Download som PDF. - Illustreret Bunker

More documents

Recommendations

Info

18 ILLUSTRERET BUNKER UDENFOR OKTOBER 2007 Tv-mand i skudlinien: bogstaveligt talt Han laver journalistik fra verdens brændpunkter - ofte iført hjelm og skudsikker vest. Bunkeren har mødt tv-journalisten Steffen Jensen, der risikerer livet for den gode historie Tekst Susie Espersen Året er 1995. Steffen Jensen og hans kameramand er på arbejde for at dække et sammenstød mellem israelske soldater og palæstinensiske oprørere. Med ét går det galt. De to befinder sig midt i en krydsild, og må bogstavelig talt bide i sandet for ikke at blive skudt. Steffen Jensen kan høre kuglerne hvisle om ørene på ham, alt imens kameraet ruller ved hans side. Dette er bare én af de mange livsfarlige situationer, som TV 2's korrespondent i Mellemøsten, Steffen Jensen og hans medarbejdere, har været udsat for. Den garvede ørkenrotte Steffen Jensen bor i Jerusalem med sin kone og parrets to børn, og har skrevet om Mellemøsten og lavet TV derfra siden 1970erne. Allerede inden han blev optaget på Danmarks Journalisthøjskole i 1981 havde han skrevet flere artikler fra kriseområdet. ”Jeg var sådan set allerde Er jeg på nu? Hvad enten man er ny på DJH, eller har vundet prisen som bedste tv-vært fire år i træk, kan der være ægte panik, når det gælder Tekst Jane Stoffregen Trin for trin bevæger vi os mod målet. Mod at blive journalister. Men for hvert skridt er der grænser, der skal rykkes, og frygt, der skal overvindes. Fra det første bævende telefonopkald til en kilde, til første gang man er på ”live”. Men når vi nogensinde op i et luftlag, hvor vi som journalister intet frygter og ingen grænser har tilbage at overskride? udenlandskorrespondent, og så tænkte jeg, at jeg også hellere måtte blive journalist,” siger Steffen Jensen med et smil på læben. Avisen møder tv-journalisten en solrig eftermiddag på en café i København. Der er en verden til forskel på denne smilende mand, afslappet klædt i en mørkerød sweater, og journalisten, som Danmark oplever på TV-skærmene, når han rapporterer fra usikre områder. “ På Den Grafiske Højskole spiser de studerende frokost forskudt af hinanden Jeg har ofte lyst til at tage de børn med mig hjem, men man kan jo ikke adoptere halvdelen af verden. -Steffen Jensen Det eneste, der måske afslører hans daglige arbejde, er hans lidt slidte, sorte rygsæk, som synes at bære spor af ørkensand og støv. Børnene er det værste Steffen Jensen fortæller om sine oplevelser i Mellemøsten, som kan virke uoverskuelige og uvirkelige for den almindelige dansker. Når kilden tager telefonen Marie Tangaa Jensen, studerende på 2. semester, sad på biblioteket med en række telefonopkald, der skulle klares og meget lidt tid at klare dem på. Hun havde forsøgt at få makkeren til at tage opgaven, men den gik ikke. ”Hej, mit navn er Marie...” foran hende havde hun et stykke papir, der ordret førte hende igennem indledningen, men det her var et researchinterview, og hun havde ikke kunnet forberede sig på, hvad personen i den anden ende ville svare. ”De tror jo, at jeg er dum, og at jeg overhovedet ”Den ting, der er værst, er at se børn, som lider eller er i dyb sorg. Det er der intet, der kan sammenlignes med,” siger han. ”Jeg har ofte lyst til at tage de børn med mig hjem, men man kan jo ikke adoptere halvdelen af verden.” dansker under Muhamedkrisen Den 30. september 2005 bragte Morgenavisen Jyllandsposten 12 karikaturtegninger af profeten Muhammed. Danmark blev i den føl- gende tid lagt for had i store dele af Mellemøsten og i resten af den muslimske verden. Steffen Jensen opholdt sig i hele det dramatiske forløb i hælene på demonstrationer og brændende ambassader. På trods af, at han aldrig skjulte sin nationalitet under Muhammedkrisen, kan han