der skal sættes 

flere penge af til forskning i alternativ 

energi, og uddannelsessystemet skal 

strømlines til forandringerne, mener 

Arne Jensen. 

Den enkelte tillidsrepræsentant og de 

medarbejdervalgte medlemmer af bestyrelsen 

kan også i samarbejde med 

ledelsen gøre meget for at forhindre, 

at deres arbejdsplads bliver offer for 

klimaforandringerne og energiudfordringerne. 

- Tillidsrepræsentanten og de medarbejdervalgte 

bestyrelsesmedlemmer 

bør følge med i, hvad der sker på miljøfronten, 

og se på deres egen virksomhed 

– hvor er der muligheder, og hvor 

er der trusler? Hvor kan vi spare energi, 

og hvordan kan vi gøre produktionen 

mere energieffektiv? Der skal skæres 

ind til benet, men det er i virkeligheden 

ikke spor anderledes end med enhver 

anden teknologisk udvikling, siger Arne 

Jensen. 

En inder udleder et ton CO2 om året 

En kineser udleder to ton CO2 om året 

En dansker udleder 10 ton CO2 om året 

En amerikaner udleder 20 ton CO2 om året 

side 9


side 10 



fOtO ALex tRAn 

kolleger mobber 

hinanden 

Mobning kan bekæmpes, hvis ledelsen 

sætter fokus på problemet, fortæller 

Villy Christiansen, tillidsrepræsentant 

på Rynkeby Foods. 

For mange danskere er mobning en del af arbejdsdagen, viser ny rapport

Omkring hver tiende industriansatte og 

andre, der arbejder med ting som for 

eksempel værktøj og dyr, oplever, at de 

bliver mobbet på arbejdspladsen. De 

bliver måske frosset ude af det sociale 

fællesskab, får arbejdsopgaver der forekommer 

uoverkommelige eller bliver 

ydmyget og gjort til grin. 

Mobning trives nemlig i bedste velgående 

på de danske arbejdspladser, viser en 

ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter 

for Arbejdsmiljø. 

- Mobning påvirker selvværdet. Det 

giver stress, helbredsproblemer og et 

højt sygefravær. Så der er nogle ganske 

alvorlige effekter af mobning, siger 

Annie Høgh, lektor ved Københavns 

Universitet og projektleder på rapporten 

”Mobning og negativ adfærd på 

arbejdspladsen”. Rapporten samler den 

nyeste viden om årsagerne til og konsekvenserne 

af mobning og chikane på 

arbejdspladsen. 

Hun kan ikke give et præcist svar på, 

hvorfor der er et højere niveau af mobning 

i industrien blandt især mandlige 

ansatte, men det kan være fordi deres 

arbejdsplads er mandsdomineret. 

- Vi så i undersøgelsen, at der er mere 

mobning på arbejdspladser, der er domineret 

af det ene køn. En forklaring 

kunne derfor være, at kulturen på mandearbejdspladser 

ikke får noget modspil. 

Den rå, men ”kærlige” tone kan 

hurtigt udvikle sig til mobning, fortæller 

Annie Høgh. 

kold luFt gør ondt 

Rapporten viser, at det især gør ondt at 

blive ignoreret af kollegerne og blive be- 

MobnIng på arbejdspladsen: 

• 10-11 procent af industriarbejdere og andre, der arbejder med 

ting har været udsat for mobning. 

• 0,7 procent af de ufaglærte har været udsat for mobning. 

• 9,5 procent af de faglærte har været udsat for mobning. 

• 5 procent af lederne har været udsat for mobning. 

handlet som luft, men også sladder og 

bagvaskelse rammer hårdt. 

Men selv om mobning er så udbredt 

på de danske arbejdspladser, afholder 

mange arbejdsgivere sig stadig fra at 

tage hånd om det. 

- Mobning bliver stadig betragtet som 

et tabu. Mange tror, at det kun er et problem, 

som eksisterer blandt børn. I virkeligheden 

har mobningen blot fået et 

lag fernis, når den rykker ind på arbejdspladsen, 

siger Annie Høgh. 

MobnIng Ikke I orden 

Men det virker, når arbejdsgiveren tør 

tage debatten og klart melde ud, at 

mobning er uacceptabelt på arbejdspladsen. 

Blandt andet har konfliktkurser til ledere, 

tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter 

vist sig at være positive. 

På kurserne lærer deltagerne blandt andet, 

hvad der er konflikter, og hvad der 

er mobning, og de lærer at håndtere de 

forskellige former for konfrontationer. 

Samtidig har forskerne i rapporten udarbejdet 

et forslag til en handlingsplan, 

der kan laves på baggrund af den psykiske 

APV. 

- Handlingsplanen skal understrege, at 

ledelsen ikke vil have mobning. Det er 

ikke nok at sige, at arbejdspladsen har 

en nultolerance i forhold til mobning. 

Det skal italesættes, og der skal lægges 

handling bag ordene, fastslår Annie 

Høgh. 

Hun peger på, at det for eksempel er vigtigt, 

at medarbejdere, der oplever mobning, 

har et sted at klage. Det kan være 

tillidsrepræsentanten eller en anden 

neutral person, som de fleste har tillid til. 

Den person kan så eventuelt sammen 

med den mobbede bringe problemet 

videre til ledelsen. 

MobbepolItIk vIrker 

På Rynkeby Foods A/S har man udarbejdet 

en mobbepolitik, efter at en undersøgelse 

afslørede, at der var medarbejdere, 

som følte sig mobbede. 

- Psykisk arbejdsmiljø er jo lidt tricky. Jeg 

kan jo ikke altid se på en mand, om han 

har det skidt, men et brækket ben kan 

jeg forholde mig til, siger Villy Christiansen, 

der er tillidsrepræsentant for omkring 

60 3F’ere på virksomheden. 

Efter at mobbepolitikken nu har fungeret 

et par år kan han konstatere, at de 

årlige trivselsundersøgelser viser, at det 

hjælper, når ledelsen siger fra over for 

mobning. 

Han er overbevist om, at de fine resultater 

kun er fremkommet, fordi der vedholdende 

bliver sat fokus på mobning. 

Medarbejderne har blandt andet fået et 

lille kursus i, hvad mobning er, og hvad 

det gør ved mennesker. En infotavle ved 

frokoststuen fortæller, at hvis nogen oplever 

mobning, skal de gå til arbejdslederen, 

og virksomhedens sundheds- og 

trivselskoordinatorer er ekstra opmærksomme 

på at spørge ind, hvis nogen 

medarbejdere er triste og tilbageholdende. 

- Tidligere snakkede vi ikke om følelser, 

og hvordan vi havde det. Det tør vi godt i 

dag, og det har hjulpet gevaldigt, fortæller 

Villy Christiansen. 

• Mobning forekommer oftest på arbejdspladser, der er domineret 

af ét køn. 

• 72 procent af de mobbede bliver mobbet af kolleger. 

• 32 procent af de mobbede bliver mobbet af ledere. 

• 4 procent af de mabbede mabbes af både kolleger og ledere. 

