Download som PDF. - Illustreret Bunker
Download som PDF. - Illustreret Bunker
Download som PDF. - Illustreret Bunker
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
16 ILLUSTRERET BUNKER UDENFOR<br />
OKTOBER 2007<br />
Tour de Fredagsbar<br />
Dine skarpe reportere Anders Krog og Rie Ljungmann har danset sig igennem to berygtede fredagsbarer<br />
Sygeplejeskolen<br />
Tekst<br />
Rie Ljungmann<br />
Jeg troede ikke, at jeg ville<br />
komme til at tale med ret<br />
mange. Der skulle jeg tro<br />
om igen! For sygeplejeskoles<br />
fredagsbar er en fest, <strong>som</strong><br />
er fyldt med villige mænd og<br />
god stemning. Skuffelsen i<br />
Anders’ øjne er da også tydelig,<br />
da vi gør vores entré.<br />
De lange borde, han havde<br />
troet, var fyldt med små<br />
omsorgsfulde pigebørn iført<br />
lårkorte hvide kitler, er byttet<br />
ud med svedende landmand-<br />
og maskinmesterstuderende.<br />
Et liveband med to virkelig<br />
sceneliderlige fyre er<br />
godt i gang, og der er rigtig<br />
god stemning. De spiller<br />
røvballe-musik, <strong>som</strong> passer<br />
perfekt til en pigefest.<br />
Jeg går i baren og giver<br />
pigen to 10’ere for at få en<br />
øl igen. Hun griner lidt af<br />
mig og siger, at hun altså<br />
kun skal have en. Tilsyneladende<br />
er både øl og drinks<br />
virkelig billige. Hvis vi var<br />
kommet tidligere, kunne<br />
vi have raflet os til gratis<br />
drinks. Det har pigen ved<br />
siden af mig gjort, snøvler<br />
hun, smiler over hele femøren<br />
og piller ved sugerøret<br />
i sin ”hot nurses”-drink.<br />
Med hensyn til det<br />
mandlige klientel hviler der<br />
en vis desperation over dem.<br />
De fleste af dem, jeg møder,<br />
er fra Landbrugsskolen Risskov.<br />
De kommer her, fordi<br />
der er masser søde piger,<br />
BERØMTE FREDAGSBARER | Stemningen er høj i medicinerbaren, hvor Anders brillerer med hammer og søm Foto: Paul Galipeau og Mikkel Møller Jørgensen<br />
”<strong>som</strong> ikke er så alternative<br />
og flippede”, fortæller min<br />
første nye samtalepartner<br />
mig. Han er en del af en<br />
gruppe, der alle er i jeans og<br />
stram t-shirt med print, der<br />
afslører, at de ikke er bange<br />
for at spænde vognen for<br />
traktoren. Søde bonderøve,<br />
tænker jeg.<br />
På barens anden langside<br />
ser Anders ud til at<br />
være kommet sig over den<br />
værste skuffelse, der er stadig<br />
mange søde piger. Det<br />
ene shot bliver efterfulgt af<br />
det næste, og der danner sig<br />
efterhånden et saligt smil på<br />
hans læber.<br />
”Kom med udenfor, så<br />
skal jeg vise dig festen,”<br />
råber en anden fyr, der har<br />
præsenteret sig <strong>som</strong> Wegger.<br />
Han griber min hånd,<br />
og jeg er ærligt talt lidt<br />
utryg ved situationen. Det<br />
viser sig, at en del af gruppen<br />
fra Landbrugsskolen<br />
bare er rykket udenfor for<br />
at ryge en smøg og gerne vil<br />
TA’ BUSSEN - LINIE 888<br />
ÅRHUS<br />
ROSKILDE<br />
KØBENHAVN<br />
have os med til det. De slutter<br />
af med at invitere os til<br />
fest på deres skole engang i<br />
november med mad og hele<br />
molevitten. En af de søde<br />
bonderøve konkluderer,<br />
hvorfor Sygeplejeskolen er<br />
et fedt sted: ”Pigerne her er<br />
lige<strong>som</strong> svenskere – blonde<br />
og lette.”<br />
Alt i alt er Sygeplejeskolen<br />
et hyggeligt sted. Der er god<br />
stemning, masser af søde<br />
fyre og ifølge Anders helt<br />
sikkert også piger dog i et<br />
mindre antal end forventet.<br />
Barpriserne er absolut overkommelige,<br />
og toiletterne<br />
er fine og rene. Jeg kommer<br />
helt sikkert igen. Og<br />
at dømme efter min mandlige<br />
kollega, vil han sikkert<br />
