10 ILLUSTRERET BUNKER UDENFOR OKTOBER 2007 Klassisk journalistik Historierne skal hurtigt ud i æteren, når det er med Ritzau i byline Tekst Karina Kold Kom med ned ad Store Kongensgade ved Kongens Nytorv. Tag med i elevatoren op til Ritzaus Bureau. Dørene ruller til side, og et kæmpe projektoroplyst ur på en rød væg kommer til syne. På en aflang lystavle ruller de nyeste Ritzau telegramoverskrifter. Receptionsdamen byder velkommen og giver <strong>Illustreret</strong> <strong>Bunker</strong>s udsendte et gæstekort om halsen. Vi skal mødes med praktikant Anne Hermann for at høre, hvordan det er at arbejde <strong>som</strong> bureaujournalist. De første med nyheden ”Jeg ved, at de på aviserne går meget op i, at deres netavis skal være hurtigere end Ritzau, men det er altså ikke særlig tit det lykkes,” siger Anne Hermann med et smil. Væsentlighed er det altdominerende kriterium, fortæller hun. Derudover gælder det om at være først med historien. Som praktikant på Ritzau får man lov til at lave nyheder i både lyd, billeder og tekst. Anne Hermann er 23 år, fra SDU og i praktik på Tekst Mia Qvist Andersen og Per Andreasen På Danmarks Journalisthøjskole får vi gang på gang banket ind i hovedet, at rigtige journalister skal tilstræbe sig at være objektive. Det er en journalistisk dyd. Men spørger vi redaktøren på 180grader.dk, Ole Birk Olesen, findes der ikke objektivitet i journalistikken. Her bringes borgerlige nyheder skrevet af borgerlige journalister. Og nyhederne bliver skrevet til læsere med en borgerlig, liberal eller konservativ baggrund – det lægger redaktøren ikke skjul på. Vidste du, at du kan få hovedpinepiller i informationen? Politi- og Retsredaktionen. ”Hver gang jeg skriver noget, går der i gennemsnit tre minutter, så ligger det på Berlingske, Politiken og Jyllands-Postens netavis,” siger Anne Hermann. Skriver i bidder Det summer let fra rygeboksen ’Smoke Free System’, <strong>som</strong> suger journalisternes cigaretrøg op i emhætten. Ved siden af brummer multikaffemaskinen og sender en duft af nybrygget kaffe ud i det åbne kontorlandskab. Der er ikke altid tid til at nørkle med sproget eller finpudse sætninger. Nyhederne skal ud. Derfor skriver bureaujournalisterne i ’takes’. En rubrik, underrubrik og indledning er <strong>som</strong> regel, hvad første ’take’ indeholder. Det bliver lagt på Internetudgaven af telegramrullen. Mens journalisten skriver videre på næste ’take’, der uddyber historien yderligere. ”Det er <strong>som</strong> at skrive en historie i legoklodser, hvor du bygger nedenunder hele tiden. En klassisk nyhedshistorie med det vigtigste først,” siger Anne Hermann. Når alle ’takes’ er lagt på Internettet, kan journalisten skrive en ny version, hvor der er kræset mere for Borgerlig journalistik med borgerlige journalister Journalisters fornemste opgave er at være objektive. Men på netavisen 180grader.dk er redaktionen sprunget ind i en subjektiv verden med borgelig præget journalistik Holdninger giver kritisk tilgang Ole Birk Olesen mener ikke, at man kan beskæftige sig med vigtige problemstillinger med en neutral kasket på. For at gå kritisk til sine kilder må man også basere sin tilgang til en problemstilling på en grundholdning. ”Politikere og journalistiske kilder er simpelthen alt for forkælede. Der er så mange journalister, der går ukritiske til dem. Det eneste, journalisterne tør, er at få en anden kilde til at sige det modsatte. Det får man jo ikke noget ud af”, fortæller redaktør på 180grader. sproglige detaljer og fortælleteknik. Nostalgi og nytænkning På Ritzaus Bureau kan man høre knitren fra bladren i aviser, kuglepenne, der rammer bordplader og snak blandt kollegerne. En fyr med headset er i gang med et telefoninterview. På væggene hænger gamle avisudklip, kunstværker, postkort, tegninger, souvenirs, flere landkort og en masse ure. I midten af lokalet sidder cheferne med ansigterne mod hinanden og tre computerskærme på hvert skrivebord. En storskærm viser deadlines på Ritzaus næste nyheder. ”Dak-dak, dak-dak,” lyder det henne fra redaktionslederens skrivemaskine. Han er i gang med at skrive noter ind på Politi og Retredaktionens høresager. Notepapiret bliver lagt i skuffesystem, så alle kan følge med i, hvilke retssager de skal holde øje med dag for dag. Systemet virker rigtig godt, synes Anne Hermann. Nogle ting herinde er meget