Læs hele rapporten på: 

http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/upload/rapporter/mobning_og_negativ_adfaerd_paa_arbejdspladsen.pdf 

side 11


side 12 



fOtO RObeRt AtteRMAnn 

sammenhold i hv 

For fællestillidsrepræsentant jan thomsen på gåsdal bygningsindustri er det vigtigt at skabe 

Jan Thomsen er god til at skabe sam- 

menhold, mener hans tillidsrepræsen- 

tantkolleger. Selv siger han med jysk 

beskedenhed, at han ikke er bedre end 

andre. Men et godt sammenhold mellem 

tillidsrepræsentanterne er vigtigt, 

fastslår han. 

Jan Thomsen har været fællestillidsrepræsentant 

hos Gåsdal Bygningsindustri 

A/S, som er et datterselskab i Velux 

Gruppen, i ti år, og inden da var han tillidsrepræsentant 

i seks år. Så han ved af 

erfaring, hvad det betyder, når tillidsrepræsentanterne 

forstår at holde sammen 

og støtte hinanden. Ikke bare er det 

en styrke i hverdagen, men især i krisetider 

er et tæt netværk uundværligt. 

Og i løbet af det seneste år har krisen 

banket på lidt for ofte i Skjern. To gange 

har de otte tillidsrepræsentanter været 

med til at fortælle kolleger, at de mister 

deres job. 

- Når vi har været igennem sådan en 

omgang, samles vi til et møde for lige at 

høre, hvordan vi har det. Tit er værkfø- 

VELux GRuppEn 

Velux blev grundlagt i 1941. Koncernen 

producerer i dag blandt andet ovenlysvinduer, 

skylights og solafskærmning. 

Velux har produktionsselskaber i 11 

lande og afsætter sine produkter over 

det meste af verden. Der er beskæftiget 

omkring 10.000 medarbejdere, heraf 

omkring 2.500 i Danmark. Velux Gruppen 

har hovedsæde i Hørsholm nord 

for København og produktions-, administrations- 

og udviklingsafdelinger fordelt 

over hele landet. 

rerne og mellemlederne også med. De 

er jo lige så hårdt ramt som os andre. For 

det gør ondt, når kollegerne skal væk, 

fortæller Jan Thomsen, der er medlem af 

Forbundet Træ-Industri-Byg (TIB). 

ok at græde 

Han oplever, at særligt de nye tillidsrepræsentanter 

er meget påvirkede af 

situationen, men også garvede tillidsrepræsentanter 

bliver berørt, når kolleger 

med mange års anciennitet bliver fyret. 

- Møderne giver mig en god mulighed 

for at se, om nogle er ved at gå helt ned, 

og alle ved, at min telefon altid er åben, 

hvis de har brug for at snakke. For der vil 

også blive lagt pres på tillidsrepræsentanterne 

i sådan en situation, siger han. 

Han lægger meget vægt på, at der ikke 

er nogen tabuer på møderne. Alle ved, 

at det er helt i orden at sige, at de har det 

rigtigt skidt med det. 

- Det er også ok at græde, og det er der 

da også nogle, der gør. Jeg har det også 

sådan, at de gerne må se på mig, at det 

her er en hård opgave. Det prøver jeg 

ikke at skjule, fortæller Jan Thomsen. 

Han håber, at møderne er med til at give 

kollegerne et indtryk af, at de ikke står 

alene med følelserne, men at fyringsrunden 

og de udfordringer, der opstår i 

kølvandet på den, er en fælles opgave, 

som de står sammen om. 

Jan Thomsen har mulighed for at indkalde 

til møde for tillidsrepræsentanterne, 

når han føler, at der er behov for 

det, men i det daglige arbejde samler 

han normalt tillidsrepræsentanterne til 

et møde hver fjerde uge. 

- Det er vigtigt for sammenholdet, at vi 

kender hinanden, så ledelsen ikke har 

mulighed for at spille os ud mod hinanden. 

Vi er spredt over flere adresser i 

byen og mødes ikke naturligt hver dag. 

Det er ikke altid, at vi er enige, men vi er 

i alle tilfælde enige om, hvordan vi gør, 

når vi går fra et møde. Jeg prøver gerne 

at bygge nye tillidsrepræsentanter op, 

så de ved, at de meget gerne må sige 

deres mening, men det er flertallet, der 

bestemmer, forklarer han. 

FrIsk blod og nye Ideer 

Jan Thomsen betragter det som en af 

sine vigtigste opgaver at sætte nye tillidsrepræsentanter 

godt ind i rollen som 

kollegernes talsmand. På Gåsdal Bygningsindustri 

er tillidsrepræsentanterne 

på valg hvert andet år, hvilket ifølge Jan 

Thomsen betyder, at tillidsrepræsentanterne 

er det af gavn og ikke bare fordi 

”nogen skulle være det”. 

- Samtidig er min oplevelse, at mange 

ikke er vilde med at vælte en tillidsrepræsentant, 

som de ikke synes om. Så 

er det nemmere at stemme imod ham, 

siger han. 

De nye tillidsrepræsentanter er desuden 

med til at bringe frisk blod og nye ideer 

ind til tillidsrepræsentantarbejdet. 

- Jeg har været med i så mange år, at jeg 

skal passe på, at jeg ikke gror fast. Det 

er vigtigt at have noget nytænkning 

med i arbejdet. Hvis vi ikke fik nogen 

nye ind, er jeg bange for, at vi ville køre i 

den samme rille hele tiden, forklarer Jan 

Thomsen.

erdag og krise 

et godt sammenhold mellem tillidsrepræsentanterne 

navn: Jan Thomsen 

alder: 45 år 

Fødested: Borris 

bopæl: Kibæk 

arbejdsplads: Gåsdal Bygningsindustri A/S i Skjern, 

som er et datterselskab under Velux Gruppen 

uddannelse: ufaglært 

Fagforbund: Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark (TIB) 

tillidshverv: Fællestillidsrepræsentant i Gåsdal 

Bygnings-industri siden 1999, medarbejdervalgt 

bestyrelsesmedlem i Gåsdal Bygningsindustri A/S 

og VKR Holding 

Familie: Gift og fire børn 

Fritidsinteresser: Cykling, løb og badminton 

e-mail: jan.thomsen@velux.com 

Et godt netværk mellem 

tillidsrepræsentanterne giver plads til 

følelser i krisetider, mener Jan Thomsen, 

fællestillidsrepræsentant på Gåsdal 

Bygningsindustri. 

side 13


side 14 


Af tIne bJeRRe LARsen 

fOtO ARKIv 

Netværk giver frugt 

Målet er overenskomster, men et velfungerende tværfagligt samarbejde er lige så vigtigt i d 

- Netværket har været en lige så stor gevinst. 

Sådan lyder reaktionen mange steder i landet, hvor 

de forskellige lokale afdelinger af fagforbundene i 

CO-industri i fællesskab har arbejdet på at få overenskomstdækket 

alle HK’ere og indgå aftaler med 

uorganiserede virksomheder. Det, som i daglig tale 

kaldes 50-procentprojektet. 

