Download som PDF. - Illustreret Bunker

10 ILLUSTRERET BUNKER UDENFOR
OKTOBER 2007
Klassisk journalistik
Historierne skal hurtigt ud i æteren, når det
er med Ritzau i byline
Tekst
Karina Kold
Kom med ned ad Store
Kongensgade ved Kongens
Nytorv. Tag med i elevatoren
op til Ritzaus Bureau.
Dørene ruller til side, og
et kæmpe projektoroplyst ur
på en rød væg kommer til
syne. På en aflang lystavle
ruller de nyeste Ritzau telegramoverskrifter.
Receptionsdamen byder
velkommen og giver Illustreret
Bunkers udsendte et
gæstekort om halsen. Vi skal
mødes med praktikant Anne
Hermann for at høre, hvordan
det er at arbejde som
bureaujournalist.
De første med nyheden
”Jeg ved, at de på aviserne
går meget op i, at deres
netavis skal være hurtigere
end Ritzau, men det er altså
ikke særlig tit det lykkes,”
siger Anne Hermann med
et smil.
Væsentlighed er det
altdominerende kriterium,
fortæller hun. Derudover
gælder det om at være først
med historien.
Som praktikant på Ritzau
får man lov til at lave nyheder
i både lyd, billeder og
tekst. Anne Hermann er 23
år, fra SDU og i praktik på
Tekst
Mia Qvist Andersen og
Per Andreasen
På Danmarks Journalisthøjskole
får vi gang på gang
banket ind i hovedet, at rigtige
journalister skal tilstræbe
sig at være objektive. Det
er en journalistisk dyd.
Men spørger vi redaktøren
på 180grader.dk, Ole
Birk Olesen, findes der ikke
objektivitet i journalistikken.
Her bringes borgerlige nyheder
skrevet af borgerlige
journalister. Og nyhederne
bliver skrevet til læsere med
en borgerlig, liberal eller
konservativ baggrund – det
lægger redaktøren ikke skjul
på.
Vidste du, at du kan få hovedpinepiller i informationen?
Politi- og Retsredaktionen.
”Hver gang jeg skriver
noget, går der i gennemsnit
tre minutter, så ligger det på
Berlingske, Politiken og Jyllands-Postens
netavis,” siger
Anne Hermann.
Skriver i bidder
Det summer let fra rygeboksen
’Smoke Free System’,
som suger journalisternes
cigaretrøg op i emhætten.
Ved siden af brummer multikaffemaskinen
og sender
en duft af nybrygget kaffe ud
i det åbne kontorlandskab.
Der er ikke altid tid til
at nørkle med sproget eller
finpudse sætninger. Nyhederne
skal ud. Derfor skriver
bureaujournalisterne i
’takes’. En rubrik, underrubrik
og indledning er som
regel, hvad første ’take’ indeholder.
Det bliver lagt
på Internetudgaven af telegramrullen.
Mens journalisten
skriver videre på næste
’take’, der uddyber historien
yderligere.
”Det er som at skrive en
historie i legoklodser, hvor
du bygger nedenunder hele
tiden. En klassisk nyhedshistorie
med det vigtigste
først,” siger Anne Hermann.
Når alle ’takes’ er lagt
på Internettet, kan journalisten
skrive en ny version,
hvor der er kræset mere for
Borgerlig journalistik med borgerlige journalister
Journalisters fornemste opgave er at være objektive. Men på netavisen 180grader.dk er
redaktionen sprunget ind i en subjektiv verden med borgelig præget journalistik
Holdninger giver kritisk
tilgang
Ole Birk Olesen mener ikke,
at man kan beskæftige sig
med vigtige problemstillinger
med en neutral kasket
på. For at gå kritisk til sine
kilder må man også basere
sin tilgang til en problemstilling
på en grundholdning.
”Politikere og journalistiske
kilder er simpelthen
alt for forkælede. Der er så
mange journalister, der går
ukritiske til dem. Det eneste,
journalisterne tør, er at
få en anden kilde til at sige
det modsatte. Det får man
jo ikke noget ud af”, fortæller
redaktør på 180grader.
sproglige detaljer og fortælleteknik.
Nostalgi og nytænkning
På Ritzaus Bureau kan man
høre knitren fra bladren i
aviser, kuglepenne, der rammer
bordplader og snak
blandt kollegerne. En fyr
med headset er i gang med
et telefoninterview.
På væggene hænger
gamle avisudklip, kunstværker,
postkort, tegninger,
souvenirs, flere landkort og
en masse ure.
I midten af lokalet sidder
cheferne med ansigterne
mod hinanden og tre computerskærme
på hvert skrivebord.
En storskærm viser
deadlines på Ritzaus næste
nyheder.
”Dak-dak, dak-dak,”
lyder det henne fra redaktionslederens
skrivemaskine.
Han er i gang med at skrive
noter ind på Politi og Retredaktionens
høresager. Notepapiret
bliver lagt i skuffesystem,
så alle kan følge med
i, hvilke retssager de skal
holde øje med dag for dag.