fortælle, at han kun oplevede venlighed fra arabernes side. ”Min egen personlige oplevelse er, at hvis man behandler folk med respekt, “ - Anne-Marie Dohm ikke kan finde ud af at interviewe,” fortæller Marie Tangaa Jensen om de tanker, hun sad med, inden hun trykkede nummeret ind på mobilen. Men det var ikke så slemt. For hvert opkald vandt hun selvtillid, papiret blev lagt væk og støjen på biblioteket blev ignoreret. Når ens stemme runger igennem højtaleren ”Hvordan ser det ud lige nu?” Spørgsmålet var til Christian Frederiksen. Kashmir havde lige spillet de sidste toner på scenen, og JOURNALISTTYPER | TV-journalist Steffen Jensen har set mere end de fleste. Foto: Jakob Laurits Jørgensen interesse og venlighed, så bliver man også selv behandlet godt,” siger han. Mellemøstens mystik Steffen Jensen har den opfattelse, at når mange danskere reagerede så stærkt på begivenhederne omkring Muhammedkrisen, hænger det til dels sammen med, at Danmark ikke er vant til Christian Frederiksen skulle for første gang igennem live på radioen. ”Man bliver sgu rimelig nervøs, når man lige skal sige det første. Man kan høre værterne snakke i ørerne og høre dem sige, at de stiller om til Christian, der står ude i marken. Der kørte bare tusinde tanker rundt i hovedet.” Christian Frederiksen fik fremstammet et eller andet, præcis hvad husker han ikke. Men det første skridt var overstået. ”Jeg var helt vildt forvirret, fordi jeg ikke kunne huske, hvad jeg havde sagt. Men det var også rigtig fedt, at blive angrebet, men også fordi den tit meget voldsomme, mellemøstlige demonstrationsform har chokeret. Der er ifølge Steffen Jensen flere aspekter, der spiller ind ved demonstrationer rettet mod Vesten. Mange af landene i Mellemøsten er diktaturer, og der er derfor i det daglige ikke mulighed for at lufte vreden mod re- jeg fik et kick ud af det.” I løbet af aftenen fik han taget flere skridt. Han blev stillet igennem igen og igen og var igennem flere interviews. ”Det var virkelig, virkelig fedt. Jeg fik sådan en følelse af, at jeg godt kunne finde ud af det her,” fortæller Christian Frederiksen. “ Jeg var helt vildt forvirret, fordi jeg ikke kunne huske, hvad sagt. jeg havde -Christian Frederiksen “ Når det at være på skærmen er hverdag Det er år og dag siden, at Cecilie Frøkjær er vågnet før vækkeuret og ligget i sengen med præstationsangst. En årrække er passeret, siden hun sidst følte sig nødsaget til at pudre håndfladerne, inden hun skulle hilse på den, hun var bange for at interviewe. Og Poul Nyrup gimernes inkompetence og korruption. Når der så endelig gives mulighed for legitime protester, som for eksempel mod Vesten, så bliver demonstrationerne tit meget voldsomme. Det var netop det, der skete under Muhammedkrisen. Samtidig fortæller han, at Danmark kan have fået et noget forvrænget billede af Mellemøsten, da krudt og var statsminister sidste gang, hun kan huske, at knæene klaprede under hende. Kan vi ånde lettet op - er der i virkeligheden intet at frygte, når man når det øverste trin? Nej! ’Jeg lærer det aldrig’. ’Jeg er også hujende talentløs’. Tankerne er Cecilie Frøkjærs, og de kan stadig komme over hende, men de får ikke lov til at gøre deres indtog så ofte som tidligere. Cecilie Frøkjær har siden 1996 bladret igennem morgenaviserne på Go’ Morgen Danmark og behændigt ført danskerne igennem interview efter interview. Men selvom hun føler sig på sikker grund, når hun kører live over skærmen, er der stadig situationer, der kan give hende ekstra hjertebanken. ”Jeg oplever det specielt ved de historier, hvor der er konflikter, og hvor folk er smadderuenige, fordi jeg ved, at det er dem, der stiller de største krav til mig som spilfordeler,” siger Cecilie