305 overenskomster i alt er der blevet tegnet, siden 

projektet blev skudt i gang for snart tre år siden i 

Sønderjylland for siden at brede sig til hele landet. 

I Midt- og Vestjylland – det gamle Ringkøbing og Viborg 

Amt – mødes et udvalg bestående af mindst 

en repræsentant fra hvert fagforbund en gang i 

kvartalet. På mødet orienterer de hinanden om, 

hvad der sker på virksomhederne, og får på den 

måde langt større indsigt i, hvad medlemmerne 

har af problemer, mener Knud Egon Poulsen, faglig 

sekretær i Dansk El-Forbund. 

- Det kan handle om udenlandsk arbejdskraft, om 

at tiltrække arbejdskraft eller om, at der lige for tiden 

bliver indgået mange fordelingsaftaler og fyret 

totredjedele af de ansatte. Der finder usaglige 

opsigelser sted nogle steder, og hvis det sker for et 

medlem af Dansk Metal, så vil vores medlemmer 

måske ikke høre om det. Men nu deler vi den viden 

og sørger for, at den siver videre ned i systemet, 

siger Knud Egon Poulsen. 

saMMenhold gør stærk 

Kender man hinanden, er det også lettere at aftale 

at tage sammen ud på virksomhederne, synes 

Knud Egon Poulsen. 

- Selv om resultatet ikke altid er store forkromede 

løsninger, så er vi i dag klædt meget bedre på til 

arbejdet med at få tegnet overenskomster for alle 

medlemmer. Jeg bakser lige nu med syv virksomheder, 

som ikke er medlem af Dansk Industri, og 

typisk indgår vi tiltrædelsesaftaler til DI-overenskomsten. 

Vi bruger ikke så tit blokader, men foretrækker 

at forhandle os frem til et resultat, og i den 

forbindelse trækker vi også på netværket, siger 

Knud Egon Poulsen. 

Også i Nordjylland har de forskellige fagforbund et 

”fantastisk samarbejde”, mener Carsten Thomsen, 

der er faglig konsulent for HK/Privat. De mødes 

jævnligt og planlægger en fælles strategi for, hvordan 

de skal få lavet overenskomst på de uorganiserede 

virksomheder. 

- I går diskuterede vi, hvad vi skulle gøre, fordi den 

virksomhed, vi i snart et år har haft drøftelser med

ar vidensdeling 

et faglige arbejde, viser status på 50-procentprojektet 

om tiltrædelse af overenskomst mellem 

CO og DI for de timelønnede og funktionærerne, 

har aflyst de sidste møder. 

Sammenhold gør stærk, og vi tror stadig 

på, at det kan lykkes, bare vi har medlemmerne 

med på ideen, siger Carsten 

Thomsen. 

Fælles valg aF tIllIdsrepræsentanter 

På længere sigt drejer det landsdækkende 

projekt sig også om at få valgt flere 

tillidsrepræsentanter (tr) og startet fællesklubber. 

I Nordjylland har man trukket 

lister fra de forskellige organisationers 

et FreMtIdssIkret projekt 

firmakartotek for at se, hvor der er flere 

fagforbund, som opfylder betingelserne 

for at få valgt tillidsrepræsentanter. 

- Hvis vi kan se, at både HK og nogle af 

de andre forbund har overenskomster 

og mindst seks medlemmer, så går vi 

sammen om at få valgt tillidsrepræsentanter. 

Det er nemmere at få folk til at 

komme til et møde, når de kan se, at 

også andre faggrupper er indbudt for at 

få valgt en tillidsrepræsentant, siger Carsten 

Thomsen. 

Og den systematiske indsats for at få 

valgt tr for alle medlemmer samt tegnet 

overenskomster er et fremtidssikret 

Inden for HK-funktionærområdet findes en gammel regel om, at der mindst skal være 50 procent medlemmer på 

en arbejdsplads, før der kan rejses overenskomstkrav. 50-procentprojektet går ud på at få overenskomstdækket 

alle HK’ere, men også på, at de lokale afdelinger i fællesskab indgår aftaler med uorganiserede 

virksomheder. CO-industris medlemsorganisationer som blandt andet Dansk Metal, 3F, 

Teknisk Landsforbund, HK/Privat, TIB og Dansk El-Forbund er med i projektet. 

projekt, understreger tovholder og faglig 

sekretær i CO-industri Jesper Schmidt 

Sørensen. 

- 100 overenskomster om året er fint, 

men det er utroligt, at folk er ansat steder, 

hvor der ikke er en pensionsordning 

og aftaler om overarbejdsbetaling. Det 

får man kun gennem en overenskomst, 

så projektet er kommet for at blive. Der 

kommer omkring 600 nye medlemmer 

i DI om året, så der er hele tiden nye virksomheder, 

der skal afdækkes, siger Jesper 

Schmidt Sørensen. 

side 15


side 16 


Af IngRId PedeRsen 

fOtO PALLe PeteR sKOv 

tænk på dem, der er 

600 deltagere i teksams årsdag hørte blandt andet om, hvor vigtigt det er at passe på dem, 

Tillidsrepræsentant peter uno fra Tican. 

En stor del af de 130 virksomheder, der deltog i 

TekSams årsdag, har allerede gennemført større afskedigelsesrunder. 

I løbet af årets første ni måneder 

har danske virksomheder fyret 120 medarbejdere 

om dagen, så de, der ikke allerede har været gennem 

fyringer, ved, at de kan blive nødvendige. 

Årsdagen med temaet ’Samarbejde også i en krisetid’ 

fik da også rekordmange tilmeldinger. Men 

selv efter et par udvidelser af mødelokalet måtte 

TekSam lukke for deltagelse ved 600 tilmeldinger. 

150 stod på venteliste og kom ikke med. 

Helle Kryger Aggerholm, forsker ved Center for 

Virksomhedskommunikation, har netop lavet en 

Ph.D.-afhandling om afskedigelser. Her fokuserer 

hun på dem, der bliver tilbage i virksomheden. Selv 

om de i første omgang føler lettelse over ikke at 

være blevet fyret, opstår der også reaktioner hos 

dem, og hun nævnte seks fejl, virksomhederne ofte 

laver i forbindelse med større fyringer. 

Helle Kryger Aggerholm nævnte også, at hvis virksomheden 

ikke håndterer sagen ordentligt, kan der 

efterfølgende opstå en uheldig gruppering blandt 

medarbejderne. 

De stærke, der ikke er så kritiske over for ledelsen, 

vil hurtigt søge væk. Deres identitet er ikke knyttet 

til den bestemte virksomhed. For dem er jobindholdet 

vigtigere end virksomheden. 

Den anden gruppe er de lidt svagere medarbejdere, 

der bliver ved med at føle sig utrygge og tvivler på 

egne evner. 

- De føler behov for beskyttelse fra ledelsen og bliver 

utrygge, når de ikke får den. Derfor skal man 

klæde de nærmeste ledere på til opgaven, sagde 

Helle Kryger Aggerholm og understregede, at det 

er en fantastisk psykisk belastning at fyre folk. 

aldrIg Fyret Før 

Blandt dem, der har prøvet store fyringsrunder, er

tilbage 

der er tilbage i virksomheden efter en fyringsrunde 

slagteriet Tican i Thisted og LM Glasfiber 

i Lunderskov. 