Systemet virker rigtig godt,
synes Anne Hermann.
Nogle ting herinde er
meget levn fra gamle dage.
Det er rigtig klassisk journalistik,
der bliver drevet, med
aktualitet og væsentlighed i
højsædet, siger Anne Hermann.
dk, Ole Birk Olesen. Han
mener, at 180grader.dk har
genopfundet en journalistisk
tradition, hvor journalisterne
udfordrer kilderne.
”På 180grader.dk ringer vi
til folk og stiller dem kritiske
spørgsmål. Så skriver
vi både vores spørgsmål og
deres svar. Dermed kan folk
se, at magthavere og beslutningstagere
er lidt på skideren,
når de udfordres af
en vedholdende journalist,”
fortæller Ole Birk Olesen.
Ville gå sine egne veje
180grader.dk blev startet af
Ole Birk Olesen tidligere i
år, fordi han ikke helt kunne
lave de ting, han ville på sin
HURTIGST | SDU-praktikant Anne Hermann er på Ritzau hvor det handler om at være først med historren. Foto: Niels Toftegaard
Hver morgen ringer
Politi- og Retsredaktionen
rundt til efterforskningen og
vagthavende på alle landets
politikredse for at få dugfriske
oplysninger. Andre
gange ringer politiet selv til
Ritzaus Bureau.
Ude i marken
Mange af skrivebordene på
Ritzaus Bureau står tomme,
fordi journalisterne er ude
at reportere. De fleste skribenter
har ikke faste pladser.
I stedet har de hver
deres skuffedarium med hjul
under, som de internt kalder
for ’rullemarie’.
Når bureaujournalisterne
er ude i marken, har
de ofte en computer med
eller en mobiltelefon med
indbygget computer. Så kan
de skrive nyheden med det
tidligere arbejdsplads, Berlingske
Tidende.
”De historier, som avisen
syntes, var de mest interessante,
syntes jeg ikke,
var specielt interessante. Så
for at få mere indflydelse
på, hvad jeg selv kunne beskæftige
mig med, stiftede
jeg min egen avis,” siger Ole
Birk Olesen.
Mens nogle måske ville
se et problem i, at en gratis
netavis skriver nyheder
for borgerlige læsere, ser
Ole Birk Olesen det som
et problem, at Danmarks
Radio i overvejende grad leverer
nyheder for folk med
en venstreorienteret holdning.
Det har resulteret i,
samme og sende den til korrektur.
Er det ikke muligt at
have en bærbar med, ringer
journalisterne løbende hjem
til redaktionen og fortæller,
hvad der nu er sket, så oplysningerne
hurtigt kan komme
ud i nyhedstelegrammer.
Byline hysteriet
Ritzau leverer nyheder til
mange forskellige medier,
så noget af det svære ved at
være bureaujournalist er, at
man ikke har en fast målgruppe,
og ikke kender sine
læsere, synes Anne Hermann.
”Abstraktionsniveauet
må ikke være for højt, og
historien må ikke blive for
indforstået.”
Anne Hermann arbejder
syv en halv time om
dagen. Når hun tager hjem,
at 180grader.dk flere gange
har ageret vagthund overfor
DR. For eksempel i sagen
om Jeppe Nybroes Irak-historie,
men også i forhold til
et spørgeskema, DR sendte
ud i september, som flere
borgerlige politikere nægtede
at udfylde, fordi de så
det som vildledende og venstreorienteret.
Bider regeringen i halen
Men 180grader.dk kan også
bjæffe af regeringen, selvom
de grundlæggende står for
den samme politiske linje.
Ole Birk Olesen mener faktisk,
at netavisen går ligeså
meget efter regeringen som
andre medier, det er bare på
overtager en kollega de historier,
hun er i gang med.
Sådan samarbejder bureaujournalisterne,
fordi Ritzau
som princip ikke bruger
skribentnavne i byline. Har
journalisten fordybet sig i en
sag over en længere periode,
får han eller hun dog ofte sit
navn i byline. Faktisk er det
noget, kunderne efterspørger.
At bylinen ikke viser
hendes navn er mindre problematisk,
end Anne Hermann
troede i starten.
”Det er nok noget, man
går op i, fordi man gerne vil
anerkendes af sine kolleger
eller andre i faget. Jeg tror
ikke, der er ret mange læsere,
der lægger mærke til,
hvem der har skrevet hvad,”
siger hun.
karinakold@mail.djh.dk
et andet grundlag.
”Hver gang, vi er efter
regeringen, er det ud fra et
borgerligt syn. Hvor andre
er efter regeringen for at
være for borgerlig, så kritiserer
vi altid regeringen for
at være for lidt borgerlig,”
fortæller Ole Birk Olesen.
Og måske ser fremtiden
ly sere ud for netop den borgerlige
journalistik. Den seneste
undersøgelse af, hvilke
partier journaliststuderende
på første semester på DJH
ville stemme på, tyder på en
mere ligelig politisk fordeling.
andreasen@mail.djh.dk
mqandersen@mail.djh.dk