Download som PDF. - Illustreret Bunker

More documents

Recommendations

Info

14 ILLUSTRERET BUNKER UDENFOR OKTOBER 2007 Lyden af journalistik Ove Gibskov er født blind, men det hæmmer ham ikke i arbejdet som radiojournalist på Danmarks Radio Tekst Benjamin Rasch Skou Øjnene glipper ved første syn af Ove Gibskov. Med hænderne forrest styrer han langsomt hen ad gangen fra sit kontor i DR Århus. Et øjeblik er det svært at fastholde indtrykket af en skarp, selvsikker journalist. Men hans stemme fortrænger fordommene. Den energiske, lidt hæse radiostemme fra P1-programmet Samfundstanker. Et interviewprogram, der har omkring 100.000 lyttere, når det sendes i prime time lørdag klokken 8 om morgenen. Programmet har kørt siden 1999 og er ikke ramt af DR’s sparekniv. Danmarks eneste blinde journalist har succes. Netop fordi folk studser over en blind journalist, venter Ove Gibskov altid lidt med at fortælle kilderne om sit handicap. ”Hvis jeg ringede op og med det samme fortalte, at jeg er blind, så er det hamrende ligemeget, hvad jeg i øvrigt ville sige. Folk ville kun tænke på, hvordan fanden jeg kan klare det her job. Derfor viser jeg først min faglige viden inden for det emne, jeg vil interviewe om. Senere kan jeg så i en parantes nævne, at jeg er blind og give kilden mulighed for at spørge ind til det,” fortæller Ove Gibskov. Lige vilkår Den indledende kildekontakt er en af de få situationer, hvor Ove Gibskov skal gøre noget anderledes end sine seende kolleger. For ellers er arbejdsvilkårene ge- Journalistuddannelsen på Odense Universitet uddeler sin egen pris, Jern Henrik-prisen. SDU er også med i Cravlingkonkurrencen JOURNALITTYPER | Den blinde journalist Ove Gibskov sender radio i primetime Foto: Anne Ackermann nerelt ens. Han redigerer og klipper sine indslag manuelt. Med et shufflehjul i stedet for musen “ og nogle andre genvejstaster end Apples. Artikler og mails kan han få læst op med syntetisk tale fra computeren. Eller han kan konvertere teksten og Det er sgu godt, du ikke kan se noget, sådan som her roder! læse den fra sin Braille-lit; en bærbar computer til blindeskrift, som også holder ham beskæftiget med “ -Kvinde, som Ove Gibskov interviewede arbejde på togrejserne til og fra interviews. Når han er ude hos kil- der, bruger Ove Gibskov tid på hyggesnak før og efter interviewet. Blandt andet for at kilden kan vænne sig til ikke at have øjenkontakt. Men det er ikke træls spildtid. Det er almindelig briefing og debriefing og en måde at spore sig ind på kilden. For selv om Ove Gibskov ikke kan vurdere folk på deres ydre, kan han sagtens få et indtryk af dem. ”For nylig var jeg ude at interviewe en kvinde, som sagde ’Det er sgu godt, du ikke kan se noget, sådan som her roder’. De ting, folk siger, og den stemmeføring, de bruger, siger noget om deres attitude. Om en stemme er anspændt eller afslappet. Men det er noget, alle journalister er bevidste om,” siger Ove Gibskov. Æter-ører Da Ove Gibskov skulle i praktik var valget bestemt af den teknologiske udvikling. Radioen var eneste mulighed dengang i midten af halvfjerdserne. I dag ville den 61-årige journalist godt kunne arbejde på et dagblad, men han har ingen planer om at skifte. ”Radiomediet er det, jeg kan. Og jeg holder så meget af at lave radio, at jeg nok også ville vælge det som nyuddannet i dag.” Radiojournalister skal være bevidste om lyd, og Ove Gibskov er meget følsom over for støjkilder. Når han kommer ind i en bygning, vil han for eksempel med det samme registrere lyden af aircondition. Eller andre lyde, der forringer en optagelse. ”Men alle, der laver radio, skal være ekstremt opmærksomme på lyd. Det er mine kolleger også. Ellers bliver de det af at begå fejl.” Efter en halv times interview lyder klangen af Ove Gibskov helt klart. Han er en selvsikker og erfaren journalist. Og dét med selvtilliden vedkender han sig gerne, men mener igen, at det er noget helt generelt for journalister. ”Langt de fleste af os, der går ind i branchen, kan lide at høre os selv. Men jeg er også blevet journalist, fordi jeg er den, jeg er. Fordi jeg er så hamrende nysgerrig, og fordi faget er det sjoveste i verden. Hvis jeg får et liv mere, og det tror jeg sgu ikke på, så vil jeg være journalist.” brskou@mail.djh.dk