På Tican skete fyringerne før den økonomiske 

krise og skyldtes, at slagteriet 

ikke længere var konkurrencedygtigt, så 

her var de nødt til at optimere produktionsprocesserne 

og se på personalesammensætningen. 

Det medførte en langvarig strejke i 

2006. I kølvandet på det fulgte en række 

andre problemer, slagteriet fik leveret 

færre svin til slagtning og måtte afskedige 

folk. 

- Det var aldrig sket før, erklærede administrerende 

direktør Ove Thejls og 

tilføjede, at efter alle de problemer, 

slagteriet havde haft, overrumplede finanskrisen 

dem ikke. 

- Vi var så meget i krisemode allerede. 

Og derefter lavede vi et samarbejdsudvalg, 

fortalte Ove Thejls på årsdagen. 

Forløbet betyder, at slagteriet har lært, 

at kommunikation er vigtigt under så- 

dan et forløb, så alle er orienteret om 

hvad, hvornår og hvorfor. Før problemerne 

opstod, havde slagteriet aldrig 

brugt overenskomsten. Den lå bare i 

skuffen. 

- Men jeg vil anbefale, at man bruger den 

og præciserer spillereglerne, sagde han. 

Tillidsrepræsentant Peter Uno fra Tican 

tilføjede, at virksomheden havde haft 

tradition for at have sine egne regler og 

ikke tidligere havde haft et samarbejdsudvalg, 

men i stedet for nogle orienteringsgrupper 

i de enkelte afdelinger. 

- Først da problemerne opstod, tog vi 

overenskomsten i brug – og oprettede 

et samarbejdsudvalg, fortalte han. 

Ingen sMarte løsnInger 

Åbenhed og klar kommunikation var 

også metoden, da LM Glasfiber i Lunderskov 

tidligere på året måtte foretage 

masseafskedigelser. 

- Vi har ingen smarte løsninger, fortalte 

HR direktør Aksel Riewe Henriksen, men 

virksomheden havde opstillet klare kriterier 

for, hvem der skulle afskediges, og 

sørget for, at de mellemledere, der 

skulle give beskeden, var klædt på til at 

gøre det på en skånsom måde. 

Læs mere om TekSams årsdag på www. 

TekSam.dk/nyhedsbrev 

undgå dIsse Fejl ved FyrInger 

1. Gentagne afskedigelser er ikke godt. 

Tag hellere for mange i første hug. 

2. Ledelseskommunikationen – der skal 

være fælles strategi og handlinger. 

3. Sprogbrug. Medarbejderne snakker selv 

om fyringer, og alle omskrivninger bliver 

opfattet som utroværdige, så lad være 

med at kalde det ”en fitnessrunde”. 

4. Uklare udvælgelseskriterier skaber ekstra 

utryghed. 

5. Uklar eller manglende kommunikation. 

Hvis medarbejderne ikke forstår sammenhængen, 

hjælper det ikke at sætte 

mange ressourcer ind i processen. 

6. Chefer og ledere skal selv kunne tage 

dialogen – ellers bliver det opfattet som 

svagt og uprofessionelt lederskab med 

berøringsangst og manglende reel omtanke 

for medarbejderne 

Helle Kryger Aggerholms Ph.D.-afhandling 

har titlen Afskedigelser og organisationskommunikation. 

side 17

side 18 

klip fra forbundene 

International 

fagbevægelse 

7 ophugnIngsarbejdere 

dræbt på en uge 

Den internationale sammenslutning af metalarbejderforbund 

IMF kræver, at myndighederne 

i Bangladesh omgående sætter en 

stopper for de barbariske forhold i landets 

skibsophugningsvirksomheder. 

Det sker, efter syv arbejdere blev dræbt ved 

arbejdsulykker på kun en uge. 12. oktober 

døde Jahangir Alam, der netop var flyttet 

fra et af landets fattigste distrikter for at 

arbejde på en skibsophugningsplads i Chittagong. 

Dagen før omkom tre andre på Pakijaværftet, 

da de indåndede giftige gasser. Heriblandt 

en 17-årig dreng. Og 8. oktober blev 

tre arbejdere dræbt under en jernplade på 

Crytal-værftet. 

- Sikkerhedsreglerne er alle steder blevet 

groft overtrådt, siger generalsekretæren for 

Bangladesh’s metalarbejderforbund BML, 

Mojibur Rahman Bhuiyan. Han kræver, at 

regeringen straffer de virksomheder, der er 

ansvarlige for dødsfaldene. 

- Det er mord begået af værfternes ejere, og 

vi kræver en alvorlig straf. Vi kan ikke fortsat 

tillade de mange dødsfald i skibsophugningsindustrien. 

Regeringen har ansvar for at skabe 

ordentlige arbejdspladser, siger Bhuiyan. 

BML kræver indført et system med inspektion 

af skibe til ophugning inden de når til Bangladesh. 

tIlbage tIl rødderne 

”Vi arbejder på at komme tilbage til rødderne. 

Fagbevægelsens styrke bygger på 

organisering af medlemmer for at skaffe 

resultater til fælles gavn. Færre medlemmer 

forlader TIB end tidligere, og strategien for 

organiseringen er på plads. 

Endnu kan jeg ikke vise mere end en håndfuld 

konkrete eksempler på resultatet af 

organiseringsindsatsen. Men det skal nok 

komme. Vi regner først med at se markante 

resultater i løbet af næste år.” 

Formanden for TIB Fyn, Søren Folkersen, i 

Fagbladet TIB. 

IMF kræver, at regeringen i Bangladesh øjeblikkeligt 

handler og skaber sikkerhed og 

sundhed for skibsophugningsarbejderne. 

FerIeparadIs uden 

FagForenInger 

En rapport fra den internationale sammenslutning 

af fagforbund ITUC om arbejdstager-rettigheder 

i ferieparadiset Maldiverne 

afslører, at ø-staten endnu ikke har ratificeret 

en eneste af de otte internationale arbejdskonventioner 

på trods af, at landet i maj 2009 

blev optaget som 183. medlemsland af FN’s 

arbejdsorganisation ILO. 

Selv om Maldiverne vedtog en ny forfatning 

og ny arbejdsmarkedslovgivning i 2008 bliver 

der fortsat slået hårdt ned på strejker, og der 

findes i dag ikke en eneste fagforening i øriget 

i Det indiske Ocean. 

ITUC’s generalsekretær Guy Ryder siger, at 

Maldiverne ikke lever op til sine internationale 

forpligtelser. 

Ifølge ITUC-rapporten foregår der alvorlig diskrimination 

af kvindelige arbejdere. Mange 

må opgive deres job, når de skal have børn på 

grund af total mangel på børnepasningsmuligheder 

i landet. 

Rapporten beretter desuden om udbredt 

børnearbejde ikke mindst i fiskeindustrien. 

dyrt at snyde Med pensIon 

En mindre jysk entreprenør får en gevaldig 

økonomisk lussing, fordi han i årevis har 

snydt sine ansatte for indbetaling til pension. 