ILLUSTRERET BUNKER OKTOBER 2007 kugler generelt bliver prioriteret højere end kultur og kulør i de danske medier. ”Når der ikke er kriser, er interessen for at fortælle om regionen meget begrænset, og det er ellers her, man skal fortælle andre sider fra området. Ellers får danskerne bare det indtryk, at Mellemøsten konstant er i brand - hvilket den jo ikke er,” fortæller Steffen Jensen TV-journalister i farezonen Da et af de bærende elementer i tv-journalistikken er de gode billeder, er det også de hold, der arbejder med tv-mediet, der er mest i farezonen, når det gælder journalistik i utrygge områder. ”Fordi de skrivende journalister netop skal have det eftertænksomme og dybdeborende, er det jo ikke altid nødvendigt for dem at være helt oppe i skudlinien. Af hensyn til billedsiden skal vi tv-folk være der,” siger Steffen Jensen, om forskellen på den skrivende journalistik og TV-journalistikken. Netop det at befinde sig i en utryg situation, er Steffen Jensen god til at kapere. ”Jeg kan mærke, at Frøkjær. Det seneste eksempel på sådan en situation var samme morgen, som Illustreret Bunker fik fat i Cecilie Frøkjær. Undervisningsminister Bertel Haarder skulle i studiet med formanden for Danske Gymnasieelevers “ Nogle gange har man en fornemmelse af, at det gik smaddergodt, og andre gange er jeg i tvivl. -Cecilie Frøkjær Sammenslutning. De to parter var dybt uenige, og Cecilie Frøkjær ville gerne undgå, at diskussionen skulle komme til at handle for meget om tal. Men det gjorde den. ”Nogle gange har man en fornemmelse af, at det gik smadder godt, og andre gange er jeg i tvivl. Og det var jeg i morges,” svarer Ce- Graffitti på DJH. Væggen ned til fredagsbaren er blevet tagget. Man kan ikke se, hvad der står, men der er blevet brugt et stykke kridt fra poolbordet. “ jeg stadig kan tænke logisk og rationelt, selvom jeg er under pres. Det er der mange andre, der kan have svært ved,” siger Steffen Jensen, som i stedet er meget fokuseret på sin historie, når han befinder sig i en utryg situation. ”I det øjeblik man har et job at klare i området, så kanaliserer man al sin energi og opmærksomhed ind i, at man skal arbejde og få det her til at fungere. Det gør måske, at panikken bliver holdt på afstand,” siger han. ”Man kan de mest ubegribelige ting, når adrenalinen pumper rundt i kroppen. Man kan springe og hoppe som en gazelle. Det er simpelthen en overlevelsesmekanisme.” Om et par timer vil danskerne igen sidde foran fjernsynet og opleve verden på splitsekunder; måske uden at tænke over, at journalister verden over sætter livet på spil for at informere, fordi det er så vigtigt. sjespersen@mail.djh.dk cilie Frøkjær på spørgsmålet om, hvordan det så egentlig var gået. ”Det er smadder ubehageligt med tvivlen. Går det godt, rejser man sig og har en fornemmelse af, at her blev der slået de rigtige knuder, og jeg traf de rigtige valg. Men går det skidt, tænker jeg: ’satans, satans, satans’.” Hvor lang tid tager det at få det ud af hovedet? ”I dag er det ikke helt ude af hovedet endnu, og nu er klokken halv elleve, hvor indslaget løb over skærmen klokken kvart over syv. Men i de første år var det sådan noget, jeg kunne tænke over som det sidste, inden jeg lagde mig til at sove.” Her er det erfaringen, der spiller ind. Hun har prøvet at dumme sig på skærmen, at fumle med oplæggene og lave interviewmæssige fejl, men hun har også fundet ud af, at hun overlever det. jstoffregen@mail.djh.dk Jeppe, du er ikke alene En granat og en tilbagetrækning fra Irak. De fleste kender Jeppe Nybroes skæbne. I de her hårde tider for Jeppe Nybroe bringer vi nogle historier, der måske kan være en trøst. Tekst Anders Krog Sørensen Den kendte En artikel, der afslørede, at hackere blev betalt af store amerikanske virksomheder for at hacke sig ind i konkurrenternes databaser, blev enden for den