Download som PDF. - Illustreret Bunker

More documents

Recommendations

Info

6 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR OKTOBER 2007 Tid og lyst er altafgørende Har du altid undret dig over, hvordan nogle studerende på skolen åbenbart har mere tid end os andre dødelige? Mød to engagerede studerende, der fortæller om, hvorfor de bruger så meget tid på frivilligt DJH-arbejde Tekst Trine Kristensen Martin Thimes Langballe, 8. semester DJH-engagementer: Skolens eneste KaJ-repræsentant Rusvært på 2. og 3. semester Redaktør på Illustreret Bunker på 3. semester Medlem af medarbejderbestyrelsen på sit praktiksted Hvorfor har du engageret dig i så mange ting på DJH? ”Jeg ville gerne være rusvært, fordi det var rigtig sjovt og på grund af det sociale. Mange af mine tætteste venner er dem, jeg var rusvært sammen med. Min drivkraft ved både Bunkeren og KaJ har været Krig på skoleskemaet Drømmen om krigsreporteren lever i bedste velgående på DJH til hverdag på fagspecialet KKK – Krig, krise og katastrofer Tekst Peter Schøler Titanic, Tjernobyl og Tantholdt. Hvorfor ikke gøre som sidstnævnte, specialisere sig i de to førstnævnte, tage kriserygsæk og katastrofehjelm på og drage i krig? Det er lige, hvad gruppen af KKK’ere, fagspecialister på 8. semester gør. Kridt og tavlesvamp er vigtige våben, når strategier for nye togter skal lægges, men ellers er det i felten benarbejdet gøres. ”Jeg har som ambition, at vi skal have verdens mest omrejsende klasselokale,” siger underviser og tilrettelægger af KKK-forløbet, Erik Lund om de mange ture ud af huset. KKK på farten Og de er mange, turene. Inspektion af kernekraftværket Ringhals, Sverige, pres- min lyst til at ændre på tingene. På Bunkeren var jeg blandt andet med til at lægge en lidt blødere stil med forbruger-tips, og hos KaJ var jeg irriteret over den sløsede måde, tingene foregik på.” Hvad laver du egentlig ud over DJH? ”Jeg går til koncerter eller spiller som DJ og skriver musikanmeldelser til en webside. Caféture bliver det ikke til så mange af, men det er heller ikke lige mig.” Hvordan får du overskud til al det engagement ved siden af det almindelige skolearbejde? ”Jeg synes først og fremmest, det er rigtig sjovt. Som rusvært var det helt klart det sociale, der gjorde det værd at bruge så mange timer på. Som redaktør på Bunkeren var det af og til rigtig surt at sidde og redigere og layoute hele sin weekend væk, men alt det glemte jeg fuldstæn- semøde med Jægerkorpset på flyvestation Skrydstrup, aktiv i rollen som pressekorps i den nationale krisestyringsøvelse 2007 på Holmen. Det er bare nogle af indslagene i årets KKK-program, der også rummer en uge med Steffen Jensen som gæsteunderviser, røverhistorier med Rasmus Tantholdt og lukkede pressemøder med PET-chefer og centrale ledere i det danske forsvar. En grusgrav ved Kolding Også denne regnvåde efterårsfredag er KKK’erne i felten. Vi er ombord på en lettere bedaget Mercedes minibus, der skal fragte holdet til Seest ved Kolding. Seest er Danmarks bedste bud på en katastrofe-location siden årtusindeskiftet. Der er ikke udbredt enighed om, hvad der skal foregå, ”Men når Erik arrangerer, er det altid interessant.” lyder det fra flere i bussen. Der er mange rygning forbudt-skilte på Journalisthøjskolen. Alene i lokale 205 er der seks klistermærker. dig, når den Bunker, som jeg havde været redaktør på, lå klar i holderne på gangen. Det er fedt at se resultatet af knokleriet, og det er det, der gør det hele noget værd. Jeg har aldrig følt det som en sur pligt.” Hvad har du måttet give afkald på? ”Jeg har af og til måttet gå lidt tidligere fra undervisningen, og så har jeg ikke længere et fornuftigt forhold til min bankrådgiver. Jeg har fra starten fravalgt et studiejob, og det har min økonomi måttet bøde for. Til gengæld har jeg fået en masse gode oplevelser og venner ud af det, som jeg ikke ville have været foruden.” Et godt råd til studerende, der overvejer at engagere sig i DJH? ”Først og fremmest er det vigtigt, at du har overskud, lyst og energi til at gøre et stykke arbejde. Du skal ikke Måske er Seest tre år efter ikke lige så action-packed som andre missioner, holdet har været på, men vedkommende og interessant er det alligevel. Briefingen om fyrværkeriulykken i Seest foretages af Cathrine Reinert, en tidligere KKK-elev. Hun var på holdet sidste efterår, og som praktikant dækkede hun fyrværkeriulykken i Seest for TV2 Syd og TV2. 