Arbejdsretten har slået fast, at arbejdsgiveren 

skal indberette og indbetale pensionsbidrag 

fem år tilbage. Og det er for samtlige 

medarbejdere, der har været omfattet af 

virksomhedens tiltrædelsesoverenskomst 

med 3F. 

”I mange tilfælde har sager en forældelsesfrist 

på fem år. Men det er første gang vi 

har en sag, hvor Arbejdsretten dømmer en 

arbejdsgiver til at betale hele fem år baglæns 

for alle medarbejdere. Og ikke kun for dem, 

vi har haft kontakt med og kendskab til. Det 

er en uhyre vigtig dom.” 

Der forekommer også tvangsarbejde blandt 

migrant-arbejdere, der udgør op til 26 procent 

af befolkningen, og ikke mindst er 

der alvorlige problemer for kvindelige hushjælpere. 

ITUC kræver, at Maldiverne ratificerer 

alle otte ILO-konventioner, så landets 

arbejdsmarkedslovgivning følger de internationale 

standarder. 

delegeret tIl kvIndekonFerence 

anholdt 

Den internationale sammenslutning af fagforbund 

ITUC fordømmer på det skarpeste, 

at myndighederne i Honduras, der tog magten 

ved et kup tidligere i år, har forhindret 

Deysi Felipa Ibarra fra at deltage i ITUC’s 

første verdenskvindekonference i Bruxelles 

i oktober. Mere end 400 delegerede fra hele 

verden deltog i konferencen. 

Det var en arrestordre udstedt af kupregeringens 

anklagemyndighed, der hindrede 

Deysi Ibarra i at forlade Honduras. Hun er assisterende 

generalsekretær for landarbejdernes 

fagforbund og kvindeudvalgsformand 

i Honduras' faglige landssammenslutning. 

Arrestordren skyldtes hendes deltagelse i en 

fredelig besættelse af landets nationale landbrugsinstitut, 

hvilket førte til anklager for deltagelse 

i ”oprør”. 

ITUC følger begivenhederne i Honduras og 

tager skarpt afstand fra fængslingen af en 

række faglige ledere. ITUC beklager dybt, at 

Deysi Ibarra ikke fik mulighed for at deltage 

Forhandlingssekretær Frank Taulov i Fagbladet 

(3F). Entreprenøren er desuden idømt en bod 

på 25.000 kroner til 3F for overenskomstbrud. 

ForFærdelIgt at MIste jobbet 

”Det er ganske forfærdeligt at miste sit job, 

så selvfølgelig skal der være fokus på dem, 

der bliver fyret. Men jeg har faktisk netop 

påpeget over for ledelsen, at jeg synes, at 

man har glemt dem, der sidder tilbage. Det 

handler om meget mere information. 

Den rygtedannelse, der opstår, hvis man 

ikke informerer, er bestemt ikke sund. Og så 

kan jeg godt mærke, at motivationen er på 

nulpunktet efter en fyringsrunde, plus at det 

for mange er svært at finde ud af, hvordan 

de skal håndtere dem, der er blevet fyret.” 

HK-tillidsrepræsentant Ulla Lousen Hahn, Danfoss, 

Als, i HK Privatbladet (HK).

i den vigtige verdenskvindekonference, ikke 

mindst i en vanskelig tid for Honduras. 

kræver sanktIoner Mod guInea 

Den øverste ledelse for den internationale 

sammenslutning af fagforbund ITUC kræver 

omgående sanktioner mod militærstyret i 

den afrikanske stat Guinea. ITUC kræver, at 

militærjuntaen øjeblikkeligt og betingelsesløst 

løslader alle fængslede og sikrer medicinsk 

behandling af alle kvæstede inklusive 

hjælp til de mange kvinder, der er blevet voldtaget. 

De faglige ledere fra hele verden, der har 

været samlet i Berlin, kræver en upartisk og 

uafhængig international undersøgelse af de 

grove overgreb, der har fundet sted siden 

2006, og ikke mindst de overgreb, der fandt 

sted 28. september i år, hvor ubevæbnede 

civile under en fredelig faglig demonstration 

blev slået ned og mishandlet. Desuden kræver 

ITUC, at de ansvarlige for de mange overgreb 

på menneskerettighederne bringes for 

en international domstol. 

ITUC repræsenterer 170 millioner arbejdere i 

158 lande. 

Masseprotest I MexIco 

Mere end 100.000 mennesker deltog i en 

demonstration i Mexico City midt i oktober 

i protest mod regeringens forsøg på at øde- 

krIstelIg dIscount-overenskoMst 

Blik- og Rørarbejderforbundet har i en principiel 

sag i Tvistighedsnævnet fået medhold 

i, at lærlinge ikke kan underbetales, selv 

om Kristelig Fagbevægelse har indgået en 

overenskomst med arbejdsgiverne i Kristelig 

Arbejdsgiverforening, der giver lærlinge 

væsentlig mindre løn. Derfor må en fynsk 

mester nu op med yderligere 140.000 kroner 

til to lærlinge. 

”Afgørelsen er klokkeklar. Den siger, at taksterne 

i vores overenskomst gælder for alle 

lærlinge. Sagen er derfor endnu et tydeligt 

eksempel på, at de kristeliges overenskomst 

er en discount-overenskomst, som alene 

har til formål at gøre tingene billigere for 

arbejdsgiverne.” 

Forbundsformand Max Meyer i Blik og Rør 

(Blik- og Rørarbejderforbundet). 

lægge det uafhængige fagforbund SME og 

mod fyringen af 45.000 ansatte i forbindelse 

med lukning af millionbyens elektricitetsforsyning. 

Tidligere på måneden besatte tusinder af politifolk 

fabrikkerne tilhørende det statsejede 

elektricitetsselskab, der forsyner Mexico City 

og adskillige nabostater med strøm. Samtidig 

meddelte præsident Felipe Calderons 

regering, at el-selskabet ville blive likvideret 

og at dets omkring 45.000 arbejdere ville 

blive fyret. Det ville betyde opløsning af elarbejdernes 

fagforbund SME og eliminere 

medlemmernes overenskomstaftaler og 

pensioner for 20.000. 

SME er et af Mexicos ældste uafhængige fagforbund. 

Forbundet har spillet en ledende rolle 

i kampen mod privatisering af elsektoren. 

Tidligere i år nægtede regeringen at anerkende 

interne valg i fagforbundet og nægtede at 

anerkende de valgte fagforeningsrepræsentanter, 

og uden officiel godkendelse kan fagforbundet 

ikke forhandle på medlemmernes 

vegne. 

- Dette overgreb på et uafhængigt fagforbund 

kommer ikke som en overraskelse for 

IMF. Overgrebet på SME svarer til de overgreb, 

vi har set på landets minearbejderforbund 

siden 2006, siger IMF-generalsekretær Jyrki 

Raina. Det seneste overgreb mod SME og uaf- 

sejr tIl Metal I højesteret 

Efter 10 år har Dansk Metal vundet en sag 

om skattefri rejsegodtgørelse for to medlemmer. 