ILLUSTRERET BUNKER UDENFOR OKTOBER 2007 Ham den pæne unge mand fra Nyhederne For nyhedsværter er det et vilkår at blive genkendt som ham fra tv. Johannes Langkilde fra TV2 er vant til altid at være lidt på arbejde Tekst Maria Denise Christoffersen Man kan sige, at Johannes Langkilde arbejder i Netto. Og på Nyhederne. Mest på Nyhederne selvfølgelig, men han er også altid lidt på arbejde, selvom han har fri og køber ind. Det er fordi, folk genkender ham og taler til ham. De siger altid pæne ting som “Hvor er du go’!” eller “Pænt slips du havde på i går”, men selvom det er behagelige henvendelser, har Johannes Langkilde altid i baghovedet, at han repræsenterer sit arbejde. Det følger med jobbet, når man er journalist og vært på de landsdækkende nyheder. Hverdagskost og erhvervspraktikanter Det er mørkt i studiet. Han sidder klar i stolen, og landkortet lyser op bag ham. Han tænker: “Nu skal vi gi’ dem. Nu skal de fandme ha‘, derude.” Om lidt er der hul igennem til hele Danmark. På en god aften er der en million seere. Det tænker Johannes Langkilde ikke på lige nu. I øresneglen bliver der talt ned. Da kameraet stiller ind på Johannes Langkilde få øjeblikke før sendetid, høres en vittig producerstemme: “Næh, er det ikke ham, der så gerne vil være kendt?” Johannes Langkilde stikker tungen ud og laver en trodsig pruttelyd, ligesom et barn. Ellers tak, han skal ikke være mere kendt, end han allerede er. Så ruller nyhedsjinglen. Danmark kigger med. Mens en kollega præsenterer Sporten, figurerer Johannes Langkilde stadig på producernes skærm. Det ser ud, som om han er faldet ud af billedet, men han er ved at ordne sine papirer. Man kan være nervøs for, om han når at blive klar, men da kameraet lidt efter peger på Johannes Langkilde, er han med ét veloplagt og på. Han runder af, siger farvel, og straks da udsendelsen slutter, rejser han sig fra værtsstolen og går direkte hen til KENDT ANSIGT | Johannes Langkilde vil kun være ‘ham fra Nyhederne’ Foto: Maria Denise Christoffersen sin computer for at fortsætte forberedelserne til de sene nyheder. Ikke så meget som et minut bruger han på at falde ned efter netop at have været på direkte tv, han spørger ikke nogen, hvordan de synes, det gik. Det her er hverdagskost for Johannes Langkilde - ikke noget at hidse sig op over. “ Der er nogle, der er bedre til at glemme fejl end andre, og jeg er ekstremt dårlig til det -Johannes Langkilde Han har været vært på Nyhederne i halvandet år, og det gør ham faktisk mere nervøs, at fem erhvervspraktikanter sidder i studiet og kigger på, end tanken om, at hundredetusinder af mennesker lige har set og hørt ham ude i landet. “Jeg tager det meget alvorligt, det med at jeg er ude i folks stuer, men på en måde går der også en smule dagligdag i det, men når der sidder fem unge mennesker og “ Pia Kjærsgaard vandt årets Ting-pris, som gives af netavisen Altinget til en dygtig politisk kommentator kigger, kan jeg jo følge deres øjne på mig. Det er noget psykologisk,” siger han. Ordene skal ned i maven Arbejdsuniformen, den sorte jakke, lægger han på en kommode. Men det er også det eneste, han lægger fra sig. Han er den samme som på skærmen. Stemmen er rolig, blød og lidt dyb. Der er noget tillidsvæk- kende over de meget brune øjne. Noget troværdigt. Han har ikke noget påtagethed, som han skal slukke for, efter at kameraet går ud. Johannes Langkilde mangler fuldstændig den glathed og insisterende “lyt så til mig!”-attitude, som der ellers er rigeligt af i tv-branchen. Der er ingen grund til at insistere, man lytter helt automatisk, og det er fordi, han tager historierne på sig. Der er mange, som har spurgt, hvordan han lægger ansigtet i de rette folder, når han er på tv. Men han ser egentlig altid ud som sig selv. Han plejer at tænke, at ordene skal ned i maven, før de kommer ud gennem munden; det er et spørgsmål om at gøre historierne til sine egne. Og han vil have, at det bliver den bedste nyhedsudsendelse, han overhovedet kan levere. Fandme ikke godt nok Johannes Langkilde ser altid sine udsendelser igennem for at sikre netop dette. Han betegner sig selv som “helt vildt selvkritisk, til den selvdestruktive side.” Han kan gå og ærgre sig over en fejl i fjorten dage, vel at