levn fra gamle dage. Det er rigtig klassisk journalistik, der bliver drevet, med aktualitet og væsentlighed i højsædet, siger Anne Hermann. dk, Ole Birk Olesen. Han mener, at 180grader.dk har genopfundet en journalistisk tradition, hvor journalisterne udfordrer kilderne. ”På 180grader.dk ringer vi til folk og stiller dem kritiske spørgsmål. Så skriver vi både vores spørgsmål og deres svar. Dermed kan folk se, at magthavere og beslutningstagere er lidt på skideren, når de udfordres af en vedholdende journalist,” fortæller Ole Birk Olesen. Ville gå sine egne veje 180grader.dk blev startet af Ole Birk Olesen tidligere i år, fordi han ikke helt kunne lave de ting, han ville på sin HURTIGST | SDU-praktikant Anne Hermann er på Ritzau hvor det handler om at være først med historren. Foto: Niels Toftegaard Hver morgen ringer Politi- og Retsredaktionen rundt til efterforskningen og vagthavende på alle landets politikredse for at få dugfriske oplysninger. Andre gange ringer politiet selv til Ritzaus Bureau. Ude i marken Mange af skrivebordene på Ritzaus Bureau står tomme, fordi journalisterne er ude at reportere. De fleste skribenter har ikke faste pladser. I stedet har de hver deres skuffedarium med hjul under, <strong>som</strong> de internt kalder for ’rullemarie’. Når bureaujournalisterne er ude i marken, har de ofte en computer med eller en mobiltelefon med indbygget computer. Så kan de skrive nyheden med det tidligere arbejdsplads, Berlingske Tidende. ”De historier, <strong>som</strong> avisen syntes, var de mest interessante, syntes jeg ikke, var specielt interessante. Så for at få mere indflydelse på, hvad jeg selv kunne beskæftige mig med, stiftede jeg min egen avis,” siger Ole Birk Olesen. Mens nogle måske ville se et problem i, at en gratis netavis skriver nyheder for borgerlige læsere, ser Ole Birk Olesen det <strong>som</strong> et problem, at Danmarks Radio i overvejende grad leverer nyheder for folk med en venstreorienteret holdning. Det har resulteret i, samme og sende den til korrektur. Er det ikke muligt at have en bærbar med, ringer journalisterne løbende hjem til redaktionen og fortæller, hvad der nu er sket, så oplysningerne hurtigt kan komme ud i nyhedstelegrammer. Byline hysteriet Ritzau leverer nyheder til mange forskellige medier, så noget af det svære ved at være bureaujournalist er, at man ikke har en fast målgruppe, og ikke kender sine læsere, synes Anne Hermann. ”Abstraktionsniveauet må ikke være for højt, og historien må ikke blive for indforstået.” Anne Hermann arbejder syv en halv time om dagen. Når hun tager hjem, at 180grader.dk flere gange har ageret vagthund overfor DR. For eksempel i sagen om Jeppe Nybroes Irak-historie, men også i forhold til et spørgeskema, DR sendte ud i september, <strong>som</strong> flere borgerlige politikere nægtede at udfylde, fordi de så det <strong>som</strong> vildledende og venstreorienteret. Bider regeringen i halen Men 180grader.dk kan også bjæffe af regeringen, selvom de grundlæggende står for den samme politiske linje. Ole Birk Olesen mener faktisk, at netavisen går ligeså meget efter regeringen <strong>som</strong> andre medier, det er bare på overtager en kollega de historier, hun er i gang med. Sådan samarbejder bureaujournalisterne, fordi Ritzau <strong>som</strong> princip ikke bruger skribentnavne i byline. Har journalisten fordybet sig i en sag over en længere periode, får han eller hun dog ofte sit navn i byline. Faktisk er det noget, kunderne efterspørger. At bylinen ikke viser hendes navn er mindre problematisk, end Anne Hermann troede i starten. ”Det er nok noget, man går op i, fordi man gerne vil anerkendes af sine kolleger eller andre i faget. Jeg tror ikke, der er ret mange læsere, der lægger mærke til, hvem der har skrevet hvad,” siger hun. karinakold@mail.djh.dk et andet grundlag. ”Hver gang, vi er efter regeringen, er det ud fra et borgerligt syn. Hvor andre er efter regeringen for at være for borgerlig, så kritiserer vi altid regeringen for at være for lidt borgerlig,” fortæller Ole Birk Olesen. Og måske ser fremtiden ly sere ud for netop den borgerlige journalistik. Den seneste undersøgelse af, hvilke partier journaliststuderende på første semester på DJH ville stemme på, tyder på en mere ligelig politisk fordeling. andreasen@mail.djh.dk mqandersen@mail.djh.dk
design: husk lynet
Change language