Sagen får betydning for mange 

andre. 

Dansk Metal har på to medlemmers vegne 

fået medhold i, at lønmodtagere på tjenesterejse 

kan beregne deres rejsetid med tog, 

selv om rejsetiden er længere, end hvis de 

kører i bil. 

De to udsendte medarbejdere havde taget 

toget i stedet for bilen til deres midlertidige 

arbejdsplads på Banedanmarks foranledning. 

SKAT beregnede til gengæld rejsetiden i bil, 

da dette var et hurtigere transportmiddel 

end toget. SKAT nåede frem til, at de to Banedanmark-ansatte 

begge havde mulighed 

for at nå hjem og overnatte, hvis transporten 

var sket med bil. De skulle således ikke have 

skattefradraget. 

Det er nu efter 10 års kamp i retssystemet 

underkendt i Højesteret. 

www.danskmetal.dk 

hængige fagforbund i Mexico er chokerende 

og vil ikke blive tolereret af det internationale 

samfund, siger Raina. 

sejr For arbejdere I guateMala 

En fælles og langvarig kampagne fra den 

amerikanske græsrodsorganisation National 

Labor Committee (NLC) og Guatemalas 

center for studier og støtte til lokal udvikling 

CEADEL har resulteret i væsentlige forbedringer 

for kvindernes rettigheder og generelt for 

arbejdernes sundheds- og sikkerhedsforhold 

ved Nicotex-tekstilfabrikken i Guatemala. 

CEADEL, fabrikkens ledelse og repræsentanter 

for arbejderne har indgået en aftale, der 

sikrer de ansatte ret til sundhedsforsikring, 

ligesom de har opnået betydelige forbedringer 

i arbejds- og sikkerhedsforhold. Blandt 

andet bliver alt overarbejde frivilligt, tid til 

vaccinationer og selve vaccinationen bliver 

betalt, og arbejderne sikres ret til at organisere 

sig i en uafhængig fagforening. 

Kampagnen viser, at international solidaritet 

kombineret med effektiv og helhjertet indsats 

fra lokale ngo-organisationer som CEA- 

DEL kan føre til afgørende forbedringer for 

arbejderne i udviklingslandene, hedder det i 

en rapport fra NLC. 

større FrIhed og højere pensIon 

”Generelt vil vi arbejde for en modernisering 

af vores overenskomster, så de i højere grad 

følger vore medlemmers individuelle behov, 

og et af kodeordene er større frihed. 

Vi ved, at vore medlemmer ikke har lyst til at 

arbejde mere, end de gør i dag. Og de vil ikke 

presses til at arbejde mere. Højere pension 

er også en central sag. Men det skal være 

valgfrit, om det ekstra beløb skal sættes ind 

på pensionskontoen, eller om man vil have 

den udbetalt som løn.” 

Formanden for TL’s Fagpolitiske udvalg Johanne 

Gregersen i Teknikeren (Teknisk Landsforbund) 

forud for overenskomstforhandlingerne med 

industriens og byggeriets arbejdsgivere. 

side 19


side 20 


Af LIndA HAnsen 

fOtO ARKIv 

fokus på usikre 

ansættelser ved 

OK2010 

o k 2 0 1 0 

europæisk fagbevægelse går med planer om at rejse et fælleseuropæisk krav 

til de kommende overenskomstforhandlinger 

Lavere løn, manglende indbetaling af pension, ingen ret til barnets 

første sygedag, ansættelse fra dag til dag eller nul betaling ved sygdom. 

Listen med eksempler på manglende rettigheder ved usikre – 

eller prekære – ansættelser er lang. 

Derfor har den europæiske fagbevægelse gennem de seneste år haft 

særlig fokus på ansatte, der er hægtet af arbejdsmarkedet i forhold til 

deres kolleger, så de ikke får del i de mest basale rettigheder. 

I forbindelse med overenskomstforhandlingerne for industriansatte 

arbejdes der med at lave et fælleseuropæisk krav i forhold til prekære 

ansættelser, og det skal fremsættes ved de kommende overenskomstforhandlinger 

i blandt andet Danmark, Sverige og Tyskland til 

foråret. 

I tilfælde af at der er enighed om kravet, er det anden gang, den europæiske 

fagbevægelse fremsætter et fælles krav. 

Det første – som var uddannelse – blev vedtaget i 2005 i EMF, den 

europæiske metalarbejderføderation. Og kravet indgik i forhandlingerne hos en række af 

de tilknyttede organisationer – blandt andre CO-industri i 2007. 

danMark bedst Med uddannelse 

Evalueringen af det europæiske krav om uddannelse viser, at det var rejst i næsten samtlige 

medlemslande, og generelt er der opnået gode resultater. 

De to ugers selvvalgt og betalt uddannelse samt etableringen af Industriens Kompetenceudviklingsfond 

ved CO-industris overenskomstforhandlinger er et af de bedste resultater, 

der er opnået. 

Ved de kommende overenskomstforhandlinger på industriens område herhjemme er det 

klart allerede nu, at de prekære ansættelser bliver en del af forløbet. For overenskomsterne 

siger, at alle EU-direktiver om arbejdsmarkedet skal implementeres i aftalerne. 

Dermed skal parterne forholde sig til EU’s vikardirektiv fra 2008. Det slår blandt andet fast, 

at arbejdsgiverne ikke må give bedre løn- og arbejdsvilkår til de fastansatte i forhold til midlertidigt 

ansatte vikarer. 

Om det andet fælleseuropæiske overenskomstkrav bliver en realitet, vil vise sig i midten af 

november. Her mødes medlemmerne i EMF til en overenskomstkonference, der afgør, om 

kravet sendes til endelig godkendelse i EMF’s eksekutivkomité i løbet af december.

danske noter 

a-kassernes dæknIngsgrad er 

uændret 

Antallet af medlemmer i arbejdsløshedskas- 

serne er efter et løbende fald fra midten af 

halvfemserne og frem til 2008 steget med 

14.000 personer i løbet af første halvår 2009. 

Men samtidig med den begyndende stigning 

i antallet af medlemmer er arbejdsstyrken 

vokset, og dermed er andelen af lønmodtagere 

tilmeldt en a-kasse ikke vokset. 

Den ligger nemlig uændret på omkring 70,5 

procent af arbejdsstyrken. Det viser en analyse 

fra FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- 

og Organisationsstudier). 

Krisen har derfor kun standset faldet i tilslutningen 

til a-kasserne, der i 1995 havde en 

dækningsgrad på næsten 80 procent, konstateres 

det i analysen. 

De nye a-kassemedlemmer ryger først og 

fremmest til gruppen af ”ideologisk alternative 

a-kasser” – også kaldet gule a-kasser, som 

rummer Danske Lønmodtageres a-kasse 

(Det Faglige Hus), Kristelig a-kasse samt Frie 

Funktionærers a-kasse. 

LO’s a-kasser tabte stadig medlemmer i første 

halvår i år, mens både AC, FTF og Lederne 

gik en smule frem i antallet af medlemmer. 