mærke fejl, som ingen andre nødvendigvis bemærker. Han kan irriteres over den måde, han selv holder “ “ Jeg har besluttet at være ham fra Nyhederne, og ikke ham fra Vild med Dans. -Johannes Langkilde papirerne på, eller hvis hans hoved er lidt for meget på skrå, mens han taler. “Jeg hader det. Der er nogle, der er bedre til at glemme fejl end andre, og jeg er ekstremt dårlig til det. Det er fordi, jeg gerne vil lave det ordentligt. Selvfølgelig er der en petitessegrænse, men selv ret små fejl kan jeg godt gå og martre mig med i alt for lang tid.” En ting er, hvis strømmen ryger eller maskinen går ned, men de gange, det er hans egen skyld, sidder han tilbage og tænker ”Det er fandme ikke godt nok”. Og det sker måske en gang hvert halve år, at Johannes Langkilde bliver overvældet af selvkritikken og tænker “Arh, det går sgu ikke det her, jeg er ikke god nok. Jeg må finde noget andet.” Hvis et direkte interview for eksempel er gået dårligt. Kilden nægter måske at svare og til sidst hænger man der “og kommer til at ligne en klovn.” “Bagefter går man selv og ærgrer sig. Når andre så også kommer og siger: ’Nå, det var noget værre noget i går!’, så tænker man: “Kunne jeg ikke have gjort det lidt bedre? Skulle jeg have været pølsemand i stedet for?” Men helt ærligt, så er Johannes Langkilde faktisk ret tilfreds med sit høje ambitionsniveau. “Selvom det også kan være hårdt, så tror jeg på en Uhh, jamen det er jo den søde Johannes Langkilde! -Søgeresultat på Google “ måde, det er okay at være sådan en selvpiner, for så er man i hvert fald også oppe på dupperne næste gang. Og nej, det tager ikke det sjove ud af arbejdet, ikke det mindste - det er et fedt arbejde.” “ Ikke ham fra Vild med Dans Effekten af det hårde arbejde viser sig på temmelig kontant vis. Prøv bare at google Johannes Langkilde, så kommer der en masse hjemmesider frem, hvor brugerne skriver ting som “Er der en bedre måde at afslutte aftenen på end at 15 se nyhederne med Johannes?” og ”Uhhh, jamen det er jo den søde Johannes Langkilde!” Det var aldrig sket for en skrivende journalist. Kendthed er en del af arbejdsbeskrivelsen som vært på de landsdækkende nyheder, men der er en efterhånden temmelig udflydende grænse mellem journalister og underholdningspersoner, som Johannes Langkilde ikke har planer om at krydse. Folkene bag ”Vild med dans” har ellers ringet for at få ham med ud på gulvet i fredag aftens bedste sendetid, men det kommer ikke til at ske. “Du ser mig ikke i Vild Med Dans. Men jeg forstår godt at mine kollegaer gør det, for jeg tror, det er hyleskægt at være med i. Men jeg har besluttet, at jeg vil være ham fra Nyhederne. Ikke ham fra Vild Med Dans, som også laver nyheder,” siger han. Men selvom man er Johannes Langkilde, nyhedsvært, skal man alligevel aldrig sige aldrig. “På et tidspunkt gør man jo også nogle ting, bare fordi det er sjovt. Og hvis der kommer et vildt morsomt program, for eksempel sådan noget som Zulu Djævleræs, så vil jeg måske alligevel sige ja.“ Han fortaber sig lidt i tanken om at være med i Zulu Djævleræs, for det kunne egentlig alligevel være ret skægt. Men så vender han tilbage til pointen: “Men det er jo overhovedet ikke derfor, jeg har det her job. Det er, fordi jeg elsker at være journalist, og privat har jeg ikke lyst til at være supermeget i søgelyset. Selvfølgelig kan jeg godt lide det som vært, ellers var jeg det ikke. Og så længe folk er søde og rare, så er der jo ikke noget skidt i det. Folk vil jo bare snakke om udsendelsen eller sige “Du er en pæn ung mand.” mariadc@mail.djh.dk
Page 1 and 2: INDENFOR 5 FREDAGSBAREN Bedre til
Page 3 and 4: ILLUSTRERET BUNKER OKTOBER 2007 IND
Page 5 and 6: ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR OKTOBER
Page 7 and 8: ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR OKTOBER
Page 9 and 10: ILLUSTRERET BUNKER UDENFOR OKTOBER
Page 11 and 12: design: husk lynet
Page 13: ILLUSTRERET BUNKER OKTOBER 2007 IB
Page 17 and 18: ILLUSTRERET BUNKER OKTOBER 2007 PAN
Page 19 and 20: ILLUSTRERET BUNKER OKTOBER 2007 kug
Page 21 and 22: ILLUSTRERET BUNKER OKTOBER 2007 Hva
Page 23 and 24: ILLUSTRERET BUNKER DEBAT OKTOBER 20

Download som PDF. - Illustreret Bunker

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?