25 år på bagen De bedste branchefolk bliver hentet ind, taler udenfor referat og åbner op. At det hele overhovedet kan lade sig gøre er udelukkende takket være Erik Lunds omfattende netværk. ”Det handler om netværksloyalitet. Ellers virkede det ikke,” siger den 68-årige mand, der har været på DJH siden Cuba-krisen. Det var i 1962. Netværket omfatter i mange tilfælde tidligere stu- gøre det for at få noget på dit cv, for det nytter ingenting. Det får hverken du eller din redaktion eller bestyrelse noget som helst ud af - snarere tværtimod.” Marie Rønde, 3. semester DJH-engagementer: Formand for Andrea Rusvært på 2. og 3. semester Redaktør af Illustreret Bunker på 2. semester Chefredaktør på Panikavisen på 2. semester Hvorfor har du engageret dig i så mange ting på DJH? ”Jeg har valgt de ting, som jeg synes er spændende og sjovt og har ikke haft noget mål om at skulle være med i et bestemt antal bestyrelser eller lignende.” derende, som Tantholdt og Jensen. KKK-kurset kan i år fejre 25 års jubilæum. Ifølge de studerende er det takket være Erik Lund. ”Vi har den mest inspirerende underviser. Han er en inspiration til, hvad man kan blive, hvis man virkelig gider engagere sig,” siger Kim Lykke Vester. Og med sans for dramatik følger Mads Zacho op: ”Hvis man var villig til at ofre alt for at blive den mest vidende, så ville man blive Erik Lund.” Feltmarskal Lund takker af Med efteråret 2008 er det slut. En generation af krisebevidstejournaliststuderende har siden introduktionen af fagspecialerne på DJH Hvad laver du egentlig ud over DJH? ”Jeg har fået mere tid, efter jeg stoppede som redaktør på Bunkeren, så nu svømmer jeg to gange om ugen, og ellers er jeg med i to madklubber og arbejder af og til på TV2 Østjylland.” Hvordan får du overskud til al det engagement ved siden af det almindelige skolearbejde? ”Jeg synes, det er rigtig spændende og sjovt, og så betyder det rigtig meget, at jeg kan se, at de ting, jeg sætter gang i, rent faktisk bliver til noget. Når resultaterne kommer, er det alt sliddet værd. Eksempelvis da den første Bunker, jeg var med til at redigere, var færdig. Eller da alle på mit rushold i år var med på rustur. Jeg forsøger at have en times ”kontortid” om dagen, hvor jeg sørger for at få svaret på de mails og ordnet de små- i 1982 bevæget sig i geledderne under Erik Lund. Alle med en fælles interesse for at prøve at forstå den kompleksitet, der udgør enhver krig, krise eller katastrofe. Lund takker af, akkurat inden han falder for den 70-årsgrænse, som ikke engang de største korpsførere undslipper. ”Men måske kommer jeg ting, der nu skal ordnes, så jeg ikke går og tænker på det hele dagen.” Hvad har du måttet give afkald på? ”Det er ikke så tit, jeg kommer hjem til mine forældre. På 2. semester skete det faktisk kun en gang. Mine gamle venner og veninder ser jeg meget sjældent. Og så kan jeg faktisk slet ikke huske, hvornår jeg sidst var i biografen. ” Et godt råd til studerende, der overvejer at engagere sig i DJH? ”Du skal kun gøre det, hvis du synes, det er sjovt. Ikke fordi du synes, du skal eller bør. Vigtigst er dog at finde ud af, om du overhovedet har tid, og hvor meget tid du vil bruge på skolen. Find ud af hvilke opgaver der er, inden du kaster dig ud i det. Begynd i det små.” tjekristensen@mail.djh.dk KRIGSJOURNALISTIK | KKK gør deres erfaringer i marken. Foto: Morten Bager tilbage på freelancebasis og holder dem i ørerne.” smiler Erik Lund underfundigt. psgaarskjaer@mail.djh.dk
ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR OKTOBER 2007 De fremmede fra Uni De kommer med akademisk sprog fra statskundskab, store tanker fra filosofi og stærk energi fra idræt. Baggrundene er mange for eleverne på DJH’s nye overbygning for bachelorer fra landets universiteter – men hvad laver de på ’vores’ skole? Tekst Jon Bøge Gehlert ”Jamen, hvad så hvis de socialkonstruktivistiske tanker om journalistik ikke har ændret sig de sidste hundrede år?!” Udbryder en studerende fra stolerækkerne ved vinduet. Flere nikker samstemmende og ser spørgende på dagens gæsteforelæser Christian Breinholt. Han forklarer og peger på powerpointpræsentationen, som guider eleverne gennem det såkaldte aktions-kompas med deliberative og repræsentative pile. Rundt om i lokalet pryder kaffekrus, Nyhedsaviser og æbleskrog scenariet. Men kun én Mac-computer har sneget sig ind! Det er absolut ikke ’rigtige’ journaliststuderende herinde. Bunkeren er på besøg i det fra august nystartede overbygningshold på DJH. Den overbygning, også kaldet cand. public., hvor bachelorer fra landets universiteter kan snige sig direkte ind på skolen uden om den frygtede optagelsesprøve. Overbygningen kombineres med elevernes respektive universitetsstudie, hvor de gennem to år skal arbejde på tværs af fagene. Til slut skal eleverne udarbejde et speciale, som skal kombinere deres akademiske- og formidlingsmæssige kompetencer. Journalistik på japansk og idræt’sk Denne fredag foregår undervisningen ved, at en gruppe elever fra holdet fungerer som ’ordstyrende moderatorgruppe’. Holdet skal ud fra oplæg diskutere tabloid-journalistik i forhold til traditionel, oplysende journalistik. Debatten breder sig over Clooney’s og Bono’s påvirkning af medierne til glansbillederne af Kongehuset. En fyr bagerst i lokalet drejer hyppigt diskussionen over på tidligere begivenheder. Han har en bachelor i historie, og metoden med at bruge sit oprindelige studie som afsæt sker ifølge holdets faste underviser lektor Birgitte Dalum ofte: ”De trækker deres respektive viden ind i diskussio-nerne, og det kvalificerer virkelig undervisningen. De løfter simpelthen hele tiden niveauet.” Men holdets viden kommer også fra studier, som enhver ikke umiddelbart vil forbinde med journalistik. Klasselisten tæller således japansk, geografi og idræt. Ditte Toft Clausen, 25 år, har en bachelor i netop idræt. Men hvorfor så en kandidat blandet med journalistik? ”Jeg vil gerne gå mere bagom idrætten, hvor der ligger noget politik og kultur. Idræt i dag er jo næsten lige så meget PR. Ved at kombinere idræt og journalistik kan jeg måske lave noget mere udredende idrætsjournalistik. Det hele skal jo ikke bare være kampreportager.” forklarer hun. Men også undervisningsformen på DJH spiller en rolle. Den praktiske undervisning Hos mange af de auditorietrænede universitetsfolk kommer den praktisk orienterede undervisning som et kærkomment afbræk. Louise Boo Jespersen, 24 år, kom med en bachelor i statskundskab og ser mange fordele i DJH’s undervisningsform. ”På den her måde kan jeg kombinere den faglige fordybelse med praksis i virkeligheden. Vi lærer det, og så prøver vi det. Så bliver undervisningen taget Uendeligt antal praktikansøgninger Praktiksøgende har tidligere haft en grænse på fem ansøgninger. Nu må de søge ubegrænset Tekst Lotte gyldenvang ”Han virker som én, vi kan bruge, og jeg tror, han er et godt valg. Og så er klokken ni!” Panikken var let at spore hos Peter Brüchmann fra BT på den seneste panikdag, da han fortalte, hvorfor de gerne ville ansætte James Kristoffer Miles. Kampen om de studerende er hård, så medierne skal handle hurtigt. Næste gang, der skal søges praktik, må de studerende sende så mange ansøgninger, de magter at skrive. Om det skaber mere eller mindre panik den 31. oktober, har Illustreret Bunker sat sig for at finde ud af. Regelændring mod snyd Formålet med at fjerne lof- OVERBYGNINGSHOLD | Bachelorer fra universiteterne løfter niveauet i undervisningen med deres forhåndsviden Foto: Peter Helles Eriksen tet for ansøgningerne er at stramme op overfor de praktiksteder, som laver forhåndsaftaler. Tidligere var forhåndsaftaler tilladte, så længe praktikstedet ikke lavede opslaget, så de