Det samlede medlemstal i a-kasserne lå per 

1. juli på 2.072.891 personer. 

ansatte I sMå vIrksoMheder har 

størst rIsIko For arbejdsulykker 

Ansatte i mindre virksomheder med under 50 

medarbejdere har større risiko for at dø som 

følge af en arbejdsulykke end deres kolleger i 

større virksomheder. Sådan er det både i Danmark 

og i EU som helhed. Dette på trods af at 

mange mindre virksomheder gerne vil gøre 

en indsats for at forbedre arbejdsmiljøet og 

undgå ulykker. 

Ofte mangler de mindre virksomheder en 

person med faglig viden på arbejdsmiljøområdet, 

og de har sjældent en HR-ansvarlig. 

Derfor bærer ejeren eller direktøren rundt på 

en opgave, som de mangler viden til at løse. 

- I sidste ende handler det jo om at skræddersy 

løsninger, der kan forbedre arbejdsmiljøet 

og som rent faktisk virker for mindre 

virksomheder både i Danmark og i resten 

af verden, siger seniorforsker Peter Hasle 

fra Det Nationale Forskningscenter for 

Arbejdsmiljø. 

Mange ulykker og sygdomme kan 

undgås. Et første skridt til at forebygge 

ulykker er en arbejdspladsvurdering. 

Det er budskabet i den igangværende 

europæiske oplysnings kampagne “Et 

sikkert og sundt arbejdsmiljø – Godt for 

både dig og din arbejdsplads”, som Det 

Europæiske Arbejdsmiljø agentur kører i 

2008/2009. 

barslende skal have Fuld løn 

eFter FyrIng 

EF-domstolen har afsagt en principiel dom, 

der vil få stor betydning for danske kvinder og 

mænd på barsel. Fremover skal alle barslende 

have fuld løn i opsigelsesvarslet, uanset hvornår 

de siges op. Tidligere har de oftest kun 

kunnet få dagpenge, hvis de blev opsagt efter 

14. uge af deres orlov. 

Dommen vækker glæde i Teknisk Landsforbund 

(TL). 

- Dommen er en glædelig nyhed for alle danske 

kvinder og mænd på barsel. EF-domstolen 

har givet os ret i, at man har krav på fuld 

løn i opsigelsesperioden, uanset om man arbejder 

eller er på orlov. Jeg håber, at dommen 

kan befri os for de kedelige sager om opsigelse 

under barsel, som vi fører hvert år, siger 

TL-formand Gita Grüning i en kommentar. 

Dommen fra EF-domstolen omhandler en 

belgisk kvinde, der blev fyret, mens hun var 

på deltidsorlov. Domstolen gav hende ret 

i, at hun skulle have fuld løn i hele opsigelsesvarslet. 

Selv om sagen har rod i Belgien, 

så har domme fra EF-domstolen principiel 

betydning for alle EU-lande, understreger 

TL-advokat Byrial Bjørst. 

- Vi har haft alt for mange sager, hvor arbejds- 

givere har spekuleret i at 

fyre barslende. Hidtil har de så 

at sige kunnet spare lønnen i opsigelsesperioden, 

hvor barslende kvinder og mænd er 

blevet spist af med dagpenge. Den praksis er 

heldigvis ændret nu, og det er i sandhed en 

vigtig dom, siger Byrial Bjørst. 

servIceForbundet har set 

dagens lys 

På en kongres i oktober skiftede Dansk Funktionærforbund-Serviceforbundet 

navn til 

Serviceforbundet. 

Forbundet er stiftet 8. oktober 1911, og 

medlemmerne arbejder blandt andet som 

bankbetjente, mejerister, ejendoms- og servicefunktionærer, 

sanitører, raffinaderiteknikere, 

urmagere og optikere samt vagt- og 

sikkerhedsfunktionærer. 

side 21


side 22 


faglig orientering 

Her bringes de seneste informationer om blandt andet CO- 

Meddelelser til medlemsforbundene, nye pjecer og tryksager, 

kurser og konferencer, faglige voldgifter, OK-nyt m.v. 

Yderligere oplysninger ligger på CO-industris hjemmeside 

www.co-industri.dk. Adgangen til faglige voldgiftskendelser, 

køreplan For ok2010 

DI og CO-industri har indgået en aftale om forberedelsen af de 

kommende overenskomstforhandlinger på industriens område. 

Parterne vil senere i år indlede drøftelser med henblik på egentlige 

overenskomstforhandlinger efter nytår. DI og CO-industri 

stræber mod at færdiggøre overenskomstforhandlingerne 

tids nok til, at opsigelse af overenskomsterne ikke bliver nødvendig. 

Skulle det blive nødvendigt, er det aftalt, at samtlige overenskomster 

betragtes som rettidigt opsagt af overenskomstparterne, 

hvis opsigelsen er modparten i hænde senest den 12. 

februar 2010 – medmindre andet aftales. 

Parterne er også enige om, at eventuelle konfliktvarsler ikke 

fremsendes uden en forudgående drøftelse. 

Det er Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst 

der skal forhandles om. De gælder direkte 

for omkring 6.100 virksomheder og omfatter ca. 240.000 

medarbejdere. 

nyt Fra co-IndustrI 

ny Medarbejder I co-IndustrI 

CO-industri har per 1. november ansat Erik Mosegaard som ny samarbejdskonsulent 

med undervisning af nye tillidsrepræsentanter som 

hovedområde. 

Erik Mosegaard er 54 år og har i seks år arbejdet i Dansk Metal som faglig 

sekretær. Her har han haft fokus på uddannelse og har blandt andet 

arbejdet sammen med lokale uddannelsesudvalg og skuemestre og 

været gæsteunderviser på tredje del af Dansk Metals grunduddannelse 

for tillidsrepræsentanter. 

Erik Mosegaard er uddannet elektriker i 1975, hvorefter han fik job som 

telefonmontøraspirant i KTAS, nu TDC, i 1979. Her blev han senere HRkonsulent 

med koncernopgaver på uddannelsesområdet. 

I 2003 nåede han at være faglig sekretær i Telekommunikationsforbundet 

i fem måneder, inden forbundet fusionerede med Dansk Metal. 

I sin fritid har Erik Mosegaard netop afsluttet et ombygningsprojekt af 

sit nye hus. Så nu er der igen tid til at nyde musik, drikke god cognac og 

gå lange ture med hunden. Han bor sammen med sin kæreste og datter, 

mens sønnen er fløjet fra reden. 

OK-delen, skifteholdsprogram, CO-Meddelelser, CO/DI-aftaler, 

A/S-Service og ESU-Service under Medlemsservice på hjemmesiden 

er forbeholdt medlemmer og kræver et særligt password. 

Du kan se mere om, hvordan du får password på hjemmesiden. 

Fra soMMertId tIl vIntertId 

Overgangen fra sommer- til vintertid rejser ofte spørgsmålet 

om aflønning for den overskydende tid for de ansatte, som er 

på arbejde på tidspunktet, hvor overgangen finder sted. 