gerne med. Jeg må nemlig<br />
efterlade ham i baren, hvor<br />
han netop er ved at forklare<br />
et helt kuld sygeplejersker<br />
in spe, hvilken spændende<br />
journalist-type han er.<br />
rljungmann@mail.djh.dk<br />
Online booking:<br />
Medicinerbaren<br />
Tekst<br />
Anders Krog<br />
”Grøn, gul eller rød?”,<br />
spørger fyren i døren. Han<br />
er iklædt overalls og stråhat.<br />
Dagens tema er farmerdating.<br />
Han har allerede lange<br />
øjne efter Rie og hendes<br />
valg af farve. Farven fortæller<br />
nemlig, om man er klar,<br />
optaget, eller meget optaget.<br />
Vi vælger alle en grøn,<br />
da dette bør optimere vores<br />
chancer for at falde i snak<br />
med folk.<br />
Vi kommer indenfor, og jeg<br />
styrer direkte mod baren<br />
for at få det ”sæt”, jeg har<br />
længtes efter, siden jeg forlod<br />
<strong>Bunker</strong>en. Ikke kun den<br />
tørre mund bliver fugtet,<br />
mine øjne bliver også helt<br />
våde: Bag baren danser fire<br />
KUN 130 KR.<br />
For studerende og seniorer<br />
fra mandag til torsdag<br />
Rejsetid ca. 3 timer.<br />
Afgang fra Århus<br />
rutebilstation.<br />
Telefon 70 210 888<br />
www.linie888.dk<br />
piger rundt med nedknappede<br />
ternede skjorter, store<br />
smil og rottehaler. Malkepiger,<br />
<strong>som</strong> man kender dem<br />
fra oktoberfest eller underlødige<br />
tyske naturfilm.<br />
Selvom baren lige er åbnet,<br />
er salen næsten fyldt med<br />
piger og drenge, der lever<br />
op til temaet. Jeg føler, at<br />
jeg er til høstfest på Næsbygaard,<br />
men uden en Ib Mossin<br />
til at løbe med damernes<br />
opmærk<strong>som</strong>hed.<br />
“<br />
Hej kys kys. Ska<br />
vi ik se, om min<br />
caput humeri<br />
passer i din acetabulum?<br />
-the farmer<br />
“<br />
Jeg ser Rie med et grin i<br />
hele hovedet. Hun har fundet<br />
”Det digitale hø”. Konceptet<br />
er simpelt: man skriver<br />
sit navn og nummer på<br />
en seddel og smider den ind<br />
i ”høstakken”. Samtidig har<br />
man mulighed for at snuppe<br />
en seddel selv.<br />
Det skal prøves. ”Mød mig i<br />
baren, baby?” skriver Rie og<br />
sender en sms til en person<br />
med navnet ”The Farmer”.<br />
Nu er det bare at vente.<br />
Cut ’N’ Move brager ud<br />
af to kæmpestore højtalere,<br />
og selvom der endnu ikke er<br />
nogen, der danser endnu, er<br />
stemningen ved at være høj.<br />
Nu er det min tur til at føre<br />
mig frem. Der er selvfølgelig<br />
mulighed for at slå søm<br />
i, og jeg finder hurtigt fire<br />
søde bondepiger, der vil lege<br />
med. De har alle sammen<br />
grønne bånd i fletningerne<br />
og er tydeligvis imponerede<br />
over min træfsikkerhed.<br />
”Jah, journalistik er et<br />
håndværk”, får jeg sagt,<br />
inden jeg banker sømmet<br />
det sidste stykke ned i stammen,<br />
<strong>som</strong> en klar vinder.<br />
Jeg får dog en mistanke om<br />
aftalt spil, da jeg bagefter<br />
finder ud af, at vinderen skal<br />
give øl til de andre.<br />
Medicinerne er utroligt<br />
imødekommende, pæne<br />
og festlige. Samtidig er der<br />
overtal af piger, og langt de<br />
fleste har grønne bånd på.<br />
Rie fortæller, at fyrene bestemt<br />
ikke er dårlige, og kun<br />
det manglende svar fra ”The<br />
Farmer” skuffer hende lidt.<br />
Vi har meget svært ved at<br />
forlade stedet, men bliver<br />
nødt til at vinke farvel til de<br />
flinke piger med hø i træskoene<br />
og fyrene med farmermusklerne.<br />
Da vi når ud, modtager Rie<br />
beskeden, der sætter hjul på<br />
trillebøren, eller hvordan<br />
det nu er:<br />
”Hej kys kys. Ska vi ik se,<br />
om min caput humeri passer<br />
i din acetabulum”. Festen er<br />
reddet, og medicinerbaren<br />
scorer toppoint.<br />
aksorensen@mail.djh.dk