praktiksøgende dermed blev snydt og spildte en ansøgning på et sted, som allerede var optaget. Nu skal alle praktikstillinger slåes op, men praktikvejleder på DJH, Pia Færing, understreger, at der stadig vil komme opslag, som er besatte. Det er nærmest umuligt for praktikudvalget at bevise, at der er tale om snyd, hvis aftalerne indgås i al hemmelighed. ”Det er som i færdselsloven. Man må ikke køre mere end 110 kilometer i timen på motorvejen. Men hvis vi ikke er der, kan vi jo ikke komme efter dem, som kører 120 eller derover. Sådan er det.” konstaterer Pia Færing. Hun mener, at det er mere fair, at de studerende må søge alle de steder, de vil. Så spilder de ikke en ud af fem dyrebare ansøgninger på at søge et opslag, som er optaget. Ufokuserede ansøgere Politiken var i sidste praktiktunde topscorer af ansøgninger med 76. Praktikansvarlig Jesper Friis tror, at det bliver mere vanskeligt at finde de praktikanter, som passer sammen med Politiken. ”Hvor vi førhen altid har vidst, at vi var blandt fem prioriteter, søger de studerende næste gang mere rent strategisk. De kan have flere bolde i luften, og det kan gøre dem ufokuserede,” siger Jesper Friis. Derfor vil Politiken i højere grad end nogensinde fokusere på, hvorfor de praktiksøgende netop søger Politiken. De understreger dog, at de er åbne over for det nye tiltag, og de bifalder en ændring af systemet. “ Når man må søge ubegrænset, er chancen større for at få en plads, man har søgt -Pia færing “ Kim Vejrup er kommunikationschef i DGI. Han synes kun, at det er godt for de studerende, at de må søge så meget de vil. Det må de også i den virkelige verden. DGI gik ved sidste panikdag hjem uden nogen underskrift på den medbragte kontrakt. At der er mulighed for flere ansøgninger til DGI, er ikke umiddelbart nogen trøst for Kim Vejrup. ”Vi vil ikke have en praktikant for enhver pris. Den studerende skal have lyst til DGI, og det afspejler sig hurtigt i den praktiksøgende, hvis vi kun er 10. prioritet.” Den nye regel vil måske give DGI flere ansøgninger, men ikke nødvendigvis en praktikant. Nok er der flere ansøgninger i omløb, men antallet af studerende er det samme. Rolig panikdag Man kunne tro, at en større bunke ansøgninger gør tilfældighedernes spil endnu større. Men ifølge Pia Færing er det ikke tilfældet. ”Når man må søge ubegrænset, er chancen større for at få en plads, man har 7 lidt væk fra universitetets højtsvævende ’diskutere, diskutere, diskutere.” DJH er dermed ikke længere forbeholdt os ordkløvende, kommaliderlige, don’t tell it, show it-dikterende journalistspirer. Med det fremmede universitetsfolk har vi fået et akademisk løft. Med gæsteforelæser Christian Breinholts ord til uniholdet: ”I skal være de reflekterende, analyserende journalister.” Så må vi andre ’almindelige’ journalister jo se, hvad der er tilbage til os. jbgehlert@mail.djh.dk søgt.” forklarer hun. Pia Færing håber, at tiltaget betyder, at færre vil gate-crashe, fordi de allerede har skrevet ansøgninger til de medier, som de vil på, hvis de ikke får drømmepladsen. Pia Færing forventer, at den kommende panikdag vil forløbe i god ro og orden. ”Jeg forventer en stor effektivitet, da praktik-stederne prioriterer panikdagen meget højt denne gang. Jeg har hørt, at flere steder sender større bemanding, end de plejer, for at nå at læse de mange ansøgninger.” slutter Pia Færing. lgyldenvang@mail.djh.dk
Page 1 and 2: INDENFOR 5 FREDAGSBAREN Bedre til
Page 3 and 4: ILLUSTRERET BUNKER OKTOBER 2007 IND
Page 5: ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR OKTOBER
Page 9 and 10: ILLUSTRERET BUNKER UDENFOR OKTOBER
Page 11 and 12: design: husk lynet
Page 13 and 14: ILLUSTRERET BUNKER OKTOBER 2007 IB
Page 15 and 16: ILLUSTRERET BUNKER UDENFOR OKTOBER
Page 17 and 18: ILLUSTRERET BUNKER OKTOBER 2007 PAN
Page 19 and 20: ILLUSTRERET BUNKER OKTOBER 2007 kug
Page 21 and 22: ILLUSTRERET BUNKER OKTOBER 2007 Hva
Page 23 and 24: ILLUSTRERET BUNKER DEBAT OKTOBER 20

Download som PDF. - Illustreret Bunker

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?