Hovedorganisationerne LO og DA har aftalt, at overskydende 

tid ved ophævelse af sommertid betales med normal betaling 

for arbejdet – uden der ydes overarbejdstillæg. 

Ansatte under industriens overenskomster er omfattet af 

aftalen. 

ok-nyt 

udvalg oM natarbejde og helbredskontrol 

Ved overenskomstforhandlingerne i 2007 blev der nedsat 

et udvalg, som skulle arbejde med at tilvejebringe en saglig 

belysning af de helbredsmæssige hensyn, der er relevante 

at tage i relation til medarbejdere på skiftende arbejdstider 

samt på fast aften- og nathold. 

Udvalget har nu færdiggjort sit arbejde, og rapporten er givet 

videre til det snævre forhandlingsudvalg. 

Fra co-IndustrI tIl dansk Metal 

Erling Jensen, samarbejdskonsulent hos CO-industri, 

har per 1. november 2009 fået nyt job som 

konsulent i Dansk Metals uddannelses- og IKTsekretariat. 

Her skal han hovedsagelig arbejde med 

uddannelsesområdet. 

Erling Jensen har været ansat i CO-industri siden 

1. februar 2008, hvor han primært har arbejdet 

med at uddanne nye tillidsrepræsentanter i 

blandt andet virksomhedernes økonomi og psykisk 

arbejdsmiljø. Han er oprindeligt uddannet 

kontormaskinmekaniker og har været bestyrelsesmedlem 

af Metal Kolding siden 1979 og frem 

til 2002 med få pauser. 

50-årige Erling Jensen har tidligere været underviser 

på Metalskolen Jørlunde, hvor han blandt 

andet underviste i Grunduddannelsen, organisationskurser 

og personlig udvikling.

usaglIg 

aFskedIgelse 

I en række sager ført 

gennem Afskedigelsesnævnet 

er det slået 

fast, at virksomhederne 

har en særlig forpligtelse til at forsøge at undgå at 

afskedige de ansatte, som har været beskæftiget i en 

virksomhed i størstedelen af deres aktive arbejdsliv, og 

som derfor har nået en alder, hvor det er svært at finde 

nyt arbejde. 

Det er vigtigt, at tillidsrepræsentanter kender mulighederne 

for at føre sager for Afskedigelsesnævnet, 

og derfor har CO-industri lavet en pjece om usaglig 

afskedigelse. Den beskriver blandt andet de stramme 

tidsfrister, reglerne generelt, tillidsrepræsentanternes 

opgave samt procedure for afskedigelsesnævn og 

domstole. 

Pjecen kan findes på www.co-industri.pjecer og yderligere 

eksemplarer kan bestilles på pjecer@co-industri.dk 

Meddelelserne bringes i den rækkefølge, 

de er udsendt til medlemsforbundene. 

2009/092 

Pjece om usaglig afskedigelse. 

2009/098 

ESU-konference – påmindelse. 

2009/099 

Det gode liv nr. 2/2009. 

det gode lIv 

Magasinet ”Det gode liv nr. 2/2009” 

beskriver arbejdsmiljøemner i træog 

møbelindustrien. I dette nummer 

er der fire artikler, som blandt 

andet beskriver det at arbejde i højden 

som skorstensfejer. 

Desuden er der artikler om vigtigheden af at være en del af et socialt 

netværk, om udfordringen ved at bygge en træhytte samt en invitation 

til et seminar om trivsel. 

Magasinet er lavet af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, og det 

kan bestilles på www.co-industri.dk/pjecer 

Det kan desuden downloades fra hjemmesiden www.i-bar.dk 

pjecer og tryksager 

pjece oM plusløn 

CO-industri har i samarbejde med DI revideret pjecen ”PlusLøn – Introduktion til lønsystemer 

for timelønnede og funktionærer”. 

Pjecen beskriver organisationernes bud på, hvordan virksomhederne kan udarbejde lønsystemer 

på en enkel og overskuelig måde, samt kommer med bud på, hvilke elementer der kan 

indgå i denne sammenhæng. 

Forbundene kan rekvirere yderligere eksemplarer af pjecen på 

www.co-industri.dk/pjecer 

2009/100 

Protokollatudvalg – natarbejde og 

helbredskontrol. 

2009/103 

Lean forsøgskurser. 

2009/101 

Meddelelsesoversigt 076-100 2009. 

2009/102 

OK2010 – Køreplan. 

2009/104 

Overgang fra sommer- til vintertid. 

2009/085 

Pjece om Plusløn. 

2009/105 

A/S Topmøde. 

co-Meddelelser 

side 23

datoer og sted: 


fOtO ARKIv 

få styr på 

arbejdsmiljøet 

Nu er der igen mulighed for at få styr på arbejdsmiljøet 

i metal- og maskinindustrien. Fra 

den 18. januar og tre uger frem kan du deltage 

i et af de 10 fyraftensmøder over hele landet, 

som CO-industri arrangerer i samarbejde med 

Lederne og DI. 

På møderne vil der blive sat fokus på virksomhedernes 

psykiske arbejdsmiljø, herunder 

konflikthåndtering og jobusikkerhed, og der 

vil blive set nærmere på de lovpligtige arbejdsmiljøuddannelser. 

18. januar 2010 Scandic Kolding, Kokholm 2, Kolding 

Deltagelse er gratis, og både sikkerheds- og 

tillidsrepræsentanter, ledere og arbejdsgivere 

kan tilmelde sig. Møderne er primært rettet 

mod beskæftigede i metal- og maskinindustrien, 

men andre interesserede er også velkomne. 

Fyraftensmøderne starter klokken 15.00 og 

slutter 17.30. 

19. januar 2010 Scandic Odense, Hvidkærvej 25, Højme, Odense SV 

25. januar 2010 Scandic Eremitage, Lyngby Storcenter 62, Kgs. Lyngby 

26. januar 2010 Scandic Hvidovre, Kettevej 4, Hvidovre 

27. januar 2010 Scandic Ringsted, nørretorv 57, Ringsted 

28. januar 2010 Radisson BLu Fredensborg Hotel, Strandvejen 116, Rønne 

1. februar 2010 Scandic Ålborg, Hadsundvej 200, Ålborg Øst 

2. februar 2010 Scandic Århus, Rytoften 3, Hasle, Århus V 

3. februar 2010 Scandic Regina Herning, Fronnebechsgade 20, Herning 

4. februar 2010 Hotel Britannia, Torvegade 24, Esbjerg 

Der bliver sendt invitationer ud til forbundene 

i slutningen af november, men du kan 

også tilmelde dig på www.i-bar.dk eller ved 

DI 

Att: Anette Flies, 

Metal- og Maskinindustrien 

1787 København V 

Tlf: 3377 3377 

Fax: 3377 3380 

E-mail: mmiafd@di.dk 

Tilmelding senest en uge inden arrangementet. 

at sende oplysning om navn, arbejdsplads og 

forbund samt evt. antal, hvis du tilmelder kolleger, 

i et brev, en mail eller en fax til: 

pp 

Maskinel magasinpost ID-nr.: 42428

Læs CO-Magasinet - CO-industri

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?