unge journalist Stephen Glass fra ”The New Republic”. Historien var god, men også en kæmpe løgn. Det eneste sande, der stod i artiklen, var, at Nevada er en stat. En konkurrerende avis undrede sig, og snart faldt historien til jorden. En undersøgelse blev sat i værk, og det viste sig, at hele 27 af hans tidligere historier, enten kun var halvsande eller det pure opspind. Glass røg i 1998 på porten, og ”The New Republic” måtte stramme sig an for ikke at miste al deres troværdighed. Bonus: Der er lavet en film om episoden med titlen ”Shattered Glass”. UDENFOR Den amerikanske Nybroe Irak-krigen er et følsomt emne. Der er et utal af journalister, der jager den gode historie, og Jeppe Nybroe er ikke den eneste, der har forsøgt sig med en lille løgn. Da Sky News i 2003 viste billeder af et påstået angreb på Irak, var der i virkeligheden tale om en militær øvelse. Journalisten James Forlong lavede indslag, der viste et krigsskib, der affyrede et krydsermissil mod Irak. BBC fandt senere ud af, at billederne ikke var ægte og bragte et indslag om det. Sky News fik en bøde på £50.000, men langt værre gik det for journalisten. Efter sin fyring blev James Forlong fundet død i sit hjem efter at have begået selvmord. Den azerbaijanske ”sitcom” Da den amerikanske nyhedskanal Eastern US 24 i 2004 sendte journalist Scott Alexander og et kamerahold til Azerbaijan, havde de aldrig regnet med, at de skulle få så godt tv. Udsendelserne viste nedbrændte byer og børn, der legede i ruinerne, og de rørte seerne dybt. Scott Alexander og tv-stationen opnåede stor hæder for indslagene, indtil folk fra Azerbaijan bosiddende i USA begyndte at sætte spørgsmålstegn ved deres ægthed. Det viste sig, at indslagene var konstruerede. Tvholdet havde taget børnene væk fra deres hjemby og kørt dem ud til et sted, der tidligere havde været en by. Deres udtalelser var klippet sådan sammen, at det virkede som, de snakkede om stedet som deres nuværende bopæl. Kort efter klagerne tilstod en kameramand, at de havde manipuleret med virkeligheden, og Scott Alexander røg ud i kulden. Glass’ efterfølger Også de store verdenskendte aviser kan komme ud for, at deres journalister vil gøre alt for at skrive den gode artikel. Det måtte den re- 19 spekterede ”The New York Times” sande i 2003. Journalist Jason Blair skrev om sårede soldater på sygehuset, en begravelse af en soldat fra Irak og hjerteknusende interviews med døde soldaters pårørende. Alt sammen uden selv at have været tilstede. Han stjal artikler fra andre aviser, omskrev dem og lavede nye citater fra folk, han aldrig havde mødt. Han løj over for redaktionen om, hvor han var, så de ikke fattede mistanke. Hans snyd blev først opdaget efter næsten fem år på ”The New York Times”. Især over de sidste otte måneder havde han været særdeles aktiv, og man fandt problemer med mindst 36 ud af 73 af hans landsdækkende artikler. aksorensen@mail.djh.dk En af historierne har Anders selv opdigtet til artiklen. Gæt hvilken og se svaret på side 2. PANIK | Marie Tangaa Jensen overvandt sin frygt for at interviewe. Foto: Peter Helles Eriksen
Page 1 and 2: INDENFOR 5 FREDAGSBAREN Bedre til
Page 3 and 4: ILLUSTRERET BUNKER OKTOBER 2007 IND
Page 5 and 6: ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR OKTOBER
Page 7 and 8: ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR OKTOBER
Page 9 and 10: ILLUSTRERET BUNKER UDENFOR OKTOBER
Page 11 and 12: design: husk lynet
Page 13 and 14: ILLUSTRERET BUNKER OKTOBER 2007 IB
Page 15 and 16: ILLUSTRERET BUNKER UDENFOR OKTOBER
Page 17: ILLUSTRERET BUNKER OKTOBER 2007 PAN
Page 21 and 22: ILLUSTRERET BUNKER OKTOBER 2007 Hva
Page 23 and 24: ILLUSTRERET BUNKER DEBAT OKTOBER 20

Download som PDF. - Illustreret Bunker

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?